Med denne artikel vil jeg belyse emnet omkring komælksprotein og modermælkserstatninger der indeholder mælk, som gives til for tidligt fødte børn samt spædbørn under et halvt år, og stille spørgsmålstegn ved, om det er ansvarligt og ernæringsmæssigt korrekt som tilskud.

 

Børn født for tidligt samt nyfødte spædbørn er mere udsatte og modtagelige for infektioner end børn der er blevet ammet, og derfor har fået de vigtige næringsstoffer og langsomt har fået modnet deres immunforsvar.

 

Her vil jeg fortælle om vores søn Mathias, der er præmaturbarn og født 3½ måned for tidligt. Han er nu 1 år gammel.

 

Som mor fandt jeg det fortvivlende ikke at kunne amme Mathias optimalt. Endnu mere fortvivlende var det at konstatere at hans helbredstilstand blev forværret, selv med modermælkserstatninger der er beregnet til allergikere. Hvordan kan det gå til?

 

Sagen er den, at mit barn reagerede på mælk, hvad enten proteinet var spaltet eller ej, og alle modermælkserstatninger på markedet (i dag) indeholder enten mælk eller soja.

 

Allerede på hospitalet i hans første levetid, gav de ham uspaltet komælksprotein. De dryssede mælkepulver ned i min ellers sparsomme modermælk, der blev suppleret med andre kvinders ammemælk.

 

Senere da min mælk samt anden ammemælk ikke slog til (som der ikke var økonomisk belæg for at give), modtog Mathias i stedet højt koncentreret Nutrimengen, som hospitalet mente var nødvendig, på trods af at hans vægt ikke var alarmerende lav under hospitalsforløbet.

 

På neontalafdelingen i Glostrup modtog vi forældre en seddel om nødvendigheden af fosfattilskud som forebyggelse mod knogleskørhed senere i livet, og efter en blodprøve konstaterede de, at vores dreng skulle have dette tilskud.

 

Jeg undrede mig over, at de ikke så på andre vigtige mineraler og deres indbyrdes forhold, da for meget fosfat ellers vil skylle disse mineraler ud og derved skabe en skæv balance, hvilket vil have den modsatte effekt end den ønskede, nemlig knogleafkalkende.

 

Så vores lille Mathias blev pumpet (sondemadet) med hele komælksproteiner og fosfattilskud uden at få andet mineral- og vitamintilskud end (tungtoptagelig) jern og D-vitamindråber – længe før hans organer var færdigudviklede og førend han var i stand til selv at kunne spalte proteiner.

 

Da vi kom hjem fra hospitalet, var hans fordøjelse gået helt i stå, og han havde fået slim- og luftvejsproblemer, som blev forværret dag for dag.

 

Værst var det om natten, hvor han vågnede op og hostede så voldsom, at han ikke kunne trække vejret pga. den slim der havde sat sig fast.

 

Til sidst sad jeg stort set med ham hver nat. Jeg trøstede ham og lagde ham tæt ind til mig for at få ham til ro. Vi var dybt bekymrede for hans videre forløb, da han som præmatur barn er sartere end andre, og kan være mere modtagelig for infektioner.

 

Primært er var slimhinderne, lige fra luftvejene til fordøjelsen, der var udsatte, og det var derfor vigtigt at beskytte dem efter bedste formåen. Bare sådan en lille ting som konstant at holde hans ble ekstra tør og ligeså hans luftveje, bryst og thymus, var absolut en nødvendighed. Mathias havde også brug for stor tryghed, omsorg og tæt kontakt og tillid. Han skulle skånes for megen støj og uro.

 

Det var meget hårdt at opleve, at ens barn fik det dårligere. Som forældre følte vi os magtesløse. Dagligt lød han som en gammel kaffemaskine der stod og bryggede. Noget af det skyldtes arvvæv fra slanger, sonder og iltapparater i kuvøsen.

 

Sagen blev heller ikke bedre, da de kun kunne tilbyde Laktulose (et afføringsmiddel) som løsning på hans forstoppelse. Da jeg spurgte, hvor længe han skulle have det, var svaret: Til han får fast føde.

 

Min erfaring sagde mig, at der noget var helt galt, og at lever, galde, bugspytkirtel samt nyrer endnu ikke var modnet til at kunne fordøje.

 

Jeg mener, det er kritisabelt og alt for ensidigt kun at fokusere på at sætte tarmene kunstigt i gang med et afføringsmiddel, som også var en symptombehandling med mælkesukker!

 

Faren ved længerevarende afføringsmidler er desuden, at de kan gøre tarmsystemet trægt, hvorved der kan opstå en vis afhængighed.

 

Mælkesukker og dårlig tarm er en rigtig dårlig cocktail. For svampe elsker jo sukker, og laktulosen er ekstrem sød.

