|
NatskyggesensitivitetDet kan virke forvirrende, at vendinger som overfølsomhed, allergi og intolerans ofte bruges i forbindelse med, at mennesker ikke tåler særlige fødemidler. Ordet overfølsomhed bliver gerne både brugt om intolerans og allergi. Ordet allergi blev først brugt i starten af dette århundrede, hvor betegnelsen dækkede enhver unormal reaktion fra kroppens immunforsvar. I dag bruges ordet som en betegnelse for en ubehagelig reaktion på stort set alle stoffer, ligegyldigt om immunsystemet involveres eller ej. Allergi er altså, i ordets bredeste betydning, en atypisk reaktion på fødevarer, kemikalier eller noget, som indåndes, f.eks. pollen fra planter og træer. I ordets snævre betydning er allergi udelukkende reaktioner fra immunforsvaret. Størstedelen af disse reaktioner får immunsystemet til at udvikle et allergisk angreb, for at få det fremmede stof til at forsvinde fra kroppen. Man kalder et provokerende fødeemne for et antigen, og immunforsvarets celler danner antistoffer, der befrier kroppen for disse antigener. Har man en fødevareallergi, reagerer man mod proteinstofferne i maden, som ofte kan give en kraftig reaktion. Det kan man måle for gennem hud- og blodprøver, fordi der i blodet findes IgE antistoffer. Dog er resultatet af sådanne prøver ikke altid lige sikre. Fødemiddelallergi er mere almindelig hos børn end hos voksne. Ved fødevareintolerans er symptomerne mere diffuse. Man kan blive træt, oppustet, få hovedpine, blive irritabel og aggressiv eller få andre symptomer. Det kan dog være svært at sætte fingeren på, hvad det er, man ikke tåler og altså hvad der svækker en. Ved intolerans findes også antistoffer i blodet, som kaldes IgG, men de er sværere at måle for. For at få fastslået om der er tale om intolerans, sender nogle få ukonventionelle læger og behandlere blodprøver til USA, hvor man kan få foretaget to forskellige tests, der hedder henholdsvis ELISA og ALKAT. De er temmelig dyre.
Natskygge (Solanum-slægten, Solanaceae-familien) Bittersød natskygge (Solanum dulcamara), som er vildtvoksende i Europa, Nordafrika og Nordasien, bruges f.eks. til astma, kronisk bronkitis, forskellige hudproblemer og gigt. Galnebær (Atropa belladonna) virker beroligende og krampeløsende. Begge planter er dødelig giftige i for store doser. De giftige alkaloider atropin, nikotin m.fl. findes hos nogle af kartoflens slægtninge: Bulmeurten, natskyggen, tobaksplanten og pigæbleplanten - de to sidstnævnte med dødelig virkende gifte, selv i små doser. Giftige natskyggeplanter indeholder 3 slags alkaloider: Tropan, som findes i belladonna, pyridin, der findes i tobak og steroid-alkaloider, som man finder i slægtninge til denne familie. De grønne plantedele og umodne frugter på de fleste natskyggeplanter indeholder nivauer af steroid-alkaloiden solanin, som ikke er helt ufarlig. Solanin findes i kartoflens grønne dele, i kartoffelspirer og de grønne pletter på kartofler. En giftig dosis solanin vil resultere i alvorlige fordøjelsesproblemer, rysten, svækkelse, lammelser og åndenød. Solanin kan i store doser medføre døden. Det er derfor vigtigt, at man fjerner kartoflers spirer før tilberedning, og at man ikke bruger disse, kartoflens stængler eller rådne kartofler til dyrefoder. Selve kartoffelknoldene er ikke giftige.
Kartoflen (Solanum tuberosum) I 1500-tallet indførte man kartoflen til Spanien. Først i 1800-tallet blev den almindelig brugt i husholdningen i Norden. Kun kartoflen egner sig til frilandsdyrkning i de skandinaviske lande, hvor både tomat, peber og aubergine kun trives i drivhus. Kartoffelvand har senere vist sig at kunne hjælpe patienter med urinsur gigt pga. dets basiske karaktér.
