EU's Kosttilskudsdirektivforslag
Foredrag af T. T. Mosegaard,
sundhedsskribent, kampagneleder,
Christiansborg, den 4. november 2001
1. Direktivforslaget
Foreslået af Europa Kommissionen i maj 2000, til at regulere produktion og
handel med kosttilskud. Dette direktivforslag omhandler kun vitaminer og
mineraler. (Et EU-Urtedirektiv er på vej til høring.)
Behandlet i EU's Udvalg om Miljø-, Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og
førstebehandlet i Parlamentet.
Det skulle have været til behandling og afstemning i Ministerrådet den 12. marts
2001, hvor det blev taget af dagsordenen pga. uoverensstemmelser mellem
medlemslandene, og det blev ligeledes taget af bordet i Ministerrådet den 5.
juni 2001.
Den 27 september 2001 blev Rådet enige om et "fælles standpunkt". Direktivet er
blevet diskuteret i EU's Miljøkomité den 20. februar 2002, hvor kun 40 % af
MEP'erne stemte imod direktivet.
Direktivet er blevet vedtaget i Europa Parlamentet i Strassbourg 12. - 13. marts
2002.
Parlamentets 2. høringsrapport blev her godkendt med kun én ændring i forhold
til det fælles standpunkt: EHPM-ændringsforslag til Artikel 4, der forlænger
tidsfristen, indenfor hvilken der kan indgives videnskabelig bevisførelse, fra
de oprindeligt foreslåede 18 måneder til 36 måneder.
Direktivet går nu ind i en "forsonings-procedure" i forhold til det vedtagne
ændringsforslag.
Direktivforslaget har været ret vagt omkring spørgsmålet om tilladte
maksimumdoser, så beslutningen om ”sikkerhedsniveauer” er blevet lagt i hænderne
på det konventionelle videnskabelige organ, EU's Videnskabelige Levnedsmiddel
Komité (SCF), der ikke kan drages til ansvar af nogen regering eller noget
parlament.
2. Forbrugerbeskyttelse?
EU Parlamentet ”ønsker en grundig kontrol med de forskellige kosttilskud for
effektivt at beskytte forbrugerne mod sundhedsfarlige risici”.
Kosttilskudsdirektivet: En harmonisering af EU's medlemslandes regler om
kosttilskud, indbefatter to hovedproblematikker for brugere af kosttilskud:
Man opretter en positivliste, hvor 245-300 vitamin- og mineralstoffer, der nu
benyttes i Europa, ikke optræder. Disse stoffer vil blive forbudt at producere,
sælge og købe i EU-landene.
EU's Videnskabelige Levnedsmiddel Komité (SCF) fastsætter øvre ”sikre” grænser
(farlighedsgrænser/lægemiddelgrænser) for alle vitaminer og mineraler. Der er
udbredt begrundet bekymring for, at mange af disse øvre grænser (USL) vil blive
sat for lavt, og at vi kan forvente at EU's maksimumsgrænser vil blive sat endnu
lavere.
Eksempel: Øvre grænse for B6-vitamin sat til 25 mg dagligt af SCF, selvom megen
forskning viser, at man kan tage 100-300 mg dagligt i længere tid og terapeutisk
op til 500 mg dagligt i kortere tid uden bivirkninger. (B6-vitamin begynder
først rigtigt at virke fra de 100 mg dagligt).
3. Hvem tager vitamin- og mineraltilskud?
Personer der kommer til at mangle vitaminer og mineraler fordi de:
- ikke får den rette ernæring; spiser for lidt frugt & grønt,
- spiser lidt, sjældent, uvarieret eller uregelmæssigt
- dagligt er udsat for kemisk forurening gennem mad, vand og luft,
- har fordøjelsesproblemer,
- er børn, gravide, kvinder i overgangsalderen, ældre,
- har problemer med hud, hår og negle,
- er på slankekur, dyrker aktiv sport,
- er depressive, stressede, forgiftede,
- har menstruationsproblemer – fx PMS,
- har brug for at afgifte kroppen,
- har et svækket immunforsvar,
- er aktive- eller passive rygere,
- indtager meget sukker, drikker meget kaffe,
- jævnligt drikker alkohol,
- får tilbagevendende infektioner,
- tager p-piller eller anden medicin,
- er amalgam- eller tungmetalforgiftede,
- lider af herpes-virus, MCS, sklerose,
- hjerte-kredsløbslidelser, fibromyalgi,
- overfølsomheder; fx fødevare-allergier og -intolerancer,
- kræft, er hiv-positive eller har aids,
- - og mange mange flere…
4. Danmark
Helsekostbranchen i Danmark har set direktivet som en lille anerkendelse af
kosttilskud, fordi det i direktivteksten nævnes, at ”…mange grupper har brug for
kosttilskud…”. Udtalelsen ses som en officiel indrømmelse af, at det i
virkeligheden kun er få befolkningsgrupper, der får tilstrækkelige
næringsstoffer gennem deres daglige kost.
