Forside



May Days Temaer
Vidste du?
Nyhedsbreve
Solstrålehistorier
Citater & humor
270 links

Kirchheiners helsebøger

Om May Day

Bliv Medlem
Kontakt os

Skader ved kosttilskud?

Forespørgsel til fødevareminister Mariann Fischer Boel fra Dansk Folkeparti

Spm. nr. S 1196

Til fødevareministeren (6/3 02) af:

Birthe Skaarup (DF):

»Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde man inden for de seneste 10 år her i landet har registreret skadelige virkninger af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler, samt hvilke konkrete skadelige virkninger der er påvist?«

Begrundelse

I forarbejderne til EU's påtænkte fødevaredirektiv har det været hævdet, at et af formålene med direktivet er at forhindre indtagelse af vitaminer og mineraler i for høje doser, der menes at have uheldige sundhedsmæssige virkninger.

Heroverfor står, at mange sagkyndige, ikke kun alternative behandlere, men også talrige forskere og læger har peget på, hvor vigtigt det er for folkesundheden, at kendskabet til naturmedicin og kosttilskud, herunder vitaminer og mineraler udbredes, at indtagelse af ret store mængder kan være overordentlig gavnligt både i forebyggende og helbredende øjemed, og at der normalt ikke er nogen risiko forbundet med indtagelse af vitaminer og mineraler selv i ret store doser.

Spørgeren efterlyser, at besvarelsen angiver konkrete - og ikke kun teoretiske - eksempler på skader, der er konstateret.

Svar (15/3.02)

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):

Der er ikke registeret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark.

Dette skyldes formentlig, at maksimumsgrænserne for tilsætning af vitaminer og mineraler til kosttilskud er fastsat ud fra et ernæringsmæssigt behov (anbefalet daglig tilførsel (ADT)).

I den internationale litteratur er der publiceret artikler, der oplyser om vitaminers og mineralers skadelige virkninger. I disse tilfælde er der dog tale om indtagelser, der overstiger det ernæringsmæssige behov.

Et eksempel er en nyligt publiceret amerikansk undersøgelse, der påviste negative effekter af vitaminerne C og E , selen og beta-caroten (antioxidanter) for mennesker med åreforkalkning i hjertet. Antioxidanterne er i de senere år blevet anvendt i den tro, at de var forbundet med gavnlige virkninger sammen med medicinsk behandling.

Undersøgelsen viste, at den medicinske behandling mistede sin effekt hos den patientgruppe, som fik tilført de nævnte antioxidanter - og det i mængder, som lå betydeligt under det øvre sikkerhedsniveau, som man i USA havde fastlagt for de pågældende stoffer.

Sikkerhed ved indtagelse af kosttilskud

Af Ron Law, regeringsrådgiver, New Zealand, 2000

Leder af New Zealands National Nutritional Foods Association, og medlem af en arbejdsgruppe ved den new zealandske regering, som rådgiver om strategier til at nedsætte fejlmedicinering.

Det er fascinerende, at når der er den mindste mistanke om en minimal sundhedsrisiko ved et kosttilskud, så skaber det straks store overskrifter, og alligevel er myndigheder og medier ligeglade med det overvældende antal dødsfald pga. korrekt ordinerede, korrekt udskrevne og korrekt indtaget lægemidler. For slet ikke at tale om de mange fejlmedicineringer der forekommer, som kunne have været undgået.

Den følgende opstilling viser den relative sikkerhed ved indtagelse af kosttilskud i forhold til mange andre dødsårsager. Selvom tallene er fra USA, svarer de i store træk til de tal vi ser på New Zealand.

Statistisk sammenligning af hyppige dødsårsager (USA):

Korrekt undersøgt, reguleret, ordineret og indtaget medicin er den fjerde mest almindelige dødsårsag – blot bliver disse aldrig rapporteret (Kilde: Journal of the American Medical Association – varierer mellem 90.000 og 160.000 dødsfald hvert år). Dette kan sammenlignes med et Boeing 747 flystyrt hver dag! Alene pga. indtagelse af Aspirin, dør der hver dag 46 mennesker i USA alene.

Fejlmedicineringer, der kunne have været undgået, er den sjette mest almindelige dødsårsag (Kilde: CDC – varierer mellem 40.000 og 90.000 dødsfald). I Australien dør der hvert år 9.000 mennesker pga. fejlmedicineringer, der kunne have været undgået (Kilde: Australian Medical Journal). 50.000 mennesker bliver hvert år lemlæstet af fejlmedicineringer i Australien (Kilde: AMJ)

Tallene i denne fremstilling er sat lavt (da vi ikke ønsker at blive beskyldt for at overdrive!)

