For sundhed og frihed

Hvorfor er vacciner blevet en religion?

Forskning, Mental sundhed, Miljøpåvirkninger, Vaccination / by

Analyse af en læge fra Midtvesten, USA. 12. december 2025

Den korte udgave

  • Efterhånden som flere og flere mennesker bliver opmærksomme på farerne ved vacciner, opdager de et vedvarende problem, som fortalerne for vaccinesikkerhed har stået over for i årtier: At tale med vaccinefanatikere er som at tale til en mur. Uanset hvilke beviser man fremlægger, kan man ikke nå ind til dem – nogle gange føles det som at tale til religiøse fanatikere, der ikke er villige til at overveje den “blasfemi, du står og kommer med”.
  • Det er helt bevidst, da vacciner er blevet ophøjet til helligt dåbsvand, der døber dig ind i den vestlige lægevidenskabs tro og er blevet det “mirakel”, som den moderne lægevidenskabs overlegenhed er baseret på.
  • På grund af denne tro og den skånselsløse propaganda, der er fulgt med den, er der blevet etableret en række absurde og modstridende argumenter for at hævde, at vacciner er “sikre”, hvilket aldrig ville blive accepteret på andre områder.
  • Som følge heraf er al vaccineforskning designet ud fra den antagelse, at vacciner skal være sikre, og alle myndighedsbeslutninger deler denne bias – hvilket gør det næsten umuligt at bevise, at en vaccine er skadelig, uanset hvor mange mennesker den dræber eller skader.
  • Denne artikel vil gennemgå de absurde fejlslutninger, der bruges til at forsvare massevaccination, de usunde tankegange, der producerer dem, og den utrolige mulighed, vi har for endelig at ændre denne dysfunktionelle dynamik.

Når folk først bliver opmærksomme på problemerne med vacciner, opstår der et spørgsmål: Hvorfor holder det medicinske miljø så fast i sin ideologiske tro på vaccination? Det fænomen afspejler tre sammenfaldende faktorer:

1. Samfundet har altid været præget af konkurrerende grupper, der kæmper om status og rigdom, og det er en meget ny udvikling, at læger har opnået den nuværende prestige og løn. Det er opnået gennem:

  • Markedsmonopolisering (via American Medical Association – USA’s lægemiddelstyrelse) og teknologiske udviklinger har skabt en utrolig profitabel medicinalindustri, der har genereret midler til at markedsføre en ny tro på den til hele verden og har krævet, at læger (og tilliden til læger) fungerede som grundstenen for industrien.
  • Lægevidenskaben har skabt en mytologi om, at den reddede os fra sygdommens mørke middelalder, og derfor fortjener den sin overordnede plads i det nuværende samfundshierarki.
  • Da forestillingen om, at “vacciner udrydder infektionssygdomme”, er en central del af denne mytologi, er personer inden for det etablerede medicinske system i praksis tvunget til at fastholde og forstærke påstanden om vacciners absolutte overlegenhed for at bevare deres eksisterende prestige – uanset den dokumentation, der taler imod, eller det faktum, som minister Kennedy så glimrende viser, at der ikke er nogen egentlige beviser for, at vacciner var årsagen til tilbagegangen i smitsomme sygdomme, som medicinalindustrien fejlagtigt tog æren for. ( Se videoindslag her. )

Bemærk: Beviserne for de mest hellige vacciner (kopper og polio) er ret svage. (1) For eksempel blev det aldrig bevist, at koppevaccinen virkede, den forårsagede snarere end forhindrede udbrud, og kopper blev først udryddet, efter at en engelsk by afviste vaccinen til fordel for forbedret offentlig sanitet og koppekarantæne.

2. Som Dunning-Kruger-effekten viser (2), overvurderer mindre kompetente individer i høj grad deres kompetence, fordi de mangler viden til at erkende deres inkompetence.

Inden for lægevidenskaben er der en enorm mængde information, der skal læres, så i de fleste tilfælde er læger tvunget til at tage genveje gennem deres uddannelse, hvor de igen og igen antager, at hvis A er sandt, så er B også sandt, uden at forstå præcis, hvorfor A fører til B, hvor usikker sammenhængen kan være, og i hvilke situationer der ikke er sammenhæng.

På samme måde, når offentligheden (især medlemmer af medierne) vurderer medicinsk information, forsøger de ikke at forstå, hvordan A bliver til B, men tager typisk en eksperts (f.eks. en læges) udtalelse om, at “A altid fører til B” som det eneste, der er at sige om emnet.

