|
Kosttilskud, fiktion og fakta – eller hvad de ikke sagde i TVAf T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, april 2002 Den 9. april advarede DRs TVAvis om, at tager man "for mange" kosttilskud, kan man blive syg og dø af det. Kilden var fødevaredirektoratets forbrugerinformation på www.fi.dk, der kører en kosttilskudskampagne. Vi fik desværre ikke her hørt den anden parts mening; kosttilskudsbrugerne, de alternative behandlere og de orthomolekylære læger. I forbrugerprogrammet, Rene ord for pengene den 15. april, blev lægen Jerk Langer interviewet, og det blev sagt, at vi ”fylder” os med kosttilskud, at kosttilskuddene kan gøre os syge, at store doser A-, D- og E-vitamin kan give ”snigende” bivirkninger – og at E-vitamin enddog kan medføre hjerneblødninger. Lægens bord den 25. april fortalte dog, at et højdosis-kostilskud har vist sig at kunne forebygge alderdomsforandringer i øjnene, selvom lægen flere gange udbrød: ”Det lyder næsten for godt til at være sandt!”. Lægen, Henrik Lund-Andersen sagde, at kosttilskuddet ikke – så vidt man vidste – kunne hjælpe på andre sygdomme, og at vi endelig måtte huske at tale med vores læge før vi tog kosttilskud. Det er hermed gjort. Jeg har nu rådført mig med fem læger, som alle har erfaring med behandling med næringsstoffer (orthomolekylær medicin) og gerne videregiver deres viden om de nævnte vitaminers gavnlige virkninger og ”bivirkninger”. Lægen Claus Hancke”Læger er som bekendt elendige forskere”, hører jeg ofte i min omgangskreds. Problemet er nok, at vi har haft fingrene i kagedåsen for længe til at være neutrale. Vi har for længst igennem vort kliniske arbejde dannet os en biologisk intuition, og har derfor forventninger til resultatet af forskningen. - Er således ganske inhabile. Lige så inhabile er de læger, som ikke har klinisk kontakt til forskningsemnerne, men som har à priori sym- eller antipatier af den ene eller anden grund. Enkelte er endda så indsyltede i fordomme, at de er blinde for nuancer i den videnskabelige litteratur, og kun ser det, de ønsker at se. Det er jo meget menneskeligt, men det er måske en del af forklaringen på at vi i lægestanden er så ringeagtede i andre forskningsmiljøer, hvad vore videnskabelige evner angår. Videnskaben er til for at teste intuitionen. Det er klart. – Altså at vi har en fornemmelse af, at en eller anden pille virker, og det vil vi godt ha’ dokumenteret. Herefter udfører vi en såkaldt kontrolleret undersøgelse efter et ganske bestemt regelsæt, og resultaterne spyttes ud og vurderes i signifikansgrader efter et andet regelsæt. Det er ikke den store kunst, det er bare at gøre, som man har lært, og så er det hårdt arbejde. Men hvad gør man så, når man får et aldeles uventet resultat? For eksempel at E-vitamin giver øget risiko for slagtilfælde. Den useriøse vil straks tage resultatet ad notam, og gå ud og advare alverden mod E-vitamin. Det vil den seriøse forsker ikke: Intuitionen er til for at teste videnskaben. Lad os tage noget neutralt, og forestille os, at det netop er lykkedes at bevise, at en humlebi ikke kan flyve. Hvad gør den seriøse forsker? Han siger til sig selv, at det er noget sludder, og at der må være noget galt med hans forsøg og/eller hans bevisførelse. Han har nemlig fået et uventet resultat. - Og hans intuition fortæller ham, at det efter al sandsynlighed er forkert. Intuitionen har her testet videnskaben. I ABTC-undersøgelsen publiceret i 1994 i New England Journal of Medicine fandt man en lille overvægt af en sjælden type hjerneblødning og lidt færre tilfælde af blodprop i hjernen i den gruppe, som fik E-vitamin, set i forhold til den gruppe, der fik placebo. Det undrede disse seriøse forskere, og de undersøgte dette resultat mere detaljeret, og publicerede denne undersøgelse i Archives of Neurology for to år siden. Deres konklusion lød: “Effekten af vitamin-E tilskud på risikoen for slagtilfælde kunne hovedsagelig ses hos mænd med forhøjet blodtryk, medens effekten af betacarotén sås hos drankere. Vitamin-E-tilskud