Den sammenflettede historie om myelitis og vacciner

Af teamet bag Children’s Health Defense 25/9/2020

Selvom 38 Covid-19-vacciner for øjeblikket er under klinisk vurdering, har en håndfuld kandidater været i spidsen fra starten, herunder vaccinen udviklet af Oxford University sammen med den britiske biopharma-gigant AstraZeneca.

Med hjælp fra en kæmpetilførsel på 1,2 milliarder dollars fra amerikanske skatteydere og 750 millioner dollar fra to globale sundhedsorganisationer, der støttes af Bill-Gates, er Oxfords selvsikre forsøg på at få status som frontløber blevet styrket af venlige medier, som da CBS for nyligt erklærede, at Oxford-vaccinen “bredt opfattes som værende om muligt den stærkeste udfordrer blandt de dusinvis af coronavirus-vacciner i de forskellige testfaser” [fremhævelse tilføjet].

Mærkeligt nok leverede CBS den rungende opbakning kort efter, at Oxford og AstraZeneca stoppede deres kliniske forsøg i fem lande midlertidigt. Den korte pause blev foranlediget af en britisk forsøgspersons rapport om en alvorlig bivirkning efter hendes anden vaccinering – en demyeliniserende tilstand kaldet transversal myelitis (TM eller rygmarvsbetændelse), der er forbundet med smerte, muskelsvaghed, lammelse og tarm- og blæreproblemer. To tredjedele af dem, der oplever TM, forbliver permanent handicappede. Sent afslørede AstraZeneca også, at pausen i september faktisk var den anden time-out på to måneder. Den første hændelse, der oprindeligt ikke blev offentliggjort, skete i juli, da en anden britisk forsøgsperson fik TM efter én dosis vaccine og endte med en helt ny diagnose på multipel sklerose (MS). TM anerkendes som værende ”det første symptom på en autoimmun eller immunmedieret sygdom såsom multipel sklerose.”

Ifølge New York Times informerede AstraZeneca ikke bare med det samme ”offentligheden om de deltagendes neurologiske problemer”, men sagde heller ikke noget offentligt, før “informationen blev lækket og rapporteret af STAT [medico website i USA].” På grund af situationen vakte beslutningen om at genstarte de kliniske forsøg kun få dage efter september-pausen en vis opsigt, men alligevel hyldede den britiske sundhedsminister straks beslutningen som en ”god nyhed for alle” – og især for AstraZeneca, der så aktiekursen næsten genrejst efter et fald i markedsværdien på 11,3 mia. dollar i kølvandet på den anden pause. I USA skyndte medierne og de øverste embedsmænd fra National Institutes of Health (NIH) sig at fordreje de to pauser til normale ”sikkerhedstjek” og bevis for, at ”man er omhyggelig”, og antydede, at hændelserne meget vel kunne være ”tilfældige.” Om de 18.000 kliniske forsøgsdeltagere vil finde disse beroligende udtalelser tilstrækkelig betryggende, vil eftertiden vise, især i betragtning af Oxfords undvigende deltagerinformationsark (dateret 11. september), hvori det hedder, at TM og TM-plus-MS-hændelserne “enten blev anset for usandsynlige at have med vaccinen at gøre, eller der var utilstrækkelig dokumentation til sikkert at kunne sige, om sygdommene var eller ikke var relateret til vaccinen.”

TM er ikke nyt

Internetsøgninger efter ”transversal myelitis” steg efter nyheden om, at de kliniske studier i Oxford / AstraZeneca blev stoppet, men udtrykket “myelitis” er ikke nyt. Myelitis, der refererer til en inflammatorisk sygdomsproces, der påvirker rygmarven, er en del af sygdomsbilledet ikke kun i TM men også i andre sygdomme som akut dissemineret encephalomyelitis (ADEM) – der involverer både hjerne- og rygmarvsbetændelse – samt akut lammende rygmarvsbetændelse (AFM) og selvfølgelig polio. Eksperter kalder disse “rygmarvsskader ikke på grund af traume.”