Men hvad nytter det med en bekræftelse på, at flere mennesker end man hidtil har
troet har behov for ekstra næringsstoffer i form af kosttilskud, hvis man
samtidig begrænser adgangen til at kunne købe dem?
Hvis man kun ser direktivforslagets konsekvenser i forhold til den hidtidige
danske (restriktive) lovgivning på området, kan man godt tro, at dette direktiv
kun er en forbedring for de danske kosttilskudsbrugerne.
Det er fordi man officielt har henholdt sig til Anbefalet Daglig Tilførsel
(ADT), som kan betegnes som et ”gulv” (absolut minimum for hvad vi behøver for
ikke at blive alvorligt syge). Med direktivet får vi nu bare et ”loft”, i form
af de (meget lave) maksimumgrænser, hvilket bruges som argument for, at
direktivet skulle være en lempelse.
Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet har opponeret mod direktivforslaget i
pressen. Begge er bekymrede for den stigende brug af kosttilskud, og udtaler, at
en varieret dansk kost er nok til at dække det daglige ernæringsbehov. Vi får at
vide, at det kun er spædbørn, gravide og ældre, der har brug for vitamintilskud,
og at vitamin- og mineraltilskud er ”farlige” i store doser.
5. Forvirring total
Hvad skal folk tro og mene om et direktiv, som danske myndigheder kalder for en
”liberalisering” af kosttilskud, som en del af den danske helsebranche har kaldt
for en officiel anerkendelse af kosttilskud og flere tusinde kosttilskudsbrugere
i borgerrettighedsbevægelsen May Day kalder for restriktiv reguleringskontrol?
Direktivet vil IKKE komme til at berøre folk, der højst tager en almindelig
vitaminpille (baseret på ADT) dagligt.
Men det kan aldrig være en anerkendelse eller en lempelse af
kosttilskudslovgivningen, at man udelukker 245-300 vitamin- og mineralstoffer
fra at kunne blive produceret, og at borgere dermed er forhindrer i at få adgang
til disse.
Det kan aldrig være en liberalisering af kosttilskud, at man sætter alt for lave
maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler, og dermed sender det signal, at
vitaminer og mineraler er ”farlige” i doser over ADT.
Mange EU-politikere og myndigheder ved ikke bedre; de har fået at vide at
kosttilskuddene er ureguleret, og tror, at de ved dette direktiv beskytter
forbrugerne mod skadelige stoffer. Problemet er, at de sjældent har tilgang til
den enorme viden, der faktisk findes på området. De kender meget lidt til de
mange tusinde videnskabelige referencer på forsøg og undersøgelser, der påpeger
at vitaminer og mineraler kan forebygge sygdom.
- Se i øvrigt: Videnskabelige referencer vedrørende kosttilskud i relation til
diverse sygdomme.
6. Konsekvenser for Europa
Mens harmoniserings-direktivet altså kan se ud som om nogle enkelte lande (fx.
Danmark og Tyskland) vil få en lempeligere lovgivning, vil direktivet få
temmelig alvorlige konsekvenser for fx Sverige, Holland og England, der hidtil
har haft en mere liberal lovgivning på kosttilskudsområdet.
Fordi disse lande i fremtiden ikke må producere kosttilskud, der indeholder
letoptagelige (kelerede) mineraler, større doser end maksimumgrænserne og de nu
forbudte indholdsstoffer, må vi, der køber dem fra de nævnte lande – fordi vi
har behov for dem, i fremtiden nøjes med mineraler, der ikke er letoptagelige,
lavere doser – og altså flere tablethjælpestoffer – men færre aktive
indholdsstoffer.
