Flere børn og unge får kræft

Beskytter børnesygdommes og vokseninfektioners feber mod kræft?

Gennem flere årtier har der været fremsat hypoteser fra forskere og læger om, at børnesygdommene ikke var ”rigtige” sygdomme, men snarere ”modninger” eller løbende ”optimeringer” af immunsystemet, der havde til formål at beskytte mod sygdomme og kræft senere i livet.

Dette var da også, hvad de praktiserende læger fortalte forældre i årtierne, inden den kombinerede vaccine mod mæslinger, røde hunde og fåresyge (MFR-vaccinen) blev indført som ”gratis” tilbud til alle børn i 1987.

Siden 1989, 2 år efter MFR-vaccinens indførelse, er antallet af unge, der får kræft, steget med 11 % (1), og Danmark har i 2015 indviet sit første børnehospice til kræftramte og døende børn.

Set i historisk perspektiv er kræft hos børn og unge i det omfang således et nyt fænomen. Før standardvaccinernes indførelse var kræft ifølge lægerne en sygdom, der var levetidsrelateret; jo ældre, jo større risiko for kræft.

Hvis udryddelsen af febergivende børnesygdomme medfører mere kræft, kan det vise sig at være en høj pris, vi betaler, for at have udryddet disse børnesygdomme via vacciner.

Lad os se på nogle få af de studier, der gennem tiden har undersøgt sammenhængen mellem febergivende infektions-børnesygdomme (Febrile Infectious Childhood Diseases, FICD) samt vokseninfektioner og kræftrisikoen senere i livet.

Den danske forsker T. Rønne påviste allerede i 1985 et sammenfald mellem fravær af mæslinger i barndommen og øget risiko for en lang række tumorer i en historisk prospektiv undersøgelse af cancer. Ud af 353 personer uden mæslinger som barn udviklede 21 kræft mod kun 1 tilfælde ud af 230 kontrolpersoner, der havde haft mæslinger som barn (p <0,001) (2).

Kölmel et al konkluderer i et studie i 1992, at deres undersøgelse bekræfter hypotesen, at der eksisterer et omvendt forhold mellem febergivende infektioner og ondartet hudkræft, men at resultatet skal fortolkes med forsigtighed på grund af de iboende begrænsninger i case-kontrol studiets design” (3).

Et studie af Albonico et al fra 1998 fandt ”konsekvent lavere kræftrisiko for patienter, der havde haft febergivende børnesygdomme (FICD). Der blev fundet de stærkeste associationer mellem patienter med ikke-brystkræft og røde hunde henholdsvis skoldkopper. En stærk association blev også fundet med det samlede antal FICD's, både klassiske (mæslinger, fåresyge, røde hunde, kighoste, skarlagensfeber og skoldkopper), og 'andre' febergivende infektioner” (4).

I et studie fra 2000 finder Alexander et al, at studiets ”resultater understøtter tidligere evidens, der fandt, at tidlig udsættelse for infektioner beskytter mod kræftsygdommen Hodgins Disease (5)

I 2001 konkluderer Kleef et al i litteraturstudiet ”Feber, kræft, forekomst og spontan helbredelse”, at ”de i denne artikel gennemgåede data understøtter tidligere observationer på området; nemlig at forekomst af feber i barndommen eller voksenalderen kan beskytte mod senere udbrud af ondartede sygdomme, og at spontane helbredelser af kræft ofte ses efter febergivende infektioner” (6).

Menegaux et al skriver i 2004, at ”vores resultater foreslår nedsat neuroblastomrisiko forbundet med dagpleje deltagelse (odds ratio (OR) = 0,81; 95% konfidensinterval ([CI]: 0.56-1.17), børnesygdomme (skoldkopper, fåresyge, røde og tyske mæslinger) (OR = 0,60 , CI: 0,39-0,93) og allergi (OR = 0,68, CI:. 0.44-1.07). Vi fandt reduceret neuroblastomrisiko forbundet med markører for potentielle børnesygdommes infektioner, som tyder på en mulig rolle for smitstoffer i årsagen til neuroblastom (7).