Da A ofte ikke fører til B, og folk ikke gerne indrømmer, at de tager fejl (især hvis de, som læger, har investeret utroligt meget i at opnå deres sociale status), vil den typiske reaktion, når de konfronteres med uoverensstemmelser i deres overbevisninger, være at holde endnu mere fast i deres standpunkt i stedet for at forsøge at forstå de yderligere data kritisk.

Bemærk: Den kognitive dissonans, der opstår ved at erkende, at de vacciner, de har ordineret, har skadet deres patienter, gør også, at læger psykologisk er interesserede i at afvise beviser for, at vacciner forårsager skade. (3)

3. Der kan fremføres et stærkt argument for, at samfund ikke kan fungere uden en form for samlende tro eller spiritualitet (især da folk i mangel af en sådan ofte vil søge at finde en, de kan tilslutte sig). I vores kultur opstod der en temmelig ejendommelig situation, hvor religion blev forkastet af store dele af samfundet og erstattet med videnskab (under den overbevisning, at det ville skabe et mere retfærdigt og rationelt samfund), mens det underliggende behov for en udbredt tro aldrig blev adresseret.

Som følge heraf udviklede videnskaben sig gradvist til samfundets religion, hvilket medførte, at den gjorde krav på at være en objektiv sandhedsdommer, men i virkeligheden ofte var stærkt dogmatisk og irrationel, idet den forsøgte at etablere sit eget monopol på sandheden (hvilket har fået mange til at betegne den nuværende samfundsmæssige institution omkring videnskab som “videnskabsdyrkelse“).

Når videnskaben diskuteres, bruger dens tilhængere derfor ofte religiøs terminologi (f.eks. “Jeg tror på videnskaben”, “Jeg tror på vacciner”, “Enhver, der benægter klimaforandringer, må fordømmes og bringes til tavshed”).

Se videoen her How Vaccine Dogma Hides the Data

Den medicinske religion

Gennem årene har mange observeret, at emnet medicin/lægevidenskab, ved at påberåbe sig herredømme over liv og død, er blevet videnskabens nye religiøse fundament. Dr. Robert S. Mendelsohn har udtalt: “Moderne medicin kan ikke overleve uden tro, for moderne medicin er hverken en kunst eller en videnskab. Det er en religion.”

I Mendelsohns bog fra 1979, Confessions of a Medical Heretic, argumenterede han for, at lægevidenskab var en dogmatisk institution, der prioriterede autoritet og ritualistiske praksisser frem for patienternes velbefindende. (4) Han optrådte derefter i adskillige tv-udsendelser med stor gennemslagskraft, herunder en debat i 1983 om farerne ved vacciner:

Fra X:

I 1980’erne var medierne endnu ikke blevet opkøbt af medicinalindustrien, og der blev sendt programmer, der var kritiske over for vacciner.

Dette utrolige program fra 1983 var sidste gang, vaccinesikkerhed blev debatteret offentligt, og det viser, hvor anderledes offentligheden tidligere så på vacciner.

Se videoen her: https://x.com/i/status/1970439175187972521

Bemærk: 55 andre tidligere udsendte nyhedsindslag om vacciners farer, som aldrig ville blive sendt i dag, kan ses her.

Mendelsohn fremhævede, hvordan læger skyndte sig at ordinere nye lægemidler, før bivirkningerne var kendt, at mange rutinepraksisser forårsagede mere skade end gavn, at lægevidenskabens trang til at “gøre noget” var baseret på tro snarere end fornuft, og at læger, der udfordrede troen, blev behandlet som kættere og udstødt – alt sammen noget, vi kollektivt var vidne til årtier senere under COVID-19.

Mendelsohn fremhævede også specifikke teknikker, som medicinen havde overtaget fra religionen: Læger erstattede præster; hvide kitler erstattede præstekjoler; hospitaler fungerede som templer; sygeforsikring lignede religiøst aflad; medicin blev behandlet som nadverbrød; og vacciner blev det hellige vand, der døbte folk ind i troen.

I lang tid har vaccinationens religiøse karakter været et relativt ukendt og tabubelagt emne at diskutere, men heldigvis har det ændret sig i den senere tid. Her giver Tucker Carlson og Cheryl Hines for eksempel millioner af seere en af de mest gribende forklaringer, jeg har set, på hvorfor vaccination i sidste ende er et religiøst ritual: Se videoen her.

