Solstrålehistorier – alternative erfaringer

May Day har her skabt et forum for solstrålehistorier, da mange mennesker er blevet hjulpet af såkaldt ukonventionelle metoder til lindring, forebyggelse eller behandling med forskellige remedier eller såkaldt alternative terapier.

Hvis du har personlige erfaringer med lidelser og sygdomme, som du har kunnet afhjælpe ved hjælp af alternative metoder, inviterer vi dig hermed til at fortælle om dine personlige erfaringer.

Det kan være gode erfaringer med fx afslapning, kost, kosttilskud, urter, naturmedicin, akupunktur, biopati, drømme- og/eller ernæringsterapi, healing, heilpraktik, homøopati, massage, meditation, psyko- og/eller tankefelt- og zoneterapi – blot for at nævne nogle af de mange muligheder, som findes.

Send din positive historie til os.

OBS Vi bringer kun historier med navns nævnelse, så kortfattet som mulig med navn, adresse og dato, til redaktionen på news(at)mayday-info.dk. Lad andre høre, hvilke tiltag der har hjulpet dig.

Solstrålehistorier om alternativ behandling

Sofies nye verden

Af Larz Thielemann – far til Sofie, sommer 2007.

Et intensivt behandlingsprogram bestående af kostomlægning, fysisk træning og intellektuel stimulation har forvandlet Sofie fra hjælpeløs ”grøntsag” til et barn med fremtid. Forleden gik hun rundt om Søerne i København – en tur på 7 km.

Sofie blev født hjerneskadet i september 1995, og kunne i de første år af sit liv ikke sidde, krybe, kravle, gå eller tale. I stedet havde hun voldsomme krampeanfald og blev pumpet med nerve- og epilepsimedicin.

Det var som om alle resignerede. Hele det ellers så hæderskronede danske behandlingssystem havde fået kollektiv kollaps – fra terapeuter over pædagogerne til børnelægen.

Tilbuddet til Sofie var en specialinstitution. Dette besynderlige sted, med så megen enfoldig godhed, hvor man opsamler retarderede og ofte dybt hjerneskadede børn med den beskedne ambition at skabe en lykkelig krøbling.

Sofie var dømt til et liv i kørestol, alene de mange anfald og den voldsomme medicin ville ikke have givet hendes hjerne tid og mulighed for udvikling.

Da hun var tre, begyndte vi at lede efter alternative behandlingsformer og havnede hos den senere så omdiskuterede Doman-metode.

I april 1999 tog vi på et kursus i Philadelphia i USA og fik udarbejdet et program for Sofie. Et program, der omlagde ikke bare Sofies liv, men også vores. Først skulle vi omlægge Sofies (og dermed også vores) kost, så vi så vidt muligt kun spiste uforarbejdet økologisk mad. Ud røg pasta, ris, kartofler, brød, mælk og sukker. Dermed også de populære (og frygteligt usunde) morgenmadsprodukter.

Ikke fra den ene dag til den anden, men gradvist. Vi begyndte også at spise olier med højt indhold af omega-fedtsyrer og GLA, EPA og DHA. Samtidig begyndte vi en langsom udtrapning af medicin.

Et hårdt men meningsfyldt program
Fysisk lærte vi Sofie af krybe og snart kunne hun kravle. Vi lavede andre krydsøvelser og stimulerende hendes sanser alt hvad vi kunne. Sofies udvikling eksploderede i denne første tid. Vi lærte også vor 3-årige pige noget så udansk som at læse. Med store tydelige ordkort kunne hun efter få måneder efter læse en masse ord og små sætninger. Vi stimulerende hende også med billeder og klassisk musik. Det var en sjov og meget grænseoverskridende tid.

Efter et halvt år vi i fuld sving 7-8 timer hver dag assisteret af et familien og et netværk af hjælpere.

For en mand, der var på sit karrieremæssige højdepunkt, var dette en voldsom omvæltning, men Sofies mor og jeg havde besluttet at dele vort nye projekt imellem os. Vi var gået på deltid.

Et meget umoderne fænomen i en meget moderne verden, hvor børnepasning er noget man har folk til.

Selvom programmet ved tiltænkt Sofie, så kastede det generøst om sig med positive påvirkninger til os to gamle. Jeg tabte 15 kg, min rygskade var forsvundet (kravlingen), en betændelsesagtig hudsygdom i ansigtet (rosacea), som jeg havde haft siden teenager årene var også forsvundet, men også andre livsstilssygdomme, som hovedpine, halsbrand, dårlig mave med mere havde fortaget sig. Sofies mor var holdt op med at ryge og hun kunne også mærke store forbedringer og øget livskvalitet.

