Rapporten Global Education Monitoring Report er udarbejdet af et uafhængigt team under UNESCO og er udgivet i 2023. Rapporten er designet til at give et overblik over, hvordan landene klarer sig med hensyn til at implementere FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG), især SDG 4, som er: “Sikre inkluderende og retfærdig kvalitetsuddannelse og fremme muligheder for livslang læring for alle”.
Rapporten er meget grundig. Den undersøger uddannelsesresultater, der involverer teknologi, fra hele verden, og dens konklusioner er meget nuancerede. Teknologi i skolen fremhæves ikke som den ultimative løsning på alle skolens problemer, hvilket er en stor lettelse i forhold til nogle læreres holdning, da den nye teknologi kom frem for 20-30 år siden: Den ville helt sikkert redde uddannelsessystemet fra dårlige læsere, dårlige karakterer, elever, der keder sig, elever, der dropper ud af skolen, og sidst, men ikke mindst, kedelige lærere.
Rapporten er kritisk og fremhæver en høj grad af skepsis over for IKT og kunstig intelligens i undervisningen.
Brug af teknologi i skolen
Under overskriften “Kan teknologi løse de vigtigste udfordringer inden for uddannelse?” bemærkes det, at selv om indførelsen af digital teknologi har resulteret i mange ændringer inden for uddannelse og læring, kan det diskuteres, om teknologien har transformeret uddannelse, som mange hævder. Anvendelsen af digital teknologi varierer i alle lande, og der er blandede beviser for dens virkning.
Desuden understreger rapporten “vigtigheden af at lære at leve både med og uden digital teknologi; at lade teknologien understøtte, men aldrig erstatte, den menneskelige forbindelse, som undervisning og læring er baseret på. Fokus bør være på læringsresultater, ikke digitale input. For at hjælpe med at forbedre læringen bør digital teknologi ikke være en erstatning for, men et supplement til ansigt-til-ansigt interaktion med lærere.”
Individorienteret læring
Buzzwordet inden for læring er individorienteret. Tekster og opgaver skal tilpasses elevens niveau og evner, og “what’s not to like” om de kommende AI-værktøjer og den konstante udvikling af onlineprogrammer, der lover at lette individuel læring? Men rapporten advarer os: Meget ofte får det stærke håb os til at glemme den grundlæggende sociale og menneskelige dimension, der ligger i hjertet af uddannelse. Det er værd at gentage det indlysende: Ingen skærm kan nogensinde erstatte lærerens menneskelighed. Som det understreges i UNESCO-rapporten “Futures of Education”, der blev udgivet i 2021, skal forholdet mellem lærere og teknologi være komplementært – aldrig genstand for erstatning.
Konnektivitet – opkobling
Et andet buzzword i denne tid er konnektivitet. EU er på vej med ny lovgivning, som vil lette højhastighedsforbindelser. I en ny EU-lov, kaldet Gigabit Infrastructure Act (GIA), sigter EU mod at harmonisere og gøre konnektivitet let og problemfrit. Alle skal kunne nyde godt af deres “digitale rettigheder”, hvilket betyder “retten” til at være online 24/7. Nøglepunktet er at gøre det lettere at få alt installeret, celler, kabler, routere osv., og målet er, at vi alle får billigere og hurtigere adgang til det hele. Læs mere her.
Men igen advarer rapporten os: Selv hvis tilslutningsmulighederne var universelle, ville det stadig være nødvendigt at demonstrere fra et pædagogisk synspunkt, at digital teknologi giver reel merværdi i form af effektiv læring, især på et tidspunkt, hvor vi alle bliver opmærksomme på risikoen ved overdreven skærmtid.
Privatlivets fred og fordomme
Rapporten rejser også spørgsmålet om privatlivets fred: “På trods af ønsket om at gøre uddannelse til et globalt fælles gode, fortsætter de kommercielle og private interessers rolle i uddannelse med at vokse med alle de tvetydigheder, det medfører: til dato er det kun et ud af syv lande, der juridisk garanterer privatlivets fred for uddannelsesdata.” (Forord)
Kunstig intelligens udgør en yderligere risiko for bias (fordomme): “Algoritmerne er langt fra retfærdige og objektive, og de indeholder udviklernes (af algoritmerne) fordommene og kan reproducere eller uddybe ulighed, især med hensyn til diskrimination.”
