May Day - For Health And Freedom

3 hours ago

3 råd til mindre stressede medarbejdere:
Planlæg mails og slut fem minutter før tid
.
Du kender sikkert en, der har været stresset. Og det er noget, du som leder kan få til at ændre sig ved at benytte mindfulness-ledelse. .

Det giver Rasmus Hougaard, ekspert i mindfulness, her 3 konkrete råd til, hvordan ledere/organisationer kan gøre. E-mails og pauser er afgørende faktorer.
.
.
1. Træning til sindet
.
Det er nødvendigt at tilbyde mindfulness-træning, der er virksomhedsorienteret.
.
- Det skal jeg selvfølgelig sige, men det er faktisk afgørende, viser forskning. Hvis du træner din hjerne i at fokusere på en ting, bliver den indstillet til ikke at blive distraheret. Omvendt hvis du ikke gør, er din hjerne indstillet til let at blive distraheret, siger Rasmus Hougaard.
.
Når han kommer rundt for at holde foredrag om mindfulness-ledelse, lærer han deltagerne, hvordan hjernen kan trænes med mindfulness.
.
- Luk øjnene. Træk vejret ind og ud. Og tæl inde i dig selv efter hver udånding. Sådan fortsætter du op til 10 og begynder forfra efter det tocifrede tal, siger han.
.
.
2. Diskuter jeres arbejdskultur
.
Det er ikke uden betydning, hvordan man håndterer mails og møder. Struktur og planlægning er vigtig.
.
- Det er afgørende, hvordan vi e-mailer sammen. Hvor mange vi sender, og hvornår vi sender dem. Vores forskning viser, at 40 procent af e-mails kan skæres fra uden betydning. For nogle er det to til tre timers arbejde om dagen, siger Rasmus Hougaard.
.
Det er også vigtigt at diskutere, hvordan møder finder sted. Man skal skabe en mødekultur, hvor telefoner ikke er med. Man skal mødes til tiden og have en klar agenda. Og så skal man smutte før tid. Minimum fem minutter før. Det er i hvert fald formlen ifølge Rasmus Hougaard.
.
- Så har folk mulighed for at komme ned igen inden næste møde. Da Carlsberg implementerede det, fandt de ud af, at de kunne skære 35 procent af den tid, folk brugte i møder. Simple ting sparer mange mandetimer, siger han.
.
.
3. Pauser - uden Facebook
.
Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste, men pauser er et vigtigt nøgleord i modarbejdelsen af stress. Det gælder ikke kun lange pauser. Ligesom det heller ikke gælder pauser, hvor tiden går med at tjekke op på ekskærestens nye flirt eller chefens mail med en ny opgave.
.
- Ansatte skal have mulighed for reelle pauser til hjernen. Tid, hvor de ikke er på Facebook eller engageret i samtaler. Det behøver ikke at være mere end et til fem minutter, men det skal være flere gange om dagen. Hjernen får virkelig et boost hver gang. Man får større glæde og overskud. Pauser er en dybt overset ting nu om dage, siger Rasmus Hougaard.
.
.
25 procent af tiden bor han i Nordsjælland. 25 procent af tiden i New York. Og den resterende tid er fordelt mellem Asien, Afrika og Europa.
.
Onsdag middag er han lige kommet fra Hongkong for at holde foredrag i Odense. Onsdag aften bliver Odense skiftet ud med Nordsjælland, og torsdag bliver Nordsjælland byttet ud med London.
.
Rasmus Hougaard lever et liv, der er fyldt fra morgen til aften. For nogle kan tanken om de mange lufthavne, han suser igennem flere gange på en uge, få kroppens stress-hormoner til at ramme det røde felt.
.
Men sådan er det ikke for manden, der selv befinder sig i det. Han lever efter nogle simple regler, der gør, at han ikke bliver presset af livets mange notifikationer og gøremål.
