May Day - For Health And Freedom

2 days ago

Det er noget svært at begribe, at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig; lægevidenskaben har gjort så store fremskridt,
.
at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden, skriver læge Bent Rubin.
.
En af mine danske venner er ved at blive dømt for eutanasi eller assisteret dødshjælp. Dette brev er min reaktion på en situation, som minder meget om middelalderens hykleriske meninger og beslutninger.
.
.
Det er ganske klart, at eutanasi er et meget følsomt emne, men her drejer det sig om den danske stats ældgamle regler og love i en situation,
.
som har udviklet sig utroligt meget i de sidste 70 år
med lægevidenskabens og biologiens mange fremskridt.
.
Som unge studerende lærte vi om, hvorledes det menneskelige æg med halv kromosommængde bliver komplementeret af spermatozoens anden kromosommasse.
.
Vi lærte, at én gang ægget var befrugtet,
var en ny organisme, et nyt liv, et nyt individ skabt.
.
Med andre ord:
.
Straks fra befrugtningen er det nye individ forudbestemt;
at foretage en abort er således at dræbe et nyt individ.
.
Siden midten af 1970'erne er det blevet en almen kendsgerning,
at det ikke gør noget, at man dræber et udviklende individ.
.
Hovedårsagen til denne utrolige menings-ændring var, at næsten alle mennesker mente, at en kvinde skulle have ret til at bestemme sin egen og sit fosters fremtid, dvs. om der var en fremtid for det nye individ eller ikke.
.
Således ændrer folks meninger sig med tiden,
og hvad der var forbudt før, er nu tilladt.
.
Derfor er det noget svært at begribe,
at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig;
.
lægevidenskaben har gjort så store fremskridt, at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden?
.
I Danmark er stat og religion helt adskilt, men i andre lande som Frankrig spiller religionen en meget stor rolle i debatten om assisteret dødshjælp: "Man har ikke ret til at ændre, hvad Gud har skabt"!
.
Men med assisteret dødshjælp ændrer man ikke ved Guds værk; man beslutter, at livet ikke er værd at leve mere. Et meget stort spørgsmål er, om et individ har ret til at bestemme, om man vil dø eller ikke.
.
Et individ kan have psykologiske problemer, medicinske problemer, uhelbredelige sygdomme og angstproblemer - og dermed være ude af stand til at se fremtiden i øjnene.
.
Hvis et individ ikke har ret til "at lade sig dø", hvem kan så bestemme, om dette individ opfylder en række kriterier, som kan tillade assisteret dødshjælp?
.
Ret naturligt vil det synes rimeligt, at mennesker med en meget stor viden om menneskers liv og livs-mekanismer burde tages med på råd.
.
Der er få mennesker, som har mere viden om menneskers liv end læger.
.
Det er derfor klart, at disse specialister bør have en afgørende mening i den vanskelige beslutning om at initiere assisteret dødshjælp.
.
Desværre er der en stor mængde mennesker, som er bange for at give læger en sådan magt over liv og død. Men det er ikke lægen som bestemmer om "hr. Poulsen" skal have assisteret dødshjælp;
.
det er "hr. Poulsen" selv, som anmoder om at dø på grund af smerter, på grund af manglende fremtidsperspektiver, på grund af vægten af at bære livets byrder.
.
Protester kan allerede høres vælte ind i enorme mængder: "Hvis man tillader eutanasi, så åbner man for muligheder for at kunne skaffe sig af med "besværlige" familiemedlemmer, man åbner muligheden for en tidligere arv eller simpelthen eliminere mennesker, som man ikke ved, hvad man skal gøre af".
.
Man siger ofte, at den, som lugter en prut først, er pruttens far - med andre ord mennesker, som bruger ovenstående argumenter, kunne måske selv tænke sig at bruge eutanasi i ikke-særlig-fine-situationer?
.
Men hvis man ønsker at tage disse argumenter alvorligt - og hvorfor ikke - så ville det være ganske let at omgå disse uønskede situationer:
.
1) Patienten, som ønsker assisteret dødshjælp, skal selvstændigt ansøge skriftligt om tilladelse;
.
2) Patienten bør undersøges af en eller flere læger for at sikre sig, at hans sygdom er uhelbredelig;
.
3) Måske bør man have underskriften fra en eller flere mennesker med en nær og klar tilknytning til patienten (børn, forældre, ægtefælde, nære venner osv.).
.
