I et mindre studie fra 2017 (10 personer) påviser Gunnar og Sylvia Heusser fra Los Angeles, hvorledes hjerneaktiviteten er ændret hos personer, der angiver at lide af elektrohypersensitivitet. Man har fundet ændringer i den måde hjernen arbejder på hos alle de undersøgte. Ændringer, som kendes fra mennesker, der har været udsat for hovedtraume og mennesker, […]
Main Content
MayDay Facebook Feed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed er i færd med at lægge sidste hånd på et stort analysearbejde, som identificerer diagnosefejl og giver bud på, hvordan sundhedsvæsnet fremover kan blive bedre til at stille den korrekte diagnose fra starten.
.
For sent stillede diagnoser, forkerte diagnoser, oversete diagnoser eller manglende diagnoser... Alt sammen facetter af det samme problem:
.
Fejldiagnosticering, der er den hyppigste årsag til udbetaling af patientskadeerstatninger, og som for eksempel har betydet, at 3.541 patienter over en femårig periode har fået udbetalt i alt 502 millioner kroner i det danske sundhedssystem.
.
Af fejlene stammer omkring 70 procent fra de offentlige sygehuse og 18 procent fra almen praksis ifølge Patienterstatningen.
.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som vurderer, at forkerte diagnoser ikke altid har fået tilstrækkelig opmærksomhed i det danske sundhedsvæsen, påpeger, at diagnosefejl er involveret i godt hver fjerde anerkendte patientskade i Patienterstatningens erstatningssager. Selskabets direktør, Inge Kristensen, siger således om rapporten, som kommer i løbet af efteråret:
.
"Manglende, forkerte og forsinkede diagnoser er et stort og til dels overset patientsikkerhedsproblem, som vi nu har haft mulighed for at kigge nærmere på, både i form af data fra Patienterstatningen og via workshops, en session på Patientsikkerhedskonferencen og input fra vores bestyrelsesmedlemmer og patienter.”
.
Ulrich Fredborg, professor, ledende overlæge på Regionshospitalet Silkeborgs Diagnostisk Center, hvor fokus er på at skabe hurtige og effektive udredningsforløb og således fastslå den rigtige diagnose, er helt enig med Inge Kristensen:
.
”Diagnosefejl er et stort problem både i primærsektoren og på hospitalerne. Det er jo ikke fordi, vi læger ikke tænker på vigtigheden, for det gør vi. Vi ved hver gang, at det er én af de ting som vi skal gøre rigtigt, men alligevel går det for ofte galt.”
.
.
USA: hver 10. dødsfejl skyldes diagnosefejl
.
Men det er ikke kun i Danmark, at der nu er ved at komme opmærksomhed på diagnosefejl som et stort og – indtil nu – ret overset problem for patientsikkerheden. I 2015 udgav Institute of Medicine rapporten Improving Diagnosis in Health Care, der præsenterer diagnosefejl som et stort problem:
.
”Ca. fem procent af voksne ambulante patienter i USA er ude for en forsinket eller forkert diagnose, obduktioner tyder på, at diagnostiske fejl er ansvarlige for ca. 10 procent af patientdødsfald, og journalgennemgange viste, at diagnosefejl er ansvarlig for op til 17 procent af utilsigtede hændelser på hospitaler.”
.
En anden amerikansk opgørelse offentliggjort i 2017 viser, at når amerikanske patienter klager og får udbetalt erstatning, er det i 22 procent af tilfældene med baggrund i diagnosefejl, som er hyppigere forbundet med invaliditet eller død end andre typer af klager. Og senest i juli i år udgav Johns Hopkins Medicine i Baltimore så en analyse som fastslog:
.
”Fejldiagnoser er den mest hyppige medicinske fejl og den mest alvorlige. Mellem 40,000 og 80,000 dødsfald i USA kan tilskrives diagnosefejl hvert år,” skriver førsteforfatter, læge og direktør, David Newman-Toker, Johns Hopkins Armstrong Institute Center for Diagnostic Excellence. Undersøgelsen, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift Diagnosis konstaterer desuden, at det især er patienter med infektioner, som fører til blodforgiftning, kræft og hjerte-kar-sygdomme, der rammes af fejldiagnostik. Og de tre lidelser, som forfatterne kalder for ’De tre Store’ , udgør næsten tre ud af fire af de samlede diagnosefejl - og mere end en tredjedel af disse diagnostiske fejl førte til livsvarig invalidering eller død for patienterne.