Nogle eksempler på forbudte indholdsstoffer (245-300) er: Bioflavonoider, bor,
dolomitkalk, silicium, svovl, vanadium og letoptagelige (kelerede) mineraler.
Direktivet vil især betyde forringelser for behandlere og de, der af forskellige
grunde har ekstra behov for næringsstoffer og derfor køber deres vitamin- og
mineralpræparater fra udlandet, fordi de i dag ikke kan få disse stoffer eller
doser i Danmark. Direktivet vil være en stor forringelse for alle, der dagligt
tager kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i større optimale (ODA) og
terapeutiske doser (TD).
Vitamintilskud i større doser end de meget lave maksimumgrænsern vil måske i
fremtiden skulle udskrives på recept via en læge – hvis man da overhovedet vil
kunne opdrive de næringsstoffer man har brug for – og ikke mange læger ved
særlig meget om vitamin- og mineraltilskud. Lægemiddelregistrede vitamin- og
mineralprodukter er undtaget denne lovgivning.
7. Hvem gavner direktivet?
Codex Alimentarius
Samling af regerings- og industri-repræsentanter, der udarbejder globale
retningslinier og anbefalinger for levnedsmiddellovgivning. CA's erklærede
formål skulle være:
- At sikre fødevaresikkerhed
- At sikre handel og undgå handelsbarrierer
At ¼ repræsenterer storindustriinteresser (medicin, sprøjtemidler, GMO- og
berigede fødevarer) har bevist, at handel prioriteres højere end sundhed.
Den Videnskabelige Levnedsmiddel Komité/Scientific Commitee on Foods (SCF)
Repræsenterer konventionel ernæringsvidenskab, som har en ringeagtende holdning
til den orthomolekylære brug af bl.a. vitaminer og mineraler i optimale eller
terapeutiske doseringer (behandling med de rette molekyler).
SCF, der har vist sig meget restriktiv i tidligere afgørelser, er nu blevet bedt
om at fastsætte grænser for hvad befolkningen kan tåle.
Den multi- og transnationale medicinalindustri
Medicinalindustrien har interesse i at kontrollere, udkonkurrere og overtage
kosttilskudsmarkedet, da kosttilskud (inkl. urter) er en stor – og stigende –
konkurrent til de konventionelle lægemidler.
Disse koncerner har ansvaret for at tusinder af mennesker verden over hvert år
lider af bivirkninger og forgiftninger pga. lægemidler. Medicinske lægemidler
forvolder hvert år – på trods af at de er under kontrol, er godkendte og korrekt
udskrevne – hundrede tusinder af dødsfald.
Dødsfald pga. lægemidler er blevet den 4. mest forekommende dødsårsag i lande
som Australien, New Zealand og USA.
8. Proportionsforvrængning
Hvis hensigten virkelig er ”forbrugerbeskyttelse”, hvorfor ønsker man så at
regulere og kontrollere kosttilskud, som netop har vist sig ufarlige,
forebyggende og sundhedsfremmende?
Hvis man virkelig ønskede at skærme befolkningerne mod sundhedsfarlige risici,
findes der mange andre frit tilgængelige og meget sundhedsskadelige substanser
på markedet, hvor man kunne tænke sig en bedre kontrol.
Man kunne fx. forsøge at kontrollere den stadigt stigende brug af bivirknings-
og afhængighedsdannende og forgiftende lægemidler.
Håndkøbsmedicin, der kan give lever- og nyreskader, mave-tarmblødninger, mavesår
og alvorlige forgiftninger, selv ved lille overdosering, kan lige nu købes i en
del kiosker og supermarkeder.
9. Medicinforgiftninger forvolder dødsfald
Millioner af mennesker verden over indlægges på grund af medicinforgiftninger -
også selv om lægemidlerne ordineres efter gældende forskrifter.
Problemet er globalt. Medicinske lægemidler forvolder hvert år – på trods af at
de er under kontrol, er godkendte og korrekt udskrevne – hundrede tusinder af
dødsfald. Dødsfald pga. lægemidler er blevet den 4. mest forekommende dødsårsag
i lande som Australien, New Zealand og USA.
