May Day - For Health And Freedom

4 hours ago

Penge fra private fonde og firmaer sætter mere end nogensinde dagsorden for, hvad der bliver forsket i på de otte universiteter i Danmark.

På bare ti år - fra 2007 til 2017 - er erhvervslivets køb af forskning på universiteterne næsten tredoblet - fra 842,5 millioner kroner til 2389,8 millioner kroner. I samme periode er de offentlige midler kun steget fra 2,1 milliarder kroner til 3,55 milliarder kroner.
.
.
Har konsekvenser for forskning

– Udviklingen skævvrider forskningen, fordi det går ud over den forskning, hvor det kan være svært at skaffe midler fra erhvervslivet, siger Heine Andersen, som er professor i sociologi ved Københavns Universitet.

I næste måned er han klar med en revideret udgave af hans bog "Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed" , som er resultatet af et flerårigt forskningsprojekt, der sætter fokus på, hvad der sker med forskningen, når erhvervslivet rykker ind på universiteterne.

– Det store pres for øget samarbejde med erhvervslivet betyder, at universiteterne bruger sine offentlige midler til at opruste indenfor de områder, hvor man ved, at der er størst chance for samarbejde med erhvervslivet, siger Heine Andersen til Arbejderen.

– Universiteterne er politisk blevet pålagt at forske indenfor områder, hvor man kan hente eksterne penge fra især erhvervslivet og fonde. Det bytyder, at forskningen i stigende grad bliver markedsstyret. Det sætter nogle grænser for, hvilke projekter universiteterne kan forske i.

– Drivkraften i erhvervslivets investeringer er forskning, der fører til patenter. Hvis ikke man tage patent på forskningen, så er det – set med virksomhedernes øjne – penge ud af vinduet.

Heine Andersen nævner sundhedsforskningen som et eksempel på, at der er forskel på, hvad industrien har en interesse i at forske i, og hvad samfundet har.

– Medicinalindustrien er mest interesseret i forskning, der resulterer i, at de kan producere nogle piller. Mens forskning i forebyggelse og anden forskning i, hvordan folk undgår at folk bliver syge, har trange kår, fordi Novo og Lundbeck ikke kan tjene penge på den.

Via Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden investerer de to medicinalgiganter i en lang række forskningsprojekter på de danske universiteter. Og det er ikke småpenge. Før sommerferien proklamerede Novo Nordisk, at firmaet vil øge sine investeringer i forskning til fem milliarder kroner i år 2023. Til sammenligning er det nuværende årlige offentlige forskningsbudget på cirka 20 milliarder kroner.

Rektor erkender problem

Formanden for Rektorkollegiet, Anders Overgaard Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet, erkender, at universiteterne er blevet mere afhængige af eksterne midler.

– Vi er i stigende grad blevet afhængige af eksterne forskningsmidler fra erhvervslivet, fonde, staten, EU og internationalt. Det hænger sammen med, at der bliver skåret generelt ned på vores budgetter. Det siger sig selv, at når vi år efter år bliver udsat for to-procentsbesparelser på de generelle uddannelsesbevillinger til universiteterne, så er der opgaver, vi ikke længere kan løfte, når man samtidig stiller krav om medfinansiering, siger Anders Overgaard Bjarklev til Arbejderen.

– Kravet om medfinansiering betyder, at vi binder en del af vores midler og ressourcer til projekter med eksempelvis erhvervslivet, som ellers kunne være brugt andre steder.

Han nævner blandt andet forskning i bæredygtig energi som eksempel på et område, der er blevet skåret ned, og som har haft svært ved at finde anden ekstern finansiering.

– Det har naturligvis en konsekvens for antallet af forskningsprojekter og antallet af forskere indenfor bæredygtig energi.

– Erhvervslivet bestemmer ikke, hvad vi skal forske i. Men erhvervsvlivets projekter betyder, at vi har nogle aktiviteter på universiteteterne, som vi ellers ikke ville have, forklarer formanden for Rektorkollegiet.

Offentlig forskning udhules

Også Heine Andersen påpeger, at konsekvensen af medfinansiering er, at den offentlige forskning udhules. De store virksomheder stiller nemlig ofte krav om, at de kun vil betale halvdelen af den forskning, de bestiller, og så skal universitetet stille med resten af beløbet.

– Det betyder, at universiteterne står i den absurde situation, at hvis de vil igangsætte nye forskningsprojekter og ansætte nye forskere, så er man nødt til at fyre forskere og nedlægge institutter andre steder for at få råd til at indgå i partnerskaber med industrien.