.
Ifølge David Newman-Toker vil halvdelen af de årlige amerikanske dødsfald på grund af diagnosefejl kunne elimineres, hvis samfundet giver problemet en større opmærksomhed og ønsker at handle herpå i form af tilskrivning af relativt få ekstra resourcer.
.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed håber direktør Inge Kristensen også på, at den kommende rapport vil skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces og derved komme til at gøre en positiv forskel:
.
”Vores ambition med analysen er at give et bud på hyppigheden af diagnosefejl og pege på mulige mønstre, årsager og løsninger. Formålet er at bringe ny viden i spil, sætte fokus på diagnosefejl og skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces, siger hun.
.
Patienterstatningen vurderer i en rapport, at mange diagnosefejl blandt danske patienter kunne have været undgået, da de skyldes organisationssvigt indenfor sundhedsvæsenet. En holdning, som overlæge Ulrich Fredberg støtter op omkring:
.
”Vi skal blive bedre til at arbejde tværfagligt. På hospitalerne skal vi have styrket de tværfaglige fora, så der kommer flere ekspertøjne inden for en bred vifte af specialer og afdelinger, og dermed et bredere syn på hver gang. Vi skal have bedre daglig supervision i vores ambulatorier", siger han og uddyber:
.
"Og så skal de praktiserende læger have en meget mere smidig og hurtig adgang til hospitalernes apparatur og analyser, så de lynhurtigt kan få undersøgt deres patienter for muligvis urovækkende symptomer. Initiativer, som vi har haft glæde af i Diagnostisk Center.”
.
Analysen, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen er i gang med er delvist støttet af en bevillig fra Helsefonden.
.
.
sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2380-fejldiagnoser-har-kostet-502-mio-erstatningskroner-ove...
Artiklen er slået op her, fordi det handler om helbred også og hvad muligheder de privilegerede har for at drage omsorg for deres helbred, som almindelige mennesker ikke får.
.
Fra Artiklen :
Nu opfordrer eksperter til at få lavet reglerne om, så forskellene mellem folkevalgte og borgere bliver udjævnet.
.
»Jeg er blevet syg, så jeg kan desværre ikke komme på arbejde.«
.
Cirka sådan lyder budskabet nok, når både folkevalgte politikere og offentligt og private ansatte melder sig syge fra deres arbejdsplads. Men herefter hører lighederne op.
.
Der er nemlig stor forskel på de stringente regler, som gælder, når almindelige lønmodtagere sygemelder sig, og de noget mere lempelige rammer, som folkevalgte sygemelder sig ud fra. Og det får nu både eksperter og politikere til at efterlyse mere ensartede regler på området.
.
Reglerne for politikeres sygefravær er kommet i fokus efter, at det er kommet frem, at Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) blev sygemeldt for knap fire måneder siden, hvor hun helt i overensstemmelse med reglerne blot sendte en e-mail med følgende sætning: »Jeg er sygemeldt minimum en måned fra i dag« – og herefter ikke har været til yderligere samtaler eller givet yderligere dokumentation for sit fravær.
.
.
Stor forskel på politikere og borgere
.
»Jeg synes, det ville være logisk at prøve at finde et regelsæt, så der er en nogenlunde parallelitet mellem borgernes vilkår og politikernes vilkår. Enhver afvigelse – berettiget eller uberettiget – vil af nogen blive opfattet som illegitim. Derfor tror jeg, at man ville gøre systemet en tjeneste, hvis man ændrede reglerne,« siger Bent Greve, professor og forsker i arbejdsmarkedspolitik på RUC.
.
Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at der er behov for, at reglerne for folkevalgte og borgere nærmer sig hinanden.
.
»Der er en kæmpe forskel. Og som jeg siger: Der er en stor afstand mellem det normsæt, der gælder for almindelige mennesker og så politikere. Spørgsmålet er, om det ikke er noget, man bør se lidt nærmere på,« sagde Henning Jørgensen forleden til B.T.