Forgiftninger og andre reaktioner på fødevarer er hvert år årsag til mellem 5.000 og 9.000 dødsfald pr år (Kilde: CDC)
Kosttilskud har gennemsnitligt været årsag til mindre end 5 dokumenterede dødsfald pr år, gennem de sidste 25 år i USA. De fleste af disse dødsfald skyldes et enkelt mærke af gensplejset L-tryptofan (aminosyre, red.), der blev introduceret i slutningen af 1980'erne (Kilde: CDC/FDA).
Ingen dødsfald pga. af kosttilskud er dokumenteret at have fundet sted i New Zealand.
En stor mængde forskellige kosttilskud bliver indtaget af over 50 % af befolkningen i både USA og New Zealand (Kilde: NIH/MOH).
Der er mindre risiko for at dø af at indtage kosttilskud end ved bistik, sportsskader, lynnedslag, dyrebid, ridning, radongas etc.
Kosttilskud er umådelig sikre.
Kosttilskud kan potentielt nedsætte dødsfald pga. kræft- og hjertesygdomme med over 50 % (optimister vil endda sige 75 %).
Mennesker dør 26.000 gange mere af fejlmedicineringer – der kunne have været afværget – samt af legale og korrekt ordinerede og korrekt indtaget lægemidler end pga. kosttilskud. Man kan derfor med god grund have tillid til sikkerheden af kosttilskud.
Der har været rapporteret to dødsfald sammenkædet med brug af kosttilskud i New Zealand – begge mennesker, der led af fremskreden kræft, som indtog en urteblanding kaldet K4. Ingen af dødstilfældene kunne bevises at være fundet sted pga. indtagelse af denne urteblanding. I forbindelse med det ene tilfælde, udtalte retsmedicineren, at det ikke kunne bevises, at urteblandingen K4 havde en sammenhæng med dette dødsfald. Patienten havde en fremskreden leverkræft, tog K4 og døde af leversvigt. Myndighederne forsøgte at skyde skylden for hans død på urteblandingen, og selvom dette ikke kunne bevises, blev urteblandingen alligevel forbudt.
En nylig medieudsendelse sammenkædede indtagelse af urten Ginkgo biloba med en hjertepatients dødsfald pga. en hjerneblødning. Patienten havde taget Ginkgo biloba gennem nogen tid. Han tog blodfortyndende lægemidler, som er berygtede for at kunne medføre hjerneblødninger. I modsætning til hvad mediedækningen antydede, viste dokumenter erhvervet (via aktindsigt) af NNFA, at man ikke mente, at Ginkgo biloba var skyld i mandens død.

Tænk lidt over dette…

Dyrlæger har længe anbefalet, at man ikke bruger madrester til kæledyr – de bliver syge – så af samme grund indeholder alt foder på markedet til kæledyr kosttilskud. Køer, får, heste, geder, laboratorierotter og –kaniner m.fl. behøver kosttilskud for at holde sig sunde. Vi har længe vidst hvilke græsser og afgrøder, der behøver næringsstoffer (gødning) for at have gode vækstbetingelser. Alligevel benægter myndigheder stadig, at mennesker behøver kosttilskud – selvom der findes overvældende bevismateriale, der viser – og sund fornuft siger noget andet. Myndighederne forsøger at overbevise os om, at vores kæledyr, vores landbrugsdyr, vores afgrøder og planter behøver kosttilskud – men ikke mennesker.
Harvard Universitetet for nylig udgivet en rapport om forebyggelse af kræft i tyktarmen. Øverst på listen over gavnlige forebyggelsesindsatser lå motion og længere tids indtagelse af folsyre (B9) samt et dagligt vitamin- og mineraltilskud. Harvard Universitetet har foretaget et bredt forskningsforsøg af næsten 100.000 sygeplejersker gennem 20 år. Forskningen har vist, at indtagelse af folsyre som tilskud kan reducere tyktarmskræft med 75-80% (Se fig. 2).
Samtidig har John Hopkin’s Medical Center’s ernæringsafdeling for nylig udtalt: “Baseret på forsøg, hvor personer tager et kosttilskud, har E-vitamin vist sig at kunne reducere risikoen for visse kræftsygdomme med 60-70%. Større mængder E-vitamin ser også ud til at kunne formindske mængden af fedt (lipider) i årerne og kunne nedsætte risikoen for hjertesygdomme med 80-90 %.” Og så anbefaler man folk ikke at tage kosttilskud?

Nedsættelse af risiko for tyktarmskræft

Larry Clark fra Universitetet i Arizona har, ud fra et kontrolleret flercenterforsøg, vist, at et dagligt tilskud af selen kan nedsætte kræftdødelighed til halvt så mange, og samtidig medføre en nedsættelse af lunge- prostata- og tarmkræft (se: www.selenium.org).

Da New Zealand hører til de lande med flest tilfælde af disse tre kræfttyper, og da den konventionelle helbredelsesprocent er relativ lav, fx mindre end 10 % for lungekræft, virker det fornuftigt at anbefale tilskud af folsyre og selen til patienter. Spørg dem hvad de foretrækker: At nedsætte risikoen for at udvikle kræft samt nedsætte risikoen for at dø af kræft med 50 % sandsynlighed, eller at få kræft og have mindre end 50 % chance for at blive rask?

For ikke at tale om den højst ubehagelige medicinske behandling, eller det faktum, at 20 % af kræftpatienterne får en tilstødende kræftsygdom i forbindelse med kræftbehandlingen, uden at blive oplyst om dette. Derfor må anbefalingen til disse mennesker lyde: Spis sundt og tag en multivitamintablet hver dag med folsyre.

“Det nuværende bevismateriale viser, at voksne og børn, der tager sådanne kosttilskud, er sundere”, siger G. Oakley, der er læge på Centeret for Sygdoms Kontrol (Center for Disease Control), om helspektrede multivitaminer med 400 mkg folsyre. (Kilde: NEJM, april 1998).

Hvis alle (new zealændere) bare tog en multivitaminpille hver dag…...

La Leva di Archimede - Italiensk sundhedswebsite med international internetprotest mod EUs Kosttilskudsdirektiv og Codex Alimentarius' dominans.

Om EUs Kosttilskudsdirektiv

Links om Helsefrihed og sundhedspolitik

Cancer
Codex Alimentarius
Forskning
Funktionel eller beriget mad
Konventionel medicin
Kost og ernæring
Kosttilskud og urter
Miljøpåvirkninger
Sundhed og sundhedspolitik
Tandpleje
Vaccination

© May Day | kontakt | last update: 10.08.2011