Af Charles-Maxence Layet
Onsdag den 20. marts 2024 var Europa-Parlamentet vært for et møde i Bruxelles om uidentificerede unormale fænomener (forkortet UAP). Mellem talerne og de tilmeldte deltagere samledes et dusin europæiske og internationale ufologi-organisationer i et lokale i Europa-Parlamentet. Var det fødslen af en europæisk ufo-lobby?
Foto af Julien Odeur (COBEPS)
(fortsætter fra del 1)
EN EUROPÆISK UFO-LOBBY?
Dagen den 20. marts 2024, som MEP Francisco Guerreiro tog initiativ til, markerede fødslen af en europæisk ufo-lobby. Det er en virkelig præstation med hensyn til indflydelse, en hjørnesten, som vi var privilegerede vidner til den dag. Rundbordssamtalen samlede repræsentanter for de vigtigste foreninger og koalitioner i Europa: EuroUFO, UAP Check, UAP Coalition Netherlands (UAPCNL), COBEPS (Belgien), Belgisch UFO Meldpunt (Belgien), GEP (Tyskland), UFO-Norge (Norge), CISU (Italien). Internationale grupper, hovedsageligt nordamerikanske, som Mutual UFO Network (MUFON), Scientific Coalition for UAP Studies (SCU), Sol Foundation og Americans for Safe Aerospace (ASA) var også repræsenteret eller talte. 150 personer var derudover med online under arrangementet.
UAPCNL (UAP Coalitie Nederland, på hollandsk) (1) viste sig at være afgørende for at arrangere dagen. Organisationen blev grundlagt i november 2022 i Holland og har til formål at fremme gennemsigtighed, samarbejde, forståelse og forskning i UAP’er og støtte vidnerne. Den består af fagfolk fra luftfart, politi og de væbnede styrker og ledes i fællesskab af Joachim Dekkers og André Jol, ekspert i klimadata og -politik ved Det Europæiske Miljøagentur og stor kender af de indre mekanismer i det europæiske beslutningssystem. UAPCNL (2) fremhæver manglen på retningslinjer for UAP-rapportering i EU og insisterer på behovet for at inkludere UAP’er i lovgivningen og procedurerne for rapportering af luftfartssikkerhed, som forvaltes af EASA (European Aviation Safety Agency), og i Europæiske rumstrategier og -lovgivning, herunder EU’s Space Surveillance and Tracking Service (SST) og Near-Earth Objects (NEO’er). UAP bør også inkluderes i Den Europæiske Rumorganisations (ESA‘s) aktiviteter.
Mødet den 20. marts og de forudgående og efterfølgende møder i Bruxelles gjorde det muligt for de grupper, der var til stede i parlamentet, at gøre fælles front. Det gav også de tilstedeværende eksperter og repræsentanter – hvoraf nogle aldrig havde mødt hinanden før – mulighed for at mødes, udveksle ideer og overveje fælles, tværnationale projekter.
MELLEM EASA-LINJERNE
Mødet var genstand for adskillige rapporter, udskrifter og gengivelser, som alle kan ses online. Denne begivenhed, som jeg var så heldig at deltage i, rummer i sin egen skala alle de ambivalenser, der er karakteristiske for enhver UAP-sag: sen, men fængslende kommunikation, bevidst begrænset adgang, samtidig med at der sikres den bredest mulige og mest gennemsigtige onlineadgang til debatten, et panel af talere og deltagere fra førende europæiske og internationale ufo-grupper og organisationer (EuroUFO, MUFON, SOL, UAP Coalitie Nederland, UAP Check…. ) … som fyldte de tomme stole, der kunne have været besat af repræsentanter for Den Europæiske Rumorganisation (ESA) eller DG DEFIS (Europa-Kommissionens generaldirektorat for forsvar og rumfart, oprettet i december 2019)!
