May Day - For Health And Freedom

2 days ago

JEG ER sygeplejerske og ansat på 33 timer. Jeg er gået ned i tid, for at kunne holde ud at fortsætte i faget, som jeg elsker at være i.
.
I denne uge har jeg haft 3 dagvagter dvs. en arbejdsuge på 24 timer. Jeg er gået hjem med følelsen af, at have været en god sygeplejerske. Det gør mig glad og samtidig stolt.
.
Grunden til, at jeg har følt sådan, er, at vi har været nok sygplejersker til den mængde opgaver, vi har haft, og derfor har jeg kunne leve op til min faglighed dvs. passet og plejet patienterne forsvarligt.
.
Desværre er det slet ikke altid sådan. Jeg går alt for tit hjem med følelsen af, at have været en dårlig sygeplejerske. Det er ikke nogen hemmelighed.
.
I weekenden har jeg fri, og det er tiltrængt, for jeg har brug for restitution. Trods jeg har fået sparring fra mine dygtige kollegaer og fået noget at spise i mine 3 dagvagter, så kan jeg i min krop og mit hoved mærke, at det er godt for mig med et par sammenhængende fridage fra uniformen.
.
Måske vil nogen tænke og mene, at jeg er svag og ikke kan holde til at være sygeplejerske? Andre vil mene, at jeg er en hysterisk sygeplejerske.
.
Men når jeg er på arbejde, står jeg, sammen med mine kollegaer, med livsvigtige opgaver, jeg er med til at redde menneskeliv, jeg bruger mig selv og giver en masse af mig.
.
Jeg kan ikke have en dårlig dag og køre på lav profil. Når jeg er på arbejde, er jeg på arbejde 100%. Dét sætter sig og kan stadig mærkes, når jeg tager uniformen af og cykler hjem.
.
SELVOM JEG ”kun” har haft 3 dagvagter i denne uge, så er jeg et menneske og ikke en robot, der kan trykke på slet, gem og videre. Jeg føler, ser og mærker alt det, der sker omkring mig, når jeg har uniformen på. Jeg er meget stærkere, end da jeg var helt nyuddannet, og jeg regner med at blive endnu stærkere, som årene går. Men jeg vil altid være et menneske, som føler og ser, og det er noget af dét, som er med til at gøre mig til en god og professionel sygeplejerske.
.
I weekenden skal jeg koble af og samle kræfter til næste uge, som står på 56 arbejdstimer, både dag – og nattevagter. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke vide, om næste uge indebærer overarbejde, da mit arbejde består i at have menneskeliv i mine hænder. Derfor kan der selvsagt ske uventede ting, som gør, at jeg kan være nødsaget til at blive længere end planlagt.
.
Og hvad er så min pointe med, at jeg skriver alt det her? Min pointe er, at jeg gerne vil have regeringen til at forstå, at det ikke bare kan lade sig gøre at få sygeplejersker til at gå op på fuldtid. Vi har skiftende arbejdstider, så selvom jeg er ansat på 33 timer, er det ikke sådan, at jeg arbejder fast 33 timer om ugen.
.
JEG ØNSKER at kunne blive ved med at være sygeplejerske, men at skulle gå op i tid, eller at nogle af mine kollegaer skal det, kan jeg slet ikke se, hvordan skulle hænge sammen. Jeg forstår ikke, at regeringen kan udtrykke at en løsning på, at der kommer flere ressourcer og derved større patientsikkerhed og et bedre arbejdsmiljø er, ved at flere sygeplejersker skal gå op i arbejdstid.
.
Det er selvvalgt, at jeg er gået ned i tid, for jeg er glad for at være sygeplejerske, og vil gerne fortsætte med at være det i det speciale, jeg er havnet i. Det lyder måske helt vildt hyggeligt, at jeg arbejder med nyfødte og deres forældre. Det er også et fantastisk arbejde. Men det er en intensiv afdeling, med meget for tidligt fødte syge små patienter. Det kræver 100% opmærksomhed, pleje og behandling og deres forældre er med på sidelinjen og oplever og ser alt – dem er jeg der også for.
.
Jeg tror ikke, at regeringen er klar over, hvilke opgaver det er, at vi i sundhedsvæsenet står med til hverdag. Der er en god grund til, at vi der selvvalgt går ned tid, gør det. Vi skal have fagligt forsvarlige normeringer, vi skal have flere ressourcer i sundhedsvæsnet. Planerne om strukturændringer skal droppes, det vil ingen gavn have for nogen. Regeringen skal i stedet gå i gang med at løse den ressourcemangel, der reelt er pga. alt for mange års nedskæringer i det sundhedsvæsen, som lider og styrtbløder lige nu. Det er nu, og ikke i morgen. Der er brug for en kæmpe indsprøjtning af ressourcer, og det kan ikke gå for stærkt!
.
.
www.avisen.dk/sygeplejerske-til-loekke-sundhedsvaesenet-lider-og-s_538491.aspx ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Vi frygter, at man fjerner de 2 mia. kr. fra sygehusenes budgetter allerede fra sundheds-reformens første dag.
.
Sådan er det tit med de såkaldte gevinstrealiseringer. Man indregner dem – og skærer – før gevinsten er hentet hjem.
.
Regeringens mål om de 500.000 færre ambulante patienter og de 40.000 færre indlæggelser er ikke en realitet fra starten.
.
.
Vi bygger flyet, mens vi er i luften. Mange har grint, når denne sætning med et glimt i øjet er blevet brugt om projekter fra ministerier og styrelser.
.
Når vi læser regeringens udspil om sundhedsreformen, får vi den samme tanke. At vi skal bygge flyet, mens vi er i luften.
.
Men når det drejer sig om at ændre på grundstrukturer i sundhedsvæsenet, er det ikke sjovt at bygge, mens man flyver.
..
Når det handler om syge borgere, skal et nyt system fungere fra dag ét. Alt andet kan vi ikke byde patienterne. Og det er her, vi bliver nervøse, når vi læser regeringens udspil til en sundhedsreform.
.
Sundhedsreformen skal ifølge regeringen aflaste sygehusene.
.
Det skal ske, ved at borgere får en kvalificeret behandling hos deres praktiserende læge eller i kommunale sundhedstilbud i stedet for at komme på hospitalet.
.
Og det giver god mening at kigge på, om alt, der foregår på hospitalerne i dag, også skal foregå der i fremtiden.
.
Regeringens mål er, at der i 2025 er 500.000 færre ambulante patienter på sygehusene og 40.000 færre indlæggelser.
.
Det skulle ifølge regeringen svare til behandlinger for 2 mia. kr., som skal bruges i det nære sundhedsvæsen.
.
Men hvordan denne omstilling skal ske, er én stor sort boks i regeringens udspil.
.
Vi frygter, at man fjerner de 2 mia. kr. fra sygehusenes budgetter allerede fra sundhedsreformens første dag. Sådan er det tit med de såkaldte gevinstrealiseringer.
.
Man indregner dem – og skærer – før gevinsten er hentet hjem. Regeringens mål om de 500.000 færre ambulante patienter og de 40.000 færre indlæggelser er ikke en realitet fra starten.
,
Dermed gør regeringen, som de plejer: sparer på budgetterne med henvisning til nogle tal og tendenser, man håber på vil ske i løbet af de næste 5-6 år.

