
May Days Temaer
Vidste du?
Nyhedsbreve
Solstrålehistorier
Citater & humor
270 links
Kirchheiners helsebøger
Om May Day
Bliv Medlem
Kontakt os
|
22. marts 2011Til specialkonsulent Charlotte Stausholm, IT- og
Telestyrelsen samt Charlotte Sahl-Madsen, Minister for Videnskab, Teknologi &
Udvikling
Uopfordret høringssvar som åbent brev
(Bemærkninger)
I anledning af at Folketinget har implementeret en række teledirektiver fra
EU og vedtaget en ny telelov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(L59) d. 24. februar.
Nu skal der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelsesform, og IT- og
Telestyrelsen har sendt en række udkast til bekendtgørelser i offentlig høring,
og høringsfristen udløber d. 25. marts 2011.
Dette uopfordrede høringssvar kaster lys på trådløse problemstillinger, som ikke
er medinddraget, for det er ikke korrekt, at ikke-ioniserende stråler og
radiobølger ikke har en biologisk effekt.
Høringssvaret er en opfølgning på konferencen om ”Bagsiden af det trådløse
samfund” d. 9. oktober 2010 i Fællessalen på Christiansborg.
På konferencen blev der vedtaget en resolution med vigtige folkelige krav, der
kan læses og underskrives på
kbh-resolution.dk
Vi vil hermed øge det vidensgrundlag, som mulige nye regler for opsætning af
udendørs trådløse bredbåndssendere vil blive baseret på, for uafhængige
biofysiske forskere advarer kraftigt om biologiske skadevirkninger ved signaler
langt under de nu gældende grænseværdier.
Desværre frasorterer både WHO og Sundhedsstyrelsen fakta, advarsler og krav fra
både den europæiske miljøorganisation EEA og fra biofysiske forskere, og det er
vigtigt, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og IT- og Telestyrelsen
bliver opdateret om et trådløst trusselsbillede via
iemfa.org
Børn og gravide er ekstra sårbare, og mennesker med EHS,
ElectroHyperSensitivitet eller el-overfølsomhed har allerede svært ved at finde
steder i Danmark, hvor de kan tåle at bo og opholde sig. Nogle er allerede
miljøflygtninge, og de fysiologiske mekanismer ved EHS er videnskabeligt
funderet igennem kliniske studier fra den franske cancerforskergruppe ARTAC
ehsf.dk
- Pulserende og modulerede trådløse signaler fra sendere som 3G, TETRA,
WiMax, WiFi og Wlan er en ny form for luftforurening, som øges kraftigt i
disse år, og en yderligere forøgelse kan undgås ved kabler og faste
forbindelser til internettet med Varde kommune som et førende eksempel. Det
er mere helbredssikkert, og selvfølgelig skal børn ikke bestråles med
mikrobølger fra interne bredbåndsroutere i skoler, og selvfølgelig burde det
ikke være tilladt at bestråle naboer fra egne indkøbte indendørs trådløse
routere. Boligen er desværre ikke længere ukrænkelig.
- I dag skal opsætning af nye bredbåndssendere godkendes i kommunerne, men
på IT- og Telestyrelsen mastedatabase
mastedatabasen.dk bliver hverken TETRA sendere, der anvendes i
Beredsskabsvæsenets Sine udbygning, WiFi eller WLAN sendere offentligtgjort,
så vi borgere ved ikke længere, hvilke signaler vi bestråles af, og hvor
strålerne kommer fra. Det er kun de langtrækkende WiMax sendere, der
registreres.
- Vi borgere har ret til af kende til senderes typer og placeringer, og
negative helbredserfaringer med f.eks. TETRA signaler i Beredskabsvæsenet
skal selvfølgelig også inddrages.
- På grund af udbygningen af frie trådløse markeder og de mange nye
bredbåndsaktører bliver vi borgere allerede overeksponeret med trådløse
signaler, fordi udbydere har ret til opsætning af egne sendere. Det må være
ansvarspådragende for ministeren og myndighederne, hvis operatører i
fremtiden får frihed til at opsætte trådløse bredbåndssendere på
eksisterende master, skorstene og huse uden kommunale godkendelser, og der
ikke på nogen måde tages hensyn til den kumulative effekt. Samfundsmæssigt
kan det blive rigtig dyrt på langt sigt.
- Som videnskabsminister skal du ikke kun varetage teleindustriernes
finansielle interesser. Du er også nødt til at indtage en kritisk og
forsigtig position overfor udviklingen af det trådløse samfund og
udbygningen af det trådløse netværk. Forebyggende foranstaltninger må
iværksættes under anvendelse af forsigtighedsprincippet i stedet for et
nuværende opportunistisk princip.
- Hvordan vil det blive demokratisk sikret, at nye registreringer af
kommende bredbåndssendere vil blive offentliggjort kommunalt eller på anden
måde, hvis senderne ikke længere skal godkendes kommunalt
Med venlig hilsen
Mads Wedel-Ibsen, Ambulancebehandler og Heilpraktiker
Formand for May Day, Oplysningsforeningen til fremme af selvansvar og
sundhedsbevidsthed mayday-info.dk
Ole Vestergaard, Cand. scient., Redaktør tidsskriftet Mit Helbred
Bente-Ingrid Bruun, Psykolog og Forfatter. Udgivet: "De trådløse samfund –
Myter & Fakta", 2009, ISBN: 978-87-7691-443-1 og
"Helbredsskadelige Bestrålinger – Forebyg Nu!", 2010,
ISBN: 978-87-7691-771-5
Søren Skogstad Nielsen, Civ. Ing., Bestyrelsesmedlem i
Landsorganisationen NaturSundhedsrådet, LNS,
lnsnatur.dk
Henrik Eiriksson, it-konsulent, Webmaster på
mast-victims.org og
kbh-resolution.dk
Ellen Ohlsen, bestyrelsesmedlem i EHS – Foreningen af el-overfølsomme
ehsf.dk
PS. Høringssvaret eller bemærkningerne bliver også sendt til IT ordførerne for
de politiske partier i Folketinget, Udvalget for Videnskab og teknologi samt
Sundhedsstyrelsen. |
Cancer
Codex Alimentarius
Forskning
Funktionel eller beriget mad
Konventionel medicin
Kost og ernæring
Kosttilskud og urter
Miljøpåvirkninger
Sundhed og sundhedspolitik
Tandpleje
Vaccination
|