Overfølsomhed Også voksne personer med ledproblemer reagerer på kartoffel - særlig hvis de er eller har været nikotinafhængige. Tomatens proteinstoffer, lektinerne, er kendt for at høre til de mere aggressive og provokerende for en natskygge-overfølsom person, og disse lektiner bliver endnu mere sundhedsskadelige ved varmebehandling. Nogle forskere peger på, at ca. 40 % af den europæiske befolkning lider af varierende og uerkendte grader af overfølsomhedsreaktioner overfor natskygge-grøntsager. Dette gælder i høj grad rygere og personer med fødevareintolerans. Fysiske overfølsomhedssymptomer kan være alkoholintolerans, diarreer, fordøjelsesproblemer, hjertebanken, hovedpiner, kvalme, migræne, nervøsitet, oppustethed, opsvulmede øjenomgivelser, udslæt og ustabilt blodsukker. De psykiske symptomer kan være angstanfald, irritabilitet, aggressive udbrud og mindre neuroser. Det kan dog være meget forskelligt, hvilke natskyggegrøntsager man ikke tåler. Nogle har problemer med dem alle, hvor andre kan tåle enkelte natskyggegrøntsager i ny og næ. Forskelle på f.eks. kartoffelsorter og forskellig dyrkning kan medføre, at nogle kartofler fra ét område ikke tåles, mens andre tåles. Desuden kan sprøjtemidler også være et problem for følsomme personer, for det er almindeligt at sprøjte konventionelt dyrkede kartofler 3-4 gange i løbet af deres vækstperiode. Økologiske kartofler tåles generelt bedre. Afhængighedsallergi pga. tobak er meget udbredt. Den er ofte er tegn på problemer med syre/basebalancen og andre fødemidler i form af f.eks. hvede, mælkeprodukter og sukker. Tobaksrygning kan maskere en overfølsomhed overfor natskygge. Dr. Norman F. Childers, der har forsket i sammenhængen mellem natskygge og sygdom påpeger, at indtagelse af natskygge (grøntsager) kan være involveret i bindevævssygdomme, bursitis, fibromyalgi, ledbetændelse, Lupus Erythematus Disseminatus (LED), morbus Bekhterew, seneskedehindebetændelse, slidgigt, tennisalbue og urinsyregigt (podagra) m.fl. Norman Childers' forskning påviser også, at glykoalkaloider og steroider fra indtagelse af natskygge hæmmer det vigtige enzym cholinesterase, som derfor ikke kan nedbryde affaldsstoffer. Herved ophobes disse i organismen, som medfører betændelser, muskelkramper, smerter og stivhed. Childers' undersøgelser viser, at personer med gigtsygdomme, der - sammen med minimale diætforandringer - udelukker natskyggegrøntsager, oplever positive forandringer i deres tilstand. De får færre smerter og et mærkbart bedre helbred. Ifølge Childers kan slidgigt være et resultat af længerevarende indtagelse af natskyggegrøntsager, der naturligt indeholder D3-vitaminet cholecalciferol, som, hvis det er i overskud, kan medføre forkrøbling og invaliditet (set hos husdyrbestande). Har man en mistanke om, at man kan have en (natskygge) overfølsomhed, vil det være en god idé at blive testet for dét man har spist mest af i sit liv. Man kan finde frem til de fødeemner man ikke tåler ved at foretage:
Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at der kan forekomme reaktioner (abstinenssymptomer), når man fjerner et provokerende fødemiddel fra sin kost. Overfølsomhedssymptomer vil for det meste forsvinde i løbet af 4-6 dage, efter man har fjernet de provokerende fødeemner. Hos nogle kan det dog tage helt op til 3-4 uger, før de generende symptomer er væk - især hos de som har eksem eller lider af forstoppelse. Hvis man så igen provokerer kroppen med et problematisk fødemiddel 2-3 uger senere, får man gerne en tydelig reaktion, fordi følsomheden er blevet større. Nogle vil efter en sådan kur kunne tåle det pågældende fødemiddel igen i mindre mængder, hvor andre meget sensitive, altid vil kunne mærke symptomer, når de indtager de provokerende fødemidler. Natskyggegrøntsager kan være svære at komme udenom. Særligt tomat indgår som ingrediens i særdeles mange internationale madretter og produkter, så man skal være årvågen, hvis ikke man tåler tomat. Tåler man ikke kartoffel, skal man være opmærksom på, at kartoffelstivelse ofte indgår som en skjult ingrediens. Kartoffelstivelse er også meget benyttet som tablethjælpestof. Der findes alternativer til kartofler; sød kartoffel hører ikke til natskyggefamilien, så den bringer ikke problemer. Man kan f.eks. lave kartoffelmos af denne dampede søde kartoffel samt moste blomkål, broccoli, græskar, gulerod, hvide bønner, jordskok, pastinak, persillerod, rosenkål og selleri (enkeltvis eller blandet efter smag og tolerance), som evt. blandes med lidt olivenolie og salt. Disse grøntsager kan også bages og kan sagtens erstatte de sædvanlige kartofler på tallerkenen. Referencer
Supplerende litteratur
|
Cancer |