Forside



May Days Temaer
Vidste du?
Nyheder
Solstrålehistorier
Citater & humor
270 links

Kirchheiners helsebøger

Om May Day
Gratis Nyhedsbrev
Bliv Medlem
Kontakt os

English
Svenska
Norsk

150 år med amalgamfyldninger – en boganmeldelse

af Alex Dybring, biomediciner, marts 1997

Fredrik Berglund er både læge og Ph.D. Født i 1924 og har i 10 år forsket i indholdet af metylkviksølv i fisk for det svenske sundhedsministerium og Levnedsmiddelrådet, og han har været rådgiver for WHO i 10 år. Siden har han bedrevet anden forskning for medicinalindustrien før han i 1989 gik på pension.

150 år synes at være lang tid til at observere om et stof kan introduceres i en menneskekrop uden nævneværdige problemer eller ej. Alligevel skændes man stadig.

Vi er mange, der har svært ved at fatte, at et så giftigt stof som kviksølv angiveligt ikke skulle volde problemer i form af amalgamfyldninger, som det hævdes fra det lægelige ortodoksi.

Kodeordet er som altid dokumentation! Og dokumentation for det modsatte, nemlig at amalgam giver problemer, findes i rigt mål i Fredrik Berglunds bog, og jeg vil godt æde nærværende nyhedsbrev med hjælp fra mine plastfyldte tænder, hvis ikke Henrik Lichtenberg har endnu mere, og ligeså vor hjemlige Forening mod Skadeligt Dentalmateriale, som har arbejdet på at få denne bog udgivet i Danmark.

En af de mange problemer med kviksølv er, som Claus Hancke kommer ind på i bogens andet forord, at kviksølv er så svært at måle i kroppen, et andet er, at folk reagerer så forskelligt på det. Nogle tager skade af selv ganske små mængder. Disse forhold gør det vanskeligt at stille en hurtig diagnose.

Bruce Kyle, som har skrevet bogens første forord, peger på en af bogens vigtigste konklusioner, nemlig den, at symptomerne fra amalgamfyldninger stort set er identiske med de kviksølvforgiftninger, der optræder i industrien.

Dette bringer homøopatiens grundlægger Samuel Hahnemann (1755-1843) i erindring. Han doserede allerede dengang, at kemiske gifte har absolutte skadevirkninger i kroppen, hvorimod sygdom af andre årsager er mere relative, afhængigt af kroppens modstandskraft, fysisk og psykisk.

Af de fysiske lidelser og symptomer, der er i søgelyset vedrørende amalgam, kan nævnes reumatoid arthritis, fibromyalgi, colitis ulcerosa, Crohns syge, multiple sclerose, Alzheimers syge, epilepsi, allergi- og hudsygdomme, migræne, kræft, hjertelidelser og menstruationsforstyrrelser med flere.

Ovenstående burde ikke alene være nok til at alle behandlere burde læse denne bog, men i det hele taget alle med amalgam i munden.

Fredrik Berglund: "150 år med amalgamfyldninger"

Oversat fra engelsk af Børge Messel og i dansk redigering af læge Bruce Kyle og tandlæge Henrik Lichtenberg.

Klitrose 1997, 112 sider. ISBN 87 7728 099 7

Cancer
Codex Alimentarius
Forskning
Funktionel eller beriget mad
Konventionel medicin
Kost og ernæring
Kosttilskud og urter
Sundhed og sundhedspolitik
Tandpleje
Vaccination

© May Day, sidst opdateret: 01.11.2009