formodes at forebygge slagtilfælde hos folk med højt blodtryk og forhøjet risiko for blodprop i hjernen, hvilket man må se i fremtidige studier.” Se det var jo en ganske anden konklusion, end den vi blev præsenteret for af de hjemlige ”eksperter”, som har læst disse artikler. Når man støtter sig til den overvældende videnskabelige litteratur, som dokumenterer en positiv effekt af vitamin-E på en lang række områder, så kan man kun få det samlede indtryk, at E-vitamin er et sikkert og vigtigt kosttilskud, som vi ikke kan få dækket tilstrækkeligt i kosten. Det er da også bemærkelsesværdigt, at over halvdelen af amerikanske hjertespecialister tager E-vitamin-tilskud som forebyggelse. Til dokumentations-freaks anbefaler jeg en oversigtsartikel med 244 referencer. 1) Lægen Irene Hage:Antioxidanten A-vitamin har betydning for øjne, fostervækst, fertilitet, hud, hår og negle samt modstandskraft. Mangler vi A-vitamin, opstår der lettere slimhindeproblemer og infektioner, og i svære tilfælde blindhed. ADT er 2.500 – 5.000 i.e. dagligt (sikker dosis for gravide kvinder). WHO har ernæringsprogrammer i den Tredje Verden, hvor man giver 200.000 i.e. til børn 1-3 gange i tabletform som støddosis; denne dosis gives også til kvinder efter de har født. 2) Så der skal meget høje doser til over længere tid hos ikke-gravide, før man ser bivirkninger. Kvinder, der er gravide eller påtænker graviditet, bør holde sig under 5.000 i.e. A-vitamin dagligt (25 x ADT). 3) Det er sikrest at anvende naturlige kilder til A-vitamin; betacaroten, der omdannes til A-vitamin efter kroppens behov, og ikke - selv i høj dosering - vil kunne hæve kroppens indhold af A-vitamin så meget, at der kan opstå fosterskader. Derfor anbefales A-vitamintilskud med betacaroten som et sikkert alternativ til gravide. 4) Forsøg har vist, at udsættes man for skadelige kemikalier, som fx dioxin, nedbrydes A-vitamin i leveren. Indtager man ekstra A-vitamin kan det delvis forebygge nogle af forgiftningssymptomerne. 5) Overdoseringssymptomer forekommer sjældent. Lægen Knut Flytlie:”B-vitaminerne bliver hurtigt optaget og udskilt fra kroppen igen. Vi er afhængige af daglig tilførsel af dem, dog med undtagelse af B12, der deponeres i leveren. De beskytter bl.a. mod miljøgifte, og behovet stiger med forureningen, og varierer med vores livsstil. Risikoen for mangel på ”nervevitaminet”, B1-vitamin vil øges, hvis vi spiser mange søde sager, ryger eller drikker meget kaffe og alkohol. Det udskilles med sveden, og hvilket kan føre til mangler hos sportsudøvere. B1-vitamin sørger for nervesystem, hjerne, fordøjelse, immunforsvar, beskytter mod for tidlig ældning, og medvirker til at reducere alkohols leverskadelige virkning. Der kendes ikke eksempler på overdosering af B1 indtaget som tabletter. B2-vitamin beskytter også mod for tidlig ældning, beskytter håret, heler hud og slimhinder. Doser over 1.000 mg B2-vitamin har ikke medført bivirkninger. Kroppen danner selv små mængder B3-vitamin, men det skal tilføres dagligt. Alvorlig mangel udvikler pellagra (tør hud). B3-vitamin (nikotinamid), beskytter kredsløb og nervesystem (nikotinsyre), udvider årerne og sænker kolesterol. B3-vitamin kan reparere skader på DNA-arvemassen og formentlig forebygge kræft. Det stabiliserer blodsukkeret, og anbefales ofte i afmagringsprogrammer. Doser over 100 mg udløser hos de fleste kraftig rødme af huden og blodtryksfald på grund af udvidelse af årerne i huden (nikotinsyre). Større mængder bør ikke indtages ved lavt blodtryk. Ved sukkersyge og hjertesygdom bør større doser undgås. Doser på 2.000 mg og derover kan medføre leverpåvirkning. Kolesterol-sænkende doseringer på 3-6 g er anvendt uden problemer. B5-vitamin beskytter nervesystemet, reparerer hud og slimhinder og stabiliserer immunforsvarets produktion af antistoffer. Lettere mangler giver træthed, muskelsvaghed, krampetendens, søvnløshed, depressioner, dårlig appetit og svækket fordøjelse. Bivirkninger kendes ikke. ”Kvinde-vitaminet”, B6-vitamin deltager i