Glaser et al fandt i 2005, at mæslinger før 10-års alderen beskytter mod kræftformen Hodgins Lymfoma (HL), og at ”det kan konkluderes at vores population-baserede data over velhavende, primært hvide amerikanske kvinder viser nogen evidens for, at infektiøse børnesygdomme forsinkede risikoen for Eppstein Barr Virus-positiv Hodgins Lymfoma hos unge kvinder, men at infektiøs mononukleuse, en almindelig sen infektion og en etableret HL risikofaktor, ikke var relateret til øget risiko for EBV-positiv eller -negativ HL (8).

Samme år, 2005, udgav Gilham et al, et studie der konkluderede, at ”resultaterne understøtter hypotesen om, at reduceret eksponering for infektioner i de første få måneder af livet øger risikoen for at udvikle akut lymfoblastisk leukæmi (9).

I 2006 fandt Hoption et al, at “udsættelse for febergivende smitsomme børnesygdomme var forbundet med efterfølgende reduceret risiko for hudkræft og kræft i æggestokkene samt flere kræftformer kombineret” … og ….”samlet set steg risikoreduktionen for kræft, jo flere infektioner man har haft med febergivende infektioner som den type infektioner, der giver den største beskyttelse” (10).

Læge, dr. med. Thomas Jessy skriver i en artikel fra 2011, at ”spontan helbredelse af kræft er et fænomen, der er blevet observeret i hundreder og tusinder af år, og efter at have været genstand for mange kontroverser, er det nu accepteret som et indiskutabelt faktum. En gennemgang af tidligere rapporter viser, at spontan heling normalt er forbundet med akutte infektioner, feber og immun stimulering…
Herudover nævner han at ”den seneste opfølgning i den norske 6-års undersøgelse om brystkræft hos kvinder også anerkender det faktum, af naturlig regression (bedring) sker i en femtedel af de tilfælde, hvor kvinder sagde nej til behandling; forfatterne konkluderede, at dette kan afspejle det faktum, at disse kræftformer sjældent får lov til at følge deres naturlige forløb.

Thomas Jessy fortsætter med at understrege, at ”det er interessant at bemærke, at de nuværende procedurer inden for kræftbehandling hverken udnytter fordelene ved patienternes eget immunforsvar eller stimulerer det til at opnå tumorregression, men i stedet aktivt undertrykker det; derved kører behandlingen ikke parallelt med kroppens egne forsvarsmekanismer, men modarbejder immunforsvarets naturlige rolle”.
Endvidere skriver han at ”en ideel kræftbehandling ville indebære stimulering af immunsystemet og dets komplekse, effektive og reproducerbar in vivo mekanismer, der bekæmper kræft.
Han fortsætter: ”Akutte infektioner er gavnlige i forebyggelse og regression af tumorer. Sammenfattende kan barndommens febrile infektioner forebygge kræft i voksenalderen.”

Slutteligt skriver han, at ”aseptik (videnskabelige procedurer der har til formål at beskytte organismen mod smitsomme bakterier), feberkontrol, kirurgi, og immunundertrykkende behandlinger er kendt for at have en invers (omvendt) relation til kræftregression (kræftbedring), mens akut infektion, feber og cancervacciner i kraft af immunstimulering fremkalder bedring af kræft, selv i de mest avancerede stadier af sygdommen, og beviser, at kræft ikke en irreversibel (uforanderlig) proces uden en kur” (11).

Urayama et al konkluderer i 2011, at “evidens fra et stigende antal undersøgelser viser, at udsættelse for almindelige infektioner tidligt i livet kan være beskyttende mod akut lymfatisk børneleukæmi (ALL) (12).

Et studie fra 2013 af Parodi et al, konkluderer, at ”resultaterne peger på en beskyttende rolle af barndommens infektionssygdomme på risikoen for kronisk lymfatisk leukæmi hos voksne. Selv om en specifik anti-kræft effekt af nogle smitsomme sygdomme, især mæslinger, ikke kan udelukkes, kan det observerede fald i kræftrisikoen med stigende antal infektioner tyde på, at en mere generel "hygiejnehypotese" kan være den mest sandsynlige forklaring på det fundne sammenfald. Den beskyttende rolle af kighoste er endnu ikke klarlagt” (13).

