|
Funktionelle fødevarer på fremmarchOverskriften gælder foreløbig kun udlandet, men problematikken om functional foods - eller på dansk funktionelle fødevarer - har på det seneste optaget en del af avisernes spalteplads. Vi har faktisk længe haft funktionelle fødevarer. Før i tiden var det ved lov påbudt at mel skulle tilsættes vitaminer, og i dag tilsætter man jod til saltet. Visse morgenmadsprodukter er også tilsat nogle få B-vitaminer og jern, og der findes forskellige light-produkter og modermælkserstatninger. Det er både eksempler på funktionelle fødevarer og på lovgivning, der tager sigte på at forebygge vitamin og mineral-mangelsygdomme i Danmark. Veterinær- og Fødevaredirektoratets definition på funktionelle fødevarer er: "Almindeligt anvendte fødevarer, der er ændret, så de har dokumenteret sundhedsmæssig fordel". Funktionelle fødevarer må i øvrigt ikke forveksles med medicinske fødevarer, som er endnu mere målrettede mod specifikke lidelser og foreløbig kun må sælges til hospitaler, klinikker og apoteker (1). Ifølge Ernæringsrådet, fødevareministeren og andre autoriteter får vi ikke mangelsygdomme, hvis vi spiser sundt og varieret, men selv hvis det var korrekt, så er der altså for få danskere, der efterlever det. Vi stresser, ryger, drikker for meget alkohol, spiser for få grøntsager, for mange usunde fedtstoffer og har et for højt sukkerindtag m.v. Resultatet kan bl.a. ses i de statistikker, der viser tilfælde af struma, hjertekredsløbssygdomme og cancer m.v. Danskernes middellevetid er heller ikke noget at prale af. Med årene har den niche, der hedder funktionelle fødevarer, udviklet sig voldsomt - særlig i USA. Markedet vokser globalt med 15 - 20 % om året (2). Nu handler det ikke blot om berigelse med nogle få vitaminer eller mineraler. Næ, nu har fødevareindustrien opdaget, at der er et enormt potentielt marked for allehånde produkter, der angiveligt skal afbøde de forskellige mangler ved den kost, der med årene er blevet mere og mere industrialiseret og udpint for nutrienter. Her skal forstås et lavere vitaminindhold, et lavere indhold primært af sporstoffer og et uhensigtsmæssigt indhold af usunde fedtstoffer i forhold til økologiske fødevarer. Fødevareproducenterne har skabt et problem, som de nu er de gået i gang med at løse for os: Herhjemme har vi yoghurt tilsat mælkesyrebakterier, der skulle være kolesterolsænkende. Brød tilsat fiskeolie skulle også sænke kolesterolniveauet, juice tilsat kalk skal give stærkere knogler og tænder - og tilsat fiber skal det gavne tarme og kolesterolniveau. Sportsdrikke med druesukker skal give energitilskud (5). Som det fremgår, synes mange af produkterne at være præget af kolesterolforskrækkelse. Så meget desto mere uheldigt, at en undersøgelse fra Århus Amtssygehus har vist, at den kolesterolsænkende effekt af en kendt funktionel yoghurt med tiden aftager til et niveau på linie med andre surmælksprodukter (9). Lægen Jannie Helle udtalte i nyhederne på TV3 midt i november angående funktionelle fødevarer, at "Der er jo heller ikke nogen, der piver over, at man tilsætter fluor til tandpastaen" (citeret efter hukommelsen). I gamle dage brugte man fluor til at slå rotter ihjel med - i dag kommer man det i tandpastaen, og af samme grund er der masser af mennesker, der bruger tandpasta uden fluor. Tandpasta tilsat fluor er ganske vist ikke en fødevare, men fungerer delvis som en fødevare. Da fluor tilhører gruppen af halogener, optages det meget let fra mundslimhinden. Den videnskabelige dokumentation for fluors evne til at styrke knogler og tænder er dårlig og utilstrækkelig. Alene af den grund burde fluor fjernes fra al tandpasta. (Se i øvrigt May Days medlemsblad nr. 2/98 side 4). I udlandet går det vildere for sig. I Japan kan man få vitamin- og mineralberigede ris, riskorn lavet af hvedemel tilsat kalk og vitaminer, margarine med kalk for tænder og knogler, vitamindrik med yoghurtsmag, fødevarer tilsat DHA (en fedtsyre, der sænker kolesterolniveauet), te med et særligt kulhydrat, der skal modvirke huller i tænderne, chokoladedrik tilsat et stof, der skal hjælpe på