.
I modsætning til almindelige lønmodtagere, der kan blive bedt om at fremvise lægeerklæring, skal stille til samtale hos chefen efter fjerde sygeuge og på jobcenteret efter ottende uge med sygemelding, behøver en folkevalgt politiker nemlig hverken at give yderligere begrundelse for sit fravær, fremvise dokumentation for sygdom, stille til personlige samtaler eller angive, hvornår de agter at vende tilbage.
.
I tilfælde som det med den sygemeldte borgmester på Københavns Rådhus har politikere endvidere fuld løn i de første ni måneder, hvor de er sygemeldt, uden at skulle leve op til nogen af ovenstående krav, viser en gennemgang af reglerne, som Københavns Kommune har givet Berlingske indsigt i.
.
.
Forsker vil have ensrettet vilkår
.
Ifølge arbejdspolitisk forsker Bent Greve bør politikerne sørge for, at deres egne vilkår ved sygefravær ligner dem, der gælder i det omkringliggende samfund.
.
»Inden for fire uger bør den sygemeldte skulle til en samtale, og der skal være en lægeerklæring, som dokumenterer, at vedkommende er syg. Jeg mener på alle måder, at reglerne bør ligge så tæt op ad de gængse regler, vi kender fra arbejdsmarkedet i dag,« siger han.
.
På Christiansborg kan kommunalordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl godt forstå, hvis borgerne har svært ved at forstå, at der er forskel på, hvad der gælder for de folkevalgte og for dem selv.
.
»Det vil være oplagt, at vi får undersøgt, om der kan laves nogle klarere regler for, hvordan politikere dokumenterer deres sygdomsforløb,« siger han.
.
En del af den juridiske begrundelse for, at folkevalgte ikke skal indgive eksempelvis en lægeerklæring i forbindelse med sygdom, er, at det ville være en stor personkreds, de personlige oplysninger skulle deles med. Den argumentation kan Jens Henrik Thulesen Dahl godt sætte sig ind:
.
»Men jeg tror godt, at vi kan lave et regelsæt for dokumentation, uden at det går ud over den enkelte politikers privatliv,« siger han.
.
Københavner-politikere opfordrer også til et servicetjek af reglerne
.
Det flugter med holdningen hos både Dansk Folkeparti og Venstre på Københavns Rådhus, der torsdag sagde til Berlingske, at de også mener, at det vil være oplagt at se på reglerne for politikeres sygefravær.
.
»Det kan da godt være, at man fra Christiansborgs side skulle kigge på, at når folk har været sygemeldt i et par måneder, så melder man ind med en lægeerklæring eller møder op til en mulighedssamtale. Det tror jeg, at mange mennesker ville synes var helt rimeligt,« sagde integrations- og beskæftigelsesborgmester og medlem af borgerrepræsentationen for Venstre, Cecilia Lonning-Skovgaard i den forbindelse til Berlingske.
.
Herudover har Berlingske forgæves forsøgt at få kommentarer fra en række forskellige ordførere på Christiansborg fra partier som Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Venstre for at høre om reglerne for deres eget sygefravær bør skærpes, men ingen af dem er vendt tilbage på vores forespørgsel.
.
.
www.berlingske.dk/samfund/eksperter-efter-borgmesters-sygefravaer-politikeres-lempelige-vilkar-bor
EFTERHÅNDEN GENNEMSYRET AF LOBBYISME !
.
18 procent af forskerne på fakultetet Arts på AU har oplevet at komme under pres for enten at ændre deres forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af dem eller helt lade være med at offentliggøre deres forskning, viser en undersøgelse, som universitetet har fået foretaget.
.
37 procent af forskerne svarer, at presset er kommet fra et ministerium eller fra en anden offentlig myndighed.
.
En af dem er DPU-lektor Bjørg Kjær, der blandt andet forsker i institutionskultur og professionel identitet, som fremmer eller hæmmer kvalitetsudvikling i dagtilbud. Det er et område med stor politisk bevågenhed, og forskere har i flere tilfælde oplevet at komme i problemer, når de har leveret forskning til offentlige myndigheder, hvor konklusionerne ikke lød, som de ønskede. Det skriver FORSKERforum.