Skal kommunerne løfte ekstra opgaver i det nære sundhedsvæsen, har de brug for ekstra ressourcer. Det siger sig selv.
.
Men at tage pengene fra sygehusene, før opgaverne er flyttet, og i en periode, hvor sygehusene får ekstra opgaver på grund af demografiske ændringer og nye behandlingsformer, er ikke holdbart.
.
Samtidig undrer vi os over, hvordan regeringen er nået frem til netop disse tal. Så vidt vi kan se, hviler de 500.000 færre ambulante besøg og de 40.000 færre indlæggelser på forudsætninger om, at det er forsvarligt at flytte nogle patienter fra hospitalerne til det nære sundhedsvæsen.
.
Hvis ellers kompetencerne og kapaciteten er til stede i det nære. Men det er ikke tilfældet i dag. Og det er urealistisk at forestille sig, at kompetencerne og kapaciteten vil være der, hvis regeringens sundhedsreform træder i kraft om to år.
.
Der er mangel på sundheds-professionelle inden for alle fag. Og skal der uddannes flere med specialiserede kompetencer, tager det længere tid.
.
Som repræsentanter for de ansatte på sygehusene må vi sige, at det ikke er forsvarligt at flytte sundhedsfaglige opgaver ud i det nære sundhedsvæsen, før det er gearet til det.
.
For kan patienterne alligevel ikke behandles i det nære sundhedsvæsen, vil de igen havne på sygehusene. Blot uden at pengene er der. Og så er det ikke en aflastning.
.
I 2025 har vi 30 procent flere over 80 år i Danmark. Det koster på sundhedsvæsenets budgetter, for det er denne aldersgruppe, der oftest bliver syge.
.
I flere år er der tilført 1 procent ekstra til sygehusene, mens behovet de kommende år vil ligge på mindst 2 procent.
.
Hvis ikke vi blot skal rykke rundt på opgaverne i sundhedsvæsenet, er en ordentlig saltvandsindsprøjtning nødvendig. Det gælder både den specialiserede indsats på sygehusene og den nære sundhed.
.
.
politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7040060/Hvor-er-sundhedsreformens-sorte-boks ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede.
.
Ellemann-Jensen må krybe til korset
.
Først en uge efter statsministerens forsikringer til de sønderjyske landmænd, lagde Jakob Ellemann-Jensen det sande billede frem.
.
Det skete, da han skulle besvare et spørgsmål fra MF Ida Auken (RV), der er sit partis miljø- og klimaordfører.
.
.
gylle.dk/landbruget-svigter-totalt-og-ellemann-jensen-fifler-med-tallene-for-kvaelstof ... See MoreSee Less

Photo