Og universiteterne er da heller ikke længere bare universiteter. I 2017 var der ansat 101 årsværk til at beskæftige sig med "kommercialisering" og sikre, at universiteterne tager patent på sin forskning.
.
.
arbejderen.dk/node/174648 ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

21 hours ago

Hvor rystende kan det blive ???
.
Stik imod sin hidtidige politik vil regeringen nu tillade, at der er rester af sprøjtegift i de produkter med medicinsk cannabis,
.
der får plads i en kritiseret forsøgsordning, hvor patienter med en recept i hånden kan købe tørrede topskud på apoteket.
.
Det er konsekvensen af et udkast til lovforslag, som netop har været i høring. De praktiserende lægers faglige selskab vender sig kraftigt mod planerne.
.
.
»Det sætter en tyk streg under problemerne med denne ordning og skaber yderligere usikkerhed. Vi har at gøre med en plante med en masse indholdsstoffer, hvis effekt vi ikke kender til bunds, og nu skal vi også forholde os til, at medicinen kan indeholde sprøjtegift. Det er en absurd situation«, siger praktiserende læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, der forventer, at lægernes opbakning til at udskrive cannabis vil dale yderligere med lovændringen.
.
.
Ordningen har været kritiseret fra starten. Den trådte i kraft 1. januar 2018 og er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, der ønskede at tilbyde patienter en vifte af produkter med medicinsk cannabis til at dulme smerter, spasmer og kramper. Det skete efter længere tids pres fra patientgrupper. På baggrund af faglige anbefalinger fra Lægemiddelstyrelsen blev fire grupper valgt ud: patienter med kroniske smerter, sklerose, skadet rygmarv og kræftpatienter, der er plaget af kvalme og opkast efter kemoterapi. Forslaget fra regeringen blev vedtaget trods modstand fra de læger, der skal udskrive recepterne og tage ansvaret for behandlingen.

Bøtter med tørrede topskud

Lige nu er der i forsøget kun to produkter på apotekerne. Det er bøtter med tørrede topskud fra cannabisplanten, som patienter anbefales at lave urtete af. Myndighederne havde håbet på et bredere udvalg, men på grund af strenge krav i den gældende lov om pesticidfri produktion ser regeringen sig nu nødsaget til at lempe kravet af hensyn til »forsyningssikkerheden« og patienternes ønske om et bredere udbud, som der står i udkastet til lovændringen. Eksempelvis har producenter i Canada ikke kunnet leve op til krav om giftfri dyrkning.

I det oprindelige lovforslag fra sidste år betonede regeringen ellers, at den med krav om pesticidfri dyrkning levede op til en vejledning fra de europæiske lægemiddelmyndigheder. Men det nye forslag åbner for, at den cannabis, der importeres til Danmark og pakkes til medicin, »gerne må være dyrket med brug af pesticider«, og at Sundhedsministeriet fastsætter grænseværdier for »tilladte pesticidrester i cannabis«.

»Vi læger har nok at gøre med at holde styr på bivirkninger, indholdsstoffer, og hvordan et lægemiddel interagerer med andre lægemidler, som patienten eventuelt får. Det bliver altså for mærkeligt og alt for risikabelt for patienterne, hvis vi også skal håndtere sprøjtegifte«, siger Anders Beich.

Men sundhedsministeren kan sætte grænseværdier, så der skulle ikke være nogen risiko for patienterne?

»Grænseværdierne er beregnet på fødevarer, som forbrugerne kan vælge fra og købe økologisk i stedet. Nu bliver det flyttet ind på apoteket, hvor du får det på recept som behandling og ikke kan vælge et tilsvarende økologisk produkt uden gift. Det er ikke en forbrugervare som mad. Vi har at gøre med et lægemiddel, hvor sprøjtegift overhovedet ikke hører hjemme«, siger Anders Beich fra DSAM, der i sit høringssvar kalder regeringens plan »et alvorligt fejlskud«: »Det er overraskende, hvor langt man politisk er indstillet på at gå på kompromis med patientsikkerhed og dokumentation alene for at efterkomme en efterspørgsel«.
.
.
politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6665014/Regeringen-vil-tillade-giftrester-i-cannabis... ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

1 day ago

Risikerer fængsel:
Han er lægen der hjælper folk - med at dø
.
Hver dag snakker Svend Lings med plagede mennesker, som vil have hjælp til at dø i fred og ro. Og det gør han, selv om han risikerer fængsel. Det er en moralsk forpligtelse, siger han.
.
.
Chu hedder den store jagthund - en Weimaraner - der lige er sprunget op i den sorte lædersofa. Med den største selvfølgelighed har Chu lagt sig til rette i skødet på Svend Lings.