Sofie var som os heller aldrig syg, hun havde en periode på 18 måneder uden én eneste sygedag. Det er helt uhørt for et handicappet og hjerneskadet barn med nedsat respiration og lungefunktion. Snart kunne hun kravle og et år efter start, tog Sofie sin sidste epilepsi medicin. Og aldrig havde hun haft så få kramper.

Et nyt liv i vertikal position
Søndag den 10. februar 2002, skete der noget vildt. Sofie trænede i sin horisontale gå-stige, den skulle lære hende at gå og give balance. Hun havde i over et år, hver dag gået et par timer i den og vi var tæt på at give op og bare acceptere, at Sofie ikke kom til at gå.

Men pludselig den dag slap hun stigen i et splitsekund og forskrækket over sit eget initiativ, tog hurtigt fat igen. Dette var aldrig sket før og det skete nogle gange igen.

Så tog jeg chancen og stillede hende 2 meter foran det elskede musikanlæg og sagde: »Sofie, gå hen til anlægget og spil noget musik«.

Sofie stod nu lamslået midt ude på gulvet. Helt alene og overladt til sig selv. Hun tog dernæst et, to, tre, fire og fem skridt. I løbet af 20 sekunder havde hun tilbagelagt distancen af mange års drømme og hårdt arbejde.

Jeg prøvede igen at stille hende foran det gyldne mål, frit ude i det indre rum. Hun gentog succesen. Ikke nemt, men med fuld koncentration stavrede hun af sted.

Sofie kunne gå. Hun var blevet fodgænger! Det var et fantastisk øjeblik.

Fremtiden
Jeg blev endnu engang bekræftet i det, som Glenn Doman (manden bag metoden), sagde den første gang vi var på kursus:

– Den menneskelige hjerne har et kæmpe potentiale, også selv om den er skadet. Hjernen vokser ganske enkelt ved brug.

Siden har Sofie lært endnu mere, er begyndt at løbe og tale, vi underviser hende stadig hjemme og hun kan læse på dansk, engelsk, fransk og er velbevandret i biologi, geografi og historie. Det store hit er at skrive på computer og hverdag sender hun mails til familie og venner.

Sofie er i dag 11 år og næste store projekt er, at hun gradvist skal løsrive sig fra os forældre og få rigtige venner på hendes egen alder. Derfor skal hun starte med at gå til spejder og dans. Det blive en stor udfordring, for når man ikke er helt normal, ikke taler helt så godt og ikke er lige så fiks på fingrene som andre børn, kan det godt blive svært, men vi prøver med en langsom indkøring og som en af mine venner sagde:

– Larz, det Sofie har opnået, er da langt svære end at få nogle venner, som hun sandsynligvis alligevel bliver uvenner med.

Og selvfølgelig har han ret. Det er bare altid svært, når man står ved fodenden af det store bjerg, som man så inderligt gerne vil bestige. Noget som vi alle har prøvet. Nogen har prøvet og gået hele vejen, nogle har prøvet, men givet op og nogle har aldrig prøvet, selvom de måske gerne vil.

Lad mig derfor slutte af med at citere vor store danske komponist Carl Nielsen:

– Man kan vente på den rette situation, fornemmelse eller det rette tidspunkt, men man kan også bare gå i gang.

Vitaminmangel afdækket

Af Birthe Petersen, 52 år, januar 2007

Jeg syntes også, at jeg vil give mit besyv med med min solstrålehistorie.

Jeg startede mit liv i 1954 – og et nyt og bedre liv i 2006. Hele mit liv har jeg været træt og uoplagt, og indtil jeg fyldte 14 har jeg været undervægtig.

Fra da jeg selv begyndte at kunne bestemme hvad jeg puttede i munden blev det til slik og søde sager. Så kom overvægten, som endte med en vægt på 115 kg.

Jeg har altid haft ondt i kroppen og bare det at få et knus kunne gøre ondt. Jeg begyndte også at få det dårligt både psykisk og fysisk. Da jeg var 20 fik jeg kronisk diarre. Min læge sagde, at det var irritabel tyktarm og at det måtte jeg lære at leve med.

Jeg syntes, at når jeg spiste kodimagnyl fik jeg ro i maven og havde så heller ikke så ondt i kroppen. Så det gjorde jeg i 30 år; 4 til 6 stk om dagen.