.
- Jeg tager den medicin, jeg selv snakker om. Jeg sidder altid et par minutter i en taxa, hvor jeg ikke ser på noget eller har en samtale. Jeg sidder bare.
.
Alle mine notifikationer er slukket. Jeg tjekker dem, når jeg har lyst. Mine møder er også altid blokket med fem minutter imellem, så jeg mentalt kan slippe det inden det næste, siger han.
.
Hans mobiltelefon er da heller ikke fremme på noget tidspunkt under interviewet, ligesom han ikke kigger på sit ur eller flytter fokus over på andre ting end samtalen.
.
Hans øjne kigger målrettet ind i mine, kun afbrudt af øjets behov for vand.
.
En fokusering, der er årsag til, at han - ifølge sig selv - ikke er en del af de 21 procent af danske mænd og 29 procent af danske kvinder, der har et højt stressniveau ifølge Sundhedsstyrelsens rapport "Den Nationale Sundhedsprofil 2017".
.
Forfatter, forsker og direktør
.
Levereglerne sikrer, at Rasmus Hougaard har et balanceret liv, men ikke kun det. Han lever af at lære nogle af Danmarks og verdens største virksomheder at efterleve reglerne, der går under det mere bløde og luftige udtryk "mindfulness-ledelse".
.
- Det er dybest set at være i stand til at styre vores sind. For det er fuldstændig ude af vores kontrol. Gennemsnitligt 47 procent af ansatte i en virksomhed er distraheret, har vores forskning vist. Vi lader os distrahere af alt, hvad der sker. Det at have evnen til at være fuldt fokuseret på en medarbejder, er blandt andet mindfulness-ledelse, siger han.
.
Han har siden 2008 beskæftiget sig med at lære andre ledere det gennem sin virksomhed Potential Project, der beskæftiger sig med at skræddersy mindfulness-programmer, der skal hjælpe til mindre stressede og mere effektive medarbejdere. Virksomheder som Carlsberg, Lego og Mærsk har benyttet sig af det.
.
Inden det har han forsket i feltet, og han skrevet to bøger om emnet. Den seneste, "The Mind of the Leader", er udgivet af Harvard Business Publishing og blev forudbestilt i 13.000 eksemplarer. Også Thinkers50Europe har fået øjnene op for ham, og det har ført til en nylig optagelse.
.
- Det har taget tid at finde frem til den her formel. Min første kunde gik helt galt. Jeg havde en hel dag med teamet. Men efter frokost, kom de ikke tilbage, siger Rasmus Hougaard, der har været i feltet i mere end 15 år.
.
.
POTENTIAL PROJECT
.
Resultaterne, som Potential Project har fundet frem til, og som Rasmus Hougaard fortæller om samt skriver om i sine bøger, står forskere fra USA og Asien, 35.000 ledere fra hele verden og nogle af verdens førende eksperter i mindfulness bag.
.
Potential Project har over 250 trænere ansat, har hjulpet flere end 500 virksomheder i 28 lande. Og forskere fra Cambridge og Rigshospitalet har bevist, at virksomhedens fremgang har positive effekter.
.
Idéen til at arbejde med mindfulness kom, da Rasmus Hougaard sad i en lederstilling i Sony Europe. Men passionen kom under en tur til Indien for at meditere som 18-årig.
.
Han tager også rundt i verden og holder foredrag for virksomheder om resultaterne.
.
Han har en kandidat i organisational behavior fra Roskilde Universitet.
.
.
www.fyens.dk/indland/Tre-raad-til-mindre-stressede-medarbejdere-Planlaeg-mails-og-slut-fem-minutt...
.
www.fyens.dk/Danmark/Vaer-til-stede-og-sluk-notifikationer-Rasmus-Hougaard-bekaemper-stress-med-m... ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