Eksempel: “Da eksamener måtte suspenderes i Storbritannien på grund af COVID-19, blev algoritmer brugt til at forudsige resultater, hvilket havde alvorlige konsekvenser. Elever i offentlige skoler fik lavere karakterer, end de havde forventet, og lavere end elever i mindre privatskoler, hvilket førte til vigtigt spørgsmål om ansvarlighed og etikken i den slags forudsigelsessystemer (Kolkman, 2020).” (side 151)
En tidligere UNESCO-rapport, 2021 UNESCO Recommendation on the Ethics of Artificial Intelligence, opfordrer til en robust politisk og lovgivningsmæssig ramme sammen med et etisk tilsyn (UNESCO, 2021).
Hovedbudskaber og interessante take-aways
God, uvildig dokumentation for effekten af uddannelsesteknologi er en mangelvare.
En undersøgelse blandt lærere og administratorer i 17 amerikanske stater viste, at kun 11 % bad om peer-reviewed evidens, før de tog [ny teknologi] i brug. Meget af evidensen kommer fra dem, der forsøger at sælge den.
Uddannelsesteknologi bør fokusere på læringsresultater, ikke på digitale input.
I Peru blev læringen ikke forbedret, da over 1 million bærbare computere blev uddelt uden at blive indarbejdet i pædagogikken. I USA viste en analyse af over 2 millioner elever, at læringsforskellene blev større, når undervisningen udelukkende foregik som fjernundervisning.
Det kan have en skadelig virkning, hvis det er uhensigtsmæssigt eller overdrevent.
Store internationale evalueringsdata, som dem, der leveres af “Programme for International Student Assessment” (PISA), antyder en negativ sammenhæng mellem overdreven brug af IKT og elevernes præstationer. Blot det at være i nærheden af en mobil enhed viste sig at distrahere eleverne og have en negativ indvirkning på indlæringen i 14 lande, men mindre end hver fjerde har forbudt brug af smartphones i skolerne.
Teknologi bliver ofte købt for at lukke et hul, uden at man tænker på de langsigtede omkostninger… for eksempel for børns trivsel. Næsten en sjettedel af landene har forbudt smartphones i skolerne. Børns data bliver eksponeret, men kun 16 % af landene garanterer udtrykkeligt databeskyttelse i uddannelsessystemet ved lov. En analyse viste, at 89 % af de 163 teknologiske produkter til undervisning, der blev anbefalet under pandemien, kunne overvåge børn. Desuden fremmede 39 ud af 42 regeringer, der tilbød onlineundervisning under pandemien, anvendelse, der udsatte børns rettigheder for risiko eller krænkelser.
May Days samarbejdsorganisation Europeans for Safe Connections (ESC) hilser rapporten velkommen
ESC hilser rapporten varmt velkommen, selvom den har et noget snævert fokus: “Vi er enige i de grundlæggende principper i rapporten, men vi vil også gerne tilføje vores bekymring over spørgsmålet om stråling, som beskrevet i blogartiklen skrevet tidligere af ESC, “Europeans for Safe Connections call for stronger regulation of wireless internet in schools”.
Vores børn har ret til at lære under gode forhold og i sunde miljøer og bør kunne koncentrere sig godt uden at blive distraheret af allestedsnærværende skærme og EMF-stråling.
Vi henviser til den tyske professor og psykiater Manfred Spitzer , som påpeger, at grundlaget for læring altid er i den virkelige verden, ikke den virtuelle. Ingen indsigt kan opstå, medmindre der først etableres et forhold til den håndgribelige virkelighed. Læreren er uundværlig i den proces
Endelig kan rapporten måske være til hjælp for elektrosensitive børn. Men lad os ikke glemme, at det er i alles sundhedsinteresse at begrænse eksponeringen for stråling.
Kilde: https://gem–report-2023.unesco.org/
Af CR august 2023
Skriv et svar