May Day - For Health And Freedom

2 days ago

Patienterne har længe mødt en lukket dør,
når de på hospitalet ville vide noget om
kost, kosttilskud, meditation og healing.
.
.
Men ikke længere.
.
Jeanett Kertevig er som den første sygeplejerske i landet
ved at tage en uddannelse i alternative behandlingsformer.
.
.
Forløbet i Arizona er egentlig beregnet til læger og psykologer, men Jeanett Kertevig blev prikket på skulderen af ledelsen og tøvede ikke et sekund.
.
Hun har været sygeplejerske i 10 år og har siden
taget en kandidat i sygepleje i Aarhus.
.
Sidstnævnte blev adgangsbilletten.
.
- Det ligger måske til højrebenet med en læge, men omvendt er vi sygeplejersker nok mere optagede af komplementær behandling. Jeg er i hvert fald. Så jeg vælger at tro, at min nysgerrighed var afgørende. Men det kan være, at successen gør, at flere skal afsted, siger hun.
.
Læger kan virke skeptiske i forhold til alternativ behandling.
.
Hvad er din oplevelse?
.
- Hos os har alle taget positivt imod det. Nok især fordi de kender det udtalte behov hos patienterne. De får et hav af spørgsmål fra patienterne, hvor også de kommer til kort, fortæller Jeanett Kertevig.
.
- Lægerne har endda inviteret mig til at komme og fortælle om uddannelsen og planerne for det videre arbejde. Det ser jeg som et tegn på nysgerrighed, uddyber hun.
.
Bedre sent end aldrig
.
Jeanett Kertevig kan godt undre sig over, at man i sundhedsvæsenet først nu er begyndt at tage skidt hen imod den alternative verden, når man nu ved, at så mange af dets patienter har gjort det årevis.
.
Omvendt er tiden knap lige som ressourcerne, og begge dele er ifølge sygeplejersken med al rimelighed gået med at gøre folk raske. Det er de blevet med den konventionelle behandling.
.
- Det er forståeligt nok, men jeg er glad for, at vi er i gang. Jeg og mine kollegaer vil jo så gerne se vores patienter og møde deres behov, mindske deres bivirkninger og give dem en bedre livskvalitet. Jeg glæder mig til at komme i gang. Der giver så meget mening, siger Jeanett Kertevig.
.
.
www.fyens.dk/Danmark/Sygehus-lytter-til-patienterne-og-sender-sygeplejerske-i-den-alternative-sko... ... See MoreSee Less

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Regions-ledelse så stort på
alle advarsler om it-system
.
Aktiviteten ville gå ned, og gevinsterne var usikre, fik ledelsen i Region H at vide, før Sundhedsplatformen blev taget i brug.
.
Men advarslerne blev lagt til side.
.
.
Ønske om pres på personalet
.
Rigsrevisionens gennemgang beskriver en regionsledelse, der allerede på et tidligt tidspunkt blev advaret om, at tingene ville gå galt,
.
men alligevel over for medarbejderne
og omverdenen fastholdt, at det ville gå godt.
.
.
For eksempel var regionen informeret om, at et hollandsk hospital, der havde indført det samme it-system fra det amerikanske firma Epic i 2013-2014, havde haft en aktivitetsnedgang, der varede i et år.
.
.
Alligevel fastholdt regionsledelsen, at der på hovedstadens
hospitaler kun ville være aktivitetsnedgang i 3 uger.
.
.
Presset blev især rettet mod lægerne på hospitalerne,
der ikke kunne behandle så mange patienter,
fordi de skulle bruge meget mere tid ved computeren.
.
De fik nu at vide af ledelsen, at det var dem,
der ikke kunne finde ud af at betjene systemet rigtigt.
.
Formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, er tilfreds med, at Rigsrevisionen afdækker det faktiske forløb.
.
»Vores kritik er konstant blevet bagatelliseret og affærdiget af regionen. Tilmed har regionen flere gange skudt skylden for problemerne på medarbejderne. Derfor er det godt, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne nu giver os ret«, siger Lisbeth Lintz, der mener, at kritikken bør få konsekvenser.
.
.
politiken.dk/indland/art6596516/Regionsledelse-s%C3%A5-stort-p%C3%A5-alle-advarsler-om-it-system ... See MoreSee Less

