Amalgamgiften i tænderne

Af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent, 2002

Mange af os går rundt med en tikkende bombe i tænderne. I hvert fald, hvis man er et følsomt menneske. Med radioaktiv kemi har man helt klart fundet, at kviksølv fra amalgam i tandplomberne spreder sig i kroppen.

Man har bl.a. plomberet tænderne på et får med i alt 12 plomber, der indeholdt 50% radioaktivt kviksølv. 29 dage efter blev fåret dræbt, tænderne fjernet og kroppen scannet. Der var især i leveren, mave-tarmkanalen og nyrerne tydelig opladning med det radioaktive kviksølv.

Kviksølv fordamper fra amalgamplomberne, mest fra de nyere, går ind i slimhinden i næse, mund og lunger og findes i spyttet. Frigørelsen af kviksølv bliver større ved varme drikke, ved at tygge, fx også tyggegummi, og ved tænderskæren om natten. Op til 15 gange kan frigørelsen øges på denne måde. Byrden fra amalgam er i følge en WHO-rapport fra 1991 beregnet til at være ca. fem gange så stor som ved spisning af fisk.

Kviksølv kan blive deponeret som sådan i organerne, men kan også blive omdannet til methyl-kviksølv, der er 100 gange så farligt som selve kviksølvet. Begge er fedtopløselige og går over blod-hjerne barrieren til hjernen, gennem moderkagen til fosteret og med mælken over til barnet.

Fostret kan tage ubodelig skade under dannelsen af hjernevæv og nervevæv, og barnet kan senere bliver udviklingshæmmet og læseretarderet. Ifølge WHO findes der ingen mindste grænse for farligheden af kviksølv.

Kviksølv er sammen med andre tungmetaller med til at forstærke angrebet fra frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning, på kroppens celler. Derved skades bl.a. DNA (de styrende proteiner) i cellernes kraftværker – mitochondrierne. Kun store doser af antioxidanter kan hjælpe cellerne til at modvirke disse skader.

Kviksølv udskilles uhyre langsomt, men udskillelsen kan øges ved hjælp af store doser af C-vitamin, især hvis det gives direkte i blodet. Chlorella fra alger og glukonsyre og glukuronsyre fra fx Kombucha kan også medvirke til øget udskillelse af kviksølv.

Mange kroniske sygdomme kan skyldes kviksølv, fx Parkinsons sygdom, Alzheimers, dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom m.fl. Aldringen kan fremmes væsentligt.

Symptomerne på amalgamforgiftning er meget ukarakteristiske, men centralt står unaturlig træthed, svimmelhed, styringsproblemer af arme og ben, smerter, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, depressive symptomer, søvnløshed, irritabilitet, rastløshed, skyhed mm.

Der kan være tåget eller flimrende syn, støj eller susen for ørerne (tinnitus), problemer med smags- og lugtesans, følelsesløshed i hænder, arme og ben, og problemer med tarmfunktion og urinveje.

Tandlægerne har det officielle standpunkt, at amalgam ikke er farligt at bruge, men en del tandlæger har dog fået øjnene op for skadevirkningerne, og Sundhedsstyrelsen har for nylig klart udtalt, at uorganisk kviksølv er nervegiftigt, og at organisk kviksølv er svært giftigt for nervesystemet med udbredte skader i både centralnervesystemet og nerverne ude i kroppen.

Men samtidig udtaler man, at disse tilfælde af svær kronisk forgiftning ikke kan sammenlignes med de minimale mængder kviksølv, der udskilles fra tandfyldninger med sølvamalgam og efterfølgende optages i organismen.

Dette er bare ikke i overensstemmelse med den nyeste forskning. Det er i øvrigt for nyligt vist, at tandlægerne selv tager skade af kviksølvdampene og gennemsnitligt klarer sig dårligere ved neuropsykologiske tests, som måler hukommelse og motorisk hurtighed samt koordination mellem syn og motorik.

Lavdosiseksponering fra dentalt amalgam kan også sættes i forbindelse med abnorme immunologiske reaktioner hos visse personer. Det fremgår af en stor medicinsk lærebog (Harrisons) og kan bl.a. sættes i forbindelse med bindevævssygdomme og sygdomme som fx sclerose.

I Sverige har Forskningsnævnet udarbejdet en rapport om amalgam og sundheden. Man skønner her, at en del af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam.

En canadier, der har foretaget en vurdering af hyppigheden af dette for Forskningsnævnet, mener, at ca. 20 % af befolkningen er ramt af sygdom, der er forårsaget af amalgam. En svensk forsker sætter dette tal lavere, men vurderer samtidig, at en stor del af menneskefostrenes centralnervesystem er påvirket i mere eller mindre grad af deres mødres amalgamfyldninger.

Sveriges Rigsdag har den 4-6-98 besluttet, at amalgam skal forbydes, og tilskud til behandlingen er ophørt 1-1-99. Man diskuterer seriøst at anbringe kviksølvaffaldet i forseglede bjerghuler, mens Sundhedsstyrelsen her i landet synes, det er OK at anbringe det i folks tænder. Kviksølv er tilsyneladende kun en fare i miljøet, ikke i vores mund.