På grund af en lukket æggeleder kunne jeg ikke få børn, og jeg fik derfor 6 kæmpe hormonbehandlinger på Rigshospitalet via reagensglasmetoden, som dog ikke førte til nogen ønsket graviditet.

Efter disse behandlinger tog jeg ekstra på. Jeg fik derfor – det nu forbudte slankelægemiddel – Letigen af min læge, og jeg tabte mig da også 30 kg. Men hvis jeg stoppede med pillerne, tog jeg de 35 kg på igen. Jeg fik derfor pillerne igen, tabte mig og tog så på igen. På intet tidspunkt spurgte lægen mig om, hvad min kost bestod af.

Mit ellers så gode humør forsvandt. Jeg var træt og begyndte at isolere mig; passede bare mit arbejde og mit hjem og foretog mig ellers intet. Før havde jeg dyrket sport og været meget aktiv i hjemmeværnet.

I 1993 døde min mand. Jeg kæmpede videre med mit liv, men i 1994 måtte jeg erklære at jeg havde brug for hjælp. Jeg havde siden min mands død faktisk levet af popcorn og Cola.

Jeg tabte 30 kg på det år – men det syntes min læge bare var godt “for nu var jeg jo blevet flot”. Jeg bad lægen om at tage nogle blodprøver, da jeg mente, at der var noget galt – ud over min psyke.

Det viste sig da også, at mit stofskifte var for lavt og det begyndte jeg så også at få medicin for. Jeg blev sendt til en psykiater, som gav mig Fontex. Jeg sov ikke om natten – hjernen kørte bare rundt – det fik jeg så også piller for.

Jeg begyndte nu at få synkebesvær, og det viste sig at mit spiserør var så indsnævret at jeg fik 2 balonudvidelser af mit spiserør. Samtidligt fik jeg tilmed piller mod for meget mavesyre. Jeg havde det stadig ikke godt, men jeg var jo også “psykisk syg”.

Vennerne faldt fra, fordi jeg var jo blevet “mærkelig”; jeg var konstant træt, havde konstant ondt i hele kroppen og spiste stadig 4-6 kodimagnyl om dagen. Maven blev helt tosset og jeg fik betændelse i tyktarmen og kom på 2 slags penicillin, mens jeg samtidig forsøgte at passe mit arbejde. Jeg kom dog på en “§28” for at beholde arbejdet.

Efter et år, hvor jeg faktisk fik penicillin hele tiden, sagde min læge så stop. Han kunne ikke forsvare at blive ved med at give mig penicillin i sådanne doser. Jeg blev sygemeldt på ubestemt tid, fordi lægen mente, at mine problemer også kunne skyldes stress.

Jeg havde nu atter taget 45 kg på også grundet antidepressiv medicin. Jeg røg helt ned. Orkede dårligt at gå i bad og passe mit hjem. Lægen ville have mig indlagt, med det nægtede jeg. Jeg fik pension – og fik derved også ro til at tage mig af mig selv.

Min mor havde i flere år fået B-12-vitamin og fået det bedre skønt hun også var på antidrepesiv medicin. Jeg havde jo for flere år siden fået taget blodprøver også for dette. Det ligger indenfor grænsen sagde min læge.

Jeg begyndte så at få brændende hænder og fødder, så jeg tit måtte sætte dem i koldt vand. Jeg snakkede med en bekendt som selv tog B-12-vitamin. Han syntes også det lød som om at jeg manglede B-12-vitamin på trods af hvad lægen sagde.

Jeg søgte på nettet og blev chokeret da jeg jo kunne finde mange af mine symptomer som rent og skær vitaminmangel! Jeg gik så til min læge og fik taget B-12 blodprøve, men tallende lå stadig inden for grænseværdierne svarede han. Så der var intet at gøre den vej.

Jeg fandt så selv ud af at man på nettet kunne købe B-12-vitamin uden recept. Jeg fik det hjem og tog selv en sprøjte. Hold da op!!! Sikker en forskel dette gjorde.

Jeg troede ikke helt på at det kunne være rigtigt. Smerterne i mine muskler forsvandt, hævelsen i mine ben forsvandt, jeg begyndte at kunne sove igen om natten og jeg kunne holde på mit vand igen. Jeg tager stadig vitamintilskud og har fået et helt nyt liv.

Jeg fortalte min læge om det. Han svarede: “Jeg ved det godt!!! Der er mange der har fået det bedre af vitamintilskud, men de kapper halsen på mig, hvis jeg siger noget. Godt at du selv har fundet ud af det”!

