
Anmodning om en EU-forordning, der udtrykkeligt garanterer retten til analog (ikke-digital) adgang til væsentlige tjenester
Af Charlotte Ryø, 21. januar 2026
Indsendt af:
Europeans for Safe Connections, ESC,VZW
Non-Governmental Organisation (NGO)
Repræsentant for 30 europæiske organisationer, der med mere end 10.000 medlemmer I EU
Emne for denne petition (petition = anmodning/andragende)
Vi – Europeans for Safe Connections – anmoder respektfuldt Europa-Parlamentet om at opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag til forordning om indførelse af en eksplicit og håndhævelig Ret til analog Adgang for alle EU-borgere og bosiddende, der skal sikre, at ingen tvinges til at bruge digitale værktøjer, smartphones, mobile applikationer eller obligatoriske digitale identifikationssystemer for at få adgang til vigtige offentlige eller private tjenester.
Denne petition er indgivet på vegne af en europæisk NGO, der repræsenterer ca. 30 medlemsorganisationer i hele EU og mere end 10.000 enkeltpersoner. Vores medlemmer omfatter sårbare personer og enkeltpersoner, der er ramt af EHS (elektro-hypersensitivitet), handicap, aldersrelaterede begrænsninger, helbredsmæssige problemer og andre omstændigheder, der gør det vanskeligt eller umuligt at anvende obligatoriske digitale teknologier.
De spørgsmål, der rejses i denne petition, har direkte og væsentlig indflydelse på vores medlemmers mulighed for at få adgang til vigtige tjenester på lige vilkår og falder derfor klart inden for rammerne af acceptable andragender i henhold til artikel 227 i TEUF.
Denne anmodning falder fuldt ud inden for Den Europæiske Unions kompetenceområde som fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Retsgrundlag for at kunne blive accepteret af EU (traktat-referencer)
- Artikel 10 TEU – Repræsentation af borgerne
Unionen bygger på repræsentativt demokrati og sikrer, at der tages hensyn til borgernes interesser, herunder i forbindelse med den digitale omstilling.
- Artikel 11 TEU – Deltagerdemokrati
Borgerne og repræsentative sammenslutninger har ret til at give udtryk for deres synspunkter og indgive andragender til EU-institutionerne.
- Artikel 16 TEUF – Beskyttelse af personoplysninger
EU har udtrykkelig kompetence til at sikre beskyttelse af personoplysninger, herunder retten til at undgå unødvendig eller uforholdsmæssig digital databehandling.
- Artikel 114 TEUF – Regulering af det indre marked
EU kan harmonisere de regler, der er nødvendige for det indre markeds funktion, herunder ikke-diskriminerende adgang til væsentlige tjenester i den private sektor, såsom bank-, telekommunikations-, forsikrings-, energi- og transporttjenester.
- Artikel 169 TEUF – Forbrugerbeskyttelse
Unionen fremmer forbrugernes interesser og sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder for sårbare grupper, der er berørt af modeller, hvor adgangen udelukkende er digital.
- Artikel 19 i TEUF – Bekæmpelse af forskelsbehandling
EU kan træffe passende foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af handicap, alder og andre relevante faktorer, der forværres af obligatorisk digitalisering.
- Artikel 26 i TEUF — Fri bevægelighed og unionsborgerskabsrettigheder
Adgangen til offentlige tjenester og den effektive udøvelse af unionsborgerskabsrettigheder må ikke hindres af obligatoriske digitale systemer.
Disse traktatbestemmelser fastslår, at EU har kompetence til at lovgive på områder, der berører grundlæggende rettigheder, digitale tjenester, retfærdighed på det indre marked og adgang til væsentlige tjenester.
Baggrund og formål med andragendet
I hele Den Europæiske Union indfører offentlige myndigheder og vigtige private tjenesteudbydere i stigende grad udelukkende digitale systemer uden at tilbyde tilsvarende ikke-digitale alternativer, som kræver:
• ejerskab af en smartphone
• obligatoriske mobilapplikationer
• digitale identitetssystemer
• app-baseret autentificering
• udelukkende online kundeservice
• udelukkende digitale formularer, kommunikation eller fakturering
Selvom digitaliseringen medfører klare fordele, udelukker systemer, der udelukkende er digitale, millioner af EU-borgere, herunder mange af vores medlemmer, såsom:
• ældre personer
• personer med handicap
• personer, der er ramt af elektromagnetisk overfølsomhed (EHS)
• personer med helbredsproblemer, der forværres af trådløse eller digitale teknologier
• personer uden smartphones eller pålidelig internetadgang
• borgere med lav indkomst
• personer, der bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder
• personer med legitime bekymringer om privatlivets fred eller databeskyttelse
Dette resulterer i systematisk udelukkelse gennem fjernelse af meningsfulde valgmuligheder, hvilket underminerer ligestilling, tilgængelighed, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelsesprincipper, der er fastlagt i EU-lovgivningen.
Eksisterende EU-lovrammer (med henvisninger)
På trods af Den Europæiske Unions stærke rammer for grundlæggende rettigheder anerkender eller garanterer EU-lovgivningen ikke udtrykkeligt retten til analog (ikke-digital) adgang til væsentlige tjenester. Enhver beskyttelse mod udelukkende digitale tjenester skal derfor udledes indirekte af en kombination af juridiske instrumenter, hvilket skaber juridisk usikkerhed og inkonsekvent anvendelse.
