May Day - For Health And Freedom

14 hours ago

KONKURRECE-SAMFUNDET ÆDER NU SELV SMÅ BØRN OP!
.
Aldrig har vi løbet så hurtigt, og statistikkerne taler deres tydelige sprog; stress, depression og mindreværds-følelser fyger om ørerne på os.
.
Vi hører om det på jobbet og læser om det i aviserne, mens den ene mindfulness-bog efter den anden optager boghylderne.
.
Men vi kan ikke mindfulnesse os ud af depressionen
.
ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann, der med sin debatbog Gå Glip slår til lyd for en opbremsning.
.
.
"Nyttemaksimering, målings-tyranni, konkurrencestat. Det er virkeligheden, og desværre må små børn, der først lige er begyndt på deres mangeårige maratonløb, forholde sig til den virkelighed og presse sig selv til at løbe hurtigere. For alternativet er ubærligt for et barn: at være anderledes, at stå alene tilbage og kæmpe for at følge med de andre, der suser afsted mod målet."
.
.
Min søn er kun syv år, men han føler sig allerede som en taber. Min søn er kun lige begyndt i 1. klasse, men han føler allerede, at han er langt bagefter. Vi må gøre op med den kultur, der får små børn til at presse sig selv og føle sig utilstrækkelige.
.
.
»Jeg er en taber.«
.
Det er ikke mine ord, men min søns. Han er først lige begyndt i 1. klasse, men han føler sig allerede langt bagud. Overhalet både udenom og indenom på læseløbebanen.
.
Min søn er ingen sprinter i skolen. Han varmer stille op og sætter af i et roligt tempo. Og med den stil har han i en alder af blot syv år tilbagelagt et godt stykke. Og hvor stolt er han ikke for hvert skridt, hvor tunge de end føles. Og hvor stolt er ikke hans mor, der står på sidelinjen og hepper. Men pludselig falder han, og stoltheden overmandes af en større magt: mindreværdet.
.
Sprinternes samfund
.
Det var det, der skete forleden onsdag aften.
.
Vi sidder ved spisebordet, og den rituelle snak om skoledagen forløber som vanligt. Alt er fint. De har haft en god dag. Lige indtil flosklerne brydes af min søn, der pludselig vrænger:
.
»Jeg er en taber.«
.
En taber kræver som bekendt sin vinder, og ham er han også hurtig til at udpege. Det er ham, der kunne læse, allerede inden han startede i skole, kan tælle til 20 på engelsk, selv om skoleåret lige er begyndt, og kan alt det der ’skole-noget’, som min søn kalder det. Og det er vigtigt, det der skole-noget. Det siger lærerne, og lærerne ved bedst. At min søns mor selv er lærer, tæller ikke i ligningen. For hun er jo yngre end de andre. Hun forstår ham ikke.
.
Åh jo, det gør jeg. Jeg forstår ham, for jeg ligger selv under for et pres. Og jeg arbejder med unge mennesker hver dag, der som ham er pressede, og desværre bukker flere og flere under. Jeg forstår ham, men jeg forstår ikke det. Årsagen. Hvorfor vi skal være så pressede.
.
Hvem trives i et samfund, der bygger på en forestilling om, at det kun er de hurtigste løbere, der når målstregen, at opvarmningen blot kan springes over, at løbeturen er mindre værd end målet?
.
Det gør sprinterne. Det gør dem, der kun har øje for resultater. Og tilsyneladende er der flest sprintere, for ellers ville verden vel ikke se ud, som den gør?
.
.
Turen er målet
.
Det er tid til at italesætte en anden kultur. Politikerne kan ikke løbe fra ansvaret for nu at blive i den terminologi, men det er ikke kun politikerne, der surrer løbetrøjen fast om barnet, de unge og alle os andre – så stramt, at vi må gispe efter vejret.
.
Det er et ansvar, der påhviler alle autoriteter; politikere, ja, men også forældre, lærere, forfattere, journalister … For hvilket samfund ønsker vi? Et samfund af eliteudøvere, der hurtigt og effektivt spurter gennem de daglige gøremål, men slider hælene op i utide? Eller et samfund af lystløbere, der ikke altid er hurtige og effektive, men til gengæld holder distancen?
.
Nu vil nogle nok mene, at jeg er en blåøjet idealist. Andre vil afvise mig som alternativist. Og idealister og alternativister lever jo i en parallel virkelighed. De er virkelighedsfjerne badutspringere. Det er i hvert fald sådan, argumentationen lyder, når man er sprinter. Når man kun har øje for målstregen.
.
Jeg ér alternativist. I hvert fald sådan at forstå, at jeg tror på, at der findes et alternativ til den måde, vores samfund og vores kultur er på lige nu. Men jeg er også realist. Jeg forstår, at vores vilkår er anderledes end i tidligere tiders samfund. At globalisering og industrialisering er væsentlige faktorer. At vi ikke kan stå stille. Vi skal naturligvis bevæge os fremad.
.
Det er jo faktisk også det, min søn gør. Han gør det bare i sit eget tempo, og på den måde kommer han længst. Når lærerne i skolen presser ham, fordi de selv bliver presset af nogle, som også bliver presset, går han i stå. Og ikke i den brinkmannske forstand. Men helt i stå. I sort. Så ser han sig selv overhalet indenom og udenom. Så bevæger han sig ikke fremad.
.
.
I bedste fald holder han sig oprejst, i værste fald vælter han og bliver liggende.