Der er nu gået et halvt år og jeg har ikke spist en eneste kodimagnyl siden den første B-12 sprøjte.

Jeg har dog stadig svært ved at forstå, at jeg hele mit liv har haft vitaminmangel, for hvorfor har ingen fundet ud af det? Det har jo betydet 50 år med smerter.

Tre solstrålehistorier: Arm, nikkelallergi og lille søn

Af Henriette Renneberg, december 2006, Første solstrålehistorie: Højre arm

For cirka 7 år siden overbelastede jeg min højre arm voldsomt. Det gav smerter, som siden blev til hævelse, stivhed og i sidste ende nedsat førlighed i armen.

Efter 2 år var det så slemt, at jeg gik til min egen læge. Han sendte mig til undersøgelse på hospitalet. Der tilbød de mig gigtpiller. Det nægtede jeg, da det ikke ville fjerne årsagen, men blot ville lindre generne. Senere tilbød lægerne mig en operation, fordi jeg stille og roligt havde mistet evnen til at strække og bøje min arm fuldstændigt. De sagde til mig, at uden operation, var der ingen chance for, at jeg ville få fuld førlighed igen.

Jeg var ikke meget for at blive opereret. Det indebar en vis risiko, og der var ingen garanti for behandlingssucces. Jeg prøvede derfor som sidste udvej, at spise stærke ingefærpiller samt spise syltet ingefær.

Utroligt, men efter 14 dage med stærke ingefærspiller forsvandt smerterne, hævelsen, og jeg kunne igen strække og bøje min arm.

Lægerne gloede bare vantro på mig, da jeg fortalte at det var pga. ingefæren. Men operation mente de ikke længere, at jeg havde

behov for.

Den dag i dag kan jeg stadig ikke tåle at overbelaste min arm alt for meget. Kommer jeg alligevel til det, så behøver jeg blot, at tage de selv samme ingefærspiller igen i et par dage, og vupti, min arm har det godt igen.

Anden solstrålehistorie: Nikkelallergi

Jeg har siden jeg var barn lidt af nikkelallergi. Med tiden blev min nikkelallergi værre. Til sidst kunne jeg ikke længere tåle, at spise fødevarer med et højt indhold af nikkel. Dvs. tomater, spegepølse, mandler, nødder, brocoli, lakrids, hvidløg, rødvin og meget andet.

Faktisk var det så slemt, at jeg i en lang periode var nødt til at sætte mig ud på toilettet hver dag, når jeg var på arbejde, og lige lukke øjene i 5-10 minutter, fordi jeg var så træt, så træt. Uanset hvor meget jeg havde sovet, så kunne jeg dårligt holde øjene åbne. Derudover fik jeg også ondt i halsen.

En dag læste jeg om en alternativ behandler i avisen. En som efter sigende arbejdede med en blanding af homøopati og urter. Han sendte mig et hvidt pulver, som jeg skulle opløse i vand, og gurgle munden i hver dag.

Efter jeg havde gjort det hver dag 3 x dagligt i en måned, begyndte mine symptomer langsomt at blive bedre. Efter ca. 4 mdr. var mine symptomer helt væk. Den dag i dag, nu 12-13 år senere, har jeg stadig ingen problemer med at spise fødevarer med højt nikkelindhold. Faktisk spiser jeg mandler i lange baner. Men nikkelholdige smykker holder jeg mig stadig fra. Bare for en sikkerheds skyld.

Tredje solstrålehistorie: Min søn

Han blev født 10 uger for tidligt, og pga. denne hårde medfart, havde han en masse bøvl med mave/tarmsystemet lige efter han blev udskrevet fra neonatalafdeling. I særdeleshed kunne han ikke bøvse. Det lyder banalt, men for et spædbarn er det essentielt at kunne bøvse. Pga den megen luft i maven fik han ondt i maven, havde svært ved at spise, han var timevis om et måltid, og blev derfor aldrig mæt.

Når han sov lå han og vred sig af smerter, og når han var vågen. græd han meget. Vi anede ikke vores levende råd, og lægerne på hospitalet sagde, at der ikke var nogen kur. De kunne intet gøre. Vi kunne kun vente på, at det ville gå over af sig selv, når han blev større, og når han blev stor nok til at spise fast føde.

Vi prøvede først med en kiropraktor. Men efter hun havde rettet hans lille krop fra top til tå, hjalp det stadig lige lidt. Vi prøvede en zoneterapeut og en biopat. Ingen hjælp.