.
.
Slut med opgaver efter kritik
.
Hun husker et tilfælde, hvor ministeriet ville gennemføre en række forandringer på det pædagogiske område og forestillede sig, at det kunne ske ved hjælp af facilitatorer, der skulle ændre personalets mindset. Der var ikke afsat midler til efteruddannelse af de ansatte eller til andre ressourcekrævende tiltag.
.
“Det var tydeligt, at de i ministeriet ønskede en løsning, som ikke kostede noget, og skulle bruge en ekspert, der kunne understøtte deres opfattelse, men resultaterne viste, at planen virkede urealistisk, hvis der ikke blev afsat flere ressourcer. Det er da påfaldende, at det derefter pludselig ikke var muligt at få finansiering inden for det område, hvor jeg har min ekspertise”, siger hun.
.
I et andet tilfælde ville en kommune have hende til at promovere det pædagogiske arbejde, som blev gjort i daginstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at der også var nogle problemer med måden, de gjorde tingene på.
.
“De ville have mig til at tale deres kommunale tilbud op og konkludere, at det var rigtig godt. De bad mig lægge mere vægt på det ene og mindre på det andet, så det var en udfordring at bevare min integritet som forsker”, siger Bjørg Kjær.
.
Hun understreger, at det naturligvis er i orden at diskutere sine konklusioner med den eksterne samarbejdspartner, der har betalt for undersøgelsen, inden de bliver offentliggjort.
.
“Det er en glidende overgang, men på et tidspunkt kammer det over og bliver til uacceptabel indblanding i forskningen”, siger hun.
.
.
Ingen mundkurv, men indirekte kontrol
.
Bjørg Kjær tilføjer, at hun aldrig direkte har fået mundkurv på, som det skete for miljøforskerne på AU i forbindelse med landbrugspakken i 2015. Hun siger, at der er “blødere” og mere indirekte måder at kontrollere forskerne på.
.
“Det er tankevækkende, at du ikke får opgaver en anden gang, så det har omkostninger at holde fast i sin forskningsmæssige integritet. Det er sandt, at money talks”, siger hun. Hun oplever, at forskere som hende, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning på daginstitutions- og skoleområdet, har svært ved at få den type bevillinger, mens det er lettere at få penge, hvis man vil dokumentere effekten af politiske tiltag.
.
“Den politiske dagsorden er, at det handler om evidens og effektmåling, så hvis du eksempelvis vil dokumentere de øgede læsefærdigheder blandt eleverne i 3. klasse, kan du få en rekvireret forskningsopgave, mens det er sværere, hvis du vil gennemføre en kvalitativ undersøgelse af børnenes trivsel”, siger Bjørg Kjær og fortsætter:
.
“Jeg og mine kolleger, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning, slås om nogle bittesmå håndører, men vi insisterer på, at det skal være forskningen, der bestemmer, hvad vi konkluderer, og ikke hvad der passer politisk. Det er netop det, der ligger i, at forskningen er kritisk, at vi er irriterende og spotter de negative utilsigtede konsekvenser af nye tiltag”.
.
.
Politikerne bærer ansvaret
.
Bjørg Kjær mener, at det politiske system bærer en stor del af skylden for, at forskerne oplever, at de kommer under pres.
.
“De danske politikere virker ikke interesserede i at kvalificere deres beslutninger. De er sådan set ligeglade med, hvad fagkundskaben siger, og det handler mere om at finde en forsker, der er villig til at dokumentere, at det, de allerede har besluttet, er det rigtige. Det er en meget anderledes politisk kultur end i Sverige, hvor de stort set nedsætter en uvildig kommission, hver gang der skal gennemføres en lovændring”, siger hun.
.
Hun tilføjer, at konsekvenserne er alvorlige for samfundet, da det betyder, at der træffes “forkerte” politiske beslutninger, i den forstand at de ikke sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Bjørg Kjær påpeger, at hun har 40 procent af arbejdstiden afsat til sin egen frie forskning i sin ansættelse, men det er under pres, fordi politikerne eksempelvis skærer i basis- og uddannelsesbevillingerne (omprioriteringsbidraget).
.