Det er her, vi som autoriteter må hjælpe ham og alle andre på vej. Vi skal ikke feje løbebanen, så han ikke snubler, for det er o.k. at snuble. Men vi skal fortælle ham igen og igen, at selve turen er målet i sig selv. At hvert skridt er en sejr. At livet ikke er en konkurrence, hvor det handler om at komme først.

Min søn føler sig som en taber, fordi han har fået et indtryk af livet som en løbekonkurrence, der kan vindes og tabes. Jeg ser det som min største opgave som mor – og autoritet – at lære ham, at lykken i livet ikke nødvendigvis ligger i destinationen.

Men det er svært. Det er svært, fordi jeg kun er én autoritet i hans liv, og børn lytter til autoriteter. Jeg giver ikke op, og det tror jeg heller ikke, han gør. For mig er min søn en vinder. Ikke fordi han er den hurtigste på løbebanen, men fordi han de fleste dage formår at holde sig oppe, når masserne stormer forbi.

Lad os alle, uanset om vi er eliteudøvere eller lystløbere, stå sammen om at italesætte et nyt kulturelt mindset. Lad os sammen hylde og heppe på alle fra sidelinjen og ikke kun, når nogen når over målstregen.

Camilla Friis Aaquist, gymnasielærer
.
.
www.information.dk/debat/2018/10/soen-kun-syv-aar-foeler-allerede-taber?utm_medium=social&utm_cam... ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Fascismens indtog i Danmark via bagdøren !
.
Kort før næste folketingsvalg i Danmark
finder du en kritisk artikel om Nato
i dit newsfeed på Facebook og deler den.
.
Dagen efter bliver du anholdt og sigtes for
at bistå en fremmed magt i
’ulovlig påvirkningsvirksomhed’.
.
Strafferammen er op til 12 års fængsel.
.
Der er hverken tale om et nyt dystopisk computerspil eller et lækket manuskript til DR’s næste dramaserie,
.
men det kan være konsekvensen af
et lovforslag fra justitsminister Søren Pape Poulsen,
der har høringsfrist i dag.
.
Vedtages loven, åbner det op for en
ganske vilkårlig magtanvendelse fra statens side.
.
.
politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6763128/S%C3%B8ren-Papes-lovforslag-vil-%C3%A5bne-for-helt-vil... ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Morten Albæk vil gøre vores arbejdsliv menings­fuldt
.
Filosoffen Morten Albæk har ladet MU-samtalen afløse af meningsfuldsheds-samtaler. Han siger, at det er løgn, når vi bilder os ind, at en skarp adskillelse af arbejde og fritid gør os glade - tværtimod bliver vi syge af det.
.
Meningsfuldheds-samtalen
.
Efter interviewet skal Albæk ned og have en cigaret, han siger, han kun ryger på uger som denne, hvor han har ekstra ordinært travlt. Han har aldrig selv cigaretter på sig, men det har hans assistent, Christina.
.
Hver måned har de en meningsfuldheds-samtale, hvor de taler om Christina som et helt menneske, der har et familieliv, der skal samspille med hendes arbejde hos Albæk.
.
Hun bliver ikke "kun" betragtet som en menneskelig ressource i HR-jargon, men som et menneske med potentiale - både personligt og professionelt.
.
Christina har også lige haft sin første meningsfuldhedsdag. Det er en betalt fridag, hvor Albæk beder sine ansatte om at reflektere over, hvad der får deres liv til at give mening.
.
De skal aflevere et skriv til ham, som han bruger til at lære dem bedre at kende og respektere dem og deres behov.
.
Har en medarbejder for eksempel en kæreste i et andet land, må virksomheden være fleksibel nok til at give vedkommende mulighed for at holde nogle forlængede weekender.
.
Det er den slags fleksibilitet, Albæk vil have ind i vores arbejdsliv, for den skal være med til at gøre det meningsfuldt for medarbejderne at gå på arbejde.
.
Albæk mener også, at det nok
skal komme til udtryk i omsætningen.
.
.
.
Det er løgn, når det moderne arbejdende mennesker bilder sig ind, at det kan dele sig selv i et arbejds-menneske, et fritidsmenneske og et familiemenneske.
.
Der findes ikke noget som work-life balance.
.