1. EU’s charter om grundlæggende rettigheder
• Artikel 21 – Ikke-diskrimination
• Artikel 26 – Integration af personer med handicap
• Artikel 41 – Ret til god forvaltning
• Artikel 51-52 – Anvendelsesområde og proportionalitet
Udelukkende digitale systemer udelukker i uforholdsmæssig grad sårbare grupper, herunder personer, der ikke er i stand til at bruge obligatoriske digitale værktøjer, og underminerer dermed disse rettigheder.
2. GDPR (forordning (EU) 2016/679)
• Artikel 7 – Samtykke skal gives frivilligt
• Artikel 5, stk. 1, litra c) – Dataminimering
Når adgangen til væsentlige tjenester er betinget af digitalt samtykke, og der ikke tilbydes et reelt analogt alternativ, har enkeltpersoner ikke noget meningsfuldt valg. Under sådanne omstændigheder kan samtykke ikke betragtes som frivilligt, og enkeltpersoner tvinges til at acceptere digital databehandling, selv når mindre indgribende analoge alternativer ville være tilstrækkelige.
3. Den europæiske Tilgængelighedslov (direktiv (EU) 2019/882)
Kræver tilgængelige tjenester og alternative løsninger, hvor digital adgang ikke er mulig.
4. Politik for det Digitale Årti 2030
Angiver udtrykkeligt:
“Digital som standard må ikke blive digital som eneste mulighed.”
Dette er dog fortsat en politisk retningslinje og ikke juridisk bindende, hvorfor der er behov for en forordning.
5. eIDAS-forordning (EU) 910/2014
Kræver bevarelse af ikke-elektronisk adgang i specifikke sammenhænge, men behandler ikke det bredere og voksende problem med udelukkende digital adgang til væsentlige tjenester.
6. Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2025 (2025/2080 (INL)
Europa-Parlamentet har bekræftet, at nye teknologier skal implementeres med en menneskecentreret, etisk-som-standard og forsigtighedsprincippet for øje, hvor det overordnede mål er at tjene mennesker.
Anerkendelsen af retten til analog (ikke-digital) adgang til væsentlige tjenester er i overensstemmelse med dette princip og bidrager til at sikre, at digitaliseringen ikke fører til udstødelse eller indirekte diskrimination.
Selvom denne beslutning ikke er juridisk bindende, udgør den et formelt udtryk for Europa-Parlamentets politiske holdning og lovgivningsmæssige forventninger, vedtaget i henhold til artikel 225 i TEUF.
Konklusion:
Der findes i øjeblikket ingen eksplicit ret til analog adgang på EU-plan, hvilket efterlader millioner af borgere – herunder vores medlemmer – udsat for udelukkelse.
Identificeret problem
Udelukkende digitale tjenester uden reelle analoge alternativer er:
• juridisk inkonsekvente på tværs af medlemsstaterne
• diskriminerende over for sårbare grupper
• uforenelige med GDPR-principperne
• undergravende for grundlæggende rettigheder
• skaber barrierer for adgang til vigtige tjenester
• tvinger afhængighed af private teknologiplatforme
• reducerer modstandsdygtigheden ved at fjerne analoge reservesystemer
Uden handling på EU-niveau vil udelukkende digitale systemer fortsætte med at brede sig, hvilket vil forstærke eksklusion og ulighed.
Anmodning til Europa-Parlamentet
Vi anmoder respektfuldt Europa-Parlamentet om:
- At anerkende, at analog adgang er en nødvendig del af EU’s grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder.
- At opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte et forslag til en ny EU-forordning med titlen:
“Forordning om retten til analog adgang til væsentlige tjenester.”
- At sikre, at en sådan forordning indeholder:
A. Eksplicit ret til analog (ikke-digital) adgang
For alle væsentlige offentlige og private tjenester, herunder bank, sundhedspleje, telekommunikation, energi, forsikring, transport og offentlig administration.
B. Forbud mod udelukkende digitale servicemodeller
Ingen myndighed eller udbyder af væsentlige tjenester må kræve smartphone-apps, obligatoriske digitale id’er eller udelukkende onlinekommunikation som det eneste eller uundgåelige adgangsmedel.
C. Analog ækvivalens og meningsfuldt valg
Papirbaserede, telefoniske eller personlige alternativer skal være:
• gyldige
• tilgængelige
• effektive
• rettidige
• uden sanktioner eller ulemper
D. Særlig beskyttelse af sårbare grupper
Herunder ældre, personer med handicap, personer med lav indkomst, personer med kognitive vanskeligheder, personer, der er påvirket af elektromagnetisk overfølsomhed (EHS), og personer uden digital adgang.
E. Håndhævelse og overvågning
Medlemsstaterne skal rapportere om overholdelsen, og borgere og organisationer skal have adgang til effektive klagemekanismer.
Konklusion
EU’s digitale transformation skal være inklusiv, proportional og respektere de grundlæggende rettigheder.
Der er et presserende behov for en eksplicit, bindende ret til analog adgang for at sikre, at ingen borgere udelukkes fra vigtige tjenester på grund af manglende digitale værktøjer, digital kompetence eller evne til at tolerere digitale teknologier.
Vi anmoder derfor respektfuldt Europa-Parlamentet om at tage denne sag op.
Rob van der Boom, formand for Europeans for Safe Connections
For Europeans for Safe Connections




