May Days Temaer
Vidste du?
Nyheder
Solstrålehistorier
Citater & humor
270 links

Kirchheiners helsebøger

Om May Day
Gratis Nyhedsbrev
Bliv Medlem
Kontakt os

English
Svenska
Norsk

Græd ikke over spildt mælk

Er mælk lige så sundt, som vi får at vide? I denne artikel er samlet en lille, men interessant bunke citater, der peger på, at vi burde finde en erstatning for denne drik.

De der læser det danske tidsskrift Mit Helbred vil vide, at Ernæringsrådets formand Arne Astrup har reageret på en artikel deri om (ko)mælk, hvor læge Helge Volkmann påpeger mange af mælkens mildest talt uheldige egenskaber som næring for mennesker (MH 5.97).

Ernæringsrådet og Danske Mejeriers Fællesorganisation er kendt for at anbefale, at vi indtager 1/2 ltr. magre mælkeprodukter (skummet- og kærnemælk) hver dag pga. komælkens høje kalkindhold - angiveligt med det formål, at knogleskørhed modvirkes.

Globalt er det kun få voksne, der tåler mælkeprodukter, men mange voksne danskere tåler dem i nogen grad. Det kan have betydning om mælken er økologisk og homogeniseret eller ej eller om det er ubehandlet råmælk og i høj grad, hvor meget mælk der indtages, med mindre man er ægte allergisk, men så er man til gengæld ikke i tvivl.

At drikke komælk hver dag kan imidlertid være forbundet med en del uheldige følger for sundheden. Nogle af disse følger er blevet bevist, andre er endnu kun indicier. Det er især indicierne Ernæringsrådet misbilliger, da de ikke ønsker at forskrække befolkningen på et sådant grundlag.

Nu er der er vel ingen, der foretrækker indicier frem for uangribelig, videnskabelig dokumentation, men hvem ved, hvornår nogen finder det nødvendigt at bevillige penge til sådan forskning, hvis overhovedet, og hvad skal vi gøre, hvis ingen finder det relevant at forske i emnet endsige bevillige de nødvendige ressourcer?

Bare for at antyde problemets omfang, har jeg plukket en del citater om mælk fra etableret og alternativ side, som bl.a. viser, at til dels også Ernæringsrådet erkender, at indtagelse af komælk ikke entydigt er så sundt.

Ernæringsrådet anbefaler de fedtfattige mælkeprodukter til voksne udelukkende fordi deres indhold af calcium er næsten lige så højt som i federe mælkeprodukter. Hos børn under 3 år finder Ernæringsrådet, at børnene har behov for fedtet i sødmælken. Problemet med mælk handler dog om andet og mere end mælkens fedtindhold. Den interesserede læser henvises endvidere til litteraturhenvisningerne til denne artikel.

Om mælk og knogleskørhed (osteoporose)
"- i nogle lande, hvor befolkningen ikke drikker mælk, er der ikke nær så store problemer med skrøbelige knogler som i Danmark".
- Steen Stender, næstformand i Ernæringsrådet, "Mælken der dræber", Politiken, 8.9.96. -

"Det har vist sig, at 27-47 % af de mennesker, som har osteoporose, ikke tolererer komælk".
- Eva Lydeking-Olsen, ernæringsterapeut
"Stærke knogler hele livet", Klitrose 1993, ISBN 8777280393

Om mælk og diabetes (sukkersyge)
Finske forskere har rettet mistanke om, at proteinet i komælk, givet til børn i deres første halve leveår, kan fremme udviklingen af insulinkrævende diabetes, hvilket bekræftes af følgende citater:
"Man har dog fundet, at anvendelsen af komælksbaseret modermælkserstatning i stedet for modermælk i de første 3-4 levemåneder synes at være forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle insulinkrævende diabetes".
- Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet
"Madkassen", Helse nr. 3. 1997. -

"Ifølge en laboratorietest på universitetet i Toronto har sukkersyge børn 7 gange så mange antistoffer mod komælksproteinet i blodet sammenlignet med raske jævnaldrende".
- Christian Paaske, forfatter til "Mælk - den perfekte mad for kalve" Vegetarisk Forum 3.96. Oprindelig fra norske Vegetarnytt -

Om mælk, hjerte-karsygdom og overvægt
"Et væld af undersøgelser har dokumenteret, at mælkeprodukter ikke er sunde, at de tværtimod er skadelige. De giver bl.a. hjerte-karsygdomme og overvægt".
Svend Lings, overlæge
"Mælk usundt for voksne", Jyllandsposten 24.12.98.