Smid den forestilling ud, til hvor pebret gror.
.
Sådan skriver filosoffen Morten Albæk
i sin nye bog "Ét liv, Én tid, Ét menneske".
.
På sit kontor i København spørger han, hvad jeg synes om den, hans nye bog, og jeg falder lige i fælden og spørger, om han mener journalisten Katrine eller private Katrine.
.
- Som det hele menneske Katrine, svarer han med et stålsat blik, som han holder under hele interviewet. For det er netop hans pointe.
.
Vi er ét menneske, der lever ét liv i én tid.
.
Når stadig flere af borgerne i et af verdens rigeste og lykkeligste lande rammes af stress og går ned med depression, skal vi glemme alt om, at en bedre balance mellem arbejde og fritid vil kunne løse det problem.
.
Det gør os tværtimod kun mere syge, og det fastholder os i en sump af meningsløshed, mener Albæk. I stedet skal meningsfuldheden introduceres på arbejdspladserne.
.
Fordi vi her bruger halvdelen af vores vågne timer, bør arbejdet tilskrives lige så meget nærvær, intimitet og kærlighed, som vores familie- og fritidsliv.
.
"Mening" må være vores ledestjerne snarere end lykken og tilfredsheden, når vi går på arbejde.
.
Det ene menneske, du er. Men hvordan skal vi nogensinde holde fri, hvis vi hele tiden skal være ét menneske og dermed også det arbejdende?
.
- Du har vænnet dig til at tale om dig selv som henholdsvis veninde, som journalist, som søster, som datter, og tror derved, at du går ud i livet i en af de roller. Men det gør du ikke. Du går ud som det ene menneske, du er.
.
Sindet kan kun acceptere, at der er mest muligt,
siger Albæk og banker i bordet samtidig:
.
- Mening, omsorg og kærlighed i flest mulige af dine vågne timer. Hvis det giver mening for dig at gå i biografen med en veninde efter en lang arbejdsdag eller sidde i denne samtale og efterfølgende arbejde aftenen lang, så kan det godt være, at du har små sandkorn i øjnene, når du vågner i morgen, fordi du ikke har sovet det, du skulle og fysisk er ramt af træthed.
.
Men det vil ikke transformere sig om til en lille kugle i maven af mørke, som langsomt, men sikkert vil bevæge sig til din hjernebark og gøre dig frustreret, stresset og ked af det.
.
Fordi du har brugt døgnets timer, også dem du skulle have sovet, på noget meningsfyldt.
.
Vi er faret vild i forskellen på tilfredshed, lykke og mening.
.
Essensen er, at det ikke handler om at leve et liv, hvor du hele tiden blot får tilfredsstillet dine behov. Altså lever et lystbetonet liv. Eller konstant jager et kort øjeblik af lykke, fordi det netop kun lever i et øjeblik, der forgår.
.
Hvad vi derimod bør insistere på, er i videst mulig omfang, hele tiden og altid, så længe vi er i live, at livet skal være meningsfuldt, selv når vores behov ikke bliver tilfredstillet eller lykken står os bi.
.
Er det ikke meget ambitiøst?
.
- Jo, det er det. Albæk holder en lille pause. Han sidder lidt uroligt med sine ben, banker i gulvet med fødderne.
.
- Men det er også et ambitiøst projekt at leve livet på en måde, hvor du ikke ender med at gå eksistentielt i stykker.
.
Hvis du ikke altid har ambitionen om at være dit hele selv i alle øjeblikke, er der stor sandsynlighed for, at i takt med, at du begynder at spalte dig selv - i arbejds- og privatmenneske, så falder dit sind fra hinanden, siger Albæk.
.
Jeg spørger til alle de små arbejdsopgaver, der skal ordnes, men som ikke er videre meningsfyldte. - Det meningsfulde er ikke lig med, at du på alle tider er udsat for guddommelig inspiration, eller at du hele tiden arbejder på noget, der er i besiddelse af evnen til at revolutionere verden eller stimulere dig kreativt.
.
Livet består af en besynderlig høj mængde
af utilfredsstillende, banale handlinger.
.
Men banalitet behøver ikke transformere sig om til kedsomhed, irritation og frustration, hvis de sker i et liv, der ellers overordnet set giver mening.
.
At være modig med sit liv
.
Ifølge Albæk nøjes mange med
