May Day - For Health And Freedom

21 hours ago

EU's regeringer kan ikke teste for GMO'er i sojabønner og rapsfrø fra Nordamerika, fordi Europa-Kommissionen ikke har udviklet testmetoder.
.
Dette udsætter vores mad og landbrug for fare, fremgår det af ny research, der netop er blevet udgivet. EU styrer udvikling af sikkerhed og kontrol af GMO, men vores regering har også en rolle og et politisk ansvar for kontrol af dansk import af GMO-fødevarer, foder og frø. Kontrolinstansen ligger under Fødevare- og Landbrugsstyrelsen.
.
Læs mere:
.
.
noah.dk/nyheder/samfundet-er-eksponeret-ulovlig-import-af-gm-fodevarer ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

2 days ago

Alt for meget antibiotika i grise !!!
.
Den farlige bakterie MRSA kan måske bremses, hvis svineproducenter ændrer foderet, så grise ikke skal have så store mængder antibiotika.
.
Danske smågrise, som får diarré, når de tages fra soen efter 28 dage, er en væsentlig årsag til landbrugets hyppige brug af antibiotika i svinestalden.

Det kan føre til resistente bakterier og true menneskers helbred, som det ses med den farlige bakterie MRSA. Men måske kan en ændret diæt til grisene begrænse problemet.

En dansk forsker har af Danmarks Frie Forskningsfond fået bevilget 2,9 millioner kroner til at finde recepten. Det er adjunkt Tina Skau Nielsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Hun leder et forskningsprojekt, som har til formål, at svin bliver mere modstandsdygtige og undgår diarré forårsaget af tyktarmsbetændelse - så landmændene kan lade sprøjten med antibiotika stå.

- Vi formoder, at vi vil kunne skelne mellem raske og syge grise ved at analysere sammensætningen af bakterier i en afføringsprøve samt de stoffer, bakterierne har produceret, siger Tina Skau Nielsen.

Når forskerne har opstillet en såkaldt ny grisemodel, kan de eksperimentere med, hvordan forskellige fodertyper og ingredienser påvirker grisenes tarmsystem og risiko for at få diarré forårsaget af tyktarmsbetændelse.

- Vi stiler mod en model, så vi kan efterligne sygdommen i grise under kontrollerede forsøgsforhold. Til sidst vil vi afprøve, om en bestemt type kostfiber kan forebygge eller reducere forekomsten af diarré i modeldyrene, forklarer Tina Skau Nielsen.

MRSA i 9 uf af 10
Der var sidste år MRSA-bakterier i 9 ud af 10 konventionelle svinebesætninger, viste Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller.

MRSA er modstandsdygtig over for antibiotika. Når bakterien smitter fra dyr til mennesker, er der risiko for, at læger ikke længere kan helbrede farlige infektioner med antibiotika. Hvis problemet løber løbsk, venter et katastrofalt globalt scenarie.

Tidligere fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fastslog i 2018, at danske svin stadig får for meget antibiotika. Han krævede forbruget sat ned fra 86 ton i 2014 til omkring 73 ton i 2018.

Hans Jørn Kolmos, overlæge, dr.med. og professor i mikrobiologi ved SDU, har i mange år forsket i problemet med resistens.

- Forbruget af antibiotika i staldene har været langsomt faldende over nogle år, og der er gode initiativer i gang. Til gengæld er der skruet op for forbruget af zink til behandling af fravænningsdiarré hos smågrise. Det virker som antibiotika og giver også resistens hos dyrene.

Når zink efter EU-krav skal udfases i svineproduktionen i 2022, bliver det en udfordring for producenterne at udvise et reelt fald i brugen af antibiotika, forudser Hans Jørn Kolmos.

- Så skal man til at se på andre foderblandinger, bedre plads i staldene og længere mortid inden fravænning.

Han peger på, at nogle producenter har søsat konceptet om antibiotika-frie grise.

- Hvis forbrugerne vælger dette produkt, skubber det på, så producenterne får incitament til at finde metoder uden antibiotika. Og det kan jo godt lade sig gøre. I økologiske besætninger bruger man stort set ikke antibiotika, siger han.

Christian Fink Hansen, sektordirektør for Svineproduktion i Seges under Landbrug & Fødevarer, ser Tina Skau Nielsens projekt som en brik i puslespillet for at mindske brugen af antibiotika. Han mener, det er fornuftigt at satse på flere metoder - både udvikling af en vaccine mod diarré til smågrise og Tina Skaus projekt med at ændre på diæten, siger han.

- Vi har et meget lavt forbrug af antibiotika i Danmark i forhold til størrelsen af vores svineproduktion. Internationalt set ligger vi fornuftigt, men vi skal fortsat længere ned, og det kræver, at vi bliver klogere, siger Christian Fink Hansen.