Men så anbefalede vores kiropraktor, at vi prøvede en zoneterapeut, som hun vidste var særlig god. Og det hjalp. Allerede første gang, hun havde vores søn i behandling, var der stor effekt. Efter tre behandlinger på 14 dage var hans problem væk. Ved tredje behandling viste zoneterapeuten mig, hvordan jeg selv skulle lave en vedligeholdelsesbehandling på min søn.

Jeg skulle blot trykke ham – et bestemt sted under foden – hver dag. Og det virkede. Når jeg stoppede min behandling, kom hans problem igen, når jeg behandlede ham, var der ingen problemer. Efter et par måneder, trappede jeg ham med held ud af zoneterapien. I dag, 2½ år senere, har han slet ingen problemer i den retning.

Blomsterremedie og kosttilskud hjalp

Ingrid Malmstrøm, Helsingør, december 2006

Jeg fik Bachs blomsterremedier for første gang i 1982 og holdt så en lang pause med dem, tog kun nu og da nødhjælpsremediet.

Efter at have været på et kursus hos centerleder Susanne Løfgren i Center for Alternative Sundhedsuddannelser i Kirke Hyllinge, hvor jeg, som det velartikulerede og snakkesalige menneske, jeg er, fik ordineret blomsterremediet Lyng, skete der på længere sigt et gennembrud!

Først nægtede jeg fornærmet og såret at tage dette remedie, som Dr. Bach havde beskrevet så negativt, men jeg tog det alligevel og har nu været glad og positiv i de fleste af døgnets timer i ca. 3 mdr. – Jo, hudløs ærlighed er et gode!

Jeg sover meget mindre end før, nemlig ca. 4½ – 8 timer mod de ca. 10 – 12 timer før i tiden, og mine periodiske depressioner er nu væk (før var søvn en hobby for mig, og jeg har flere gange sovet over 30 timer af lutter håbløshed!).

Jeg er fuldt ud dækket mht. vitaminer og mineraler, og jeg tager et kosttilskud med soja og phytoøstrogen, som jeg kan købe i min lokale helsekost, for at afhjælpe mine “undergangsaldergener”.

Sang og musik har transcenderet en uudholdelig smerte til liv, lyst og energi og til et godt og værdigt liv, hvor det nu bare er et spørgsmål om tid, før jeg igen kan forsørge mig selv og dermed droppe min førtidspension.

Tag ansvar og bliv rask – En kort historie om dårlig kost, dysbiose og utæt tarm

Af Søren Wolff, 24 år, Body-sds stud., Lyngby, opdateret december 2006

I en alder af 11 uger blev jeg, sultedøden nær, adopteret af en dansk familie fra Sydkorea. Dansk kost blev altså min redning – hvilket paradoks! – men det er vist også den eneste gang, at dansk kost skulle vise sig at være mig synderlig nyttig.

Min familie har aldrig været oplyst omkring helse og ernæring. Tværtimod. Vi har vel altid levet normalt, hvad end det så er, men specielt sundt er det i hvert fald ikke.

Dengang følte jeg mig ikke usund, og helbred og kost var ikke noget, jeg lagde nogen speciel vægt på ligesom resten af familien. Man spiste ligesom bare – mad var mad – og længere var den ikke.

Der er vel også en vis absurdhed i at skrive, at mit helbred blev dårligt i en alder af 16-17 år, for på daværende tidspunkt havde det aldrig nogensinde været godt. Om ikke andet kan man konstatere, at mit helbred i hvert fald ikke blev bedre, tværtimod, det nærmest dalene eksponentielt.

Jeg opsøgte lægen. Her fandt jeg ud af, at jeg var ”fuldstændig rask” – det påstod han i hvert fald.

Jeg spiste jo i øvrigt en ”varieret kost”, som det så fint blev defineret, og det var jo ord bestående af den pureste sandhed… for min hverdagskost bestod af bunkevis af mad, jeg ikke kunne tåle – heriblandt mælk og gluten – samt diverse retter junk food, sukker, sodavand, slik, kager og lign.

Forrykt ville det jo være at påstå, at jeg ikke indtog en ”varieret kost”… men forrykt var det i høj grad at påstå, at jeg var ”fuldstændig rask”.

På det tidspunkt bestod mit helbred bestod af, hvis man da ellers kan formulere det således, et totalt spoleret mave-tarmsystem, infektioner, brain fog (følelsen af at gå i en osteklokke), ustabilt blodsukker, cravings (afhængighed af fødevare), udslæt, voldsomme depressioner, utæt tarm, medtaget nyrer og lever mm.

