Borgerrettighedsbevægelsen May Day – sådan begyndte det

Ved Alex Dybring, biomediciner, 1998, redigeret 2007

I foråret 1991 talte ernæringsforsker Alexander Schauss, Ph.D. i radioen i USA, hvor han advarede lytterne om FDAs* planer om at begrænse folks adgang til kosttilskud.

I samme program påpegede Schauss, at alternative behandlere kun havde licens i 7 stater. Han talte om alle de sundhedsforbedrende tiltag, som det etablerede system negligerede. En typisk medicinsk læreanstalt gav 1887 undervisningstimer i medicinallære, men mindre end 24 timer i ernæring. Programmet gav stor lytterrespons.

I december 1991 modtog Schauss et opkald fra en helsekostbutiksejer, som også havde hørt om FDA’s planer. Schauss blev spurgt om han ville mødes med en gruppe bekymrede forbrugere, for at diskutere disse planer.

I januar 1992 mødtes en gruppe fra Washington og Oregon regelmæssigt i det nyligt dannede "City of Federal Way". Gruppen fokuserede på et 665 siders dokument, som var udgivet 27. november 1991. Gemt i dette dokument lå forordninger, som alvorligt tog sigte på at begrænse og regulere tilgangen til kosttilskud og urter.

FDA prøver altså igen, som de tidligere har gjort i 60’erne og 70’erne at begrænse forbrugerens tilgang til disse tilskud. Men denne gang ønskede myndighederne samtidig at bestemme, hvilken information, der kunne gives om produkterne.

For hvert møde gruppen holdt, blev den større og større. Til sidst måtte de leje sig ind på et stort hotel for at få plads til alle interesserede. Nogle kørte mere end 300 km, for at deltage i disse møder.

En af gruppens medlemmer, John Thorson spurgte igen og igen: "Ja, men hvad skal vi gøre ved det"? Han ønskede en plan, handling og ikke bare snak. Der eksisterede ingen non-profit organisationer med deres emner på programmet.

*FDA svarer til den nuværende danske Fødevarestyrelse – en kombination af den tidligere Levnedsmiddel- og Sundhedsstyrelse.

Citizens for Health (CfH) begynder 
Det blev besluttet at starte en helsefrihedsorganisation mere**. Den 22 januar 1992" opstod CfH. 35 borgere fra 2 stater bidrog med $150. En gammel politisk aktivist, Craig Winters, blev valgt som organisationens første præsident. Andre meldte sig til arbejde i kommitéer.

Det blev besluttet at organisationens første mål var at informere andre i hele landet om følgerne af FDA’s forslag, at videregive informationen til kongresmedlemmer og til offentligheden samt opponere imod alle urimeligheder i lovforslagene.

Folk begyndte at høre om Citizens for Health (CfH) i begyndelsen af februar over hele landet. Der blev oprettet medlemsskab for $20. Hundredevis af mennesker fra alle samfundslag sendte penge for at få materiale til sig selv og diskussionsforums. Et 4-sides nyhedsbrev: "Action Alerts" blev udgivet for at advare folk om andre lovgivningsmæssige initiativer.

Så skete der noget særligt. En af medlemmerne fik en idé. Hvorfor ikke faxe til Det hvide Hus i de 2 sidste dage, inden der lukkes for offentlige indsigelser til lovene. I slutningen af februar blev der indkøbt en fax til $200 og CfH faxede deres plan til 6 andre organisationer.

Den uge kontaktede en embedsmand CfHs nyåbnede kontor i Tacoma for at fortælle, at 1/3 af alle fax’er til præsidenten den uge handlede om den planlagte sundhedslovgivning. Omkring 7000 faxer!

Nu blev der etableret telefonkæder, og midt i marts afholdt CfH deres første bestyrelsesmøde i Californien. Ni formænd, fire officerer og div. gæster erfarede at CfH nu havde medlemmer i 7 stater. Alexander G. Schauss blev hyret som øverste chef og det første han gjorde var, at investere i en fax til $7.500!

Bestyrelsen begyndte at blive betænkelige, men midt i april var CfH begyndt at sende regulære up-to-date nyheder til hele landet på den nyoprettede "Citizens for Health National Fax Network News Service". I slutningen af april havde CfH medlemmer i 33 stater.

** Den amerikanske helsefrihedsorganisation the National Health Federation havde allerede på det tidspunkt eksisteret siden 1950-erne.

Den store B-vitamin razzia 
Så skete der noget virkelig infamt. Den 6. maj 1992 kl. 08,50 omkring 50 km. fra CfHs 7.500$ faxmaskine, foretog 12 politibetjente og 11 FDA-agenter en razzia i Dr. Jonathan Wrights klinik – en verdenskendt ernæringsorienteret (orthomolekylær) læge.

I løbet af minutter ankom Schauss til stedet. Det han så, er svært at beskrive. Schauss indsamlede kopier af dommerkendelsen, talte med politiet og FDA, Dr. Wrights sagfører og vidner. En time senere sad han i sin bil og græd.

Situationen mindede om Nazi-Tyskland i 30’erne eller Moskva i 80’erne. Hvorfor sparkede FDA dørene ind hos en respekteret læge med pistolerne trukket for at konfiskere B-vitaminer til indsprøjtning? Det der nu er kendt som "Den store B-vitamin razzia" var indtruffet.

