I et mindre studie fra 2017 (10 personer) påviser Gunnar og Sylvia Heusser fra Los Angeles, hvorledes hjerneaktiviteten er ændret hos personer, der angiver at lide af elektrohypersensitivitet. Man har fundet ændringer i den måde hjernen arbejder på hos alle de undersøgte. Ændringer, som kendes fra mennesker, der har været udsat for hovedtraume og mennesker, […]
Main Content
MayDay Facebook Feed
EFTERHÅNDEN GENNEMSYRET AF LOBBYISME !
.
18 procent af forskerne på fakultetet Arts på AU har oplevet at komme under pres for enten at ændre deres forskningsresultater, udskyde offentliggørelsen af dem eller helt lade være med at offentliggøre deres forskning, viser en undersøgelse, som universitetet har fået foretaget.
.
37 procent af forskerne svarer, at presset er kommet fra et ministerium eller fra en anden offentlig myndighed.
.
En af dem er DPU-lektor Bjørg Kjær, der blandt andet forsker i institutionskultur og professionel identitet, som fremmer eller hæmmer kvalitetsudvikling i dagtilbud. Det er et område med stor politisk bevågenhed, og forskere har i flere tilfælde oplevet at komme i problemer, når de har leveret forskning til offentlige myndigheder, hvor konklusionerne ikke lød, som de ønskede. Det skriver FORSKERforum.
.
.
Slut med opgaver efter kritik
.
Hun husker et tilfælde, hvor ministeriet ville gennemføre en række forandringer på det pædagogiske område og forestillede sig, at det kunne ske ved hjælp af facilitatorer, der skulle ændre personalets mindset. Der var ikke afsat midler til efteruddannelse af de ansatte eller til andre ressourcekrævende tiltag.
.
“Det var tydeligt, at de i ministeriet ønskede en løsning, som ikke kostede noget, og skulle bruge en ekspert, der kunne understøtte deres opfattelse, men resultaterne viste, at planen virkede urealistisk, hvis der ikke blev afsat flere ressourcer. Det er da påfaldende, at det derefter pludselig ikke var muligt at få finansiering inden for det område, hvor jeg har min ekspertise”, siger hun.
.
I et andet tilfælde ville en kommune have hende til at promovere det pædagogiske arbejde, som blev gjort i daginstitutionerne, men det viste sig hurtigt, at der også var nogle problemer med måden, de gjorde tingene på.
.
“De ville have mig til at tale deres kommunale tilbud op og konkludere, at det var rigtig godt. De bad mig lægge mere vægt på det ene og mindre på det andet, så det var en udfordring at bevare min integritet som forsker”, siger Bjørg Kjær.
.
Hun understreger, at det naturligvis er i orden at diskutere sine konklusioner med den eksterne samarbejdspartner, der har betalt for undersøgelsen, inden de bliver offentliggjort.
.
“Det er en glidende overgang, men på et tidspunkt kammer det over og bliver til uacceptabel indblanding i forskningen”, siger hun.
.
.
Ingen mundkurv, men indirekte kontrol
.
Bjørg Kjær tilføjer, at hun aldrig direkte har fået mundkurv på, som det skete for miljøforskerne på AU i forbindelse med landbrugspakken i 2015. Hun siger, at der er “blødere” og mere indirekte måder at kontrollere forskerne på.
.
“Det er tankevækkende, at du ikke får opgaver en anden gang, så det har omkostninger at holde fast i sin forskningsmæssige integritet. Det er sandt, at money talks”, siger hun. Hun oplever, at forskere som hende, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning på daginstitutions- og skoleområdet, har svært ved at få den type bevillinger, mens det er lettere at få penge, hvis man vil dokumentere effekten af politiske tiltag.
.
“Den politiske dagsorden er, at det handler om evidens og effektmåling, så hvis du eksempelvis vil dokumentere de øgede læsefærdigheder blandt eleverne i 3. klasse, kan du få en rekvireret forskningsopgave, mens det er sværere, hvis du vil gennemføre en kvalitativ undersøgelse af børnenes trivsel”, siger Bjørg Kjær og fortsætter:
.
“Jeg og mine kolleger, der arbejder med kritisk kvalitativ forskning, slås om nogle bittesmå håndører, men vi insisterer på, at det skal være forskningen, der bestemmer, hvad vi konkluderer, og ikke hvad der passer politisk. Det er netop det, der ligger i, at forskningen er kritisk, at vi er irriterende og spotter de negative utilsigtede konsekvenser af nye tiltag”.
.
.
Politikerne bærer ansvaret
.