Bemærk:Her er det vægmaleri, der forherliger vaccination, som Tucker henviser til i videoen. (5)

Red.: Berømt vægmaleri fra 1930’erne udført af Diego Rivera, som er kendt for sine store vægmalerier med sociale og politiske temaer. Han var gift med Frida Kahlo. Her viser han den rituelle opfattelse af vaccination som et indforstået religiøst påbud.

Vaccines, Amen (Amen til vacciner)

For nylig udgav Aaron Siri Vaccines, Amen, en fremragende bog, der giver den bedste sammenligning mellem medicin og religion siden Mendelsohns værk fra 1979 ved at vise, hvordan gentagne gange:

  • En lille gruppe (farmaceutisk finansierede) autoriteter, som man stoler på, udtaler sig, og deres ord bliver taget for dogmatisk sandhed, som alle kopierer – på trods af manglende beviser eller logisk underbygning. Aaron Siri afsatte ypperstepræsten for Amerikas nuværende vaccinationsprogram og påviste kritiske huller i hans falske argumentation, der definerede vaccinationspraksis.
  • Der indtages ulogiske og åbenlyst inkonsekvente holdninger, hvor man argumenterer for, at vacciner er sikre og effektive, med typer af evidens, der accepteres, hvis de understøtter den overbevisning, men afvises, hvis de modsiger den. Siri fremhæver utallige eksempler på åbenlyse modsigelser med udtrykket “Vacciner – amen”, noget der også sammenfatter vaccinefanatikernes censur af tvivlere og deres påtvungne vaccination i stedet for overtalelse med logik.
  • Forskning i vaccinesikkerhed er baseret på utallige antagelser om, at vacciner skal være fuldstændig sikre, hvilket skjuler de faktiske skader, men denne forskning – som aldrig faktisk har bevist sikkerheden (på grund af disse antagelser) – præsenteres som et uomtvisteligt bevis for, at vacciner både er sikre og effektive.

Bemærk: Jeg har for nylig korresponderet med en CDC-medarbejder, der fortalte, at han “havde læst et projektforslag for 2021-2022, hvor det blev diskuteret, hvordan de første piger, der fik HPV-vacciner, viste højere forekomst af livmoderhalskræft, når de blev ældre. I stedet for at indse åbenlyst, at det lige præcis modbeviser den vigtigste [men aldrig beviste] begrundelse for HPV-vacciner, sagde de bare, at vi ved, at vaccinen virker, så der må være noget andet, der forårsager stigningen i den tilstand, den skulle forhindre.”

Fraværet af beviser er ikke bevis på fravær

På grund af vacciners høje toksicitet viser reelle undersøgelser uvægerligt betydelige skader. Det medicinske samfunds strategi har derfor været at forhindre, at der nogensinde bliver udført undersøgelser, der sammenligner vaccinerede med uvaccinerede.

Placebokontrollerede vaccineforsøg afvises indædt som “uetiske”, fordi de nægter børnene i placebogruppen en “livreddende” vaccine – på trods af at det er langt mere uetisk at injicere alle børn med vacciner af ukendt sikkerhed. Men når “etiske” studier viser, at vaccineskader er reelle, afvises de som “ukontrollerede” og mødes med krav om “kontrollerede forsøg” (som altså er forbudt af “etiske” årsager). Denne absurditet fortsætter sådan:

  • Når “ikke-kontrollerede” datasæt indikerer sikkerhed, bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved dem, men de bliver derimod offentliggjort vidt og bredt.
  • Der findes store datasæt, der “etisk” godt kunne sammenligne vaccinerede med uvaccinerede, men offentligheden får aldrig adgang til dem på trods af omfattende bestræbelser på at få fat i dem.
  • For nylig indvilligede en læge i at gennemføre en undersøgelse af vaccinerede kontra uvaccinerede for at bevise, at vacciner var sikre, og derefter offentliggøre resultaterne, uanset hvad de viste. Da dataene uomtvisteligt viste, at vacciner var yderst farlige (6), nægtede han at offentliggøre undersøgelsen og indrømmede undskyldende foran et skjult kamera, at han gjorde det for at beskytte sig selv. (7)
  • Mange andre belastende datasæt bliver rutinemæssigt tilbageholdt. For eksempel vidnede en whistleblower fra CDC om, at CDC tilbageholdt data, de havde indsamlet, som viste, at vacciner forårsager autisme (8). Og da en domstol endelig tvang CDC til at frigive de data, der blev brugt til at spore sikkerheden ved COVID-19-vaccinen, viste det sig, at der var tale om betydelig skade, og at tidligere offentliggørelser af disse data havde skjult denne skade.