På et eller andet tidspunkt, præcist hvornår mindes jeg ikke, gjorde min gode ven mig opmærksom på, at der måske var nogle muligheder indenfor alternativ behandling. Det blev min entre i det alternative miljø. Der gik ca. et år, hvor jeg kom hos forskellige alternative behandlere, som hver især bragte mig fremad. Dog ikke langt nok.

På et tidspunkt fik jeg nok og besluttede, at jeg ville læse om ernæring – helt fra bunden af – og det begyndte jeg så på. Min viden voksede, og jeg opsøgte en af de dygtigste ernæringsterapeuter i miljøet. Her blev jeg sat på diæt, fik store doser kosttilskud, urter, homøopati osv., og ved hjælp af funktionelle tests fik jeg endelig – efter flere års kaos – et klart billede af min situation.

Der var dog stadig lang vej igen, og det blev nogle hårde år med behandling, op- og nedture, fremgang og modgang. Jeg fik – takket være nogle gode mennesker – kontrol over situationen, og selvom historien ikke helt slutter der, vil jeg alligevel ende den her, for resten af vejen har været en proces af et helt andet omfang. Dér forstod jeg. Nu handler jeg ud fra det.

(Søren er nu suppleant i May Days bestyrelse)

Herpes og MCS holdes i skak med kosttilskud og alternativ behandling

Af Tamara Theresa Mosegaard, psykoterapeut, sundhedsskribent, Vedbæk, opdateret december 2006

I 1995 begyndte jeg at få nogle herpesudbrud, der gav brændende og sviende smerter – oftest ved menses eller i neget stressede situationer. Udbruddene var ubehagelige og de medførte ofte udmattelse og nødvendiggjorde periodisk seksuel afholdenhed.

Gennem en ukonventionel ernæringsterapeut fandt jeg ud af, at jeg spiste alt for meget argininholdig mad (herpes lever på aminosyren arginin, som bl.a. findes i nødder) og at jeg, for at modvirke arginin, skulle indtage aminosyren lysin dagligt i gram-doser for at holde herpes-udbruddene i skak. Det virkede!

Det hjalp også godt at sørge for fordøjelsen (med ayurvediske urter), holde parasitter og stressniveauet nede samt støtte mit forsvarssystem ved helt at undgå hvidt sukker og hvidt hvedebrød, dagligt drikke 1½ liter (filtreret, revitaliseret og iltet) drikkevand plus grøn te, indtage ekstra B6-vitamin, tangtabletter, zink, gram-doser af C-vitamin. Jeg læste også at 600 mikrogram selen helt kunne stoppe et akut herpesudbrud på ganske kort tid. Det viste sig at være rigtigt!

Jeg har desuden haft glæde af at indtage homøopatisk herpesvirus (1 dråbe i et glas vand morgen og aften) og et homøopatisk immunstyrkende præparat, indtage kolloidal sølv, et brintoverilte-præparat, flydende ilt samt at styrke immunsystemet med mere ro, glæder, sjov, healing og lavfrekvent elektromagnetisk stråling (også kaldet energimedicin).

Hele mit liv har jeg været ekstra fysisk og psykisk sensitiv (kemisk intolerant). Efter flere forgiftninger blev jeg endnu mere overfølsom over for visse parfumer, røg og bilos – kemiske substanser, som det kan være en udfordring for mange at undgå i deres dagligdag.

Jeg har derfor også været ekstra følsom over for konventionelle lægemidler, så dem har jeg stort set valgt fra for længe siden, til fordel for kosttilskud, som jeg tåler i såkaldte mega-doser.

Min kemikalieoverfølsomhed (MCS) var et tegn på, at min lever var mindre god til at afgifte, og mine slimhinder og nervesystem har derfor indimellem været provokeret af visse dufte og lugte.

Det har jeg afhjulpet med healing og stress-kontrol samt – efter anbefaling fra en behandler – med C-vitamin i gram-doser og/eller som infusioner (også i gram-doser) samt diverse afgiftnings- og udrensningskure.

Jeg er nu yderst sjældent syg, er aldrig forkølet, har nærmest ikke haft herpesudbrud i fire år og er generelt meget energisk. Selvom jeg stadig kan være yderst sensitiv over for visse kemiske dufte, især omkring menstruationsperioden, har jeg efterhånden oplevet en gradvis, generel bedring, som ikke var forventet.

(Medlem af May Days bestyrelse)

Erfaringer med alternativ behandling

Af Kaj Olsen, folkepensionist, 77 år, opdateret december 2006

I slutningen af 1950’erne fik jeg en stærk forbindelse til det kinesiske, og gennem en ven fik jeg en adresse i Kina, hvorfra jeg kunne bestille litteratur.