Kun et kort besøg af en udsending fra Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), der har hjemsted i Köln og blev oprettet i 2003, reddede de europæiske institutioners omdømme. I stedet for at afvise sagen spillede han med ved at komme til mødet i et par minutter … Lige længe nok til at overbringe den officielle besked fra sine overordnede: at der ikke var nogen grund til at revidere det eksisterende system, især da der allerede findes et europæisk rapporteringssystem for luftbårne “hændelser”, og at antallet af rapporterede tilfælde af UAP’er desuden var alt for lavt til at retfærdiggøre oprettelsen af et dedikeret ufo-kontor. Kort sagt, en “alt er godt”-musik, der var både undvigende og forhastet, skrevet på forhånd og for syns skyld. Bør vi på nuværende tidspunkt være overraskede over disse benægtelser eller denne mangel på handling?
EASA bliver regelmæssigt spurgt om UAP’er. I 2022, 2023 og 2024 blev der fremsat en række anmodninger om aktindsigt i dokumentet via Asktheeu.org. Dette er en onlineportal, hvor enhver europæisk borger kan anmode om adgang til dokumenter som fastsat i de europæiske traktater, fra Kommissionen eller enhver anden EU-institution, såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, GD DEFIS eller Det Fælles Forskningscenter (JRC). Uanset om det skyldtes en formel fejl fra ansøgerens side, lovgivningsmæssige formaliteter eller manglende evne til at fremlægge de ønskede dokumenter til tiden, er anmodningerne systematisk blevet arkiveret med ringe eller ingen opfølgning. (3) (4)
EASA’s holdning er nu især at angive, at det ikke har nogen dokumenter, der svarer til anmodningen, eller endda at opfordre ansøgeren til at kontakte sit nationale kontaktpunkt for luftfartssikkerhedsdata. Ud fra et strengt lovgivningsmæssigt synspunkt er dette korrekt. “Der er ingen beviser for fejl eller forsømmelser fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs side”, fastslog Den Europæiske Ombudsmand i 2022 efter en henvisning fra en utilfreds ansøger til EASA’s afskedigelser (5).
OFFENTLIGE ANLIGGENDER ELLER RAISON D’ETAT? (doktrin om at statens ve og vel retfærdiggør alt, red.)
Lad os vove et lille sidespring. UAP-spørgsmålet optager et stigende antal mennesker, men er stadig uhåndgribeligt. Efterretningstjenester og private militærindustrielle grupper studerer det og forsker endda aktivt i det, men det er ikke meningen, at det skal ses eller vides. Officielle rapporter modsiger hinanden. Der er tusindvis af UAP-vidner, herunder fascinerende beretninger fra flyselskaber og jagerpiloter, men kun 3 % af de rapporterede tilfælde forbliver uforklarede. Vi tier stille om det, men taler om det alligevel. Amerikanske myndigheder anerkender radarkontakter, mens det offentlige rum er fyldt med fortællinger om galaktisk kontakt. Vores kollektive underbevidsthed, som er ivrig efter at slukke sin tørst efter spørgsmål og viden, er formet af fiktive scenarier om indtrængende fra stjernerne. Udenjordisk liv og mystiske himmellegemer er i luften. Gamle religiøse tekster har mange henvisninger til flyvende besøgende. Forskere taler til os foran billeder af exoplaneter, der er revideret af illustratorer. Ultraterrestriske kanaliseringsbudskaber og apokalyptiske prognoser er indprogrammeret og sammenvævet som talrige åbenbarede sandheder. Det er umuligt, og alligevel findes det osv. Denne liste kan virke vanvittig og næsten uendelig. Men du ved alt dette lige så godt som jeg.
Når det drejer sig om UAP, er vores sind mættet med paradoksale påbud og er en kilde til et uudholdeligt psykisk pres. Vidner og “oplevelsespersoner” føler dem så meget desto mere intenst, når deres egen oplevelse er i modstrid med den omgivende virkelighed. Under sådanne omstændigheder illustrerer et vidnes frygt for at blive latterliggjort, miskrediteret eller “stigmatiseret”, som MEP Francisco Guerreiro udtrykker det, både glasloftet og det mod, der skal til for at “turde udtale sig offentligt”. Er hån ikke tendensen i de fleste medier? I Frankrig sammenlignede industriminister Roland Lescure i oktober 2023 ufo-vidner med alkoholikere. Det var en hån for meget, som franske ufologer sent vil glemme. Hvem vil vinde – og hvad kan man vinde – i denne kamp, der ligner en krig om information og overbevisninger?
