Af ANH, december 2024
Netop som vi er ved at lære, hvor vigtigt vores tarmflora er for vores helbred, vil det industrielle landbrug ødelægge køernes tarmflora i “klimaets”navn. Ind kommer Bovaer – et metan-reducerende fodertilsætningsstof, der hyldes som en hurtig løsning på kvægets udledninger. Men bag de glødende overskrifter ligger en bekymrende historie om virksomhedsinteresser, ignorerede risici og farlige forstyrrelser af naturlige systemer.
Den korte udgave:
- Bovaer, et fodertilsætningsstof fra DSM Firmenich, reducerer metanudledningen hos kvæg ved at hæmme tarmfloraen. Men det forstyrrer den naturlige balance i køernes fordøjelsessystem med ukendte langsigtede konsekvenser og kortsigtede problemer som nedsat foderindtag, fertilitetsproblemer og risici for landmændene.
- Det giver anledning til bekymring for, hvordan forstyrrede ko-tarmfloraer påvirker mælke- og kødkvaliteten, og der er ingen klare svar på, om det kan skade menneskers sundhed.
- Løsninger som tangtilskud, probiotika, æteriske olier og regenerativt landbrug tilbyder sikrere og mere effektive måder at reducere emissioner på uden at gå på kompromis med dyresundhed, fødevaresikkerhed eller miljøbalance.
Den britiske mejerigigant Arla udløste for nylig en kontrovers ved at annoncere et forsøg med Bovaer®, et fodertilsætningsstof, der er designet til at reducere metanudledningen fra tarmfloraen hos kvæg, som anslås at være ansvarlig for 6 % af drivhusgasudledningen. Dette initiativ har ført til heftige diskussioner på de sociale medier, hvor kritikere fordømte yderligere indblanding i fødevareproduktionssystemer og satte spørgsmålstegn ved sikkerheden ved sådanne indgreb. Nogle forbrugere smed højtideligt deres mælk væk og truede endda med at boykotte supermarkeder, fordi de satte spørgsmålstegn ved sikkerheden og etikken i sådanne indgreb.
Bovaer-producenten DSM Firmenich har slået tilbage og insisteret på, at tilsætningsstoffet er sikkert, med henvisning til myndighedsgodkendelser og over to års global kommerciel brug.
Men omvendt har kontroversen givet mange mindre landmænd og producenter en platform til at fremme regenerative landbrugsmetoder, mens de forsikrer deres eksisterende (og potentielle) kunder om, at deres køer er og vil forblive fri for tilsætningsstoffer.
Hvad er Bovaer?
Bovaer, der er udviklet af DSM Firmenich, bruger et syntetisk kemikalie kaldet 3-nitrooxypropanol (3-NOP) til at blokere metanproduktionen hos køer. Metan, der produceres i koens mave af tarmmikrober kaldet methanogener, frigives hovedsageligt gennem bøvsen. Ved at hæmme denne proces reducerer Bovaer metanudledningen med 30 % hos malkekøer og 45 % hos kødkvæg, ifølge producenten.
Det lyder godt, ikke? Men, der er et men…
Forstyrrelse af naturens balance
Metan er ikke bare “forurening”. Det spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af den fine balance i koens tarmsystem. Metanogener forhindrer ophobning af brint, så køerne kan fordøje seje plantematerialer effektivt. De hjælper også med at stabilisere pH-værdien i maven, hvilket sikrer et sundt miljø for de mikrober, der understøtter fordøjelsen.
Hvad sker der, når man piller ved denne balance? Vi ved det ikke, og det er netop pointen – der er ikke lavet langtidsstudier. Kortsigtede data rejser allerede røde flag, herunder reduceret foderindtag, lavere hjertevægt og fertilitetsproblemer hos køer. Det britiske Food Standards Agency har også bemærket risikoen for hudirritation og øjenskader hos landmænd, der håndterer Bovaer. Og i en undersøgelse blev der endda fundet spor af en Bovaer-metabolit i mælk.