hukommelsen, proteinholdigt, kyllingekød" fremstillet vha. en jordsvamp (5). I USA er rygtet om det kunstige fedtstof Olestra ilet forud for produktets indførelse i Danmark. Det feder ikke, fordi det ikke optages fra tarmen, men spiser man for meget af det, giver det diarre! For nogle år siden påbegyndtes forskning i fødevare-vacciner. Et eksempel er bananer gensplejset med kolera-toksin, så børn i ulandene kan blive vaccineret ved at spise bananmos. Man forsker i at tilsætte mikroorganismer til en fødevare, der specielt hæmmer væksten af Salmonella i menneskets tarme. Man forsker i stoffer, der kan forebygge garnmelmandssukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper, grå stær, kræft og huller i tænderne (5). Sidstnævnte har det sågar også været på tale at udvikle en vaccine imod. Da disse oplysninger som nævnt har nogle år på bagen, er man givetvis nået langt videre end det her nævnte. Sundhedsministeren, Forbrugerrådet og Fødevareministeren er skeptiske overfor indførelse af funktionelle fødevarer. Henrik Dam Kristensen har ligefrem været parat til at tage en retssag mod EU-kommissionen for at bremse disse fødevarers indførsel i Danmark (3). EU-kommissionen er tilhænger af funktionelle fødevarer på linie med Fødevareindustrien og Codex Alimentarius, som er beskrevet andetsteds i dette blad. Så kan man jo selv gætte, hvem der i sidste ende må bøje sig. Ernæringsrådet håber, at man med funktionelle fødevarer vil kunne nå de, der ikke til daglig spiser sundt og varieret. Samtidig har rådet også tilbudt sig som kontrolorgan, så de kan bestemme, hvilke reklametekster der må tillades for den slags produkter( 6). Det er svært at falde i svime af begejstring over funktionelle fødevarer, men problematikken er kompleks, og under visse omstændigheder vil de selvfølgelig have ernæringsmæssige fordele. Dette skal ses på baggrund af den procentdel af befolkningen på måske 20 %, hvor oplysningskampagner om sundere levevis absolut ingen effekt har. Det har været fremme at tilsætte vitamin D til mælk, da der foreligger dokumentation for, at et forhøjet indtag af vitamin D sænker risikoen for knogleskørhed. I den forbindelse har journalist Bjørn Falck Madsen da også et par gode pointer i Berlingeren, hvor han fremfører det paradoksale i, at myndighederne på den ene side ikke ønsker at "forurene" fødevarerne med vitaminer, men samtidig tillader et hav af usunde tilsætningsstoffer. Ligeledes kan Bjørn heller ikke se, at besudling med hormonbehandling (østrogener) på nogen måde skulle være bedre end vitamintilsætning (4). Der er dog andre problemer. Mælkeindtagelse ud over det man måtte bruge i madlavningen er et mere kontroversielt emne end de mange reklametekster lader antyde. Mange lider af erkendt eller uerkendt mælkeintolerance, og mælk indeholder for lidt af det lige så vigtige magnesium. Mælk bliver syredannende ved pasteurisering således at kalkindholdet i mælken ikke vil gavne knoglerne (7). Det vil et isoleret kalktilskud heller ikke rette op på (8). Knogleskørhed har flere årsager, men er en lidelse, som den rette kost altid vil kunne rette op på. Fokus bør især rettes på et for højt proteinindtag, junk food, for lidt motion og vitamin- og mineralunderskud, især - som nævnt magnesium og D-vitamin. Vi vil på et senere tidspunkt vende tilbage med en mere uddybende artikel om mælk. Selv foretrækker jeg at benytte kosttilskud. Ved kosttilskud kender man kvaliteten og den eksakte mængde af indholdet. Ved funktionelle fødevarer er det sværere, måske umuligt at gennemskue det daglige indtag af nutrienter og "skæve", ubalancerede kostvaner rettes ikke nødvendigvis op, men kan risikere med tiden blot at blive "skæve" på en anden måde. Men hvad med udlandet, hvor man har flere års erfaring med endnu flere funktionelle fødevarer? Er folkesundheden kørt skævt af den grund? Vi hører i så tilfælde ikke om det. Hvorfor ikke gribe det pragmatisk an. Forbrugerens frie valg ligger mig meget på sinde. Sælg dog begge dele således at vi stadig kan købe de konventionelle og helst økologiske varer. Det kræver dog lidt mere hyldeplads nede i Superen. Referencer
|
Cancer |