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Svaret på de udfordringer,
sundhedsvæsenet står over for,
er ikke mere styring og kontrol,
.
men mere ledelse og frihed til
at løse de udfordringer,
man som ansat møder i sin hverdag
.
.
En kunstig opdeling
.
Et af de åbenlyse problemer ved vores gamle styringsmodel er den måde, den opgør og måler sundhedsvæsenet på. Ansatte opdeles i to kasser: Dem, der administrerer og styrer, og dem, der behandler og fører beslutningerne ud i livet – populært sagt de kolde og de varme hænder.
.
Men et moderne sundhedsvæsen består ikke af to grupper ansatte. Den består af teknikere, social- og sundhedsassistenter, læger, rengøringsfolk, forskere, it-folk mv., der samarbejder på tværs om behandlings- og patientforløb. Det giver ikke mening at tale om varme og kolde hænder.
.
Lad mig give et konkret eksempel på hvorfor. Vi har i Region Hovedstaden netop indkøbt nye strålekanoner for 323 mio. kr., der kan tilbyde patienter den mest avancerede strålebehandling for stort set alle kræftformer i årene frem. Det er et stort indkøb for mange penge, men det er faktisk blevet væsentligt billigere, end det kunne have været, takket være indkøbere og fagfolk, der prøvede en ny indkøbsstrategi. Den har nu sparet regionen for hele 266 mio. kr. i sammenligning med tilsvarende indkøb.
.
Strålekanonerne giver en meget mere præcis og skånsom behandling, som beregnes af en fysiker til brug for kræftlægerne. Denne nye kræftbehandling kan alene tilbydes, fordi vi har et godt samarbejde mellem økonomer, indkøbere, fysikere og læger – for ikke at tale om de teknikere, som holder strålekanonerne kørende. Disse medarbejdere er ikke varme eller kolde hænder – deres samarbejde er fundamentet i et moderne sundhedsvæsen, hvor vi hele tiden skal udvikle behandlingen og tænke nyt.
.
For mange regler
.
Flere tegn på træthed er begyndt at vise sig i den ellers så robuste styringsmodel. Flere regler og effektiviseringsforslag, der besluttes langt fra der, hvor de skal virke, dur ikke længere. Annulleringen af toprocents effektivitetskravet og den meget medieomtalte Svendborg-sag, hvor en yngre læge først blev dømt og senere frikendt, er også symptomer på, at styringsmodellen ikke længere matcher nytidens udfordringer.

Et stort problem ved styringsmodellen er, at den håndterer udfordringer ved at lave flere regler og retningslinjer. Der er intet i vejen med regler og retningslinjer for patientsikkerhed, men de skal afspejle og være i balance med den virkelighed, de forsøger at skabe orden i.

Når vi taler om patientsikkerhed, er problemet ikke manglende regler og konsekvens. Jeg tror ikke, at patientsikkerheden bliver bedre ved at slå hårdere ned på enkeltpersoner og skærpe straffen. Det gør bare, at folk putter med viden om utilsigtede hændelser, i stedet for at stå åbent frem, så andre kan lære af dem og undgå, at de gentager sig.

Et eksempel på tendensen til altid at gribe til nye regler er håndteringen af sager om misbrug af forskningsmidler. Sagen var den, at nogle forskere havde forgrebet sig på midler, som ikke var deres. Det blev de taget i og efterfølgende dømt for.

I stedet for at fejre, at vi har fundet synderne, og retfærdighed sker fyldest, griber vi til universalmidlet. Der udarbejdes nye retningslinjer – som siden har fået tilnavnet Oberst Hackel-direktivet – måske fordi det opleves en anelse gammeldags og hidsigt.

Selvfølgelig skal vi ikke tolerere snyd med forskningsmidler, men spørgsmålet er, om nye og flere regler altid er svaret. Jeg tænker, at de forskere, der bruger længere tid på at registrere købet af en kop kaffe, end det tager deres mødegæst at drikke den, føler, at balancen mellem frihed og kontrol er tippet en smule.