Grunden til, at jeg skriver "måske" i indledningen af punkt tre, er adskillige sager fra den franske lægeverden: I mange sager har vi set enorme kampe mellem f.eks. ægtefællen, som er for assisteret dødshjælp, og forældre, som er imod assisteret dødshjælp.
.
Den lægelige mening er klar for eutanasi, men det virkelige spørgsmål er, hvem der har mest at skulle sige om skæbnen af et individ: ægtefælle, forældre, børn, nære venner ...?
.
Efter min bedste mening, begrundet i min viden med mere end 55 år i lægeverdenen, burde man helt klart tillade eutanasi. Men det er lige så klart, at man må fastsætte en række regler, som kan afgøre de ovenfor stående konflikt-problematikker.
.
Hvis det var muligt, kunne man foreslå, at alle mennesker på et vist tidspunkt i deres liv (efter 30 år) underskriver et dokument, som klart formulerer, om det givne individ ønsker assisteret dødshjælp, hvis det er nødvendigt og anbefalet af en eller flere læger.
.
Forslaget er ikke så utopisk som det lyder: I Frankrig skal man underskrive et dokument, som klart bekræfter, at man ikke ønsker, at ens døde legeme bruges som organmagasin for transplantationer. Hvis man ikke har underskrevet det, så har lægeverden tilladelse at bruge værdifulde organer til at helbrede andre mennesker, ofte fra trafikofre.
.
I indledningen brugte jeg ordet "hykleri". Presset af den katolske kirkes magt i Frankrig har det hidtil været umuligt at lave en eutanasi-lov som f.eks. i Belgien eller Schweiz.
.
Da de franske læger hverken er klogere, smartere eller mere elegante end læger i andre lande, har de influeret de franske politikere til en lovgivning, som er en slags mellemordning: Eutanasi er strengt forbudt, som i Danmark; men i uhelbredelige situationer er det "muligt" at øge dosen af euthanasisk medicin, så patienten "sover stille ind"!
.
Længe leve hykleriet; man vil ikke tilstå, at man udfører eutanasi (man kunne risikere at få den katolske kirke på nakken), men man kan gøre det "stille og roligt"..
.
Efter min bedste mening er der absolut ingen grund til at dømme Frits Schjøtt for at have medvirket til assisteret dødshjælp. Et velafbalanceret menneske med mere end 80 år på bagen, afholdt af langt de fleste venner og kollegaer, har lyttet til sit hjerte og sin opfattelse af en læges pligter, mere end til sit lands lovgivning.
.
Et hovedargument imod eutanasi er et berigelses-motiv. Dr. Frits Schjøtt har på ingen måde beriget sig selv; han har beriget enden på livet hos patienter, som ikke kunne mere.
.
.
www.fyens.dk/debat/Laege-om-aktiv-doedshjaelp-Man-skal-kunne-bestemme-sin-egen-doed/artikel/3286707 ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Når der bliver fundet rester af sprøjtegift i drikkevandet, lyder forklaringen ofte, at det er ”fortidens synder” – altså sprøjtegifte, der ikke længere bliver brugt i Danmark.
.
Men en ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at også godkendte sprøjtegifte ender i vores drikkevand.
.
9 af de stoffer, der er fundet i drikkevandet de seneste 5 år, stammer fra sprøjtegifte, som bliver brugt den dag i dag.
.
Det viser en gennemgang af opgørelsen, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet.
.
- Al snak om fortidens synder er jo absurd, når man ser denne opgørelse. Regeringen bliver simpelthen nødt til at sætte ind nu, hvis vi skal sikre rent drikkevand, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding.
.
Godkendelsessystemet har fejlet
.
Grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand er sat meget lavt, fordi holdningen i EU er klar: Vi vil ikke have nogen form for giftrester i drikkevandet.
.
Det er også udgangspunktet, når Miljøstyrelsen godkender sprøjtegifte. Hvis de kan ende i grundvandet i for høje koncentrationer, må de ikke bruges. Alligevel findes godkendte sprøjtegifte i drikkevandet.
.
- De mange og gentagne fund af godkendte sprøjtegifte i drikkevandet viser, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning ikke altid virker, siger Maria Reumert Gjerding.
.
Det skyldes blandt andet, at sprøjtegiftene ikke testes under danske forhold. Miljøstyrelsen godkender sprøjtegiftene blandt andet på baggrund af modelberegninger baseret på udenlandske jordtyper og klimaforhold.
.
Beskyt drikkevandet – forbyd sprøjtegift
.
De mange fund af sprøjtegifte bekymrer nogle af landets førende eksperter på området.