Om mælk og allergi
"Mælkeproteinet kasein fra køer har fået et dårligt ry blandt spædbørn. Det er vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig introduktion af komælk - før 6. Levemåned - og tendens til udvikling af allergi".
- Helge Volkmann, læge, "Mælk, det kræver sin mand", Mit Helbred 5.97 -

Om mælk og luft i maven
"En af de mest almindelige årsager til vedvarende problemer med luft i maven kommer fra, at man udvikler en intolerans overfor laktose, mælkesukker".
- Karen Collins, nutritionist ved American Institute for Cancer Research, "Does Milk Affect Absorption of Tea? yourhealthdaily.com 12.10.98 -

Om mælk som fødevare generelt
"Det er klart, at der må opstå mærkværdige spisevaner, når voksne mennesker i moden alder bliver ved med at drikke mælk. Smagen bliver så at sige sporet ind på babymad."
- Søren Mørch, lektor, "Det danske affaldskøkken", Politiken 2.11.95 -

Om mælk og etik
Under overskriften "Mælk er farligt og bør forbydes" refererede Helsingør Dagblad den 19.2. 1986 biopaten Gunver Juul. Om kraftfoder til malkekvæg oplystes, at det er mixet med såkaldt 'teknisk fedt', bestående af selvdøde dyr i plasticsække. Hele denne grød af kød, fedt og plastic fik de planteædende dyr at æde.

Dette var før kogalskabs-skandalen, men 10 år senere kan man læse:
"Fedtet er fremstillet på destruktionsanstalterne på basis af selvdøde dyr. En del af fedtsyrene går direkte ned i yveret, og er dermed en del af den mælk, vi drikker".
- Gorm Vølver, journalist, "Mælken der dræber" Politiken 8.9.96. -

Ikke alene teknisk fedt, men også bakterier fra køer med yverbetændelse ryger over i mælken ved malkning, og selv om bakterierne dræbes ved pasteuriseringen, bliver betændelsesmaterien i mælken. En dyrlæge har følgende fyndige kommentar til dette:
"Fy for satan"
- Tage Anker Sørensen, dyrlæge, "Et dejligt glas døde bakterier" BT. 14.1.03 -

Om mælk og kræftrisiko
"Ved tobaksrygning får man hovedsagelig lungekræft. Hvis man drikker mælk rammer mælkefedtet en lang række organer mv. med kræftrisici op til 5 gange den almindelige risiko beskrevet i litteraturlisten"
- Emil Bier, konsulent, dyrlæge, "Sødmælk er kræftfremkaldende og lige så farlig som tobak?" Mit Helbred nr. 33, 95. -

Om mælk og hormonrester
"Udover makronæringsstoffer indeholder mælk som et produkt af kirtler, der har med forplantning og reproduktion at gøre, adskillige mængder hormon, bl.a. thymusaktiverende hormoner, æggestoksteroider og en hormonel vækstfaktor"
- Anne Marie Colbin, ernæringsterapeut
"Food and Healing" s. 154, Ballantine Books 1996, ISBN 0345302857 -

Hvad er alternativet til mælk?
Det er rent vand og en kost med grøntsager, frugt og nødder. Alt efter kostens lødighed kan man supplere med kosttilskud. Spædbørn skal have modermælk. I nødstilfælde må man ty til modermælkserstatning.

Komælk er involveret i endnu flere lidelser og indicier end medtaget i denne artikel. Se henvisningerne.

Blot et par gode råd på falderebet: Lider du af nogle af nedenstående symptomer og har du et vist forbrug af mælkeprodukter, så prøv at holde pause med mælkeprodukter i nogle uger og mærk forskellen.

Symptomerne kan dreje sig om:
Træthed, allergisymptomer, menstruationsproblemer, maveonde, forstoppelse, bleghed, jernmangel, udflod, slim i luftvejene, vægtproblemer og meget mere.

Med hensyn til børn med kronisk eller tilbagevendende mellemørebetændelse og kolikbørn er det en klinisk erfaring hos mange ernæringsterapeuter, at mange har gavn af at udelade komælk og ofte også hvede.
Det kan dog dreje sig om andre ting. Hvis barnet ammes, bør moderen ikke indtage komælk. Vær også opmærksom på de mange fødeemner, der indeholder skjulte mælkeprodukter.

Yderligere litteraturhenvisninger:

1. Mælkedranker og/eller osteæder af Rie Møller, Høst og Søn, 2. oplag 1987, ISBN 87-14-28549-5.
2. Don't Drink Your Milk, 9th edition af Frank A. Oski, M.D., TEACH Services 1983, ISBN 0-945383-34-7.
3. De "skøre" kvinder - en bog om knogleskørhed af Frede Damgaard, Klitrose 1993, ISBN 87-7728-047-4.

Efterredigeret af TTM, 2007

Cancer
Codex Alimentarius
Forskning
Funktionel eller beriget mad
Konventionel medicin
Kost og ernæring
Kosttilskud og urter
Sundhed og sundhedspolitik
Tandpleje
Vaccination