De skjulte risici for mennesker
Hvis Bovaer forstyrrer køernes mikrobiom (tarmflora), hvad sker der så med kvaliteten af mælk og kødprodukter? Hvad med de potentielle konsekvenser for mennesker, der indtager dem? Det er spørgsmål, som ingen besvarer. Mens undersøgelser på rotter giver anledning til bekymring for kræftfremkaldende egenskaber, fertilitetsproblemer og genotoksicitet ved højere doser, skal vi tro, at små doser er “sikre”.
Vi har set denne drejebog før. Det industrielle landbrug skynder sig at implementere en syntetisk “løsning”, og de langsigtede konsekvenser – hvad enten det er for sundhed eller miljø – bliver bekvemt ignoreret, indtil det er for sent.
Virksomheds-dagsordenen bag Bovaer
Bovaer handler ikke om at redde planeten – det handler om virksomhedernes profit og kontrol. Presset for at påbyde metanreducerende teknologier kommer med milliarder i finansiering og kulstofkreditter på bordet, hvilket presser små landmænd og belønner landbrug i industriel skala. Landbrugsministeriet [USA] har også stillet betydelige midler til rådighed for at støtte landmænd, der bruger metanreduktionsmetoder som Bovaer, hvilket gør det meget svært for mindre landmænd at nægte at bruge sådanne teknologier i det lange løb.
I mellemtiden ignoreres det virkelige miljøproblem – det industrielle landbrug. Kvæg, der fodres med importeret korn, har et enormt CO2-fodaftryk, men alligevel behandles de på samme måde som græsfodret kvæg, der opdrættes på regenerative græsarealer.
Regenerativt landbrug arbejder med naturen, ikke imod den. Korrekt forvaltede græsarealer kan binde kulstof, forbedre jordens sundhed og fremme biodiversiteten, samtidig med at de producerer næringsrige fødevarer. Men i stedet for at støtte disse løsninger overlader myndighederne vores fødevaresystem til landbrugskemiske giganter, der presser på med uprøvede genveje som Bovaer.
Kilde: Beef Cattle Research Council
Rigtige løsninger, ikke giftige genveje
Reduktion af metanudledning kræver ikke syntetiske tilsætningsstoffer. Der findes alternativer, som ikke går på kompromis med dyrenes sundhed eller vores fødevaresikkerhed:
- Tilskud af tang har vist et potentiale for metanreduktion på 80 %.
- Probiotika og naturlige plantebaserede løsninger er lovende i forhold til at forbedre fordøjelsen og sænke udledningen.
- Mikrobiel konvertering: Bakteriestammer har vist sig at kunne omdanne metan til organiske syrer.
- Æteriske olier og antimikrobielle stoffer: Ny forskning tyder på, at disse også kan reducere udledningen.
- Regenerativt landbrug behandler klimaproblemerne holistisk, genopretter miljøet og reducerer samtidig udledningerne på en naturlig måde.
Problemet er ikke køer – det er de industrialiserede landbrugssystemer, der behandler dyr som maskiner. Bovaer er en lappeløsning, der kan skabe større problemer på længere sigt.
Konklusion
Det er vores opfattelse hos ANH, at en afbalanceret tilgang – en tilgang, der integrerer innovative løsninger, som arbejder med og ikke imod naturen, ved hjælp af bæredygtige og regenerative landbrugsmetoder – i sidste ende kan vise sig at være mere effektiv og sikker for både mennesker og planeten. Lad os afvise giftige genveje og kræve noget bedre – for køer, for landmænd og for os alle.
Del venligst denne artikel bredt i dine netværk!
Kilder: https://anh-usa.org/bovaer-feed-additive-industrial-shortcut-with-hidden-dangers/
Se også Økologisk landsforenings artikel: https://okonu.dk/politik-og-udvikling/regeringen-anerkender-at-der-mangler-viden-om-hvordan-klimamiddel-i-foderet-paavirker-dyrevelfaerden
Oversat (deepL) og redigeret af CR december 2024
Skriv et svar