- Situationen er uheldig, fordi myndighederne har godkendt sprøjtemidler på forkert grundlag, og fordi vi gerne vil have rent grundvand – også af hensyn til menneskers helbred, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder ved Syddansk Universitet.
.
Danmarks Naturfredningsforening samler i øjeblikket underskrifter ind for at lægge pres på regeringen.
.
- Den eneste sikre måde at beskytte drikkevandet på er at forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. Men regeringen skal handle nu, så vi kan sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, siger Maria Reumert Gjerding.
.
.
www.dn.dk/nyheder/godkendte-sprojtegifte-fundet-i-drikkevandet/ ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

4 days ago

Endnu et studie viser, at effekten af kemikalier forstærkes, når kemikalierne interagerer med hinanden og danner den såkaldte cocktaileffekt.

Det kan godt være, at det enkelte kemikalie i laboratorieforsøg viser sig uskadeligt i mindre mængder, men dets gifteffekt kan altså forstærkes, når det blandes med andre kemikalier.
.
.
Forskerne bag undersøgelsen efterspørger, at der ændres på grænseværdierne for hormonforstyrrende stoffer i produkter.

Rebecca Rachlau og hendes kæreste Mikkel Thomsen har forsøgt at få et barn i over et år. Parret har været igennem to inseminationsforsøg og fem reagensglasforsøg uden held.

- Du rammer jorden med 180 kilometer i timen, og det gør tæske ondt, hver gang det mislykkes, fortæller Rebecca Rachlau.

Nu kan ny forskning give nyt håb til det barnløse par. Forskere fra Rigshospitalet har sammen med tyske kollegaer påvist, at effekterne af hormonforstyrrende stoffer kan være endnu mere skadelige, hvis man bliver udsat for flere på samme tid.

Findes i mange produkter

Hormonforstyrrende stoffer kan blandt andet findes i solcreme, makeup, emballage, elektronik, tøj og legetøj. Stofferne kan skade menneskers forplantningsevne. Og det i højere grad end hidtil antaget, viser undersøgelsen.

Forskerne bag undersøgelsen har udsat sædceller for to hormonforstyrrende stoffer, og det viser sig, at kombinationen af de to stoffer giver en endnu mere skadelig virkning end den, man kunne forvente, de to stoffer ville give tilsammen.

- Vi har testet over 100 kemikalier i alt. Det, vi har fundet ud af med det nye forsøg, er, at hvis sædcellerne er udsat for flere kemikalier på samme tid, så kan de her kemikalier forstærke hinandens effekt på sædcellen.

Dermed kan sædcellerne i mange tilfælde ikke finde vej op til ægcellen.

- Så svømmer den bare hen mod et kemikalie, som den ikke kan skelne fra det. Det mistænker vi kan være med til at forklare, at der er folk, der har svært ved at få børn, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Anders Rehfeld, der er Ph.d og læge.

Forskerne håber, at resultatet af undersøgelsen kan gøre noget ved den ufrivillige barnløshed, der rammer mellem 10 og 20 procent af danske par.

Vil have ændret grænseværdier

Sammen med de andre forskere på studiet efterspørger han derfor, at der ændres på de grænseværdier, der er for hormonforstyrrende stoffer i alle produkter.

- Når man tager de her fund med i betragtning, så virker det nærmest oversimplificeret kun at kigge på kemikalier ét ad gangen, siger han.

Den nye undersøgelse giver stof til eftertanke hos parret Rebecca Rachlau og Mikkel Thomsen.

- Jeg kommer nok til at fravælge nogle ting; det kunne godt tænkes, at vores grøntsager overgik til noget økologisk. Jeg kommer muligvis også til at kigge på mine cremer, lyder det fra Rebecca Rachlau.
.
.
nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-19-ny-forskning-kemikalier-forstaerker-hinanden-kan-vaere-skyld-i-... ... See MoreSee Less

Photo