Kort sagt er der blevet stadfæstet en ulogisk status quo, hvor “fravær af beviser” for skader fra vacciner fejlagtigt accepteres som “bevis på fravær”. På baggrund heraf blev evidensbaseret medicin (det bærende princip for moderne medicinsk praksis) grundlagt på den forudsætning, at kliniske beslutninger skal træffes på baggrund af “den bedste tilgængelige evidens”.

Desværre omdefinerede industrien dette til at betyde “store (dyre) dobbeltblinde forsøg” (RCT’er), der er offentliggjort i førende (industrifinansierede) medicinske tidsskrifter, og holdninger, der støttes af (korrumperbare) “eksperter”, snarere end den bedste bevisførelse, der i øjeblikket findes om et emne.

Bemærk: FDA stiller også strenge krav om dyre RCT’er for godkendelse af lægemidler, hvilket gør det umuligt for upatenterede (ikke-indtægtsgivende) behandlinger nogensinde at blive godkendt. RCT-fundamentalisme (nægtelse af at overveje andet end randomiserede kontrollerede forsøg) er særligt malplaceret, da mindre observationsforsøg typisk giver de samme resultater som store RCT’er (bevist af en entydig Cochrane Review (9) fra 2014, især hvis virkningerne er signifikante.

Selvom de bedste tilgængelige beviser (retrospektive sammenligninger af vaccinerede og uvaccinerede børn) viser betydelig skade fra vacciner, afvises de, fordi de ikke stammer fra RCT’er (på trods af at vaccineplaceboer er “uetiske”), i stedet for at blive betragtet som et tegn på, at der er behov for “bedre” forskning for at modbevise den skade, som de bedste tilgængelige beviser i øjeblikket viser.

Ligeledes da Siri forsøgte at indhente data, der beviser vacciners sikkerhed (f.eks. i vidneforklaringer, retssager eller føderale andragender), kunne ingen identificere en eneste undersøgelse, der understøttede påstanden om, at vacciner til spædbørn ikke forårsager autisme, på trods af at alle var sikre på, at der findes “bjerge af beviser” på, at vacciner er sikre.

Til gengæld fastslog Institute of Medicine (IOM) i sine rapporter fra 1994 og 2012 (10,11) (som af mange betragtes som det endegyldige bevis for vacciners sikkerhed) faktisk, at der ikke var tilstrækkelige beviser til endeligt at understøtte eller afkræfte en sammenhæng mellem vacciner og alvorlige skader, og at en sådan forskning bør gennemføres hurtigst muligt.

Desuden fokuserer Gavin DeBeckers fremragende bog Forbidden Facts på, hvordan IOM rutinemæssigt hvidvasker dokumenterede skader forårsaget af giftstoffer, som regeringen har økonomiske interesser i (f.eks. Agent Orange), og, som DeBecker fortæller nedenfor, fremlægger lækkede dokumenter, der viser, at IOM-medlemmerne fra starten fik at vide, at deres endelige rapport ikke måtte indeholde beviser, der tydede på skader forårsaget af vacciner.

Video her, hvor Gavin deBecker afslører de lækkede dokumenter.

Beviser begraves

Da RCT’er er så dyre at gennemføre, har medicinalindustrien fundet en række pålidelige metoder til at manipulere dem, som de løbende anvender. (12) Denne datamanipulation er særlig åbenlys i forbindelse med vaccineforsøg. For eksempel:

  • I kliniske forsøg overvåges vacciner i meget korte perioder (f.eks. overvågede undersøgelserne af hepatitis B-vacciner, der blev givet til alle nyfødte, kun bivirkninger i 4 til 5 dage (13)), hvilket gør det umuligt at opdage de utallige kroniske sygdomme, som vacciner forårsager, på langt sigt.

Ligeledes ud af 21.458 forsøgspersoner døde, i de indledende Gardasil-forsøg, 10 vaccinerede og 7 “placebo”-modtagere (15), heraf 7 i bilulykker (16) (som POTS – en almindelig bivirkning ved Gardasil – kan udløse ved at få bilister til at besvime).