3 days ago

Det er noget svært at begribe, at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig; lægevidenskaben har gjort så store fremskridt,
.
at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden, skriver læge Bent Rubin.
.
En af mine danske venner er ved at blive dømt for eutanasi eller assisteret dødshjælp. Dette brev er min reaktion på en situation, som minder meget om middelalderens hykleriske meninger og beslutninger.
.
.
Det er ganske klart, at eutanasi er et meget følsomt emne, men her drejer det sig om den danske stats ældgamle regler og love i en situation,
.
som har udviklet sig utroligt meget i de sidste 70 år
med lægevidenskabens og biologiens mange fremskridt.
.
Som unge studerende lærte vi om, hvorledes det menneskelige æg med halv kromosommængde bliver komplementeret af spermatozoens anden kromosommasse.
.
Vi lærte, at én gang ægget var befrugtet,
var en ny organisme, et nyt liv, et nyt individ skabt.
.
Med andre ord:
.
Straks fra befrugtningen er det nye individ forudbestemt;
at foretage en abort er således at dræbe et nyt individ.
.
Siden midten af 1970'erne er det blevet en almen kendsgerning,
at det ikke gør noget, at man dræber et udviklende individ.
.
Hovedårsagen til denne utrolige menings-ændring var, at næsten alle mennesker mente, at en kvinde skulle have ret til at bestemme sin egen og sit fosters fremtid, dvs. om der var en fremtid for det nye individ eller ikke.
.
Således ændrer folks meninger sig med tiden,
og hvad der var forbudt før, er nu tilladt.
.
Derfor er det noget svært at begribe,
at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig;
.
lægevidenskaben har gjort så store fremskridt, at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden?
.
I Danmark er stat og religion helt adskilt, men i andre lande som Frankrig spiller religionen en meget stor rolle i debatten om assisteret dødshjælp: "Man har ikke ret til at ændre, hvad Gud har skabt"!
.
Men med assisteret dødshjælp ændrer man ikke ved Guds værk; man beslutter, at livet ikke er værd at leve mere. Et meget stort spørgsmål er, om et individ har ret til at bestemme, om man vil dø eller ikke.
.
Et individ kan have psykologiske problemer, medicinske problemer, uhelbredelige sygdomme og angstproblemer - og dermed være ude af stand til at se fremtiden i øjnene.
.
Hvis et individ ikke har ret til "at lade sig dø", hvem kan så bestemme, om dette individ opfylder en række kriterier, som kan tillade assisteret dødshjælp?
.
Ret naturligt vil det synes rimeligt, at mennesker med en meget stor viden om menneskers liv og livs-mekanismer burde tages med på råd.
.
Der er få mennesker, som har mere viden om menneskers liv end læger.
.
Det er derfor klart, at disse specialister bør have en afgørende mening i den vanskelige beslutning om at initiere assisteret dødshjælp.
.
Desværre er der en stor mængde mennesker, som er bange for at give læger en sådan magt over liv og død. Men det er ikke lægen som bestemmer om "hr. Poulsen" skal have assisteret dødshjælp;
.
det er "hr. Poulsen" selv, som anmoder om at dø på grund af smerter, på grund af manglende fremtidsperspektiver, på grund af vægten af at bære livets byrder.
.
Protester kan allerede høres vælte ind i enorme mængder: "Hvis man tillader eutanasi, så åbner man for muligheder for at kunne skaffe sig af med "besværlige" familiemedlemmer, man åbner muligheden for en tidligere arv eller simpelthen eliminere mennesker, som man ikke ved, hvad man skal gøre af".
.
Man siger ofte, at den, som lugter en prut først, er pruttens far - med andre ord mennesker, som bruger ovenstående argumenter, kunne måske selv tænke sig at bruge eutanasi i ikke-særlig-fine-situationer?
.
Men hvis man ønsker at tage disse argumenter alvorligt - og hvorfor ikke - så ville det være ganske let at omgå disse uønskede situationer:
.
1) Patienten, som ønsker assisteret dødshjælp, skal selvstændigt ansøge skriftligt om tilladelse;
.
2) Patienten bør undersøges af en eller flere læger for at sikre sig, at hans sygdom er uhelbredelig;
.
3) Måske bør man have underskriften fra en eller flere mennesker med en nær og klar tilknytning til patienten (børn, forældre, ægtefælde, nære venner osv.).
.
Grunden til, at jeg skriver "måske" i indledningen af punkt tre, er adskillige sager fra den franske lægeverden: I mange sager har vi set enorme kampe mellem f.eks. ægtefællen, som er for assisteret dødshjælp, og forældre, som er imod assisteret dødshjælp.
.
Den lægelige mening er klar for eutanasi, men det virkelige spørgsmål er, hvem der har mest at skulle sige om skæbnen af et individ: ægtefælle, forældre, børn, nære venner ...?
.
Efter min bedste mening, begrundet i min viden med mere end 55 år i lægeverdenen, burde man helt klart tillade eutanasi. Men det er lige så klart, at man må fastsætte en række regler, som kan afgøre de ovenfor stående konflikt-problematikker.
.
Hvis det var muligt, kunne man foreslå, at alle mennesker på et vist tidspunkt i deres liv (efter 30 år) underskriver et dokument, som klart formulerer, om det givne individ ønsker assisteret dødshjælp, hvis det er nødvendigt og anbefalet af en eller flere læger.
.
Forslaget er ikke så utopisk som det lyder: I Frankrig skal man underskrive et dokument, som klart bekræfter, at man ikke ønsker, at ens døde legeme bruges som organmagasin for transplantationer. Hvis man ikke har underskrevet det, så har lægeverden tilladelse at bruge værdifulde organer til at helbrede andre mennesker, ofte fra trafikofre.
.
I indledningen brugte jeg ordet "hykleri". Presset af den katolske kirkes magt i Frankrig har det hidtil været umuligt at lave en eutanasi-lov som f.eks. i Belgien eller Schweiz.
.
Da de franske læger hverken er klogere, smartere eller mere elegante end læger i andre lande, har de influeret de franske politikere til en lovgivning, som er en slags mellemordning: Eutanasi er strengt forbudt, som i Danmark; men i uhelbredelige situationer er det "muligt" at øge dosen af euthanasisk medicin, så patienten "sover stille ind"!
.
Længe leve hykleriet; man vil ikke tilstå, at man udfører eutanasi (man kunne risikere at få den katolske kirke på nakken), men man kan gøre det "stille og roligt"..
.
Efter min bedste mening er der absolut ingen grund til at dømme Frits Schjøtt for at have medvirket til assisteret dødshjælp. Et velafbalanceret menneske med mere end 80 år på bagen, afholdt af langt de fleste venner og kollegaer, har lyttet til sit hjerte og sin opfattelse af en læges pligter, mere end til sit lands lovgivning.
.
Et hovedargument imod eutanasi er et berigelses-motiv. Dr. Frits Schjøtt har på ingen måde beriget sig selv; han har beriget enden på livet hos patienter, som ikke kunne mere.
.
.
www.fyens.dk/debat/Laege-om-aktiv-doedshjaelp-Man-skal-kunne-bestemme-sin-egen-doed/artikel/3286707 ... See MoreSee Less

