|
Hvad står der på vitaminerne? - og hvad betyder det?- Om ADT, ODA, terapeutiske doseringer og rationel anvendelse af kosttilskud Vitaminpillerne på morgenbordet har som regel en masse oplysninger på etiketten. De færreste læser dem. Men de er ulejligheden værd. For hvad er ADT? Og hvad betyder ADT for dig og din familie? - Det sidste står der ikke noget om. Desværre! - Men det ser vi på her. ADT er forkortelsen for Anbefalet Daglig Tilskud. Så hvis der på flasken står: "Vitamin A - 800 mkg = 100 %" - så betyder det selvfølgelig, at doseringen har givet dig hele det anbefalede tilskud. Det lyder jo betryggende. - Men er det? Hvem er det, der anbefaler til hvem? - Og på hvilken baggrund og hvorfor? At kunne svare på de spørgsmål kræver lidt forarbejde. ADT har sin historiske oprindelse i USA, hvor man i 1948 efter 2. verdenskrig begyndte at formulere en række mindsteværdier for vitaminer og mineraler, som skulle sikre, at større befolkningsgrupper ikke kom til at lide af svære mangelsygdomme. Disse værdier betegnede man RDA = Recommended Dietary (eller Daily) Allowance. De danske ADT-værdier er selv i vore dage stort set kopier af de amerikanske RDA og altså nærmest udtryk for en ernæringsmæssig minimal sikkerhedsmargen. RDA/ADT er altså slet ikke udtryk for optimale tilførsler, der kan tilgodese alle et menneskes behov. De er derfor heller ikke udtryk for hver enkelt persons ofte meget individuelle biologiske krav og slet ikke heller for de ekstra nutrientkrav, der opstår på grund af sygdom og anden svækkelse, på grund af stress, miljøforgiftning, fejlernæring og mange andre faktorer. Eller sagt på en anden måde: RDA/ADT er ikke en standard, der angiver de mængdeforhold, der får den enkelte til at fungere på højeste plan, yder effektiv beskyttelse mod sygdomme, beskytter mod stress og forurening og giver en høj immunreaktionsevne. Det er heller ikke en standard, der individuelt garanterer den syge, den ældre, den medicinforgiftede, den arveligt belastede, den rekonvalescente, alkoholikeren eller narkomanen, den overarbejdede husmor, det adfærdsvanskelige barn eller - snart sagt -hvem som helst, der har et biokemisk problem, at de får de nødvendige vitaminer og mineraler. Det er derfor fuldstændig uansvarligt og uvidenskabeligt, når RDA/ADT bruges som opslagstabel til at begrænse folks indtagelse af vitaminer og mineraler eller benyttes som en benhård standard for, hvad hvem som helst må få af dette eller hint. Men det er netop på denne måde RDA/ADT ofte bruges i lægens konsultationsværelse og på apoteket, hvor man rask væk vildleder folk, skræmmer dem fra vid og sans med ammestuehistorier om vitamin- og mineralforgiftninger og i det hele taget maler fanden på væggen. At denne misvisende og så ofte misbrugte RDA/ADT er den eneste officielle standard, som offentligheden almindeligvis stifter bekendtskab med - nemlig på etiketterne, når de køber kosttilskud - er selvfølgelig faldet mange for brystet, både her og i udlandet. I RDA'ens hjemland, USA, er der forskere, der har prøvet at gøre noget ved sagen. De har opstillet og forsøgt at indføre deres egen standard, som de kalder ODA = Optimal Dietary/Daily Allowances. Vi kan oversætte det til dansk som Optimal Daglig Anbefaling. ODA er et forsøg på at skabe en gennemsnitlig standard for, hvad folk bør indtage, ikke for lige netop at slæbe sig fra at blive dødssyg af en eller anden alvorlig mangelsygdom, men for at kunne fungere rimeligt effektivt, være rimeligt beskyttet mod mangelfølger, være immuneffektiv og i stand til at modstå stress samt en vis grad af forurening og forgiftning uden at bukke under. Bemærk, at heller ikke ODA er udtryk for individuelle behov, eller for behovet hos dem, der er meget syge, gamle, arveligt belastede eller på anden måde har specielle behov. Men ODA er i alle tilfælde en langt bedre generel vejleder end ADT (2), (3), (4). Til de syge, de svækkede, de arveligt belastede, de forgiftede, de kronisk fejlernærede har vi behov for helt andre standarder. Her taler vi nemlig om egentlig nutrientbehandling. Her bruger man ikke blot de gængse daglige kosttilskudsværdier. Her bruger man tilmed ofte mere end ODA. Her bruger man nemlig egentlige terapeutiske doseringer (5)(6), for eksempel til orthomolekylær behandling af lidelser som hjertekarsygdomme, gigt og rheumatisme, fibromyalgi, såkaldte mentale sygdomme, hypoglykæmi og diabetes samt cancer og mange andre lidelser (7), (8), (9), (10), (11). For at give et generelt udsyn over forholdet mellem ADT, ODA og terapeutiske doseringer er denne tekst forsynet med en oversigtstavle over de oftest omtalte nutrienter. Disse vurderinger gælder dog i princippet for alle nutrienter - altså vitaminer, mineraler, flerumættede fedtsyrer, aminosyrer og lignende. Men det er ikke underligt, at mange mennesker føler sig forvirrede og usikre,
når det drejer sig om at vurdere egne behov for vitaminer og andre nutrienter.
