13 Ordforklaring

Crohns sygdom – (ileitis regionalis) – kronisk mave/tarmbetændelse af antagelig autoimmun oprindelse.

glykogen – en form for sukkerstof oplagret i leveren.

hydrolyse – kløvning forårsaget af syre, base eller et enzym af en kemisk forbindelse i to molekyler under optagelse af mindst et molekyle vand.

hyperglykæmi – overskud af sukker i blodet, som ved diabetes (sukkersyge).

hypoglykæmi – underskud af sukker i blodet, som ved lavt blodsukker.

leukocyter – hvide blodlegmer, aktive mobile celler i immunforsvaret

makrofager – (fra græsk = "grovæder") – specialiseret hvidt blodlegeme, der fortærer cancerceller og inficerede vævsceller

makulær – (fra latin: macula = plet) – især om pletvise synsforstyrrelser ved aldersbetinget øjendegeneration

NK-celler – naturlige dræberceller, fra eng. natural killer cells; specialiserede hvide blodlegemer, der angriber bl .a. cancerceller.

rakitis – (af græsk: rhakhis = rygrad) – reduceret knogledannelse p. g. a. D-vitaminmangel og fytin

T-celler – hvide blodlegemer af gruppen lymfocyter, har flere forskellige justerende immunfunktioner.