Og Svend Lings? Det er ham, Lægeforeningen vil have smidt ud. Det er ham, der allerede har mistet sin autorisation som læge. Og det er ham, der 3. september skal møde i Retten i Svendborg som tiltalt i en kriminalsag. Han risikerer op til tre års fængsel.

Det hele bunder i, at han har taget sin kamp for aktiv dødshjælp et skridt længere end de fleste. Han har stillet sin lægelige viden og den nødvendige medicin til rådighed for mennesker, der ville begå selvmord, fordi de var uhelbredeligt syge, plagede og bare ikke ville leve mere. Han har sågar udformet en vejledning i, hvordan man tager livet af sig selv.

Hvor mange mennesker, der er døde efter råd og medikamenter fra Svend Lings, er der kun én, der ved. Og det er ham, der sidder her i lædersofaen med en smuk jagthund på skødet. Og Svend Lings siger ikke mere om den sag, end han allerede har sagt: Mindst 10.

Svært at snakke med andre
Sådan er det vist med Svend Lings. Når han tager en beslutning, vender han ikke sådan lige om. Som da han som 18-årig med ét kasserede hele den gudsfrygt og de strenge indremissionske regler, der havde været hele hans virkelighed. Det vender vi tilbage til, for nu handler det om de lidende mennesker, Svend Lings taler med hver eneste dag. Nogle dage er der én, og andre dage kan der være tre-fire stykker.

- I går ringede en 78-årig dame, der ikke synes, der er noget ved livet mere, siger Svend Lings og forklarer:

Hun er enke, har parkinsons sygdom og fik for et halvt år siden en hjerneblødning, som har givet hende lammelser i hele den ene side. Hun sidder alene i sin kørestol i lejligheden og er fuldstændig afhængig af hjælp.

- Dem, jeg snakker med, er tit ensomme. De har et stort talebehov, for det med at ville dø, kan man ikke diskutere med andre mennesker. Når de får mig i røret, er der pludselig luft, og de snakker løs. Jeg lægger bare øre til, siger Svend Lings.

Han tager aldrig ud til folk. Hvis han vurderer, at de er uhelbredeligt syge og ønsker at dø, så kan hans vejledning hjælpe dem på vej.

- Det er vigtigt, at det er deres egen beslutning, og at de selv udfører den. Det skal ikke være nemt at tage sit eget liv, siger han.

Tak fordi du hjalp mor
Lings kan finde på at spørge til de pårørende, og hvordan de stiller sig til, at vedkommende ikke vil leve mere. Nogle gange hører han selv fra en pårørende:

- Denne her mail fik jeg i forgårs, siger han og viser en besked fra en datter, der lige har mistet sin mor i sidste uge.

Det er en takke-mail, som avisen Danmark har fået lov at referere fra:

"Hun (moren) gennemførte fredag morgen et medicinsk selvmord efter jeres vejledning. Selv om vores savn og sorg lige nu er overvældende, så er det en trøst at vide, at hun gennemførte det, som på det seneste var blevet hendes største ønske, og at hun fik en støtte fra dig, som vi ikke selv havde mulighed for at give hende", skriver datteren blandt andet.

Det er som om, Svend Lings vil give en sidste hånd til de mennesker, som læger ikke kan hjælpe. Hans kamp bunder på en måde i den utilstrækkelighed, en læge som han selv kan føle.

Gammel løgnhals
Som ung læge arbejdede Svend Lings i Sverige, og der er særligt én patient, han husker fra den langtidsmedicinske afdeling på et sygehus i Dalarna.

Hun var i 50-års alderen og havde gået med hudkræft i kinden længe - uden at få gjort noget ved det. Sygeplejerskerne havde fjernet bandagen, så lægen, den unge Svend Lings, kunne inspicere det:

- Kræften havde lige så stille ædt sig ind. Hele venstre kind var væk, og der var kun et krater ind, hvor jeg kunne se knoglen og noget af tungen. Jeg kunne se stemmelæberne inde i bunden. Hun kunne ikke snakke - kun hvæse. Og så kommer jeg der som lægen på stuegang og står og hygger og siger: Såret ser fint ud i dag. Gammel løgnhals var jeg. Det så jo herrens ud, men det blev holdt rent. At kigge ind i hendes øjne...hun lå der fuldstændig hjælpeløs og stinkende af råddenskab med et kæmpe hul i sit hoved og et blik, der bare sagde: Hjælp mig. Jeg gik bare ud af stuen og videre, siger Svend Lings.