Medlemmer af CfH optog hændelsen på video, det gjorde CNN og lokal-tv også. Da Schauss kom hjem igen, nedskrev han hændelsesforløbet og sendte det ud med fax’en.

Inden for 24 timer kom der nu fax’er fra alle stater i landet og rundt om i verden. Fra Brazilien, England, Tyskland, Australien. CfH og Dr. Wright kom i et af amerikas berømte talk-shows. Værten syntes sagen "lugtede" og gik i flæsket på FDA. 18 timer i den bedste sendetid førte til offentlige demonstrationer og massiv støtte til Dr. Wright.

Det hvide Hus modtog mere end 25.000 opkald fra borgere overalt i landet i løbet af 3 dage. Der blev afholdt en offentlig høring og i den periode lærte folk CfH at kende. Sidst i maj havde CfH-medlemmer i alle stater og i 4 lande udenfor USA.

I slutningen af maj kontaktede CfH kongresmedlem Bill Richardson for at få ham til at støtte en ændring af de planlagte ændringer m.h.t. kosttilskud. Folk i New Mexico sendte ham over 4.000 støttebreve. Der blev afholdt et stævne i.f.m. et FDA-møde på et hotel med stor tilstrømning. 3 dage senere tilbød Bill Richardson at fremsætte en såkaldt "Health Choices Freedom Act" som et tillæg til eksisterende lovgivning.

New Mexico fik sin egen afdeling af CfH og mod slutningen af sommeren havde 9 stater egne afdelinger. Folk blev organiseret og lærte at bruge telekommunikationsudstyr samt planlægge aktioner. CfH begyndte at afholde møder rundt omkring i landet. derudover gik man ind i lobbyarbejde.

Så fik man et opkald fra en senator, der bad om hjælp fra græsrødderne til at få udsat lovforslaget et år, så man kunne få mere tid til at studerede det. Der skulle stemmes om 48 timer, men p.g.a. CfHs veludbyggede fax-netværk og deres telefonkæder bevirkedes, at i løbet af de næste 48 timer modtog Senatet omkring 10.000 opkald i timen! Senatet stemte 94 mod 1 i folkets favør. Men det var kun begyndelsen. Der var behov for mere styrke til organisationen.

CfH voksede stadig og havde i juli 1993 egne organisationer i 35 stater samt i Australien og dele af Europa. Folk var begyndt at tage ansvar for deres sundhedssystem.

I august afholdt CfH sit første nationale møde med repræsentanter fra 38 stater. Man samledes for at snakke om undervisning i den politiske proces og for at snakke om nye mål. Der er påbegyndt en proces, hvis mål det er at reformere sundhedssystemet i Amerika, selv om det som organisation først lige var ved at lære at stå på egne ben.

(Forkortet udgave af artikel: "A Little History of Citizens For Health").

CfHs arbejde i Amerika inspirerede til May Day i Danmark 
Nu kan situationen i USA og Danmark ikke direkte sammenlignes med hinanden, der er både lovgivnings- og mentalitetsforskelle de to lande imellem. Alligevel har vi aktuelle og potentielle problemer til fælles hvad angår kosttilskud og alternativ medicin.

Det var fysioterapeut Kristin V. Bielke, som syntes, det ville være en god idé at starte noget tilsvarende i Danmark, lige som man havde gjort i Sverige og i nogle andre lande uden for USA. Kristin har tidligere været arrangør for flere af Alexander Schauss’ interessante forelæsninger i Danmark.

Efter et års forarbejde, hvor (Michel) Marcus Vigilius Brendstrup og konsulentfirmaet BC & PM var med til at tilrettelægge May Days struktur og udarbejde foreningens formål og vedtægter, kunne May Day afholde stiftende generalforsamling i København den 14. september 1995.

Tilstede ved dette stiftende møde var bl.a. lægerne Claus Hancke, Lennart Pasborg og Svend Feddersen, tandlægen Henrik Lichtenberg og forfatteren Erik Kirchheiner samt skribent og radiovært Bent Henius, hvoraf flere har bidraget med information og konsulentbistand igennem årene.

Efterskrift
May Day fik aldrig noget egentligt samarbejde med Citizens for Health i USA, men bibeholdt en tilknytning, hvor der indimellem er blevet udvekslet informationer – særligt i forhold til problemstillingerne omkring gensplejset mad (GMO/GE). CfH har nemlig siden desværre vist sig at være medvirkende til, at USA har fået en mere restriktiv kosttilskudspolitik.

May Day har valgt at arbejde tættere med Amerikas ældste helsefrihedsorganisation The National Health Federation (NHF), som vi samarbejder aktivt med i forhold til globale Codex Alimentarius-spørgsmål samt emner som alternativ cancerbehandling, fluor, kviksølv og kosttilskud.

Pga. EUs direktiver om lægemidler, urter og kosttilskud har vi også samarbejdet med Alliance for Natural Health (ANH), der arbejder for europæisk helsefrihed.

(TTM)

Historisk tilbageblik

"Helsekrigen" i 1996