Et andet studie af Tennant et al fra 2013 over 1142 personer konkluderer, at “I denne kohorte (ensartet gruppe individer) fra før vaccinernes tid er barndommens mæslinge- og influenzainfektioner forbundet med en nedsat risiko for at dø af kræft i voksenalderen” (14).

I 2013 finder Maia et al, at ”samlet set understøtter 23 studier, der vurderede infektioner hos børn, hypotesen om, at forekomsten af infektion i den tidlige barndom reducerer risikoen for leukæmi, men der er uenighed indenfor- og imellem studierne. I evalueringen af udsættelse for infektioner ved indirekte foranstaltninger fandtes tegn på nedsat risiko for leukæmi, primært forbundet med fremmøde og deltagelse i dagplejen”.
Med andre ord; at børn er sammen med andre børn giver børneinfektioner, og det beskytter! (15)

Neil Z. Miller er medical research journalist og forfatter til bogen Vaccine Safety Manual for Concerned Families and Health Practitioners. Han skriver i et svar til en nyhedsvært på en amerikansk TV-station, der arbejdede på en historie om mæslingevacciner:
”I videnskabens verden, er det ganske velkendt, at infektioner tidligt i livet beskytter mod forskellige kræftformer senere i livet. Senere fødte børn har mindre kræft end først fødte børn, fordi de er udsat for flere infektioner tidligt i livet fra deres søskende. Børn, der går i dagpleje tidligt i livet, er mere beskyttet mod kræft af samme grund. Vaccinationer medfører, at babyer nægtes mulighed for at blive naturligt inficeret, og denne reduktion i udsættelse for børnesygdomme har en pris – nemlig øget risiko for kræft” (16).

På SSI´s hjemmeside står, at der i perioden 1960-1987 var 1.050.000 mæslingeudbrud. Dette tal er forkert. Der var reelt 2.200.000 tilfælde. Man benytter det lave tal for at højne mortaliteten (3.3/år), men i en DR-artikel afslører man sig selv ved at sige, at 98% fik mæslinger før vaccinens indførelse i 1987… Og da 98% af 2.3 mio danskere født i perioden er 2.200.000, så er der altså dobbelt så mange udbrud som kun de REGISTREREDE, som SSI bruger tallet for, og dermed fordobler de mortaliteten i samme periode – papir er taknemmeligt… http://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-foer-vaccine-fik-de-fleste-maeslinger
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referenceliste
1) BT, Flere unge får kræft, 2012, http://www.b.dk/nationalt/flere-unge-faar-kraeft
2) Fever, Pyrogens and Cancer, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK6084/ og Measles virus infection without rash in childhood is related to disease in adult life, 1985, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2856946
3) Febrile infections and malignant melanoma: results of a case-control study, 1992, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1450674
4) Febrile infectious childhood diseases in the history of cancer patients and matched controls, 1998, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9824838
5) Risk factors for Hodgkin's disease by Epstein-Barr virus (EBV) status: prior infection by EBV and other agents, 2000, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10737396
6) Fever, cancer incidence and spontaneous remissions, 2001, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11549887
7) Day care, childhood infections, and risk of neuroblastoma, 2004, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2080646/
8) Exposure to childhood infections and risk of Epstein-Barr virus–defined Hodgkin's lymphoma in women†, 2005, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ijc.20787/full
9) Day care in infancy and risk of childhood acute lymphoblastic leukaemia: findings from UK case-control study, 2005, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15849205
10) Acute infections as a means of cancer prevention: opposing effects to chronic infections?, 2006, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16490323
11) Immunity over inability: The spontaneous regression of cancer, 2011, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3312698/
12) Early life exposure to infections and risk of childhood acute lymphoblastic leukemia
13) Childhood infectious diseases and risk of leukaemia in an adult population, 2013, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23575988
14) Childhood infectious disease and premature death from cancer: a prospective cohort study, 2013, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23412929
15) Infection and childhood leukemia: review of evidence, 2013, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4206105/
16) Neil Miller: Why people choose not to Vaccinate, 2015, http://www.ageofautism.com/2015/02/neil-miller-why-people-choose-not-to-vaccinate.html

 

13-04-2016 MWI