Lille bog med store bogstaver
Men det bedende blik tog Lings med sig, og det har ikke sluppet ham, selv om han ikke dengang tænkte på hverken passiv eller aktiv dødshjælp.

- Det var jeg slet ikke moden til dengang, siger han her i lædersofaen.

Han fortæller om, hvordan episoder gennem et lægeliv blev til nysgerrighed, som blev til research og til sidst til bogen "Hjælp mig - aktiv dødshjælp".

- Det er bare sådan en lille bog, som jeg har skrevet med store bogstaver og korte tekster, så folk kan ligge i sengen og læse den, hvis de ikke kan stå op, siger han.

Bogen er ikke en instruktionsbog i, hvordan man afslutter sit liv. Den slags gik Lings først i gang med, efter han var pensioneret. Alligevel var det bogen, der satte en bevægelse i gang, så folk begyndte at kontakte ham og bede om hjælp.

Arbejde og Gud
Vi skal tilbage til barndommen for at få det fulde billede af et menneske, som deler vandene. Svend voksede op i den lille landsby Havnstrup vest for Herning i en stor søskendeflok.

- 12 børn og tre aborter. Min mor var altid gravid eller havde et barn på armen, husker Svend Lings og mener, at han selv var nummer syv eller otte i flokken.

- Min far var skolelærer og gik ind for streng disciplin i bibelsk forstand. Ær din fader og din moder. Vi blev disciplineret, så det ville noget. Ikke så meget fysisk, for far havde den mentale kontrol, siger Svend Lings.

Han beskriver det indremissionske hjem som et tungt miljø med sorte kors med Jesus i hvid gips. Og med 12 gudfrygtige børn, der var 100 procent loyale.

- Vi troede da, at de slyngler, der sad for nedrullede gardiner og spillede kort, skulle brænde op i helvede.

Slendrian var en synd.

- Det var rettidig omhu altid. Vi arbejdede i haven, blev sendt ud at arbejde hos bønderne. Altid arbejde fra morgen til aften, siger han.

Den nye tro
Først da Svend var flyttet fra det mentale pres, skete forvandlingen:

- Jeg vågnede en nat, jeg har vel været 18, og pludselig var den der: Gudfader sikken en gang vrøvl det hele. Plop, sagde det bare i hovedet, da stenen faldt væk.

I dag tror Svend Lings ikke på en gud, men på det, der er mest sandsynligt. Akademisk skepticisme efter Platons model.

- Det mest sandsynlige er, at jeg kan hjælpe en masse mennesker, og så er det min opfattelse, at jeg må gøre det. Og når man først er begyndt, så fanger bordet. Hvis jeg stoppede med bevidstheden om alle de mennesker, der gerne vil hjælpes, vil det være et moralsk svigt. Jeg er fanget i det moralsk, siger han.

Nogle gange ville Svend ønske, at han ikke var "fanget":

- Folk ringer til mig, og det er ikke altid sjovt at snakke med vildt fremmede mennesker og om døden og muligheden for at hjælpe dem til at dø. Jeg vil ikke sige, de ringer døgnet rundt, men når man er døende, så tænker man ikke på, hvad klokken er. En gang imellem kunne jeg godt tænke mig en ferie fra det, men det kan jeg ikke. Der er jo ikke andre til at tage over, siger han.

- Overvejer du aldrig at trække dig?

- Nej. Hvis man er begyndt, og man mener det alvorligt, så vil det i mine øjne være et svigt at stoppe.

I fængsel?
Jagthunden Chu er for længst hoppet ned fra sofaen. Den kobler på en sær måde Svend Lings med den strenge far og den tro, han vendte ryggen til.

- Jeg elskede at gå på jagt med min far, siger han.

Det gør Svend Lings stadig - sammen med Chu. Og det med at blive ved, selv om det er svært - arbejdsmoralen - den kan også meget vel komme fra et indremissionsk hjem vest for Herning.

Næste stop kan i princippet blive et fængselsophold, når han den 3. september er tiltalt for medvirken til selvmord.

- Hvad tænker du om det?

- Jeg må tage det som en oplevelse. Men jeg har sgu svært ved at tro på, det kan ske, men man ved aldrig. Mon ikke jeg får lov at afsone med fodlænke, for jeg er jo ikke personfarlig. Eller det er der jo åbenbart nogen, der synes, griner han.
.
.
www.fyens.dk/Danmark/Risikerer-faengsel-Han-er-laegen-der-hjaelper-folk-med-at-doe/artikel/3277686 ... See MoreSee Less

Photo