Derfra fik jeg en liste, som blandt andet indeholdt titlen, “An Outline of Chinese Acupuncture”, der var til salg for 64USD. Den bestilte jeg og fandt snart ud af, at den kunne hjælpe – men at man skal have en lægelig uddannelse for at få det rigtige udbytte. Og dermed mener jeg en kinesiske uddannelse.

Bogen blev fremstillet på foranledning af Mao Tse Tung, der folkeliggjorde akupunkturbehandlingen, som kun kejseren, adlen og tjenestemænd havde haft adgang til.

Case 1

Nogle år efter vågnede jeg en morgen med voldsomme smerter og total kraft-mangel i min venstre arm. Jeg kunne ikke bruge armen, uden det gjorde skrigende ondt, og jeg kunne ikke støtte på den eller bruge den til at bære noget.

Jeg gik til den praktiserende læge, ikke een gang ialt men 6 gange, een gang om ugen, mens lægen søgte efter årsagen til min lidelse. Han palperede mig ikke, men han sendte mig til mange ambulante undersøgelser.

Derefter kaldte han mig til konsultation med ordene: Jeg har en dejlig meddelelse til Dem, når De kommer. Da jeg kom, viste meddelelsen sig at være: De fejler slet ingenting hr. Olsen.

Jeg spurgte, hvad det så var, der gjorde så helvedes ondt? Svaret var, at smerterne ville forsvinde med tiden, det måtte jeg leve med.

Da jeg kom hjem derfra, fandt jeg min akupunktur-bibel frem for at se, om jeg kunne få hjælp der. Det kunne jeg. Der var et afsnit med en række forskellige “almindeligt forekommende lidelser”, blandt dem SMERTEFULD SKULDER. Der burde egentlig have stået “frossen skulder”, fordi det fandt jeg senere ud af, at det var. Der stod helt præcist angivet 3 punkter, et i skulderleddet, et ved albuen og et ved lillefingerneglen.

Nu var jeg ikke istand til at bruge nåle – og havde dengang heller ikke lyst til det – så jeg spekulkerede på, om fingetryk ikke kunne bruges. Jeg gjorde det. I løbet af en uge var smerterne væk og jeg havde fuld førlighed i armen, ligesom kraften atter var god.

Jeg ringede til lægen og bestilte en konsultation, og da jeg kom, sagde jeg, at jeg havde en god meddelelse til os begge: Jeg havde fået løst problemet ved akutryk. Men det der med aku sprang han over, da han svarede: Jamen, der kan De se, hr. Olsen, det gik jo over af sig selv.

Case 2

Midt i 1990’erne blev jeg gift med en kinesisk læge, som rigtigt fik sat system i min forståelse for kinesiske behandlingsmetoder. Og derfra ved jeg, hvor let, det egentlig er at bekæmpe en frossen skulder eller en tennisalbu, og nu kan jeg let gøre det på mig selv. Selvfølgelig også med hovedpine og migræne (også på andre).

Men engang var vi en tur til Århus for at besøge en anden kineserfamilie, da det dels blev et frygteligt sne-uvejr, dels at jeg fik influenza med høj feber. Min kinesiske kone sagde til mig: Vi er nødt til at køre hjem idag, og det kan du ikke, som du har det nu. Jeg kan blande en medicin til dig, så du kan – også uden at det er farligt for dig at tage den skrappe kur. Vil du have det?

Kinesere bringer ofte store mængder planedele med, når de rejser hjemmefra, vel vidende, at de ellers er henvist til vestlig industrimedicin fx i Danmark. Knap en time senere kom hun med urtesuppen, næsten skoldhed, og jeg fik besked på at drikke det med det samme, Når jeg var færdig, ville der stå næste krus suppe og så fremdeles.

Det var en fantastisk kur. I løbet af 4 timer var influenzaen elimineret, halssmerterne var væk, sveden og svimmelheden også, og jeg var faktisk kvik nok til, at jeg turde tage turen hjem gennem snevejret. Og det blev bedre på turen hjem. Godt nok var jeg dødtræt efter kur og tur. Men jeg var rask.

Behandlingen er ikke enestående. Jeg har fået lignende flere gange siden. Det smager grimt, men for fanden det hjælper hurtigt og effektivt.

