Forstå EU
EU er ikke et almindeligt parlament ligesom vores folketing.
I vores Folketing er det de folk, der er valgt ind af os, der kan komme med lovforslag. Det er faktisk os som folk, der giver Folketingets medlemmer tilladelse til at lave love på vores vegne i de fire år, de er valgt. Hvis en af dem foreslår en lov, og der er flertal for den, bliver den vedtaget. Hvis vi som folk synes, det er en dårlig lov, så kan vi ”straffe” politikerne ved at lade være med at stemme på dem, næste gang der er valg. På den måde er vi en slags dommere over politikerne.
Sådan er det ikke i EU. Her har man indrettet sig på en helt anden måde, som ikke er kendt eller brugt noget andet sted i verden.
I EU er der tre forsamlinger, som er med til at lave og vedtage love. De hedder:
1. Kommissionen
2. Parlamentet
3. Ministerrådet eller bare Rådet
1. Kommissionen
Hvad er Kommissionen?
Kommissionen består af 1 person fra hvert medlemsland i EU – altså 28 personer i alt, som kaldes kommissærer. De personer er ikke blevet valgt af folket. De er udpeget af hvert enkelt land. Det er regeringen, der udpeger den person, der skal sidde i Kommissionen.
Når alle 28 kommissærer er udpeget og godkendt, fordeler de forskellige områder mellem sig. En tager sig af økonomi, en anden af sundhed, en tredje af fiskeri og handel osv. Den danske kommissær hedder Connie Hedegaard, og hun er kommissær for klimaet.
Selvom hun kommer fra Danmark, må hun ikke arbejde for Danmarks sag eller fremme særlige danske interesser. Hun er klimakommissær for hele EU, og hun har til ansvar at tage sig af klimaspørgsmål i alle medlemslande og sørge for, at EU’s traktater bliver ført ud i livet på klimaområdet. Det samme gælder for de andre kommissærer. Kommissærerne udpeges for 5 år ad gangen.
Hvad laver Kommissionen?
Kommissionen laver lovforslag. Den har en masse folk under sig, som hele tiden følger med i, hvad der foregår rundt omkring, og når de opdager, at der er et problem et sted i EU, så går de i gang med at forberede et lovforslag, der skal løse det problem. Kommissionen har ca. 25.000 embedsmænd, der hjælper den med lovarbejdet, samt mange ekspertgrupper, hvor der bl.a. sidder folk fra erhvervslivet. En lov kan være flere år undervejs. Afstemningerne i Kommissionen er hemmelige.
2. EU-Parlamentet
Hvad er EU-Parlamentet?
EU-Parlamentet består af personer, der bliver valgt hvert 5. år af vælgerne i medlemslandene. Der kan i alt vælges 766 fra alle medlemslandene, og heraf kan Danmark vælge 13. I Danmark kan vi stemme på dem, der stiller op i Danmark, men ikke dem, der stiller op i nogen af de andre lande. Alle kan stille op til valg til Parlamentet, både folk fra partier, løsgængere og folk i foreninger eller bevægelser, fx Folkebevægelsen mod EU.
Politikerne slutter sig sammen i grupper efter deres overbevisning. Der er fx Kristelige Demokrater, De Grønne, De Liberale, Socialdemokrater osv., og så er der også løsgængere.
Hvad laver Parlamentet?
Parlamentet må ikke selv foreslå nye love, men det kan behandle lovforslag fra Kommissionen og komme med ændringsforslag. Parlamentet vedtager også EU’s budget sammen med Rådet og skal også holde øje med, at Kommissionen overholder budgettet. Når der skal vælges nye kommissærer, skal Parlamentet godkende dem.
Det kan også erklære mistillid – give et mistillidsvotum – til Kommissionen, og så skal hele Kommissionen træde tilbage.
3. Ministerrådet
Hvad er Ministerrådet?
Ministerrådet kaldes også bare Rådet. Det består af ministrene fra alle medlemslandenes regeringer. Men når der er møde, kommer de ikke alle sammen. Det kommer an på emnet. Hvis det er fiskeri, kommer alle fødevareministrene. Er det miljø, mødes alle miljøministrene. Hvilke ministre der deltager i Ministerrådets møder, afhænger altså af, hvad der skal tales om.
Hvad laver Ministerrådet?
Ministerrådet skal sammen med Parlamentet vedtage Kommissionens forslag, før de kan træde i kraft.
Det er i Ministerrådet, at de enkelte lande varetager deres egne nationale interesser. Det lykkes for det meste ministrene at blive enige om et forslag, uden at de stemmer om det, men det sker også, at de ikke kan blive enige, og så kan et forslag først vedtages, efter at det har været til afstemning. Ministrene har et antal stemmer, der afspejler størrelsen på det land, de kommer fra – store lande har altså flere stemmer end små lande. I alt er der 352 stemmer. Danmark har syv stemmer.
Landene skiftes til at være formand for Ministerrådet i et halvt år ad gangen. Når et land har formandskabet, bestemmer det dagsordenen og leder alle møderne.
Skriv et svar