Photo

May Day - For Health And Freedom

4 days ago

Når der bliver fundet rester af sprøjtegift i drikkevandet, lyder forklaringen ofte, at det er ”fortidens synder” – altså sprøjtegifte, der ikke længere bliver brugt i Danmark.
.
Men en ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at også godkendte sprøjtegifte ender i vores drikkevand.
.
9 af de stoffer, der er fundet i drikkevandet de seneste 5 år, stammer fra sprøjtegifte, som bliver brugt den dag i dag.
.
Det viser en gennemgang af opgørelsen, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet.
.
- Al snak om fortidens synder er jo absurd, når man ser denne opgørelse. Regeringen bliver simpelthen nødt til at sætte ind nu, hvis vi skal sikre rent drikkevand, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding.
.
Godkendelsessystemet har fejlet
.
Grænseværdien for sprøjtegift i drikkevand er sat meget lavt, fordi holdningen i EU er klar: Vi vil ikke have nogen form for giftrester i drikkevandet.
.
Det er også udgangspunktet, når Miljøstyrelsen godkender sprøjtegifte. Hvis de kan ende i grundvandet i for høje koncentrationer, må de ikke bruges. Alligevel findes godkendte sprøjtegifte i drikkevandet.
.
- De mange og gentagne fund af godkendte sprøjtegifte i drikkevandet viser, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning ikke altid virker, siger Maria Reumert Gjerding.
.
Det skyldes blandt andet, at sprøjtegiftene ikke testes under danske forhold. Miljøstyrelsen godkender sprøjtegiftene blandt andet på baggrund af modelberegninger baseret på udenlandske jordtyper og klimaforhold.
.
Beskyt drikkevandet – forbyd sprøjtegift
.
De mange fund af sprøjtegifte bekymrer nogle af landets førende eksperter på området.

- Situationen er uheldig, fordi myndighederne har godkendt sprøjtemidler på forkert grundlag, og fordi vi gerne vil have rent grundvand – også af hensyn til menneskers helbred, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og forskningsleder ved Syddansk Universitet.
.
Danmarks Naturfredningsforening samler i øjeblikket underskrifter ind for at lægge pres på regeringen.
.
- Den eneste sikre måde at beskytte drikkevandet på er at forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og pumpes op. Men regeringen skal handle nu, så vi kan sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, siger Maria Reumert Gjerding.
.
.
www.dn.dk/nyheder/godkendte-sprojtegifte-fundet-i-drikkevandet/ ... See MoreSee Less

Photo