![]()
|
Om kviksølv i vaccinen mod svineinfluenzaAf dyrlæge Hanne Koplev Indlæg på oplysnings- og debatmøde om svineinfluenza-vaccinen, mandag den 28. september 2009 på Borups Højskole. Klik på billedet for at starte/stoppe videoen. The player will show in this paragraph Klik billedet et par gange for at stoppe/starte videoen. Hakker videoen? Stop afspilningen ved at klikke billedet og vent lidt, før du starter den - ved igen at klikke. Om brug af kviksølv i vaccinerI år 2004 "lover" Statens Serum Institut at udfase det kviksølvholdige konserveringsmiddel Thiomersal. I år 2009 indkøber danske myndigheder fra medicinalfirmaet Glaxo Smith Kline 3,1 mill. vacciner mod svineinfluenza A (H1N1), som er konserveret med Thiomersal? ThiomersalThiomersal er et kviksølvholdigt konserveringsmiddel, som fraspalter den organiske kviksølvforbindelse ethylkviksølv. Vaccinen mod svineinfluenza A (H1N1), indeholder Thiomersal, da den indkøbte vaccine leveres med 10 doser i hvert hætteglas, hvorfor vaccinen nødvendigvis må indeholde et konserveringsmiddel. Statens Serum InstitutStatens Serum Institut udtaler, at man helst vil undgå fremmedstoffer, men de danske sundhedsmyndigheder understreger, at der ikke er nogen fare ved de ganske små mængder kviksølv, som de vaccinerede får i kroppen. MYNDIGHEDERNES FORKLARING KAN VI STOLE PÅ MYNDIGHEDERNE ? I en artikel i Ugeskrift for læger i år 2004 udtaler en repræsentant for Statens Serum Institut, at den mængde kviksølv, en thiomersal-konserveret influenzavaccine indeholder, svarer til kviksølvindholdet i en tredjedel dåse tun i olie. WHOWHO udtaler i 1991:(WHO ENVIRONMENTAL HEALTH CRITERIA 118) I 2006 konkluderer WHO, at der ikke er nogen tegn på toksicitet hos spædbørn, børn eller voksne udsat for Thiomersal i vacciner. Hvorfor skifter WHO mening?
Ved de danske myndigheder nok om tungmetaller?I et dansk projekt har man siden år 1990 undersøgt fedtfattige organer som lever, nyrer og milt for det fedtopløselige methylkviksølv. I rapporten om tandklinikassistenterne tager de danske arbejdsmedicinere urealistiske forbehold og demonstrerer, at de ikke kender til noget så basalt som metallisk kviksølvs halveringstid. I sagen om kontrastmidlet Omniscan, indeholdende tungmetallet Gadolinium har lægerne ledt efter Gadolinium i blodet og ikke i de organer, hvor et tungmetal kan forventes at deponere sig. Viden om kviksølvDet er forskel på akut og kronisk tungmetalforgiftning. Tilstandene kan ikke diagnosticeres på samme vis. Deponeringssteder for kviksølv er bl.a. Blodets halveringstid for kviksølv er den tid det tager mængden af kviksølv at halveres i blodet. Blodets halveringstid er ikke det samme som elimineringstid fra organismen. En kort halveringstid kan betyde, at et stof deponeres hurtigt. Fødevarestyrelsen synes at benytte blodets halveringstid for metylkviksølv i deres beregninger for den anbefalede mængde af fisk til børn og gravide, hvor de egentlig mener elimineringstid. Blodets halveringstid for metylkviksølv er ca. 50-60 dage, men når metylkviksølv kommer over blod-hjerne-barrieren og omdannes til metallisk kviksølv, opgives elimineringstiden til ca. 25-30 år SynenergiVed synergi forstås, at giftige stoffer indbyrdes forstærker hinandens giftige effekt. Der er synergi ved:
Man kan altså ikke bedømme giftvirkningen af Thiomersal udelukkende ved at se på belastningen af individet med Thiomersal, men må se på den samlede belastning med tungmetaller og andre aktuelle miljøgifte. Vaccination med thiomersalholdig vaccine er måske netop "dråben, som får bægeret til at flyde over". Mulig eksponering overfor thiomersal
Immunologisk reaktion overfor thiomersalThiomersal kan også medføre en immunologisk reaktion. Har man været eksponeret via huden for Thiomersal, så kan en mulig allergi diagnosticeres ved en hudtest / priktest. En norsk undersøgelse viser, at 1,9 % af den voksne befolkning reagerer ved priktest mod Thiomersal, og en tilsvarende tysk undersøgelse viser optil 6,6%. Men er man eksponeret for Thiomersal via injektion, via kontakt med mundslimhinden eller via mavetarmsystemet, må man testes via blodprøve f.eks. ved en MELISA-test. En allergisk reaktion overfor et toksisk metal kan medføre alvorlige og endog fatale konsekvenser. Det er spørgsmålet, om man skal anvende vacciner med Thiomersal, hvis en stor del af befolkningen er allergisk overfor Thiomersal ? Arvelig variation i evnen til at tåle tungmetalbelastningDer er individuel forskel på evnen til at tåle en belastning med tungmetaller. F.eks. er APOEe4 arveegenskaben koblet med en forøget risiko for udvikling af tungmetalforgiftning, idet APOEe4 arveegenskaben har en reduceret afgiftende effekt sammenlignet med de to andre subtyper (APOEe2, APOEe3). Ca. 20 % af den danske befolkning har arveegenskaben APOEe4. Der findes også andre arvelige faktorer, som kan disponere for øget følsomhed overfor tungmetalbelastning. KONKLUSIONKviksølv er neurotoksisk. Kviksølv er ikke det eneste problematiske stof i vaccinen mod svineinfluenza. Det er uhensigtsmæssigt at vaccinere med en kviksølvholdig vaccine
Brug af kviksølvholdige vacciner hører fortiden til. Omsorgsfulde læger sprøjter ikke toksiske metaller ind i deres patienter. |
Cancer |
© May Day | kontakt | last update: 10.08.2011