May Day - For Health And Freedom

2 weeks ago

May Day skrev om Ebola-epidemien i 2014.
Ser vi nogle takter i den nuværende situation, som minder om det vi oplevede dengang?
Burde vi lære af det vi var vidne til for 6 år siden?

www.mayday-info.dk/ebola-hype-2014/ ... See MoreSee Less

May Day - For Health And Freedom

1 month ago

VI ER HELT UDE PÅ ET SKRÅPLAN, SIGER ADVOKAT

May Day mener:"
"Hvad er der i vejen med vores politikere? Den ene gang efter den anden foreslår en politiker grænseoverskridende lovforslag, som indskrænker borgernes ret til frihed, til selvbestemmelse og til privatliv! Politikerne tiltager sig i disse år mere og mere magt på borgernes bekostning.

Tilsyneladende forstår mange politikere ikke, at grundpillerne i et demokrati hviler på magtens tredeling: En lovgivende, En udøvende og En dømmende magt. Denne opdeling af magten blev udviklet som "værn mod magthaveres misbrug af deres position."

Derfor siger advokaten: "Vi (Danmark) er ude på et skråplan"
__________________________________________

Folketinget skal i dag førstebehandle et forslag fra Dansk Folkeparti, der skal give butiksejere lov til at dele overvågningsbilleder af formodede butikstyve på nettet. Ifølge en kritisk advokat lægger det op til folkedomstol på nettet - og også hos Dansk Erhverv modsætter man sig forslaget.

Siden maj 2018 har det været lovligt for butiksejere at dele overvågningsbilleder med hinanden i et internt it-system, som i øjeblikket afventer godkendelse fra Datatilsynet.

Men hos Dansk Folkeparti vil man gå skridtet videre, og derfor 1. behandler Folketinget i dag et forslag om at gøre det lovligt for butiksejere at dele overvågningsbillederne på sociale medier. Og det får advokat Catrine Søndergaard Byrne til at råbe vagt i gevær.

»Vi er helt ude på et skråplan i min juridiske verden. Jeg kan slet ikke få det til at passe ind i vores retsstat og vores demokrati,« siger hun til Version2 og kalder forslaget »helt hen i vejret«.

Catrine Søndergaard Byrne, der også er medstifter af tænketanken Dataethics, sammenligner delingen af overvågningsvideoer med at dømme borgere uden for domstolene. Og hun advarer mod at gøre butiksejere til »udøvende og dømmende magt«.

»Retten til at offentliggøre billeder af mennesker i kontekst af, at de har begået noget kriminelt, er en voldsom magt at give borgeren og kan have en kæmpe skade på det menneske, der bliver hængt ud i en offentlig gabestok,« siger hun.

»Du kan ikke fjerne et billede, når det først er offentliggjort på eksempelvis de sociale medier. Er du anklaget forkert, vil den digitale markering altid være der. Hvis du dømmes for en forbrydelse, vil den digitale markering altid være der, selvom du har udstået din straf. Internettet glemmer aldrig.«

DF: Politiet er for sløve
Hos Dansk Folkeparti understreger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, at det kun skal være tilladt for butiksejere at dele billeder af formodede tyve, når der er tale om 'større beløb', uden at man dog har lagt sig fast på en grænse.

Han mener, at politiet i dag er for sløve til at komme ud af starthullerne i forbindelse med butikstyverier.

»I dag er det op til politiet at lægge billeder ud, men de er simpelthen ikke gode nok til at gøre det hurtigt og effektivt, og der kan desværre gå alt for lang tid. Derfor skal butiksejere kunne lægge billeder ud på sociale medier i de tilfælde, hvor der ikke er tvivl,« siger Hans Kristian Skibby (DF) til Version2.

Relateret jobannonce: Power Platform Developer
»Man kan diskutere retssikkerhed og balancegang, men som reglerne er nu, mener jeg, at butiksejerne ikke har ret mange rettigheder.«

I erhvervslivets lejr er der dog skepsis at spore i forhold til forslaget fra Dansk Folkeparti.

Henrik L. Sedenmark er chefkonsulent i Dansk Erhverv, og han mener ligesom Catrine Søndergaard Byrne, at DF-forslaget rammer ved siden af skiven.