Antallet af kviksølvfyldninger, der er foretaget i Danmark, er faldet de sidste 12 år, men amalgam bruges fortsat meget. Alene i Frederiksborg Amt blev der i 1990 anlagt 212.020 amalgamfyldninger. I 2001 var det faldet til 169.123 amalgamfyldninger á cirka et halvt gram kviksølv.

Sundhedsstyrelserne i Frankrig og Storbritannien har indført restriktioner for amalgambehandling af gravide som et første skridt. I Tyskland har myndighederne allerede i 1996 truffet en overenskomst med de tyske tandlægeorganisationer om, at amalgam ikke må anvendes til gravide og nyresvage, og det skal undgås hos børn.

I Norge har man anbefalet regionale behandlingscentre for amalgamsyge og fastsat indskrænket brug til gravide, børn, nyresyge og allergikere. Seneste nyt fra Norge er, at man fra det norske Direktoratet for Sundhed og Social Velfærd vil komme med nye retningslinier for brug af dentale materialer, hvor man fra 1 januar 2003 vil anbefale, at tandlæger ikke længere bruger amalgam. Det vil dog ikke blive helt forbudt. Formanden for den norske tandlægeforening arbejder i en amalgamfri praksis og har ikke brugt amalgam i mange år.

Der er fremlagt et forslag i repræsentanternes hus i Washington, der lægger op til forbud mod at anvende amalgam til børn, gravide og ammende mødre, advarsler til alle om risikoen ved amalgam og et totalt forbud mod at anvende amalgam fra 1. januar 2007.

Man kan ikke vurdere indholdet af kviksølv i et menneske ud fra blod- og urinprøver, da kviksølv ikke er vandopløseligt, men findes i cellerne. Tandlæger kan måle kviksølvdampe med særligt udstyr, og ved hjælp af stoffet Dimaval kan man registrere øget udskillelse af kviksølv med urinen.

En håranalyse kan vise øget kviksølv i hår (H.A.I.R. Scan, Allerød, tlf. 4814 1167 – E-mail: info(at)hair-scan.com – Fax: 4814 6727).

Skal amalgam fjernes, skal det gøres med en særlig teknik og af tandlæger med erfaring og viden om dette, og der skal samtidig gives store mængder antioxidanter samt stoffet Dimaval, der hjælper til at frigøre og udskille kviksølvet. Evt. kan der gives infusion af en stor dosis C-vitamin direkte i blodet hos læge samme dag, som fjernelsen af amalgam foregår.

Hidtil har tandlægerne hævdet, at der ikke findes noget reelt alternativ til amalgam, og at plasticmaterialerne ikke er holdbare, samt at de afgiver giftige stoffer. Men nu findes der gode plasmaterialer og polycarbonater, der både er holdbare og uskadelige. De er noget dyrere.

Der findes Foreningen Mod Skadeligt Dentalmateriale. Foreningen støtter og vejleder medlemmerne og arbejder for at fremme kendskabet til skadeligt dentalmateriale og tungmetalforgiftning.

Man kan også se på Lichtenbergs www.kviksoelv-fri.dk

Forlaget Klitrose har udgivet bogen ”150 år med amalgamfyldninger” af Fredrik Berglund. Her er der fyldige oplysninger om amalgams og kviksølvs skadelige virkninger.

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin (DSOM), står for, at man først og fremmest skal anvende naturligt forekommende stoffer til forebyggelse og behandling af sygdom og fjernelse af skadelige stoffer, så man sikrer bedst mulig funktion af raske og syge celler.

Selskabet tager afstand fra enhver anvendelse af kviksølv til humant brug, herunder i tandfyldninger og vacciner. DSOM har afholdt en international konference om blandt andet dette emne, som kaldes for Health-Trends (2002). Se www.Health-Trends.dk

Der er masser af beviser på, at forurening af miljøet med mange kemiske stoffer er farlig for sundheden. Disse stoffer findes i vores mad, drikkevand, i luften, på arbejdspladsen og i mange af de ting, vi anvender i hverdagen. Vi får dem også i form af medicin og har i masser af år fået dem sat ind i vores tænder som plomber med amalgam.

Vores fremtid er truet af denne massive forurening, der bliver stadig mere tydelig og veldokumenteret. Ikke mindst ældre er udsat for den og i fare for at få en alderdom, der er belastet af sygdom. Det er derfor vigtigt, at vi beskytter os selv og vore børn, ældre og andre svage grupper mod denne kemiske belastning.

Internationale eksperter, som forsker i forebyggelse af sygdom samt behandling, vil ved Health-Trends konferencen fremlægge deres forskningsresultater ved forelæsninger samt i workshops, hvor alle kan deltage.

Hovedemnerne er dels den stigende giftpåvirkning af miljøet og vi mennesker, samt hvad vi kan gøre for at beskytte os bedst muligt. Der er blandt andet foredrag om antioxidanter og vigtigheden af disse i hverdagen samt under kemoterapi og strålebehandling. Der vil også blive sat særligt fokus på de skadelige virkninger af kviksølv på både den nuværende og næste generation. Foredragene vil være på engelsk, men vil blive simultantolket til dansk gennem høretelefoner.

 

Se også DSGnet – Helse og Bioreference, hvor der er mere information om amalgams skadelighed!