“Problemet er, at nedskæringerne betyder, at universiteternes økonomi er så stram, at al vores tid går med undervisning, administration og at søge eksterne midler, såvel rekvireret forskning som fri forskning. Det betyder, at den frie forskning presses, samtidig med at vores normer for god forskning kommer i konflikt med rationalet i rekvireret forskning, som netop ofte har et meget specifikt sigte og ikke sjældent et ønske om bestemte svar”, siger hun og fortsætter:
.
“Politikerne må forstå, at hvis forskning skal være forskning, kan den ikke være målrettet en bestemt konklusion. Det skal i princippet være sådan, at du ikke ved, hvad du får, hvis du ringer og beder en forsker om at undersøge noget”.
.
.
www.magisterbladet.dk/aktuelt/2019/januar/au-forsker-om-eksternt-pres-er-du-kritisk-faar-du-ingen...
Sagen om den omstridte oksekødsrapport, som Aarhus Universitet har udfærdiget med finansiering fra landbruget, tager nu en ny og alvorlig drejning.
.
Centralt i sagen står en nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside. Her skriver universitetet, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.
.
Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den del af nyheden blev fremhævet og skærpet.
.
Ekspert i forskningsetik Claus Emmeche fra Københavns Universitet kritiserer det forhold, at Aarhus Universitet har udsendt en nyhed under eget navn, som universitetet reelt har ladet Landbrug & Fødevarer præge indholdet på en måde, som fremmer organisationens interesser over for offentligheden.
.
»Det styrker mistanken om, at den her sag passer ind i kategorien bestillingsforskning. Hvis forskningsformidlingen i nyheden har til formål at opfylde bevillingsgivernes ønsker, så er det jo helt forrykt,« siger Claus Emmeche, der er lektor i Naturfagenes Didaktik og medforfatter til bogen Hvad er forskning? om forskningsfrihed.
.
Samme sammenligning, som blev fremhævet i nyheden, indgik også i overskrifter i medier landet over, heriblandt DR og Sjællandske Medier, som skrev, at »vores hang til kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød.«
.
Og ifølge Claus Emmeche er problemet selve formidlingen af rapportens resultater.
.
»Det har været for nemt for aftageren at få det budskab frem, som de har været interesseret i. Man er nødt til at trække grænserne skarpere op, i forhold til hvad offentligheden får af budskaber,« siger Claus Emmeche.
.
Niels Halberg, der er centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, erkender, at interesseorganisationen har påvirket det endelige budskab i den nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside.
»Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,« siger Niels Halberg.
Han tilføjer, at universitetet fremover skal blive bedre til at »kvalitetssikre« formidling af forskning.
»Vi har haft fuld forskningsfrihed, og Landbrug & Fødevarer har ikke kunnet blande sig i metodevalg. Alt i alt er vi glade for resultatet, men der er nogle ting omkring formidling og formaliteter, hvor vi bliver nødt til at stramme op,« siger han.
Landbrug & Fødevarer understreger over for Information, at de på ingen måde kan bestemme indholdet af Aarhus Universitets pressemeddelelser, og at deres input blev vurderet af forskerne bag rapporten.
’En fejl’
I Information har Niels Halberg tidligere kaldt det »en fejl«, at universitetet valgte at fremhæve klimabelastningen fra en stor pulje nydelsesmidler over for ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød.
Det skyldes blandt andet, at den sammenligning slet ikke er at finde i den 120 sider lange rapport. Også forskerne bag rapporten mener, at det har været med til at påvirke mediedækningen. Det skriver de i et indlæg, som blev publiceret på universitetets hjemmeside tirsdag eftermiddag.
»Det gjorde, at fokus i omtalen af rapporten kom på sammenligning mellem en stor gruppe nydelsesmidler og oksekød. Det er en fejl, som gør, at vi fremadrettet vil være lige så omhyggelige med at kvalitetssikre vores formidling, som vi er med vores forskning,« skriver forfatterne.
I Information har flere eksperter på området kritiseret, at man sammenholder klimabelastningen fra en pulje nydelsesmidler med produktet oksekød.
»Det er lidt underligt at pulje så mange produkter og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere,« sagde Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet i den grønne tænketank Concito, i sidste uge til Information.