Case 3

I 1990 fik jeg påvist diabetes 2. Det skyldtes alene et nervepres, min daværende chef udsatte mig for. Han kaldte det: Min guldrandede personalepolitik. Samme år havde jeg fået en meget god ven, der har landets bedste uddannelse som akupunktør. Jeg spurgte ham, om jeg kunne gøre noget ved min sukkersyge. Hans svar var JA.

Han sagde til mig, at Bugspytkirtlen næres af Ingefær. Dagligt skulle jeg indtage frisk ingefær. Jeg hørte fejl af mængden, som jeg opfattede som 20-25 gram (og det skulle være 6-10 gram). Jeg snittede så ingefæren i først tynde skiver og så smalle stave. Jeg lagde dem i vand og kogte ingefæren i 1,5 minut i mikrobølgeovnen – siede de faste dele fra og drak saften, hvorefter jeg til min aftensmad spiste de faste dele.

Han havde fortalt mig, at alle organers celler faktisk fornyes hele tiden, så organet bestod af helt nye celler efter 3 år. Derfor skulle bugspytkirtlen have så meget ro som muligt, og det samme gjaldt mine nyrer. Eftersom jeg var enlig på det tidspunkt, kunne jeg sagtens underordne mig disse betingelser. Jeg kunne altså vente, at bugspytkirtlen var sund og rask i løbet af 3 år.

I 1993 gik jeg til læge for at få undersøgt sukkerindholdet i blodet. Også urinen blev undersøgt, men der var ikke spor af sukkersygen.

Min akupunktørven sagde: Du skal fortsat være meget forsigtig, ellers får du problemer igen. Men lægen svor på, at jeg IKKE havde sukkersyge, tallene var simpelthen fuldstændigt normale. I 1997 kom jeg ud i psykisk uvejr gennem nogle måneder, og det satte atter liv i min diabetes, men siden fik jeg atter reduceret den til et tåleligt niveau.

Case 4

For to år siden var jeg til diabeteskontrol hos en øjenlæge. Han fandt de første følgesymptomer: Microaneurismer også med kapillær blødning. Jeg spurgte, hvad jeg kunne gøre ved det? Han svarede, at jeg skulle bare følge min diæt, ellers var der ikke noget at gøre, det var kommet for at blive,

Jeg ringede til min akupunktørven og stillede ham det samme spørgsmål. Han sagde da: Nu skal du til at bruge nåle. Han beskrev derefter hvorledes jeg skulle finde et usædvanligt ømt punkt på foden, hvor jeg 10 dage i træk skulle nåle mig selv en halv time på fastende hjerte. Indenfor de 10 dage ville problemet være løst.

Jeg kunne måle virkningen på en ganske svag smertetilstand i øjenæblerne. Men jeg havde et lignende problem et andet sted på kroppen. Efter 7 dage var jeg symptomfri. Derefter fulgte jeg behandlingen op med 5 dages nåle hver anden måned.

Året efter var jeg til en anden øjenlæge, som ikke fandt spor af skaden. Og hun blev direkte vred, da jeg udtrykkeligt spurgte efter, om der var diabetes-følger. Jeg forklarede hende derefter, at de var forsvundet ved selvbehandluing med nåle i foden. Hun snøftede irriteret.

Imidlertid påviste hun en begyndende grå stær, og det var jeg mere ked af. Min akupunktør – der vidste at mit syn var så dårligt, at jeg en måned forinden havde været nødt til HEREFTER at undvære læsningens glæder.

Briller plus lup hjalp heller ikke – foreskrev mig nålebehandling i Liver 3, Kidney 6 og Hegu/tyktarm 4. Mindst 3 måneder men sandsynligvis 5. Det blev til 278 dage, standset af en influenza der gjorde det svært at sætte nåle ind i kødet.

Begge mål var nået. Den grå stær standset, og synsevnen væsentligt forbedret, så jeg nu kan læse i flere timer uden at blive træt af det. Men de samme punkter har også virkning andre steder end øjnene, så den daglige behandling har også haft virkning på andre ting i min krop, idet jeg føler mig utroligt fit for life.

Efterskrift:

Jeg har ikke siden 1974 taget medicin for smerter – jeg kan trykke dem væk.

Jeg har ikke siden 1974 taget vestlig medicin, og jeg føler at min krop er afgiftet. Derfor vil jeg meget nødigt atter igang med at blive påtvunget vestlig industrimedicin.

Jeg vil helst være på forkant med mit helbred, men lægerne her i området vil vist hellere lave recepter på en egnet eller uegnet medicin. I hvert fald føler jeg, at jeg direkte bliver modarbejdet af lægerne.