 

Heldigvis fik jeg i stedet adgang til en række fantastiske homøopatiske (Holistica-Medica) produkter, som forbedrede hans luftveje samt satte gang i hans fordøjelse.

 

De blev vores første håb, for de var både skånsomme og effektive, og bare det at Mathias kom af med sin hårde afføring 1-2 gange dagligt gjorde vores bekymringer mindre, og forbedrede helt klart hans trivsel.

 

Vi støttede også med kosttilskud, specielt A-, D-, E-, B- og C-vitaminer samt zink, calcium og magnesium (Solarays eller Helios Koralalgekalk) og bioflavonoider. Alt sammen for at styrke hans slimhinder, knogler og vækst – og ikke mindst hans immunforsvar.

 

Til tider fik han temmelig høje doser, når hans immunforsvar var helt nede pga. de førnævnte gener, men præmature børn har jo et øget behov for næringsstoffer.

 

K-vitaminet, der også indvirker positivt på knogler, fik han dækket af megen grøn kost. Af olier fik han Preglandin (pga. GLA-indholdet) senere fik han EPA–GLA samt koldpresset solsikkeolie.

 

Der var dog stadig noget med hans luftveje, og selvom fordøjelsen virkede, fik han nu diarré, der var grønligt og ildelugtende. Vi fik stærkere mistanke om, at han ikke kunne tåle modermælkserstatningen, og vi besluttede derfor forsøgsvis at undlade mælken helt i en uge, for at se om den kunne være årsagen. Og det var den!

 

På blot en uge forsvandt den ildelugtende grønlige diarré, samt resten af slimet i luftvejene. Kombinationen af fraværet af mælken og de fortsatte homøopatiske midler virkede fint.

 

På 2. dagen på mælkefri kost slog Mathias ud over hele kroppen. Han fik røde prikker, hvilket var foruroligede, men det varede dog kun en dag. Vi formoder, at det var kroppens reaktion på ”forgiftningen”, der nu var ved at blive sluppet/udrenset.

 

Siden har den stået på "alternativ modermælkserstatning" tilberedt fra grunden af forskellige økologisk-biodynamiske korn uden gluten (Aurions quinoa, hirse, majs og ris), kogt på økologiske grøntsager samt hvidløg, ingefær, tang, grøn te, brændenælde eller andre urter. Nogle gange også kogte blendede grøntsager med korn, for at øge optageligheden og tilføre gode næringskilder.

 

Det blev så iblandet f.eks. sesamfrø og mandel- eller solsikkemælk samt olivenolie, der supplerer hinanden godt, hvad angår vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner samt essentielle fedtsyrer. Alt dette blev sigtet meget fint og hældt på flasker, og opbevaret maksimum to dage i køleskab.

 

I dag supplerer vi med fast føde, som også hovedsagelig består af: 

Korn, grøntsager, frugt (avocado), skovbær, mandler, knuste sesam/hør/solsikkefrø, hybenpulver, Aloe vera og i perioder også urteblandingen KräuterBlut, et letoptageligt jerntilskud.

 

Mathias har naturligvis ikke fået alt dette samtidig, men det var hans ”madlager”. Vi har ført dagbog, og der er blevet tænkt og planlagt dag for dag, så han fik varieret kost.

 

Hvad er der så egentlig kommet ud af alle vores anstrengelser? Vi har fået en dreng, der vokser ud over alle forventninger. Han vejer i dag over 10 kg og stortrives.

 

Han er meget nysgerrig overfor omverden, nærværende og aktiv – på en god måde. Han kan på lege som andre børn, men er selvfølgelig ikke en ”supermand”, da han stadig er et præmaturbarn og derfor sart, selvom hans immunforsvar er styrket betydeligt.

 

Det har klart været en lettelse, at vi havde mod til at fjerne en af de væsentlige årsager til hans konstante dårlige tilstand, og dermed kunne forbedre hans vækstmuligheder og hans dagligdag.

 

Vi er glade for, at vi havde mod til at fjerne mælken fra hans kost. Mathias er et levende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at vokse op uden mælk, uden at man kommer til at mangle næringsstoffer overhovedet.

 

Men det er et ret stort arbejde hver dag at stå og veje, koge, trække, blende, sigte og hælde på flaske. Alligevel har det været det hele værd. Når jeg tænker tilbage har det været en hård proces, men med en lykkelig udgang.

 

(Ønsketænkning: Det kunne være en udfordring for videnskaben her at udforske dette område, måske opfinde noget tilsvarende næringsrigt ”alternativt” modermælkserstatning til andre der kommer i lignende situationer og som ikke har de samme muligheder for selv at tilberede).

 

Da vi stod midt i det som forældre, oplevede vi det som rigtig barsk og frustrerende, at vi ingen hjælp og forståelse kunne hente fra sundhedsmyndighederne.