I den forbindelse sagde lektor og medforfatter Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet, at ét af rapportens budskaber var, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi »det ikke bidrager med næringsstoffer«.
»Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening,« medgav Lisbeth Mogensen over for Information.
Hun kritiserede samtidig medierne for måden at dække budskabet på. Men nu viser det sig altså, at forskerne efter opfordring fra Landbrug & Fødevarer har fremhævet denne pointe i nyheden.
»Der ligger jo en klar interesse fra Landbrug & Fødevarers side, som også virker til at være kommet til udtryk i deres input til nyhed. Megen formidling er tit noget, der er indblandet politiske eller kommercielle interesser i. Det skal man være meget opmærksom på som forsker,« siger Claus Emmeche.
Helt op til universitetet
Landbrug & Fødevarer selv mener ikke, at de har påvirket Aarhus Universitet til at inkludere budskaber i nyheden, som forskerne ikke kunne stå inde for.
»Vi har leveret input til AU, men det er helt op til dem, om de vil bruge dem eller ej. Nogle kom med. Andre gjorde ikke. Og klimaaftrykket fra nydelsesmidler fremgik allerede af det udkast, vi modtog fra universitet. Vi regner naturligvis med, at de laver en faglig og uvildig vurdering af vores forslag. Vi har ingen interesse i at miskreditere deres resultater. Og hvis vores rolle i processen har været medvirkende til det, så skal vi naturligvis i dialog med universitet om, hvordan vi gør det bedre og anderledes i fremtiden,« siger Anette Christiansen, som er miljøchef i Landbrug & Fødevarer og har været projektleder på rapporten.
På Aarhus Universitet oplyser den kommunikationsmedarbejder, der har formuleret selve teksten, at hun ikke har haft direkte kontakt med Landbrug & Fødevarer. Hun har udelukkende modtaget input fra de tre forskere Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle, der har skrevet rapporten.
Hun fortæller samtidig, at det er forskerne, som har stået for korrespondancen med landbrugets interesseorganisation. Det bekræfter Landbrug & Fødevarer over for Information.
.
.
www.information.dk/indland/2019/08/aarhus-universitet-lod-landbruget-faa-indflydelse-paa-nyhed-ok...
SELVFØLGELIG ER MIKRO PLAST FARLIGT I KROPPEN, selvom det ikke kan bevises endnu.
.
Mikroplast, de bittesmå plastpartikler, der kommer fra alverdens dagligdagsprodukter, er overalt - ikke mindst i drikkevand verden over.
.
Det gør det afgørende at vide, hvordan plastpartiklerne påvirker vores krop, men det ved vi problematisk lidt om på nuværende tidspunkt.
.
Sådan lyder konklusionerne fra en stor rapport, som FN-organet Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop har publiceret.
.
I WHO-rapporten har man gennemgået al forskning, der aktuelt findes om mikroplast i drikkevandet, men den giver altså intet klart billede af sundhedsrisikoen ved at indtage mikroplast.
.
Mens store dele af plastpartiklerne gelejdes ud af kroppen gennem vores afføring, så er det samtidig muligt, at noget mikroplast optages i vores organer, står der i rapporten.
.
Derudover advares der mod, at mikroplast både kan bære på sygdomsfremkaldende bakterier og hjælpe bakterier med at udvikle antibiotikaresistens.
.
I rapporten anbefales det, at man i højere grad arbejder på at holde de sygdomsfremkaldende bakterier og andre skadelige kemikalier ude af vandforsyningen, da det ofte også vil holde mikroplasten ude af drikkevandet.
.
I sidste ende anbefaler WHO dog, at vi generelt holder os fra at miljøforurene med plastik.
.
»Ud fra den begrænsede information, vi har, ser det ikke ud til, at de nuværende niveauer af mikroplast i drikkevandet udgør en sundhedsrisiko. Men vi bliver nødt til at vide mere. Og vi bliver nødt til at stoppe den stigende plastikforurening i verden,« opsummerer leder af WHO's afdeling for offentlig sundhed, Maria Neira, i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten.
.
.
videnskab.dk/krop-sundhed/stor-who-rapport-vi-drikker-alle-mikroplast-og-vi-aner-ikke-om-det-er-f...