Nyere forskning har vist at der i New Zealand har fundet 1.500
fejlmedicineringstilfælde sted ud af en befolkning på 4 millioner. 50.000 har i
Australien fået varige mén af medicinskader og 14.000 er døde. I USA er omkring
50.000 - 100.000 døde af fejlmedicinering hvert år.
Alt i alt, har der i Australien, New Zealand og USA over et årti været mellem
515.000 og en million dødsfald pga. fejlmedicinering. En million mennesker er
yderligere døde på trods af, at den medicin de har taget har været
veldokumenteret, velreguleret, korrekt ordineret og korrekt indtaget.
Aspirin kan ved langtidsbrug medføre blødninger i mave-tarm-regionen.
Paracetamol, der findes i Pamol, Panodil og Pinex, som ved små overdoser bl.a.
kan medføre leverskader og livsfarlige forgiftninger.
Der er til sammenligning ikke fundet ét eneste dødsfald sted i Australien og New
Zealand pga. kosttilskud.
Det amerikanske The National Capitol Poison Centre, har dokumenteret at der i
USA i årene 1983 - 1990 forekom 2506 dødsfald stammende fra alle større
kategorier af receptpligtig- og ikke-receptpligtig medicin.
Antallet af de samlede dødsfald i denne periode afspejler ikke de tusinder af
årlige selvmord med receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin og
narkotikadødsfald. I den samme periode forekom ikke ét eneste dødfald pga.
indtagelse af kosttilskud.
Kilde:
Ron Law, medlem af arbejdsgruppe og rådgiver i fejlmedicineringssager, udpeget
af Sundhedsministeriet, New Zealand
10. Ja til sundhed og det frie valg!
Vi brugere af kosttilskud vil IKKE beskyttes mod gavnlige næringsstoffer, som vi
netop ikke får nok af, fordi vi lever i et forurenet, fortravlet samfund, hvor
giftfri og nærende mad og rent vand er blevet en mangelvare.
Vi ønsker fortsat at være i stand til at kunne forebygge sygdom og tage vare på
vores helbred ved hjælp af kropsvenlige næringsstoffer. Vi ønsker adgang til
disse næringsstoffer i form af tilskud vitaminer og mineraler m.m., så vi selv
kan vælge dét, der er bedst for os.
May Day har, sammen med de orthomolekylære læger i Danmark, appelleret til de
ansvarlige ministre og til Folketingets medlemmer om at modsætte sig
direktivforslaget.
Vi har bedt de folkevalgte om, at indbringe direktivforslaget for EU-domstolen,
for at få belyst, om det kan være lovligt at harmonisere kosttilskud, når de
hører ind under sundhed, og EU ikke har hjemmel til at harmonisere på
sundhedsområdet.
Vi har sammen med vores samarbejdspartnere protesteret overfor politikerne. Vi
har indsamlet mere end 6.000 skriftlige protester mod dette ernæringsmæssige
formynderi og undertrykkelse.
May Day har været indkaldt til foretræde hos:
- Torben Lund, MEP,
- Folketingets Sundhedsudvalg og
- Folketingets Europaudvalg.
Vi appellerer til, at de offentlige myndigheder, der har med lovgivning indenfor
fødevarer, næringsstoffer og substanser med forebyggende og medicinsk virkning
at gøre, sætter sig ind i den omfattende forskning, der findes verden over, som
viser, at mange sygdomme både kan forebygges og behandles ved hjælp af disse
kosttilskud.
11. PROTESTÉR!
May Day & LNS opfordrer ALLE kosttilskudsbrugere og behandlere til at PROTESTERE
mod dette formynderiske Kosttilskudsdirektivforslag.
Protestér personligt på den internationale internetprotest på den italienske
sundhedspolitiske website La Leva:
www.laleva.cc/petizione/dansk/intro_dk.shtml
- Se også artiklerne/nyhederne:
EU-direktiv ulovligt
Forsvar din ret til kosttilskud!
Om medicinalindustrien
Protest mod EU's Kosttilskudsdirektiv
Radiodoktoren udtaler sig imod Kosttilskudsdirektivet
Stormedicinalindustri vil kontrollere og monopolisere kosttilskud
- Se desuden Links om Helsefrihed og sundhedspolitik |