Bjørg Kjær mener, at det politiske system bærer en stor del af skylden for, at forskerne oplever, at de kommer under pres.
.
“De danske politikere virker ikke interesserede i at kvalificere deres beslutninger. De er sådan set ligeglade med, hvad fagkundskaben siger, og det handler mere om at finde en forsker, der er villig til at dokumentere, at det, de allerede har besluttet, er det rigtige. Det er en meget anderledes politisk kultur end i Sverige, hvor de stort set nedsætter en uvildig kommission, hver gang der skal gennemføres en lovændring”, siger hun.
.
Hun tilføjer, at konsekvenserne er alvorlige for samfundet, da det betyder, at der træffes “forkerte” politiske beslutninger, i den forstand at de ikke sikrer, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Bjørg Kjær påpeger, at hun har 40 procent af arbejdstiden afsat til sin egen frie forskning i sin ansættelse, men det er under pres, fordi politikerne eksempelvis skærer i basis- og uddannelsesbevillingerne (omprioriteringsbidraget).
.
“Problemet er, at nedskæringerne betyder, at universiteternes økonomi er så stram, at al vores tid går med undervisning, administration og at søge eksterne midler, såvel rekvireret forskning som fri forskning. Det betyder, at den frie forskning presses, samtidig med at vores normer for god forskning kommer i konflikt med rationalet i rekvireret forskning, som netop ofte har et meget specifikt sigte og ikke sjældent et ønske om bestemte svar”, siger hun og fortsætter:
.
“Politikerne må forstå, at hvis forskning skal være forskning, kan den ikke være målrettet en bestemt konklusion. Det skal i princippet være sådan, at du ikke ved, hvad du får, hvis du ringer og beder en forsker om at undersøge noget”.
.
.
www.magisterbladet.dk/aktuelt/2019/januar/au-forsker-om-eksternt-pres-er-du-kritisk-faar-du-ingen...
Sagen om den omstridte oksekødsrapport, som Aarhus Universitet har udfærdiget med finansiering fra landbruget, tager nu en ny og alvorlig drejning.
.
Centralt i sagen står en nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside. Her skriver universitetet, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.
.
Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den del af nyheden blev fremhævet og skærpet.
.
Ekspert i forskningsetik Claus Emmeche fra Københavns Universitet kritiserer det forhold, at Aarhus Universitet har udsendt en nyhed under eget navn, som universitetet reelt har ladet Landbrug & Fødevarer præge indholdet på en måde, som fremmer organisationens interesser over for offentligheden.
.
»Det styrker mistanken om, at den her sag passer ind i kategorien bestillingsforskning. Hvis forskningsformidlingen i nyheden har til formål at opfylde bevillingsgivernes ønsker, så er det jo helt forrykt,« siger Claus Emmeche, der er lektor i Naturfagenes Didaktik og medforfatter til bogen Hvad er forskning? om forskningsfrihed.
.
Samme sammenligning, som blev fremhævet i nyheden, indgik også i overskrifter i medier landet over, heriblandt DR og Sjællandske Medier, som skrev, at »vores hang til kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød.«
.
Og ifølge Claus Emmeche er problemet selve formidlingen af rapportens resultater.
.
»Det har været for nemt for aftageren at få det budskab frem, som de har været interesseret i. Man er nødt til at trække grænserne skarpere op, i forhold til hvad offentligheden får af budskaber,« siger Claus Emmeche.
.
Niels Halberg, der er centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, erkender, at interesseorganisationen har påvirket det endelige budskab i den nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside.
»Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,« siger Niels Halberg.
Han tilføjer, at universitetet fremover skal blive bedre til at »kvalitetssikre« formidling af forskning.
»Vi har haft fuld forskningsfrihed, og Landbrug & Fødevarer har ikke kunnet blande sig i metodevalg. Alt i alt er vi glade for resultatet, men der er nogle ting omkring formidling og formaliteter, hvor vi bliver nødt til at stramme op,« siger han.
Landbrug & Fødevarer understreger over for Information, at de på ingen måde kan bestemme indholdet af Aarhus Universitets pressemeddelelser, og at deres input blev vurderet af forskerne bag rapporten.
’En fejl’
I Information har Niels Halberg tidligere kaldt det »en fejl«, at universitetet valgte at fremhæve klimabelastningen fra en stor pulje nydelsesmidler over for ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød.
Det skyldes blandt andet, at den sammenligning slet ikke er at finde i den 120 sider lange rapport. Også forskerne bag rapporten mener, at det har været med til at påvirke mediedækningen. Det skriver de i et indlæg, som blev publiceret på universitetets hjemmeside tirsdag eftermiddag.