Så på trods af, at dødeligheden for Gardasil (8,5 pr. 10.000) og “placebo” (7,2 pr. 10.000) er næsten dobbelt så høj som den generelle dødelighed blandt piger og unge kvinder (4,37 pr. 10.000), ligesom den hidtil usete stigning i autoimmune sygdomme, var FDA ikke bekymret, da den svarede til “placebo”.

  • Mere bemærkelsesværdigt er det, som Siri har vist, at de fleste vacciner bruger en anden vaccine (ofte en til en helt anden sygdom) som “placebo”, hvilket igen gør det muligt at skjule alle de skader, der observeres fra vaccinen. Ligeledes vil man i mange tilfælde, når man ser på hvert enkelt vaccineforsøg, opdage, at den allerførste vaccine i pyramidesystemet simpelthen aldrig blev testet mod et placebo, men antaget at være “sikker” (på trods af de skader, der opstod i disse forsøg).
  • I mange tilfælde er forsøgene ikke blinde (dvs. at forsøgspersonerne ved, om de får placebo eller den rigtige medicin). For eksempel bevidnede forsøgsforskerne i COVID-19-forsøgene (og offentliggjorte data indikerede (17)), at forsøget ikke var blindet, hvilket resulterede i, at vaccinemodtagere med COVID-lignende symptomer ikke blev PCR-testet for COVID-19, (hvilket reducerede deres COVID-tilfælde og forhøjede vaccinens effektivitet), på samme måde som bivirkninger ikke blev registreret hos vaccinemodtagere.
  • Farmaceutiske virksomheder får tilladelse af FDA til at omklassificere skader, der opstår, for at få dem til at virke mindre alvorlige (f.eks. bevidnede deltagere i COVID-forsøget, at en alvorlig kræftsygdom blev omklassificeret som forstørrede lymfeknuder, og en permanent invaliditet blev omklassificeret som “funktionelle mavesmerter”), og hovedforskere har beføjelse til at afgøre, om reaktionen var relateret til vaccinen – hvilket de uundgåeligt vil konkludere, at den ikke var.
  • Desværre er disse problemer, som nævnt tidligere, ikke unikke for vacciner. For eksempel delte minister Kennedy for nylig et indlæg, der fremhævede de årtier af undertrykte beviser for, at SSRI’er (antidepressiv medicin, påvirker serotoninsystemet) kan forårsage voldelig adfærd.
  • Farmaceutiske virksomheder får tilladelse af FDA til at omklassificere skader, der opstår, for at få dem til at virke mindre alvorlige (f.eks. bevidnede deltagere i COVID-forsøget, at en alvorlig kræftsygdom blev omklassificeret som forstørrede lymfeknuder, og en permanent invaliditet blev omklassificeret som “funktionelle mavesmerter”), og hovedforskere har beføjelse til at afgøre, om reaktionen var relateret til vaccinen – hvilket de uundgåeligt vil konkludere, at den ikke var.

Desværre er disse problemer, som nævnt tidligere, ikke unikke for vacciner. For eksempel delte minister Kennedy for nylig et indlæg, der fremhævede de årtier af undertrykte beviser for, at SSRI’er (antidepressiv medicin, påvirker serotoninsystemet) kan forårsage voldelig adfærd.

Overtagelse af loven

Vacciner er det eneste forbrugerprodukt, som:

  • Pålægges dig for dit eget bedste.
  • Du har forbud mod at se sikkerhedsdataene for og i stedet skal stole på “eksperter” til at vurdere.
  • Du kan ikke sagsøge producenten, hvis en defekt vaccine forårsager alvorlig skade på dig.

Hvis man tager et skridt tilbage, er det fuldstændig absurd og har kun været muligt på grund af den religiøse tro på vaccination og lægemiddelmyndighedernes ydmygende svigt af deres grundlæggende pligt til at beskytte offentligheden. Dette svigt skyldes:

  • Den religiøse iver efter vacciner har gennemsyret sundhedsvæsenets bureaukrati og forhindrer enhver reel kontrol af vacciner, før eller efter de kommer på markedet.
  • Den føderale regering (som udbetaler erstatning for skader forårsaget af vacciner) har en stærk interesse i at fjerne enhver videnskabelig forskning, der tyder på, at vacciner er usikre eller ineffektive. Hvis en enkelt undersøgelse f.eks. fandt, at en ud af fem autisme-tilfælde var forbundet med vacciner, kunne det resultere i et erstatningsansvar på ca. 1,3 billioner dollars (19) – til sammenligning var det samlede føderale budget for 2017 på 3,3 billioner dollars.
  • En svingdør (hvor personer skifter mellem stillinger i det offentlige og i det private) tilskynder sundhedsbureaukrater til at opretholde løgnen om, at hver vaccine er “sikker og effektiv”. For eksempel kæmpede FDA og CDC i årevis for at begrave en strøm af rapporter om alvorlige skader for HPV-vaccinen, hvorefter CDC-direktøren blev direktør i Merck og modtog over 30 millioner fra Merck.