STRATEGIER TIL HÅNDTERING AF OPFATTELSEN
På statsmandsniveau bliver UAP-spørgsmålet til en tredobbelt position af: hemmeligholdelse, afsløring og desinformation. Den franske højtstående embedsmand og tidligere efterretningsdirektør i det franske generaldirektorat for ekstern sikkerhed (DGSE), mesterspion og geostrategiekspert Alain Juillet udtrykte det perfekt under sin præsentation ved UFO-middagen i Paris den 6. april 2024. Denne store insider af statshemmeligheder beskrev logikken med en “kold” grund, der – for eksempel i tilfælde af ufo-nedstyrtninger – favoriserer konkurrencemæssige fordele ved at holde på hemmeligheden – industrihemmelighed, forsvarshemmelighed, statshemmelighed osv. – frem for fordelene ved et åbent, gennemsigtigt og offentligt samarbejde. At indhente fortrolige oplysninger, behandle dem og holde dem for sig selv er en refleks fra efterretningstjenester og økonomisk krigsførelse. Det er en rovdyrsadfærd i en verden fuld af farer og risici. Afsløring er enten tilfældig eller kontrolleret, sidstnævnte som svar på højere interesser. På denne skala taler vi om strategisk kommunikation. Med andre ord er vi i den bevidste brug af kommunikation for at opnå et specifikt mål eller resultat. Dette niveau af informationskontrol omfatter løgn og benægtelse. Inden for disse områder af perceptionsstyring og manipulation af den offentlige mening er desinformation et formidabelt værktøj til at aflede opmærksomheden. I militærsprog kaldes det afledning.
Spørgsmålet om UAP’er, hvad enten de er virkelige eller opdigtede, viser sig at være et bemærkelsesværdigt værktøj til afledning, som på et eller andet tidspunkt distraherer folks samvittighed. Men hvorhen? Hvad foregår der egentlig bag kulisserne, mens vi kollektivt diskuterer englenes køn eller farven på de grås øjne? Lad os ikke glemme, at disse desinformationstaktikker, hvoraf de fleste er afsløret, også giver næring til en uheldig følelse af afvisning og en generel tillidskrise til institutioner, som ikke længere synes at tjene den almene interesse. Desinformationens lokkemidler forbliver også gennemgribende og indflydelsesrige, selv efter at de er blevet afsløret. Det tager tid at blive afvænnet fra infox. Det uhåndgribelige spørgsmål om UAP’er, som er så tåget i vores sind, er paradoksalt nok også en frugtbar kilde til hypoteser, bevidsthed og fantasi. En utrolig tænkemaskine, en løftestang for evolution og spekulation, der kan sammenlignes med de tankeeksperimenter, som kosmologer og andre teoretikere er så glade for … (Slut på sidespringet.)
Så hvad sker der med spørgsmålet om UAP’er i EU? Hemmeligholdelse, afsløring eller desinformation? Skal det overlades til de himmelske ambassadører alene? Hvad skal der ske med vidnesbyrd fra piloter, militærpersonale og professionelle analytikere? Hvad kan være de ukendte faktorer i den næste europæiske lovgivning?
(fortsættes i del 3)
NOTERS OG REFERENCER
(1) https://uapcoalitienederland.nl/en/
(2) https://uapcoalitienederland.nl/en/knowledge-center/policies-and-regulations/
(3) https://www.asktheeu.org/en/search/UAP/all
(4) https://www.asktheeu.org/en/request/request_about_ufo_uap_and_unknow_2
(5) https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/159559
Billede øverst: Repræsentanter for UAP’s organisationer ved EuroParliament-mødet. Fra venstre mod højre: Jean-Marc Wattecamps (COBEPS, Belgium), Frederick Delaere (Ufo Meldpunt, Belgium), Robert Fleischer (Exomagazin, Spain), Beatriz Villaroel (Sweden), Renate Fossdal (Ufo Norway), Michael Vaillant (UAP Check, France), Lee Dines (SCU, UK), Danny Ammon (GEP, Germany), André Jol (UAP Coalition, Netherlands), Edoardo Russo (CISU, Italy), Peter Skafish (Sol Foundation, USA), Jonathan Berte (Sol Foundation, Belgium).
Oversat (DeepL) og redigeret af CR juni 2024
Skriv et svar