Sidste år blev EU’s kosttilskudsdirektiv stoppet i 11. time af en græsrodsbevægelse, men det er en ringe trøst for danskerne, som må leve med verdens nok mest restriktive lovgivning på området.

 

Et godt eksempel er ekstrakt af grøn te på kapsler. Slår man op i den videnskabelige database "Medline", finder man mere end 200 referencer til videnskabelige undersøgelser af grøn te. De viser, at grøn te har flere fysiologiske (medicinske) virkninger, og at disse helt overvejende må tolkes som sundhedsfremmende i relation til en række sygdomme.

 

Ifølge dansk lovgivning er det derfor forbudt at sælge kapsler med ekstrakt af grøn te, indtil nogle gennemfører en farmakologisk undersøgelse med henblik på registrering som naturlægemiddel. Det er der næppe nogen der gør, da det er alt for bekosteligt i forhold til, hvad kapslerne kan indbringe.

 

Medmindre man kunne formulere grøn te som medicin mod en sygdom, således at den får tilskud, hvis lægen skriver en recept. Det gør hun nok gerne, men så kommer det til at gøre det ondt på skatteyderne.

 

De fleste husker nok sagen om "glucosamin", et harmløst stof, som i årtier havde været brugt mod ledsmerter, indtil en undersøgelse viste, at det rent faktisk virkede. Så blev det forbudt og havde været det endnu, hvis ikke det var, fordi ledsmerter (slidgigt) er et meget stort marked, som åbenbart kunne bære omkostningerne ved en registrering.

 

Hvad det har kostet sygesikringen kan man så gisne om. Glucosamin fås med almindeligt tilskud, hvis det er lægeordineret.

 

Vi kunne tage et andet yndet kosttilskud som kalk. Kalk-tilskud sælges i udlandet bl.a. under henvisning til, at det kan forebygge tarmkræft. Teorien har støtte af flere undersøgelser. Et fireårigt forsøg med 930 personer, som blev undersøgt for forstadier til tarmkræft, viste, at tre gram kalk dagligt gav en mindre reduktion i antallet af celleforandringer. Får vi så et forbud mod kalktabletter?

 

Ja, i hvert fald hvis producenten forsøgte at få oplysningerne på pakningen. Det gør han selvfølgelig ikke, for ud over at produktet bliver forbudt, risikerer han en politianmeldelse og en betragtelig bøde.

 

Mange planter, der i århundreder har været brugt som naturmedicin og/eller kosttilskud, falder mellem de to kategorier her i landet. Skal de registreres som kosttilskud, skal de selvfølgeligt have sundhedsfremmende egenskaber, men må samtidig ikke have virkning i relation til sygdomme (hvordan det så skal forstås). Har de det, er det naturlægemidler, ihverfald hvis man oplyser om denne virkning. Men det er de så alligevel ikke, fordi virkning og det virksomme stof ikke er "tilstrækkeligt" videnskabeligt beskrevet og dokumenteret.

 

Forvirringen kan illustreres ved, at vi har indtil flere naturlægemidler stående hjemme i køkkenet, dvs. det er de vel først, hvis de flyttes over på medicinhylden ( hvorved de så er ulovlige at forhandle).

 

F.eks vineddike (vinaigre), som allerede Hippocrates beskrev omkring 300 f. Kr., og som har været optaget i europæriske farmakopeer siden attenhundredtallet. Vineddike er f.eks. blevet undersøgt på kræftsyge mus og rotter, som lever længere, når de får ca. 1 promille tilsat i drikkevandet.

 

Hos mennesker er det bl.a. blevet vist, at vinaigre kan øge insulinfølsomheden hos de personer, som er på vej til udvikle type 2-sukkersyge. Vineddike indholder i øvrigt en stofgruppe, som menes at være medicinsk aktiv i bl.a. te. 

 

 Der kan skrives lange afhandlinger om kosttilskud og plantemedicin, men om det i sidste ende giver flere gode leveår (læs sygdomsfrie), vil det være overordentligt vanskeligt at vise. Derimod ved vi noget om det såkaldte "franske paradoks", altså at franskmænd, trods højt forbrug af mættede fedtsyrer og tobak, er blandt de længstlevende i Europa, mens vi her i landet nærmer os bunden.