33.000 europæere dør hvert år af infektioner og bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika
.
.
www.fyens.dk/indland/Ny-diaet-til-svin-skal-mindske-medicinbrug/artikel/3366727 ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

2 days ago

Et nyt foreningsnetværk vil arbejde for at få en banebrydende behandlingsform mod rystesygdommen essentiel tremor til Danmark.
.
Læger er klar til at sætte behandlingen i gang, men de økonomiske midler mangler.
.
En ny skelsættende behandlingsform med fokuseret ultralyd kan være på vej til Danmark for at hjælpe personer, som er ramt af rystesyge, også kaldet essentiel tremor.
.
Et nyoprettet netværk for sygdomsramte af essentiel tremor-patienter og pårørende har sendt et brev til regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), med en opfordring til at finde de økonomiske midler, der kan finansiere behandlingen på Odense Universitetshospital (OUH).
.
- Der er mange, som lider af rystesyge, så når der nu er kommet en ny mulighed i udlandet med at behandle, så skal vi også have den herhjemme, siger Claus Enghuus, initiativtager til netværket, og fortsætter:
.
- Fokuseret ultralyd er en relativ skånsom behandling som et alternativ og i nogle tilfælde den eneste mulighed.
.
.
Langt fremme
.
Han har haft sygdommen hele livet og har sendt brevet til regionen på vegne af facebookgruppen Essentiel tremor.
.
Sidste år gik han i gang med at oprette gruppen for at øge fokus på sygdommen, og på det seneste er der kommet et håb i netværket om at kunne blive behandlet.
.
Tidligere i år fik den første dansker, Anifer Saliev, dispensation af Sundhedsstyrelsen til at afprøve en ultralydsbehandling i Spanien.
.
Resultatet var positivt efter hospitalsindlæggelsen med langt færre rystelser hos den 71-årige patient, og Claus Enghuus har sammen med netværket efterfølgende arbejdet for at få behandlingen til Danmark med både underskriftsindsamling og kontakt til Region Syddanmark.
.
- Der er en anden dansker, som for egen regning betaler 25.000 euro for at modtage behandling i Spanien, men det er ikke alle, som har råd til at betale det, siger Claus Enghuus, der også mener, at flere forskningspenge i Danmark vil give bedre erfaringer med sygdommen.
.
Metoden med ultralyd er anderledes end den nuværende behandlingsform Deep Brain Stimulation (DBS), der tilbydes herhjemme.
.
For patienter, der lider af rystesyge i en alvorlig grad, tilbydes der i dag enten medicin med flere bivirkninger til følge eller en DBS-elektrode, som bliver indopereret i hovedet. Ingen af behandlingsformerne kurerer patienten, og en operation tilbydes ikke personer over 70 år, hvilket en stor del af de sygdomsramte er. Det efterlader mange uden nogen reel behandling, hvis medicinen ikke virker.
.
Speciallæge på OUH og klinisk lektor i neurologi på Syddansk Universitet, Morten Blaabjerg, forklarer, at sygdommen giver mange gener.
.
- Det er ikke en sygdom, som man dør af, eller som forkorter ens liv, men det giver tit gener med at kunne holde på ting. Det er stærkt invaliderende, og mange aflyser eksempelvis familiebesøg, fordi de tænker, at det er meget generende, at de ryster på arme og hænder, siger han.
.
Selv om Danmark ikke tilbyder ultralydsbehandling til patienter, er planlægningen i fuld gang.
.
Frantz Rom Poulsen, professor i neurokirurgi på Syddansk Universitet og overlæge på OUH, forklarer, at OUH er langt fremme i forberedelserne til at kunne tilbyde behandling med ultralyd i Danmark, og hvis Region Syddanmark bevilger en finansiering, kan det gå stærkt.
.
- Det vil koste omkring 15-16 millioner kroner at etablere maskinen i Svendborg, og dertil kommer så selve driften, siger han og fortsætter:
.
- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er en behandling, som vi oplagt skal have, og vi vil relativt hurtigt kunne starte op med hjælp fra allerede etablerede kontakter og eksperter fra udlandet.
.
.
Optimistisk
.
Speciallæge Morten Blaabjerg mener, at behandlingsformen med ultralyd har flere plusser.
.
- Prismæssigt er det nok det samme, om man behandler med elektroder eller ultralyd, men der er et stort socialt og samfundsøkonomisk perspektiv i, at vi blandt andet har mange ældre, som er invalideret af rysten, og som vi aktuelt ikke kan hjælpe tilfredsstillende. Efter en behandling vil de kunne klare sig selv i langt højere omfang, siger han.
.
Det er Claus Enghuus enig i, og han er optimistisk med hensyn til, at der vil være politisk lydhørhed i regionen.
.
- Der er ikke kun en personlig og økonomisk gevinst for patienten. Folk skal ikke skifte job eller gå på førtidspension i så høj grad, så der er nogle samfundsøkonomiske gevinster. I dag har vi over 1000 underskrifter, og der kommer flere hele tiden, så jeg mener, at politikerne skal lytte. siger han.
.
.
www.fyens.dk/danmark/Ramt-af-rystelser-i-kroppen-Kaemper-for-at-faa-ny-behandling-til-Odense/arti... ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Klart vælger bedrag !
.
For et år siden ønskede Socialdemokratiet hurtigst muligt at forbyde en række sprøjtemidler, der mistænkes for at give børn leukæmi.
.
Nu har partiet overtaget regeringsmagten og har knap så travlt.
.
Sagen drejer sig om fire pesticider, hvoraf tre bruges i det danske landbrug. De foreløbige resultater af en international undersøgelse pegede i august 2018 på, at sprøjtemidlerne kan være skyld i børneleukæmi.
.
Det fik Socialdemokratiets daværende miljøordfører Christian Rabjerg Madsen til at gå i alarmberedskab.
.
»Det her er så alvorlig en mistanke, at der bliver vi nødt til at reagere. Derfor foreslår vi et straksforbud, indtil undersøgelsen foreligger«, sagde Christian Rabjerg Madsen til TV 2.
.
Den daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) besluttede at vente på det internationale forskerholds endelige resultater og nedsatte samtidig en dansk arbejdsgruppe, der skulle følge op. Det var utilstrækkeligt, lød det fra Socialdemokratiet og andre partier i rød blok.
.
Nu har det nykronede regeringsparti tilsyneladende skiftet mening.
.
I et mailsvar til en bekymret borger svarer en embedsmand på vegne af miljøminister Lea Wermelin (S), at ministeren vil vente på den internationale undersøgelse, der endnu ikke er helt færdig.

