Ralph Moss’ besøg
Af T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, 2000
Forfatteren og kræftbehandlingskritikeren Ralp Moss fra USA talte 9. maj om ”De sidste nyheder inden for komplementær kræftbehandling” på behandlingscenteret Humlegården. Hermed et sammendrag af Moss’ tale samt svar på spørgsmål. P.g.a. pladshensyn er den opremsende stil valgt.
Først en introduktion
Ralph Moss har siden 70’erne været kritiker af etableret kræftbehandling, som kun bruger operationer, kemoterapi og stråling som behandling. Han har dokumenteret, at den amerikanske lægeforening, USA’s førende kræfthospitaler og de amerikanske myndigheder i mange år har ført krig mod alternative og nyere eksperimentelle metoder i kræftbehandlingen.
Moss fremhævede at giftigheden af kræftbehandling er betegnende for forskellen mellem den etablerede og ukonventionelle behandling. Man kan vælge de giftige behandlinger, fordi de i begrænsede tilfælde har succes, men det er nu dokumenteret, at der findes mindst 102 lovende kræftbehandlinger, som er langt mindre giftige end de konventionelle. Disse alternative behandlinger fokuserer generelt på at styrke immunsystemet.
Moss kom direkte fra en kræftkongres i Tyskland, hvor en tysk kvinde havde indsamlet dokumentation på over 1000 såkaldt ”spontane” remissioner – selv på fremskreden kræft.
Immunologer har i mange år forsøgt at finde svaret på hvordan disse helbredsforbedringer lykkes. Man ser ofte at kræftsyge som kommer sig får en infektion kort før deres fremskridt. Og man ser ofte bøn gøre en forskel. Helbredelsesraten var dog bedre for hundrede år siden end den er i dag.
Moss nævnte misteltenbehandling som én af mange lovende kræftbehandlinger, der er styrkende for immunforsvaret. Mange nye behandlinger er på vej til at blive introduceret, men de er endnu ikke taget i brug.
Det er behandlinger produceret af vira og bakterier og kunstigt fremstillede stoffer samt antioxidant, vitamin- og mineralbehandlinger. Hans seneste bog om antioxidanter brugt i kræftbehandling dokumenterer, at antioxidanter nedsætter bivirkninger fra den traditionelle kemoterapibehandling uden at intervenere med denne og at antioxidanterne beskytter mod både dannelse og spredning af nye kræftceller. Det er vigtigt at indtage frugter – særlig de kulørte.
Kinesisk forskning har vist, at selen kan mindske forekomst af kræft med op til 50 %. Paranødder, som indeholder op til 80 mikrogram selen pr. stk. kan derfor dække et ekstra selen-behov ved indtagelse af 2-3 paranødder pr. dag, for at få ca. 200 mikrogram udover selen fra kosten. Man har påvist, at den generelle forekomst af kræft er proportional med jordens selen-indhold. Og især i de skandinaviske lande har vi jo et meget selen-indhold i jorden.
En undersøgelse af Syvendedags Adventisters helbred i forbindelse med kostvaner har vist, at adventisterne, som er vegetarer, kun får halvt så hyppigt kræft som andre mennesker, selvom de lever i de samme forurenede byområder som andre.
Der er påvist gode resultater med behandling med Chelidonium (Svaleurt) sammen med kemoterapi (– sagde ikke om det var homøopatisk Chelidonium), da den stimulerer galde/lever og generelt virker kræfthæmmende.
Også Cats claw og Ipe Roxo (også kaldet Lapacho, Taheebo eller Pav d’Arco) blev fremhævet som gode at bruge sammen med traditionel behandling, da de begge er immunstyrkende, men dog ikke er helbredende i sig selv.
Grøn te blev anbefalet varmt som en cancerforebyggende og velsmagende te frem for Ipe Roxo. Han pointerede kraftigt, at ingen drikke må drikkes for varme, da indtagelse af for hede drikke faktisk i sig selv kan fremkalde kræft i spiserøret samt andre sygdomme.
Tre meget immunstimulerende svampe er Maitake, Reishi og Shirtake. Et kinesisk firma sælger en meget immunstimulerende suppe på bl.a. Shiitake ved navn Alexons soup, som desværre er alt for dyr. Lovende videnskabelige forskningsresultater er på vej om Shiitakes gavnlige virkning på kræft.