 

Franskmændene har en rig tradition for plantemedicin, men opmærksomheden har mere samlet sig om rødvin, som indeholder en række interessante stoffer. Blandt dem er "resveratrol", som i flere hundrede dyre-eksperimentelle og molekylærbiologiske undersøgelser tyder på at kunne forebygge sygdomme som Alzheimer, åreforkalkning, kræft og aldersrelateret synssvækkelse. Resveratrol er ude i verden et populært kosttilskud og selvsagt ulovligt at forhandle i Danmark.

 

Så sat på spidsen er det i orden, når vi indtager noget uden at vide, hvad det indeholder, men begynder vi at spekulere i sygdomsforebyggelse, er vi suspekte ! Og det bliver endnu mere ubegribeligt, for alene det at oplyse om naturlægemidler kan være ulovligt – i et land, hvor man legalt kan sende nazistisk propaganda i lokalradioen ! Der er dog faldet en dom i en sag til fordel for ytringsfriheden, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.

 

Det kan undre, at der endnu ikke er en politiker, som har fået øjnene op for stemme-potentialet i denne sag. Måske skyldes det en fordom om, at emnet kun optager en uddøende minoritet af "klidmostre" og nogle kyniske helsefabrikanter, som spekulerer i befolkningens sygdomsangst.

 

Virkeligheden er, at interessen for "avanceret forebyggende medicin", også kaldet "anti-aging medicine", er hastig stigende ude i verden, i USA med en vækstrate på ca. 10 pct. og en tocifret milliardomsætning på kosttilskud og phytomedicin. (Hertil kommer astronomiske beløb fra "cosmeceuticals", dvs. hudpleje).

 

Udviklingen kommer i takt med den stigende opmærksomhed på den "tredje alder" og en generel mere proaktiv holdning til selv-vedligeholdelse. Det afspejler sig bl.a. i antallet af kongresser om "anti-aging medicine", som er vokset fra fem, da undertegnede første gang deltog for fire år siden, til ca. 25 i år. Kongresserne er i øvrigt farverige og optimistiske med deltagelse af mange specialer og aktører, fra seriøse forskere til fabrikanter af tvivlsomme eliksirer.

 

Tendensen går imidlertid mod at højne seriøsiteten, om ikke andet fordi troværdighed er en væsentlig konkurrence-parameter. Af samme grund arbejder man flere steder på at gøre "præventiv medicin" til et formaliseret speciale. Fra et sundheds-økonomisk synspunkt er det værd at bemærke, at befolkningen ikke har forventning om, at forebyggelse er omfattet af syge(for)sikringen, m.a.o er der her besparelser at hente for det offentlige sundhedsvæsen.

 

Den skeptiske og restriktive holdning vi har her landet, som jo nok er en del af vores nationalkarakter, men åbenbart også findes på EU plan, afskærer os fra en spændende udvikling, som også rummer økonomiske muligheder, idet vores kompetence indenfor planteavl og forædling måske kunne komme i spil på det voksende globale marked for kosttilskud og phytomedicin.

 

Myndighederne begrunder lovgivningen med, at borgerne skal "beskyttes" mod overforbrug af særlige planter, vitaminer mv. og udgifter til uvirksomme produkter. Nu er der jo ikke grænser for, hvilke restriktioner befolkningen kan underlægges for at beskytte den mod "overdrivelser" og udgifter af den ene eller anden art. Det kunne gælde en lang række fødevarer, som er beviseligt risikable ved længere tids brug, såsom kager, chips, flæskesteg (- ofte krydret med for meget salt) etc.

 

Gennem 25 års lægegerning har jeg kun mødt én, som kortvarigt blev dårlig af et plantepræparat. Derimod fyldes landets konsultationer og hospitaler af mennesker med livsstilssygdomme pga. overdreven sofasidning, alkohol- og kalorie-indtag mv. plus de mange, som bliver syge af for meget medicin. Og hvad med alle de som bliver stressede af for meget arbejde – lad os straks få det forbudt!

 

I sidste ende handler det om, i hvilket omfang befolkningsflertallet, repræsenteret ved politikerne, skal involvere sig i, hvad den informerede borger spiser ud fra en forestilling om, at det måske gavner ham. Det kan meget vel være, at en del er virkningsløst, i enkelte tilfælde endog kunne have en utilsigtet virkning, men der er jo heller ikke garanti for, at man bliver lykkeligere af en ny bil, og der er en ikke uvæsentlig risiko ved at køre i den. 

 

 Kilde: Jyllandsposten