Ligeledes har Peter Marks, en direktør i FDA, der konstant kæmpede for at skjule skader forårsaget af COVID-vaccinen og fremskynde vaccinen uden tilstrækkelige tests, så den kunne blive obligatorisk, for nylig forladt agenturet og er blevet direktør hos Eli Lilly.

På samme måde viser Aaron Siri i Vaccines Amen adskillige eksempler på undertrykkelse af vaccinedata (20), bl.a.:

  • CDC-rapporter gennemgås nøje internt for at sikre, at de kun offentliggør data, der understøtter forestillingen om, at vacciner er sikre, effektive og nødvendige.
  • CDC-medlemmer og rådgivende paneler ser med så stor ærbødighed på myndighederne inden for vaccinationsindustrien, at deres påstande sjældent underkastes grundig granskning, uanset hvor absurde de måtte være.
  • Da der findes mangelfulde standarder for at sikre vaccinesikkerhed (ingen placebostudier på grund af “etiske” spørgsmål), er den foreslåede løsning overvågning efter markedsføring. Desværre, da dette er op til CDC og FDA’s skøn, og da de “ved”, at vacciner er sikre, afvises signaler om skade stort set altid — hvilket bedst illustreres af det, vi så under COVID-19.
  • Når der opstår ubestridelige eksempler på skader forårsaget af vacciner, er den typiske prioritet at dække over dårlig omtale frem for at løse problemerne (f.eks. samarbejdede UNICEF med CDC om at dække over reaktionerne på data, der viste, at deres vaccinationsprogram dræbte børn, frem for at ændre selve programmet).

Konklusion

Da vacciner har en så høj skadesfrekvens (og omvendt en så lille fordel), er den eneste måde, det eksisterende paradigme kan opretholdes på, at få flertallet til at tro, at vacciner er “sikre og effektive” og forbyde debat, fordi det øjeblik, debatten opstår, bliver meningsløse modsigelser, der retfærdiggør paradigmet, straks tydelige.

COVID-19 ændrede endelig dette, da vaccinerne ikke kun blev gjort obligatoriske på trods af, at de mislykkedes totalt med at forhindre smitten, men også skadede millioner af modtagere alvorligt (21), og robuste meningsmålinger siden 2022 (detaljer her) konsekvent har vist, at en tredjedel af modtagerne havde bivirkninger, en tiendedel havde alvorlige bivirkninger, og halvdelen af befolkningen mener, at vaccinerne sandsynligvis forårsagede et betydeligt antal uforklarlige dødsfald.

For eksempel viste den seneste undersøgelse (22), at 26 % af de vaccinerede oplevede “mindre” bivirkninger, 10 % oplevede “alvorlige” bivirkninger, og 46 % af amerikanerne mener, at det er sandsynligt, at COVID-vaccinen dræber et betydeligt antal mennesker – hvoraf 25 % mener, at det er meget sandsynligt.

Den tro, der beskytter vacciner, er ved at bryde sammen, og det får lovgivere til endelig at påpege de absurditeter, der bruges til at sælge vacciner til alle.

Kilder og referencer:

Forfatterens bemærkning: Dette er en forkortet version af en længere artikel, der går mere i dybden med de her nævnte punkter og deres vidtrækkende konsekvenser. Den artikel samt yderligere links og referencer kan læses her. Her er en ledsagende artikel, der gennemgår over et dusin undertrykte undersøgelser, der viser, at vaccinerede børn er langt mere tilbøjelige til at udvikle kroniske sygdomme og i langt højere grad lider af subtile neurologiske skader, som ændrer samfundet markant.

Kilde: https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2025/12/12/why-have-vaccines-become-a-religion.aspx

Oversat (deepL), redigeret og lettere forkortet af CR januar 2026