»Det gjorde, at fokus i omtalen af rapporten kom på sammenligning mellem en stor gruppe nydelsesmidler og oksekød. Det er en fejl, som gør, at vi fremadrettet vil være lige så omhyggelige med at kvalitetssikre vores formidling, som vi er med vores forskning,« skriver forfatterne.
I Information har flere eksperter på området kritiseret, at man sammenholder klimabelastningen fra en pulje nydelsesmidler med produktet oksekød.
»Det er lidt underligt at pulje så mange produkter og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere,« sagde Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet i den grønne tænketank Concito, i sidste uge til Information.
I den forbindelse sagde lektor og medforfatter Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet, at ét af rapportens budskaber var, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi »det ikke bidrager med næringsstoffer«.
»Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening,« medgav Lisbeth Mogensen over for Information.
Hun kritiserede samtidig medierne for måden at dække budskabet på. Men nu viser det sig altså, at forskerne efter opfordring fra Landbrug & Fødevarer har fremhævet denne pointe i nyheden.
»Der ligger jo en klar interesse fra Landbrug & Fødevarers side, som også virker til at være kommet til udtryk i deres input til nyhed. Megen formidling er tit noget, der er indblandet politiske eller kommercielle interesser i. Det skal man være meget opmærksom på som forsker,« siger Claus Emmeche.
Helt op til universitetet
Landbrug & Fødevarer selv mener ikke, at de har påvirket Aarhus Universitet til at inkludere budskaber i nyheden, som forskerne ikke kunne stå inde for.
»Vi har leveret input til AU, men det er helt op til dem, om de vil bruge dem eller ej. Nogle kom med. Andre gjorde ikke. Og klimaaftrykket fra nydelsesmidler fremgik allerede af det udkast, vi modtog fra universitet. Vi regner naturligvis med, at de laver en faglig og uvildig vurdering af vores forslag. Vi har ingen interesse i at miskreditere deres resultater. Og hvis vores rolle i processen har været medvirkende til det, så skal vi naturligvis i dialog med universitet om, hvordan vi gør det bedre og anderledes i fremtiden,« siger Anette Christiansen, som er miljøchef i Landbrug & Fødevarer og har været projektleder på rapporten.
På Aarhus Universitet oplyser den kommunikationsmedarbejder, der har formuleret selve teksten, at hun ikke har haft direkte kontakt med Landbrug & Fødevarer. Hun har udelukkende modtaget input fra de tre forskere Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle, der har skrevet rapporten.
Hun fortæller samtidig, at det er forskerne, som har stået for korrespondancen med landbrugets interesseorganisation. Det bekræfter Landbrug & Fødevarer over for Information.
.
.
www.information.dk/indland/2019/08/aarhus-universitet-lod-landbruget-faa-indflydelse-paa-nyhed-ok...
SELVFØLGELIG ER MIKRO PLAST FARLIGT I KROPPEN, selvom det ikke kan bevises endnu.
.
Mikroplast, de bittesmå plastpartikler, der kommer fra alverdens dagligdagsprodukter, er overalt - ikke mindst i drikkevand verden over.
.
Det gør det afgørende at vide, hvordan plastpartiklerne påvirker vores krop, men det ved vi problematisk lidt om på nuværende tidspunkt.
.
Sådan lyder konklusionerne fra en stor rapport, som FN-organet Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop har publiceret.
.
I WHO-rapporten har man gennemgået al forskning, der aktuelt findes om mikroplast i drikkevandet, men den giver altså intet klart billede af sundhedsrisikoen ved at indtage mikroplast.
.
Mens store dele af plastpartiklerne gelejdes ud af kroppen gennem vores afføring, så er det samtidig muligt, at noget mikroplast optages i vores organer, står der i rapporten.
.
Derudover advares der mod, at mikroplast både kan bære på sygdomsfremkaldende bakterier og hjælpe bakterier med at udvikle antibiotikaresistens.
.
I rapporten anbefales det, at man i højere grad arbejder på at holde de sygdomsfremkaldende bakterier og andre skadelige kemikalier ude af vandforsyningen, da det ofte også vil holde mikroplasten ude af drikkevandet.
.
I sidste ende anbefaler WHO dog, at vi generelt holder os fra at miljøforurene med plastik.
.
»Ud fra den begrænsede information, vi har, ser det ikke ud til, at de nuværende niveauer af mikroplast i drikkevandet udgør en sundhedsrisiko. Men vi bliver nødt til at vide mere. Og vi bliver nødt til at stoppe den stigende plastikforurening i verden,« opsummerer leder af WHO's afdeling for offentlig sundhed, Maria Neira, i en pressemeddelelse i forbindelse med rapporten.