at gå på arbejde og være tilfredse.
.
Tilfredse med deres løn, pensionsordning og kontormiljøet, men selv i organisationer, hvor medarbejdertilfredsheden er høj, stiger antallet af mennesker, der bliver syge.
.
- Du kan godt være tilfreds uden
at følge dyb grad af mening, fastslår Albæk.
.
Men hvad med dem, der ikke siger et job op, hvor de er tilfredse, men ikke finder mening, fordi de er afhængige af den løn, de får?
.
- Jeg vil insistere på, at du skal være modig i dit ene liv og med dit ene liv. Modig nok til at forstå, at livet ikke handler om sikkerhed i materialistisk og økonomisk forstand.
.
Det handler derimod om at leve på en måde, der med størst sandsynlighed sikrer, at du ikke fortryder det liv, du har levet, når du ligger på dit dødsleje.
.
Men hvad nu, hvis det er vigtigt for
vedkommende at spare op til sit otium?
.
- Det har jeg dyb respekt for, men jeg håber bare, at vedkommende kan nå dertil uden at have slidt sit sind ned på at have brugt så mange eksistentielle ressourcer på at være i et arbejde, der er meningsløst.
.
Tal og statistikker viser, at for mange mennesker
kan sindet ikke holde til det.
.
Albæk mener derfor, at den enkelte skal sige fra over for meningsløsheden og ikke acceptere den på vores arbejdsplads.
.
Hvorfor er det ikke samfundets ansvar?
Det er svært som individ at ændre en hel kultur.
.
- Jeg anerkender, at det er svært, men jeg har altid troet på, at forandringen kommer fra det enkelte menneske og i det medmenneskelige fællesskab.
.
Derfor skal man have modet til at sige op på en arbejdsplads, hvor meningsfuldheden ikke får lov at vinde indpas.
.
- Du har ret til ikke at være sammen med folk, du ikke kan lide. Livet er jo ikke et fængsel. Det er ikke en arbejdslejr.
.
Vi har skabt en sætning: "Jeg vågner op, jeg går i bad, jeg drikker kaffe, jeg børster tænder, jeg går på arbejde."
.
Det er løgn. Du vågner op, du tager dit bad, du børster dine tænder, du drikker din kaffe, og så går du ud i dit liv.
.
Der bruger du halvdelen af din vågne tid på det, vi kalder arbejde. Men samtlige 16 timer, hvor du er vågen, er du i live i det ene liv. Derfor skal alle 16 timer så vidt muligt være meningsfulde timer. Hvis noget står i vejen for det, bliver du nødt til at skubbe til dem. Flytte dem i stedet for, at du flytter dig et sted hen, hvor rejsen til det meningsfulde liv bare bliver længere, længere og længere.
.
.
www.fyens.dk/Danmark-Erhverv/Morten-Albaek-vil-goere-vores-arbejdsliv-menings-fuldt/artikel/3292086
.
.
Morten Albæk er 43 år gammel og bor i Risskov med sin hustru og parrets to børn.Han er født i Uggerby i Nordjylland.
.
Han er cand. mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet.
.
Han begyndte sin professionelle karriere i Danske Bank, hvor han på seks år formåede at blive underdirektør.
.
I 2009 skiftede han Danske Bank ud med vindmølleproducenten Vestas, hvor han var kommunikations- og marketingsdirekør og medlem af koncernledelsen.
.
I 2015 sagde han farvel til vinddynastiet og stiftede investerings- og rådgivningsvirksomheden Voluntas, som er latin for fri vilje, mening og formål.
.
Selskabets formål er at skabe meningsfuld strategi-
og politik-udvikling.
.
Morten Albæk er derudover medlem af en række bestyrelse, bl.a. Joe & The Juice og Ilse Jacobsen.
.
Da Pave Frans i 2015 skulle samle sit kunst- og teknologiråd, invitere han Morten Albæk med.
.
The Internationalist har fem gange kåret Morten Albæk som en af de 100 mest indflydelsesrige marketingfolk i verden, senest i 2015.
.
Han er forfatter til bøgerne »Generation fucked up?« (2005), »Nedslag - mellem det vi siger, og det vi gør« (2008) og »Det gennemsnitlige menneske« (2013). »Ét liv, Én tid, Ét menneske« udkommer 3. oktober 2018 på Gyldendal.
.
www.fyens.dk/Danmark-Erhverv/Blaa-bog-Filosoffen-der-blev-Pavens-raadgiverbr/artikel/3292087 ... See MoreSee Less

Photo