»Jeg er meget forbeholden over for, at butiksejere kan lægge overvågningsbilleder ud på Facebook, for så giver man lov til en offentlig gabestok, der grænser til en form for selvtægt. Jeg synes ikke, at det er det rigtige at hænge folk ud på de sociale medier. Det er politiet, der skal opklare forbrydelser, som det er domstolene, der skal dømme.«

Seddel i Meny
I august skrev Version2 om Meny-købmanden Brian Rosenstands, der ved indgangen til sin butik i Valby havde hængt en seddel op, hvor der stod, at kunderne gav samtykke til, at videoer af dem kunne deles på Facebook, så snart de gik ind i butikken.

En advokat med speciale i persondataret og GDPR sagde dengang, at sedlen var i strid med persondataloven, hvilket købmanden var klar over, men udtalte til B.T. at han bevidst lagde billederne ud for »at provokere«.

Læs mere i artiklen:

www.version2.dk/artikel/df-vil-dele-billeder-butikstyve-paa-nettet-vi-helt-ude-paa-skraaplan-sige... ... See MoreSee Less

May Day - For Health And Freedom

1 month ago

Version 2

"LAD OS FØRST MINDE OM, AT DE DATA, SOM SAGEN OMHANDLER, ER INDSAMLET ULOVLIGT."

Det er umuligt at overdrive omfanget af den skandale om brugen af teledata, som i øjeblikket hærger de danske domstole, politiet og Justitsministeriet. Mistænkte forbrydere bliver løsladt, andre mistænkte må forblive varetægtsfængslet i månedsvis pga. udsatte retssager, mens mindst 10.000 og sandsynligvis langt flere sager, hvori der er fældet dom, skal gennemgås for at finde ud af, om der kan være tale om justitsmord.

I mands minde har vi – gudskelov – ikke haft sådanne tilstande i kernen af vores retssamfund. Det hele bygger på en komplet mangel på forståelse for, hvad indsamlede data kan bruges til, parret med en usædvanlig mangel på rettighed omhu.

Lad os først minde om, at de data, som sagen omhandler, er indsamlet ulovligt. Det strider mod EU-chartrets ret til privatliv at overvåge borgerne på det niveau, som teleselskaberne er forpligtet til, og som gør det muligt for politi og efterretningstjenester at få udleveret data om, hvor vi befinder os, og hvem vi kommunikerer med. Det har EU-Domstolen fastslået for snart tre år siden, men alligevel har skiftende danske justits­ministre opretholdt reglerne.

Det er en skandale i sig selv, ligesom det er stærkt kritisabelt, at der end ikke findes en statistik over, hvor ofte politiet stikker snablen i de enorme databaser. Vi ved kun, at selve politiet (og altså ikke efterretningstjenesten) fik dommerkendelser til at se, hvem godt 3.000 mistænkte kommunikerede med sidste år. Men i hvor mange sager der er udleveret positionsdata, aner ingen, for de data udleveres i enhver straffesag, helt ned til cykeltyverier, i det omfang, de bliver efterforsket.

Den nye teleskandale handler imidlertid ikke om indsamlingen af data, men om omfanget af, hvor meget politiet har klokket rundt i de selvsamme data. Den har været gal med den software, som politiet bruger for at skabe sig overblik over de lange regneark, som teleselskaberne udleverer. Softwaren har ganske enkelt smidt nogle data helt væk, så ikke alle opkald og sms’er er blevet præsenteret for forsvarere, dommere og politiets egne efterforskere. Desuden har softwaren placeret nogle af masterne forkert og dermed indført en fejl i, hvor de mistænkte har befundet sig.

I sig selv nærmest utilgiveligt dumt, men så kunne Rigspolitiet have erkendt fejlen på stedet, igangsat en undersøgelse og suspenderet brugen af den fejlbehæftede software. Sådan gik det langtfra. De første advarsler om fejl kom fra menige efterforskere allerede sidste år. I marts indså Rigspolitiet, at noget var galt, men vi skulle på den anden side af et folketingsvalg, inden ministeriet blev orienteret. Derefter nedsatte en forståeligt bestyrtet justitsminister en undersøgelseskommis­sion til at finde rundt i den retspolitiske del af skandalen. Imidlertid nåede politiet først frem til, at det nok er en god idé at analysere selve softwarefejlen, i sidste uge, altså næsten et halvt år efter, at fejlen blev kendt.