.
.
videnskab.dk/krop-sundhed/stor-who-rapport-vi-drikker-alle-mikroplast-og-vi-aner-ikke-om-det-er-f...
Har Vermund drukket af plante-værns-beholderen ?
.
Jeg har hørt meget sort snak fra blå blok de sidste fire år. Men Pernille Vermund fra Nye Borgerlige tager alligevel prisen.
.
.
Vermund mener i et interview i Altinget, at det er for galt, at man kalder de sprøjtegifte, som landbruget anvender, for pesticider.
.
Hun mener, at det kunne give det indtryk, at pesticider er giftige.
.
Hun kalder i stedet sprøjtegiftene for planteværn. Og så er der, må man forstå, ikke længere grund til bekymring.
.
.
Vermunds gakgak løser ikke udfordringer
.
Dansk landbrug er et af de mest effektive og klimabevidste i verden. Det kan vi være stolte af. Og det hænger selvfølgelig sammen med de krav, der politisk er blevet stillet. Kravene har skabt resultater, der nu er blevet en konkurrencefordel.
.
Danmark kan som et af de eneste lande i verden for eksempel eksportere svinekød til Kina, der med sine 1,3 milliarder indbyggere er verdens potentielt største marked. En direkte konsekvens af vores fødevaresikkerhed – altså vores love og regler på området.
.
Der er fortsat udfordringer i landbruget, ikke mindst på klimaområdet, som vi skal løse. Det vil sikkert give anledning til debat mellem Christiansborg og landbruget. Mellem rød og blå i folketinget.
.
Jeg er forhåbningsfuld i forhold til, at vi i samarbejde kan skabe resultater. Et er sikkert. Vermunds verdensfjerne laissez faire-liberalistiske gakgak løser hverken det ene eller andet.
.
Hverken hvad angår klima, miljø eller landbrug.
.
.
www.altinget.dk/miljoe/artikel/s-ordfoerer-har-vermund-drukket-af-plantevaernsbeholderen
Rimeligheden er helt forsvundet, mener Per Hansen, som er far til Karina Hansen fra Holstebro - patienten, der er i centrum for retssag mellem læge Stig Gerdes og Styrelsen For Patientsikkerhed.
.
Patientens tarv: - Stig reddede min datter. Og så tager de hans autorisation. Det er jo helt gak, siger Per Hansen.
.
Han har netop vidnet i retssagen mellem den tidligere og omstridte Fredericia-læge Stig Gerdes, som har lagt sag an mod Styrelsen for Patientsikkerhed.
.
For to et halvt år siden inddrog styrelsen Gerdes' tilladelse til at arbejde som læge. Styrelsen vurderede, at hans enegang i håndteringen af en patient fra Holstebro viste, at han var til fare for patient- sikkerheden.
.
Den patient var Per Hansens datter, Karina Hansen, som i dag er 30 år.
.
- Ingen andre læger turde hjælpe Karina. Men Stig turde - og han kunne hjælpe hende. Og så lægger de ham ned. Det er helt, helt forkert. Fuldstændig pløk, siger Per Hansen.
.
- Hvis nu styrelsen har ret i, at Stig Gerdes overtrådte reglerne - hvad ville så være en rimelig straf?
.
- Regler er regler, så hvis de er overtrådt, kan han få en påtale. Ikke mere. Han hjalp jo sin patient, så hun fik det bedre. Hun er en helt anden pige i dag.
.
.
Det går bedre
.
Karina Hansen bor hjemme hos sine forældre i Holstebro. Hun behandles nu af en psykiater i København. Han har fortsat den nedtrapning, som Stig Gerdes satte i gang, forklarer faren.
.
- Det går faktisk fornuftigt. I lørdags skulle Karinas store- søster giftes, og Karina var med til brylluppet, hvor hun smilede og fik et glas champagne, siger Per Hansen.
.
I tiden op til brylluppet havde hun spurgt sine forældre til råds om en god gave til brudeparret, og hun glædede sig over søsterens lykke.
.
Karina er i stand til at kommunikere på skrift, men har ikke genvundet evnen til at tale. Den forsvandt under en langvarig tvangsindlæggelse forud for Gerdes’ overtagelse af hende som patient.
.
Hun sidder fortsat i kørestol, og hver dag kører hendes far hende en tur i nabolaget, fortæller han.
.
.
www.fyens.dk/danmark/Paaroerende-raser-over-Styrelsen-for-Patientsikkerhed-Det-her-er-jo-helt-gak...