 

Heller ikke sundhedsplejersken hverken kan eller må rådgive i disse situationer på egen hånd, men skal i stedet henvise til lægen. 

Det er f.eks. lægens vurdering om dit barn er allergiker eller ej. Barnet skal først gennem en masse undersøgelser, der primært fokuserer på den klassiske mælkeallergi, selvom intolerans kan være lige så invaliderende for barnet.

 

Hvis ikke vi forældre får lægens diagnose, ”blå stempel” eller opbakning, er vi på den både økonomisk og socialt. For det er sådan, at institutioner i dag kan forlange dokumentation for et ”mælkehandicap”.

 

Hvis lægen ikke kan diagnosticere en mælkeallergi, så er personalet ikke forpligtet til at samarbejde med forældrene omkring f.eks. en udelukkelse af mælkeprodukter, selvom forældrenes egne observationer viser en klar forbedring uden mælk(!) Ansvarlige forældres erfaringer er åbenbart ikke kompetence nok.

 

Børn, der reagerer biokemisk negativt på bestemte fødevarer, hvor det lægeligt ikke kan måles, vejes eller forklares, må derfor leve med de manglende hensyn pga. en evt. læges manglende forståelse eller respekt for familiens erfaringer. Mange børn vil så måske få andre diagnoser senere i livet, for allergier har jo mange ansigter – både fysisk, psykisk og mentalt.

 

Nu er vi disponeret for allergi i vores familie, og vi ville derfor ikke spilde tid med at vente på andre eksperters udsagn. Vi ved dog endnu ikke om det er klassisk allergi eller intolerans Mathias har, og vi er faktisk også ligeglade, for det har drejet sig om at fjerne årsagen i tide, netop for at undgå at det måske udviklede sig til det der var værre. For Mathias kunne være endt med at blive unødvendigt fejlmedicineret.

 

Men hvis han ikke tåler mælk, og den forringer hans livskvalitet, så skal han ikke have mælk, slut!

 

Den ensidige fokusering på allergi og arvelighed er faktisk tankevækkende. Andre aspekter som miljøfaktorer; dårligt indeklima med fugt og svampe, forurening med f.eks. tungmetaller og hormoner, elektromagnetiske felter, for lidt amning, for tidlig introduktion af fødeemner, ernæringsmangler, stress og mange andre faktorer, har jo mindst lige så stor en indvirkning.

 

Der mangler åbenhed om dette emne. Der er brug for at række en hånd ud til dem der lider, så det er muligt at indkredse allergier på et langt tidligere tidspunkt, med en deraf følgende positivt ændring til det bedre.

 

Der er en grund til anbefaling af amning i mindst 4 måneder, og en udeladelse af mælkeprodukter indtil da. Det er jo bl.a. for at barnets immunforsvar kan blive styrket af moderens mælk. Kroppen får da mulighed for at modne som den skal, og til f.eks. at danne enzymet laktase, inden kroppen bliver bombarderet af fødeemner som f.eks. mælk.

 

Der bliver desværre ikke stillet spørgsmålstegn ved modermælkserstatninger der er spækket med mælk og som mangler essentielle fedtsyrer, hvilket er ret vigtigt for specielt børns opvækst.

 

Vi har stor erfaring i at tænke i skånsomme baner omkring vores søns ernæring. Vi har udeladt alt, hvad der kunne være risikabelt, og vi har i stedet søgt at give ham, hvad han havde brug for.

 

Han kommer sig dag for dag, og ved at vi har forebygget, er han nu væsentligt bedre rustet. Vores bekymringer er væk – sammen med mælken.

 

Alle børn bliver syge, og deres immunforsvar har brug for at blive opbygget. Det tager tid. Det kunne være rart med en større forståelse for at det er nødvendigt at tænke i langtids-perspektiver, hvad angår børnene og den kost vi byder dem.

 

Vi må hjælpe dem på vej, hjælpe dem med at opbygge deres eget immunforsvar og styrke dem, så de selv har modstandskraft til at danne antistoffer og bekæmpe skadelige stoffer og påvirkninger.

 

Mælk er den største risikofaktor, hvad angår kolik, dårlig fordøjelse, infektioner og andre betændelsestilstande, eksemer, slim og dårlige luftveje mm. hos børn.

 

Desværre har mælkeindustrien et godt tag i sundhedsmyndighederne, der lægger vægt på kalk og protein i mælken, og påpeger at vi skal have mindst ½ liter mælk om dagen, nærmest som en livsnødvendighed.

 

En holdningsændring er påkrævet, både hos den enkelte og hos de offentlige instanser. Derfor deler vi gerne ud af vores erfaringer om, at der er håb at hente uden mælk.

 

Kosten viser endnu engang sin kraftfulde indvirkning som en stærk ”medicin” for sundheden. Den skal have al ære og respekt (sammen med de fremragende kosttilskud, urter og homøopatiske midler som et supplement).