Baseret på analyse af oplysninger, der er offentliggjort på US Court of Federal Claims’ website, er tilstande med demyelinisering og lammelse – TM, ADEM, Guillain-Barré syndrom (GBS) og kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) – blandt de hyppigste vaccineskader, som amerikanere (primært voksne) har krævet erstatning for hos National Vaccine Injury Compensation Program (NVICP). Guillan-Barré syndrom er i øjeblikket NVICPs næstmest kompenserede vaccineskade. Af de 330 TM-relaterede krav, der er blevet bedømt til dato, har programmet tildelt ca. 150 millioner dollars i erstatning til 266 sagsøgere (inklusive anslåede livrenter), mens 55 krav er blevet afvist, og ni stadig er verserende.

Tidligere har de fleste NVICP-sagsøgere knyttet deres TM til hepatitis B-vacciner, men i de senere år er stivkrampe-difteri-kighoste (DTP) og influenzavacciner blevet de hovedmistænkte. En systematisk gennemgang af TM-sagsrapporter indsamlet fra 1970–2009 bekræfter disse påstande og identificerer 37 tilfælde af TM forbundet med flere vacciner til spædbørn, børn og voksne (inklusive hepatitis B, mæslinger-fåresyge-røde hunde og DTP) og viser, at TM-symptomer kan opstå fra flere dage til flere måneder og muligvis flere år efter at have fået vaccinationen. En nyere rapport fra nogle af de samme forskere beskriver også et tilfælde af TM efter H1N1 influenzavaccination. Forfatterne konkluderer:

Transversal myelitis efter vaccination er sandsynligt i betragtning af et stigende antal tilfælde i den medicinske litteratur, der demonstrerer dette fænomen såvel som voksende biologiske beviser for en autoimmun sygdomsproces efter vaccination.

Et farligt mønster?

New York Times bemærkede for nylig i en overraskende skarp kritik af Oxfords og AstraZenecas fejlhåndtering af de to TM-hændelser, at “bare det at finde ét tilfælde blandt tusinder af forsøgsdeltagere bør hejse et rødt flag” og tilføjede, at ”flere bekræftede tilfælde. . . kunne være nok til at standse AstraZenecas vaccineforsøg fuldstændigt.” Samme bramfri formulering fra en vaccineekspert interviewet af Times: ”Hvis et tredje tilfælde af neurologisk sygdom dukker op i vaccinegruppen, så er det nok ude med den vaccine.”

På samme tidspunkt som den kliniske forsøgspause i september påpegede investeringswebstedet The Motley Fool, at AstraZeneca er i et tæt race med sine konkurrenter ”om at være blandt de første vestlige virksomheder, der med succes udvikler en COVID-19-vaccine.” De skrev videre, at den første runde af Covid-19-vacciner “forventes at være produkter af høj værdi for deres producenter”, og investeringswebstedet mente, at den kliniske forsøgspause muligvis ville give Pfizer og Moderna ”en vigtig konkurrencefordel.” På den anden side sagde webstedet, “denne enkelte vaccine er ikke et alt-eller-intet produkt for dette top-farmaceutiske firma [AstraZeneca].”

Hvad websteder som The Motley Fool ikke nævner, er AstraZenecas mønster med “bevidst og systematisk” at skjule negativ information om sine produkter og betale millioner i bøder og forlig for falske påstande. Som Jeremy Loffredo påpegede i en kommentar fra Children’s Health Defense  bør dette adfærdsmønster tages i betragtning, når man overvejer, om Oxford / AstraZeneca gjorde det rette, da de skyndte sig med at genstarte de kliniske forsøg. Med ordene fra en tidligere Harvard Medical School-professor: “Farerne for offentligheden ved at tage en uprøvet og undertestet vaccine er [allerede] overvældende,” og det “uigennemskuelige slør”, der hindrer gennemsigtigheden af processen for vaccinetest og godkendelser, gør kun en dårlig situation værre.

Kilde: https://childrenshealthdefense.org/news/the-intertwined-history-of-myelitis-and-vaccines/

Oversat og redigeret af cr@mayday-info.dk 26/9/2020 for May Day