Nej, C-vitamin giver ikke nyresten
Af Bjørn Falck Madsen, journalist, 1997
Det er almindeligt blandt modstandere af kosttilskud at hævde, at store doser
C-vitamin øger risikoen for nyrestensdannelse. Det argument er der imidlertid
ikke videnskabelig belæg for. Tværtimod ser det ud til, at netop høje doser af
dette vitamin har en række gavnlige effekter.
Med jævne mellemrum dukker der små 'gylp' op i den trykte presse om, at det
skulle være skadeligt at indtage høje doser af C-vitamin som kosttilskud, fordi
det øger risikoen for nyresten. Argumentet holder dog ikke vand.
De videnskabelige data omkring anvendelsen af C-vitamin er faktisk temmelig
kontroversielle, da nogle undersøgelser viser en øget udskillelse af oxalsyre i
forbindelse med forhøjet C-vitamin indtag, mens andre viser det stik modsatte –
nemlig en nedgang i oxalsyreudskillelsen.
Hvis der var noget substans i argumentet med forhøjet dannelse af oxalsyre i
forbindelse med højdosering af C-vitamin, skulle man se en massiv tendens til
nyrestendannelse hos de mange, der tager over et gram (!!) C-vitamin dagligt –
enten forebyggende eller som led i for eksempel kræftbehandling. Det er dog ikke
tilfældet.
Modvirker grå stær
Et er oxalsyreproblematikken, et andet er de øvrige forhold omkring højdosering
af C-vitamin, som gør sig gældende. Dette vitamin, så vel som andre vitaminer,
bør ikke indtages ukritisk uden at man samtidigt skeler til kroppens øvrige
næringsstofbalance. C-vitamin påvirker blandt andet balancen for zink og kobber,
så det forhold skal man altid være opmærksom på.
Det bedste er altid at indtage vitaminer i en indbyrdes korrekt balance for at
undgå problemer. Ikke desto mindre besidder C-vitamin en række særdeles vigtige
egenskaber. Dels ved man, at det hæmmer dannelsen af kræftfremkaldende
nitrosaminer og i øvrigt virker som antioxidant, der neutraliserer skadelige
frie radikaler, dels har det en beskyttende virkning imod blandt andet grå stær.
For nylig offentliggjorde American Journal of Clinical Nutrition videnskabelige
data, som bekræftede, at C-vitamin indtaget som kosttilskud i daglige doser på
400-700 mg over 10 år mindsker risikoen for grå stær med 80 procent. Tallene
stammer fra Nurses´ Health Study, som omfatter 247 kvinder i alderen 56-71 år.
Saglighed, tak
Der er ingen tvivl om, at hele debatten om vitaminer og mineraler er
polariseret. Der findes rabiate modstandere, ligesåvel som der findes usaglige
fortalere. Det ville dog være et stort fremskridt, hvis diskussionen omkring
kosttilskud var baseret på den generelle udvikling, som er sket indenfor
ernæringsvidenskaben i de senere år.
Der er for nylig udarbejdet en oversigt over sikkerheden for indtag af vitaminer
og mineraler ("The Safety of Vitamins and Minerals – a factual review"), som
støtter sig til den nyeste videnskabelige forskning. Heri kan man læse, at
C-vitamin opfattes som værende uden skadelige bivirkninger i daglige doser på op
til et gram. Det er en sikkerhedsmargin, som de fleste internationalt anerkendte
ernæringsforskere vil kunne sige god for, da den er baseret på det kendskab man
har til C-vitamin i dag.
(Ovenstående artikel er tidligere bragt i tidsskriftet Mit Helbred 7/97).
Supplerende noter til C-vitamin
Ved Alex Dybring, biomediciner, 2000
Angående nyresten
Personer, der ofte har været på slankekur synes at være mere udsat for at få
nyresten. Disse personers indtag af magnesium og Vitamin B6 er ofte for lavt.
Angående dagligt indtag af C-vitamin
Dr. Robert F. Cathcarts tarmtolerance-metode er utvivlsomt den bedste
fremgangsmåde til stadfæstelse af enhvers egen optimale daglige
C-vitaminindtagelse. Den er også den absolut nødvendige justeringsmetode for
enhver patient.
Fremgangsmåden er simpel. Man indtager med få timers mellemrum stadig større
doser C-vitamin, indtil man får diarré. Derefter noterer man sig den samlede
mængde C-vitamin, man har indtaget den dag. Den følgende dag indtager man –
stadig på fordelte doser – lidt mindre end den foregående dag. Sådan justerer
man, indtil ens indtagelse ligger lige under diarrégrænsen. Denne mængde
markerer ens tarmtolerance og er udtryk for, hvor meget ascorbinsyre organismen
kan omsætte og dermed for, hvad den har brug for.
Nobelpristageren Linus Pauling – der for mange står som C-vitaminets
foregangsmand nummer 1 – tilkendegav i sin høje og meget aktive alderdom, at
hans daglige indtagelse af C-vitamin var på 20 gram – plus så undertiden måske
lidt ekstra på de dage, hvor han følte behov for det.
(Uddrag fra bogen, Sandheden om C-vitaminet - den mørkelagte sundhedsfaktor, af
Erik Kirchheiner. Forlaget Sund og Rask 1999, ISBN 87-89105-69-9).
|