Et andet problem ved den gamle styringsmodel er hierarkiet. Tanken er, at hvis toppen i pyramiden får nok information om, hvad der foregår i organisationen, kan der træffes rationelle beslutninger, som virker ud i mindste led. Problemet er, at hierarkiet, kombineret med ønsket om kontrol, kræver lange informations- og beslutningsprocesser. Og virkeligheden er den, at de fagfolk, der er tættest på problemstillingen, typisk er dem, der bedst ved, hvordan problemer kan løses.

Hvis vi i sundhedsvæsenet skal løse fremtidige udfordringer, kræver det derfor, at vi opgiver kontrollen og giver medarbejderen mere frihed og ansvar.

Nødvendigt kontroltab

En af de mest udbredte angstformer er frygten for at miste kontrollen. Det gælder også for ledere og organisationer. Som ledere er vi alle rundet af og vokset op med den gamle styringsmodel, og det sidder dybt i os, at vi skal have styr på butikken.

Det skal vi naturligvis også. Faktum er bare også, at vi er nødt til at sadle om, hvis vi skal afvænne sundhedsvæsenet fra incitamentet til at udføre flest mulige behandlinger til at lave de behandlinger, som giver mest værdi for patienterne. Det gælder også, hvis vi udnyttet potentialerne i kunstig intelligens og big data eller giver mulighed for, at flere ældre kan behandles i deres eget hjem.

Vi bliver nødt til at lytte til de ideer og den faglighed, der er blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet. Og her mener jeg ikke informationsmøder. Det kræver en anden organisering. Vi bliver nødt til at skabe bedre rammer, der giver mere ansvar og frihed til medarbejderne, hvis vi skal komme i mål og skabe værdi for patienterne. Hvis vi fortsætter i samme spor med mere kontrol og styringsforsøg, mister vi de gode, lokale ideer, løsninger og arbejdsglæden.

Mindre styring betaler sig

I Holland har virksomheden Buurtzorg, der leverer hjemmepleje som et alternativ til den kommunale hjemmepleje, bragende succes. Buurtzorg blev startet op i 2007 af en sygeplejerske med fire ansatte med målet om, at de ældre skulle blive mere selvhjulpne. I dag er der over 10.000 ansatte, den er kåret til den bedste hollandske arbejdsplads, personalet har langt færre sygemeldinger end andre, og de ældre har en tredjedel færre akutindlæggelser. Hemmeligheden er frihed og ansvar. Buurtzorg har kun to ledere og består ellers af selvledende teams med en minimal central supportfunktion.

Færre sygemeldinger er ikke bare godt for økonomien, det er et tegn på en mere bæredygtig organisationsform, hvor medarbejderen trives og ikke slides ned.

Buurtzorg er et eksempel på en ny organisationsform, jeg tror, der er meget at lære af. Som formår at levere varen inden for de juridiske og økonomiske rammer og skabe bedre medarbejder- og brugertilfredshed. Faktisk går det så godt, at virksomheden nu begynder at krabbe sig ind på opgaver i det offentlige hollandske sundhedsvæsen.

Regeringen har netop fremlagt et nyt styringsredskab, der skal få regionerne til at flytte flere patienter ud i det nære sundhedsvæsen.

Jeg håber, modellen vil skabe bedre rammer for, at de ansatte kan planlægge behandlingen, og ikke bare er en ny effektiviseringsmodel, der kun belønner de hospitaler, der hurtigst sender folk hjem.

For én ting er sikkert: Den styrringsmodel, der bragte os hertil, bringer os ikke videre. Vi bliver nødt til at slippe kontrollen og fjerne nogle af de mange snubletråde, der findes i hverdagen, og erstatte styringen med friheden til at tage ansvar.

Hjalte Aaberg er regionsdirektør i Region Hovedstaden.
.
.
www.information.dk/debat/2018/06/regionsdirektoer-giv-mere-ansvar-frihed-medarbejderne?utm_medium... ... See MoreSee Less