»Afhængigt af de endelige resultater af undersøgelsen vil alle relevante handlemuligheder blive undersøgt«, skriver embedsmanden.

Den nye tøvende holdning kommer bag på Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen, der gerne så et straksforbud mod pesticiderne hurtigst muligt.

»Det overrasker mig gevaldigt, hvis ministeren ikke også mener det, for det har jo været Socialdemokratiets politik indtil lige før valget«, siger hun.

Det er imidlertid vanskeligt at finde ud af, om der er overensstemmelse mellem, hvad ministeriet og ministeren mener.

Politiken har kontaktet Lea Wermelin, der er på ferie. Det har derfor kun været muligt at få et skriftligt svar. Her bekræfter ministeren, at hun ikke er ved at indføre et straksforbud nu og her. Hun vil tidligst se på området efter sommeren.

»Jeg har været minister i tre uger, og der er en masse, vi skal tage stilling til«, skriver hun.

I mailsvaret skriver hun dog også, at hun ikke har kendt til henvendelsen fra den bekymrede borger.

»Det har hidtil været normal praksis, at Miljø- og Fødevareministeriet har svaret på borgerhenvendelser på vegne af ministeren, som det er tilfældet i denne sag«, skriver hun.

I svaret til borgeren står der ellers, at miljøministeren har bedt embedsmanden svare på hendes vegne.

Styrelse manede til ro

Beslutningen om ikke at indføre et øjeblikkeligt forbud mod de pesticider, der mistænkes for at give børn leukæmi, er den nye miljøministers tredje kursændring på blot en uge.

Tirsdag kunne Politiken fortælle, at Lea Wermelin lægger op til uændret praksis over for brugen af et insektmiddel, der er forbudt i EU, fordi det er særdeles skadeligt for bier. Før valget kritiserede Socialdemokratiet ellers den tidligere regering for at give landbruget dispensation til at bruge stoffet.

Sidste torsdag vakte det opsigt, da ministeren aflyste en indhegning af vilde ulve, som Socialdemokratiet selv havde foreslået sidste år.

Undersøgelsen, som ministeriet venter på, udarbejdes af det amerikanske National Cancer Institute i samarbejde med Aarhus Universitet og Statens Serum Institut. De foreløbigt kendte resultater indikerer, at børn kan have en øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker sprøjtet med pesticiderne pendimethalin, bromoxynil, fluoxypyr og ioxynil. Sidstnævnte er forbudt.

Men der er store usikkerheder ved de foreløbige resultater, lød det i august 2018 fra både de internationale forskere og Sundhedsstyrelsen. Også seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Jonni Hansen, manede til ro hos både gravide med bopæl nær et landbrug og politikere, der stod klar med krav om forbud:

»Set fra et folkesundhedsperspektiv er det måske lidt af en overreaktion«, sagde han dengang til TV 2 og bemærkede, at undersøgelsens tal indikerer, at pesticiderne kan være skyld i, at et barn hvert andet år får leukæmi.

Miljø- og Fødevareministeriet ved ikke, hvor længe de kommer til at vente på de endelige resultater af researchprojektet om pesticider og børneleukæmi.

Seniorforsker på Aarhus Universitet Steen Gyldenkærne har været en del af forskerholdet og fortæller, at de i denne uge lagde sidste hånd på den videnskabelige artikel. Han forventer, den inden længe vil blive sendt til godkendelse hos et amerikansk tidsskrift, men må ikke fortælle om konklusionerne.
.
.
politiken.dk/indland/art7301129/S-uds%C3%A6tter-forbud-mod-spr%C3%B8jtegifte-der-mist%C3%A6nkes-f... ... See MoreSee Less

Photo