hormonproduktionen, beskytter nerveceller, er bl.a. vigtigt for et godt svangerskab og for optagelsen af flere mineraler. Bivirkninger ses først efter mange år med doser over 500 mg (250 x ADT, svimmelhed, mavesmerter, ubehag). Længere tids doser på 1.000 mg kan medføre nerveskader. B12-vitamin, der produceres af tarmens mikroorganismer og deponeres i leveren, behøver vi normalt ikke dagligt tilskud af. En syg maveslimhinde kan dog føre til mangel. B12 er vigtigt for vækst, nervesystemet og for rygere, fordi det kan afhjælpe de giftige stoffer fra tobakken. Bivirkninger er ikke set, men allergiudvikling mistænkes for at optræde hyppigere ved høje doser.” 6) Lægen Bruce Kyle:”Påstanden om, at mere end 2 gram C-vitamin dagligt kan medføre “risiko for nyresten”, må komme fra folk, som ingen klinisk erfaring har med levende patienter. Der er solid dokumentation for, at det er helt ufarligt at indtage C-vitamin i de store doser, der skal til for at afgifte kroppen for giftstoffer, slå vira ihjel eller standse en svulst. Oversigtsrapporter siden 1970, som har vurderet C-vitamins brugsværdi, konkluderer enstemmigt, at intet tyder på, at C-vitamin er skadeligt. 7) Eneste bivirkning er diarré ved store doser. Forestillingen om, at C-vitamin fremkalder nyresten er ikke noget, der ses i klinisk praksis, og det er tilbagevist i mindst seks studier, hvoraf jeg citerer en af de nyere udgaver. 8) “C-vitamin fremmer indtagelsen af jern, hvilket for mennesker med store jerndepoter i kroppen øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme” er en påstand, som mangler dokumentation. I en stor oversigtsartikel har to forskere diskuteret 24 studier, hvor jern- og C-vitamin-indtagelse er blevet grundigt undersøgt. Der er ingen beviser for, at højdosis C-vitamin øger tendensen til for store jerndepoter hos personer med i forvejen forhøjede jerndepoter. 9) Ved indtag af tiltagende koncentrationer af C-vitamin aftager jernabsorptionen, hvorefter jernoptagelsen indstilles efter kroppens behov. Selv ved den medfødte jernophobningssygdom hemochromatosis, er der kun anekdotiske beviser på et potentielt problem. Udsagnet om, at forhøjede jerndepoter øger risikoen for kræft og hjertekarlidelser er ubekræftet. For hjerte-karlidelsers vedkommende bygger udsagnet på resultatet fra en enkelt epidemiologisk undersøgelse fra Finland, hvis resultat andre forskere ikke har været i stand til at reproducere. Lægen Carsten Vagn-Hansen:”Vi danner selv D-vitamin i kroppen, når vi får sollys på huden, men i mindre og mindre mængder, jo ældre vi bliver. Om vinteren har næsten alle, der ikke får tilskud, et lavt indhold eller mangel på D-vitamin i blodet. Især børn, gravide, ammende og ældre og indvandrere, der ikke får nok lys på kroppen. Risikoen for bl.a. type 1 diabetes 10), blodprop i hjertet, tuberkulose og knogleskørhed øges ved mangel på D-vitamin. Overvægt forværrer mangel på D-vitamin. 11) Mangel på D-vitamin i blodet er måske det bedste mål for immunsvækkelsen hos HIV-smittede. 12) D-vitamin har også betydning for hjernen og nervesystemet, og mangel giver dårlig muskelfunktion. Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan øge risikoen for tarmkræft. 13) Selvom de fleste, der får nok lys på kroppen, kan klare sig om sommeren, er der brug for tilskud om vinteren samt til udsatte grupper. Den laveste dosis af D-vitamin, hvor man har set skader, er på 2.000 i.e. dagligt.14) (ADT: 200 i.e. = 5 mkg).” Forkortelser: i.e. = internationale enheder ADT = Anbefalet Daglig Tilførsel (minimumsdosis for overlevelse). Videnskabelige referencer:
Efterskrift:Først fem uger efter den første DR TVAvis viderebragte fødevaredirektoratets advarsler, bragte DR’s TVAvis den 15. maj, 2002, kl. 21.00 et nyt indslag om kosttilskud. Her interviewede man endelig lægen Claus Hancke som anden part i kosttilskudssagen, udover lægerne Arne Astrup, Lars Ovesen og Jerk Langer. Se også: www.kost.galilei.dk Denne artikel blev bragt i tidsskriftet Liv & Sjæl nr. 3, 4. årgang, s. 26-29, 1. juni 2002. |
Cancer |