Forvirringen forværres af en lind strøm af blandet misinformation fra medierne.
Desværre skræmmer denne form for vildledning mange mennesker, der ikke har mentalt eller tidsmæssigt overskud til at sætte sig ind i den faktiske dokumentation, i den grad, at de afstår fra at benytte sig af de muligheder for øget sygdomsforsvar, energiniveau, mental effektivitet og livsforlængelse, der ligger i den rationelle brug af optimale kosttilskud. Denne skræmmekampagne er helt detailleret og præcist iscenesat af de såkaldte officielle sundhedsmyndigheder, hvilket gør det meget sværere for borgerlige bevægelser at klargøre de faktiske forhold. Men kun borgerne selv har den fornødne politiske indflydelse til at gøre op med alt dette og offentligt få klarlagt vore helsebehov på et skråsikkert videnskabeligt grundlag. Trods alle officielle løfter om at arbejde for at fremme folkesundheden, er det de destruktive kræfter indenfor EU, der i disse år nyder den største fremgang, især i forsøget på at få gennemført meget restriktive begrænsninger for, hvad EU-borgere må indtage af vitaminer og mineraler og andre kosttilskud og helsesubstanser. Både de folkevalgte repræsentanter og de statslige bureaukrater virker søvngængeragtigt upåvirkede af denne trussel og umulige at råbe op til aktion mod dette brutale forsøg på at frarøve befolkningen dens helt fundamentale ret til adgang til helse og helbredelse. I en tid, hvor det er påvist at megadoser af E-vitamin kan redde diabetikere fra følgesygdomme (12), at intensiv C-vitaminbehandling kan redde cancerpatienter (13), at højdoseret vitamin B-3 kan fjerne alle symptomer på ledegigt (6), at skizofrene kan udfries af deres lidelse ved hjælp af massive kosttilskud (14) - for nu blot at tage nogle få eksempler - er det en forbrydelse af størrelsesordenen folkemord at afskære Europas befolkninger fra disse muligheder for naturlig lindring og helbredelse. Og med hvilken videnskabelig begrundelse gøres det? - Den findes ikke! - Med hvilket parlimentarisk mandat? - Det findes slet ikke! - Det hele er lobbylavet bureaukratkage, bagt i dølgsmål; men i vid udstrækning dødelig for de ramte befolkninger, hvis skattebetalte repræsentanter aldrig forsøgtem at tage sig sammen til at gøre deres simple job: at beskytte de borgere, der har valgt dem og betalt dem og vist dem deres tillid. Såfremt det omtalte kosttilskudsdirektiv listes igennem EU's korridorer, kan europæerne sige farvel til mellem 270 til 300 vitamin-, mineral- og andre kosttilskudsprodukter, som det i løbet af et par år vil blive ulovligt at producere, sælge og købe og benytte. Glem alt om naturlig sygdomsforebyggelse! Glem alt om naturlig helbredelse! Glem alt om at undslippe den farmaceutiske medicins sygdomsfremkaldende skadevirkninger! For der vil kun være den slag mediciner tilbage. Og den eneste, der lukrerer på hele denne tragedie er selvfølgelig - medicinalindustrien. En af de meget få grupper i dette land, der har forsøgt at kalde til besindelse og modstand, er borgerrettighedsbevægelsen May Day. May Day har samlet underskrifter og protester. Men en langt bredere og talstærk opposition er nødvendig. Alle borgere bør informeres, alle bør blive aktive, for dem selv, for deres børn og børnebørn, for at der overhovedet skal være mulighed for et samfund med adgang til helse og helbredelse. Litteratur:
|
Cancer |