Moss omtalte vigtigheden af en sammenhæng mellem sind, krop og ånd og lagde vægt på sindets og psykens betydning for helbredelse. Han pointerede at det havde vist sig at være individuelt hvilken overlevelsesstrategi der gavner hver enkelt person – nogle gavner det at konfrontere deres kræft, medens andre har bedre af at benægte, fortrænge og glemme deres sygdom.
En ting kunne man dog slå fast: Håbløshed giver dårlige prognoser! Dette er endnu en grund til at mange alternative behandlingsformer er så vigtige i kræftbehandling, fordi de generelt fokuserer mere på håb, omsorg og emotionel støtte, sagde han.
En smertelindrings-undersøgelse af David Spiegel, professor ved et universitet i Californien, af kvinder med mange smerter i forbindelse med deres stærkt fremskredne brystkræft havde vist, at selvhypnose, afspænding og gruppe-samtaleterapi havde god effekt på angstsymptomer og smerter.
Nogle konkluderede efter undersøgelsen, at disse tre strategier helbredte kræftpatienter. Denne udokumenterede påstand gjorde Spiegel så vred, at han satte sig for at modbevise den ved en ny undersøgelse. Det viste sig dog, at de kvinder der deltog i gruppesamtaleterapien levede dobbelt så længe som de kvinder, der ikke deltog i en sådan emotionelt støttende terapi.
Moss sagde: ”Forestil jer hvis en sådan fordoblet overlevelse på en behandling havde skyldtes et kemisk lægemiddel. – Det ville have været et gennembrud for en sådan medicin!” Nu blev der imidlertid ikke råbt så meget op om denne metode, da den ikke var kemisk, selvom den tilmed var billigere end traditionel behandling.
Om hans syn på årsagen til den store stigning i kræft, sagde Moss, at han mente at stigning i kræfttilfælde skyldes følger af vores teknologiske samfund, vores kost og moderne livsstil.
Han nævnte at kræfttilfælde i tredje verdens lande er langt færre og at de i Japan har få kræfttilfælde, selvom der dog forekommer en stigning i mavekræfttilfældene. Kræftsygdommene dominerer klart i de vestlige lande, hvor vores protein (kød) forbrug er højt, vi indtager få grøntsager og lever en psykisk stresset tilværelse.
På spørgsmål om forskellige naturmidler sagde Moss, at Aloe vera er et udmærket naturmiddel med mange veldokumenterede virkninger, men at den ind i mellem bliver misbrugt som et ”cure-all” – et helbred-alt-middel – også mod kræft, hvilket Moss ikke mente der var belæg for.
Han talte nedsættende om den tahitianske frugt Noni, hvis salgssucces han blot tilskrev smart markedsføring, eftersom der kun er lavet et enkelt forsøg med Noni på mus på Hawaii Universitetet, og dokumentation fra dette forsøg er svært tilgængeligt.
Desuden sagde Moss, at hajlevertran (hajleverolie) viste bedre resultater i kræftbehandling end hajbrusk, hvis enorme salgssucces han mere tilskrev markedsføring end videnskab.
C-vitamin roste han som en ekstraordinær god og sikker kræftbehandlingsmetode, men nævnte at noget kunne tyde på, at man måske behøvede knap så store (gram)doser som før antaget. Han fortalte for øvrigt, at i det østlige USA bruger kun 25 ud af 350.000 kræftlæger misteltenbehandling. SPES og PC-SPES behandling blev fremhævet som lovende højtkoncentrerede urtemediciner.
På spørgsmålet om han syntes at konventionel og alternativ behandling er ved at bygge bro, sagde han at de to stadig står langt fra hverandre, men at han synes de nærmer sig hinanden. Generelt mente han, at der er grund til optimisme, for han er overbevist om, at alternativ kræftbehandling vil komme mere i fokus, da de konventionelle behandlinger tit er så giftige og fulde af bivirkninger, at de kræftsyge dør af behandlingen i stedet for af deres sygdom.
Moss har skrevet et dusin bøger og 176 rapporter, bl.a. bøgerne "The Cancer Industry" (Kræftindustrien) og "Herbs Against Cancer" (Urter imod kræft) samt internetguiden "Alternative Medicine Online", der giver information om alternative behandlinger. Hans seneste bog handler om antioxidanters rolle i kræftbehandling.
På hans websted ralphmoss.com får kræftpatienter tilbudt en rapport over de mest lovende behandlinger relevante for netop deres kræfttype. Se også cancerdecisions.com
Skriv et svar