Som om den sendrægtighed ikke var tilstrækkeligt, har politiet i de seneste uger i stadigt stigende omfang forsøgt at henvise til, at der også er fejl i de data, som teleselskaberne leverer, vel at mærke før de bliver kørt igennem politiets egen, fejlramte software. Et par mindre eksempler med udenlandske telefoner har politiet fremhævet, men det forbliver et mysterium, hvorfor hverken selskaber eller politiet har opdaget, hvis der var tale om systematiske, og ikke enkelte eller menneskelige, fejl.

Mest af alt virker det derfor, som om politiet ganske usmageligt forsøger at tørre en del af en historisk møgsag af på dem, der nu er mulighed for. Næsten værre er, at det selv i de seneste orienteringer lader til, at politiet og Justitsministeriet mangler en helt grundlæggende forståelse af, hvad data er, og med hvilke forbehold de bør behandles. F.eks. giver de formuleringer, som politiet senest har udsendt, grund til at spørge, om ordensmagten er klar over, at man kan sende en sms fra en telefon, uden at man behøver at sidde med den i hånden.

Dommerne og forsvarerne har også forsøgt at fralægge sig ethvert ansvar. Repræsentanter for begge har f.eks. udtalt, at de aldrig var blevet informeret eller advaret om de usikkerheder, der er, når teledata bliver brugt som bevismateriale. Det vidner om et behov for, at også de forholder sig langt mere skeptisk til databeviser og f.eks. spørger, hvor repræsentative, pålidelige og sikre data er. Ellers har politiet for let spil, og teleskandalen viser, at det ikke er en retsstat værdigt.

/mbr

www.version2.dk/artikel/leder-ufattelig-naiv-tilgang-data-hos-baade-politi-retsvaesen-1088876 ... See MoreSee Less

May Day - For Health And Freedom

2 months ago

ALLIGEVEL ER DET OFTE BORGERNE SELV DER BLIVER NØDT TIL AT OPDAGE UBERETTIGEDE ABONNEMENTER PÅ DERES PERSON OPLYSNINGER.

Det er virksomheder og myndigheders ansvar at sørge for, at de ikke overtræder loven, når de abonnerer på danske borgeres personoplysninger.

Og der er muligvis tale om en lovovertrædelse, hvis eksempelvis en kommune, en bank eller et marketingfirma vælger at abonnere på en borgers CPR-oplysninger, uden at de har en god og saglig grund til dette. Det fortæller fuldmægtig hos Datatilsynet Viktor Herskind.

»Formålet med Databeskyttelsesreglerne er i høj grad at beskrive den dataansvarliges forpligtelser, i dette tilfælde typisk abonnenten. Den dataansvarlige er for eksempel forpligtet til ikke at indsamle oplysninger uden sagligt formål og ikke at indsamle flere oplysninger end nødvendigt,« siger Viktor Herskind.

Og abonnerer de dataansvarlige myndigheder og virksomheder uden det nødvendige saglige formål, kan der altså være tale om lovbrud, har advokat Catrine Søndergaard Byrne tidligere udtalt til Version2.

Samme konklusion faldt også, da Datatilsynet sidste år udtalte kritik af Københavns Kommune for at abonnere på en fraflyttet borgers oplysninger.

Det er efter Version2's kendskab den eneste sag, hvor der har været en konsekvens af misbrug af et CPR-abonnement.

Borgerne må selv udføre arbejdet
Men selvom det er bankens, kommunens, forsikringens og analysefirmaets ansvar at overholde loven, er det ofte borgeren selv, der må træde i karakter, hvis fejl og lovovertrædelser skal opdages.

»Datatilsynets erfaring viser, at der kommer til at ske fejl, og at de fejl ofte bliver opdaget af nogen uden for den dataansvarlige, herunder den registrerede selv,« siger Viktor Herskind fra Datatilsynet.

Også hos CPR-kontoret under Social- og Indenrigsministeriet, der står for at godkende virksomheders og myndigheders abonnementer på CPR-oplysninger, gennemsyner man ikke samtlige godkendte abonnementer, og man holder sig ikke løbende opdateret med, om det saglige formål er til stede eller ej.

I stedet er man afhængig af, at borgerne selv opdager, hvis nogen abonnerer på vedkommendes personoplysninger uden det nødvendige saglige formål eller samtykke.

Læs mere på linket:
www.version2.dk/artikel/datatilsynet-ikke-borgerens-ansvar-at-kontrollere-cpr-abonnementer-lovlig... ... See MoreSee Less