INTERNATIONELT MANIFEST FOR EN UNIVERSEL OG FORFATNINGSSIKRET RET TIL AT VÆRE OFFLINE
Vi lider hverken teknofobi eller teknofili. Vi ønsker blot frihed til at kunne bruge – eller ikke bruge – internettet til at håndtere vores dagligdag. Vi ønsker at kunne tale med kompetente offentlige medarbejdere eller teknisk personale i stedet for at være afhængige af en “app”, en “chat”, en “chatbot” eller en robot i et callcenter, som ofte ikke forstår vores spørgsmål.
Mange mennesker mister adgangen til deres rettigheder på grund af modløshed over for “falskt” “forenklede” administrative procedurer online.
Digital forbindelse bør være et valg, ikke en forpligtelse.
Digital teknologi strammer år for år sit greb, samtidig med at de menneskelige relationer undergraves. Forældelse af vores menneskelighed er ved at blive programmeret. Den udbredte brug af GPS har reduceret vores stedsans, online-encyklopædier svækker vores evne til at huske, skærmbaseret undervisning sænker de faglige resultater (ifølge OECD’s PISA-rapport), og generativ kunstig eller syntetisk intelligens risikerer at gøre os overflødige ved at træffe alle beslutninger for os. Fremkomsten af Tingenes og Kroppenes Internet (IoT & IoB) samt transhumanistiske projekter for en “forbedret” menneskehed er langt fra betryggende.
Lidt efter lidt bliver vi til “datamateriale”, sporet som varer eller dyr. Ethvert påskud – sikkerhed, pandemier, terrorisme, overgreb mod børn – bruges til at retfærdiggøre stadigt stigende digital overvågning og kontrol. Den voksende centralisering af vores mest personlige data i digitale databaser er dybt bekymrende. Det biometriske pas og den digitale identitets-wallet baner vejen for nye former for totalitarisme. Er det digitale net ved at blive vores fængsel? Desuden er ethvert sammenkoblet, centraliseret og obligatorisk system ikke blot en trussel mod friheden, men også sårbart.
At være forbundet, koblet op, kræves nu i næsten alle aspekter af dagligdagen: fjernarbejde, modtagelse af en pakke, afsendelse af et brev, åbning af en hoveddør, bankforretninger, booking af kliniktider eller adgang til offentlige tjenester. For nylig er afskaffelsen af togbilletter samt trykte kvitteringer og indførelsen af digital valuta blevet en del af en proces, der oversvømmer såkaldt “dematerialiserede” “cloud”-lagre med data – systemer, der i virkeligheden blot er energislugende og vandkrævende datacentre, som breder sig på landbrugsjord på flere kontinenter.
Antipapir-propaganda har præget os så meget, at vi i god tro mener, vi handler i planetens interesse ved at modtage endeløse online-reklamer og automatisk blive dirigeret over på digitale platforme – mens vi glemmer det enorme økologiske fodaftryk ved fremstilling og drift af elektroniske enheder. Papir kan genbruges op til seks gange, mens en såkaldt “smartphone” næsten ikke kan genanvendes overhovedet! Vi ønsker at kunne bevare fysiske kontanter, checks, tog- og biografbilletter, lærebøger og pas … på papir. Vi ønsker at bevare den århundredgamle brug af bøger og trykte dokumenter, som har været grundlaget for vores civilisationer, og at fastholde menneskelig kontakt. Vi ønsker at opretholde et ægte socialt liv uden smartphone.
I bekvemmelighedens og “fremskridtets” navn presser markedet – drevet udelukkende af kortsigtet profit og blind for børns dokumenterede sårbarhed – teknologisk innovation frem (såsom 5G og snart 6G) og opmuntrer brugere til konstant, manipulerende og afhængighedsskabende forbindelse. Nogle hævder endda, kynisk eller naivt, at dette tjener den “økologiske omstilling”! Men dette hyperforbundne samfund baseret på digital afhængighed og kontrol er i virkeligheden økologisk uansvarligt og uholdbart: hvorfor overbelaste elnettet med risiko for strømsvigt?
Hvorfor udvikle værktøjer, der udtømmer planetens begrænsede ressourcer, forurener og ødelægger biodiversiteten uden at reducere vores CO₂-aftryk? Det kræver 183 kilo råmaterialer at producere en smartphone, der vejer 170 gram, og 32 kilo til kredsløbet i en mikrochip på 2 gram. Kan vi acceptere at vansire vores planet for at drive milliarder af digitale enheder? Den (globale) krig om metaller, sjældne jordarter og vand er allerede begyndt; det vil kræve stadigt mere vand at fremstille vores endeløse digitale gadgets og til at køle den eksplosive vækst i datacentre og atomkraftværker. For at få konstant hurtigere kommunikation fylder “konstellationer” af civile og militære satellitter himlen med affald og skader den – trods advarsler fra forskere, astronomer og meteorologer.
Og vi ønsker FRED – og mere visdom i verden.
Den veldokumenterede sammenhæng mellem ødelæggelsen af planeten og tabet af menneskelige bånd opleves som en katastrofe – selv blandt de yngste generationer, som er de mest digitalt forbundne.
Denne katastrofe tvinger os til at skifte kurs: det er bestemt ikke ved at tvinge alle til at overleve og forbruge via en smartphone – eller blot en kablet forbindelse – at vi redder menneskeheden og den levende verden.
Universel forbindelse, som er ved at blive påtvunget, kan føre til diskrimination og lidelse for dem, der er digitale analfabeter, utrygge ved internettet eller uden adgang til det, samt for dem, der lider af elektrohypersensitivitet (EHS) eller elektromagnetisk strålingssyndrom (ERS), hvis antal stiger støt på grund af trådløse kommunikationssystemer og intelligente målere.
En reduktion af elektromagnetisk forurening ville gavne alle – også fauna og flora.
Ligesom med pesticider, neonikotinoider, PFAS, hormonforstyrrende stoffer og andre belastninger fra vores industrisamfund, bliver sundhedsproblemer forbundet med pulserende mikrobølgestråling, som ophobes i vores miljø, bevidst undervurderet pga. pres fra lobbyister, der sår tvivl på trods af talrige solide videnskabelige studier.
Derudover vil cyberangreb på hospitaler og plyndring af sundhedsdata fortsætte med at stige i et endeløst røvere-og-soldater-spil. Vi bliver nødt til endeligt at acceptere, at vi aldrig vil være fuldstændigt beskyttede – trods den beroligende og selvretfærdige retorik om digital sikkerhed.
Diskrimination rammer mennesker, som:
– af økologisk bevidsthed nægter at acceptere det energispild, digital teknologi påtvinger, og kravet om konstant forbindelse;
– af økonomisk bevidsthed nægter at købe højteknologiske, forbundne enheder, der hurtigt bliver forældede og ofte er unødvendige;
– af humanitær bevidsthed afviser udnyttelsen af fattige “klik-arbejdere” til at berige AI-data samt udnyttelsen af børn i ekstremt forurenede kobolt- og sjældne-jordartsminer i Congo og andre steder – børn, som langt fra vores øjne betaler en meget høj pris for vores digitale komfort;
– af politisk bevidsthed modsætter sig Big Brothers kontrol, tvungent samtykke og overdrivelse i forbindelse med massiv digital overvågning.
Vores folkevalgte politikere, medier og store dele af befolkningen er så fascinerede af digital teknologi, at vi er blevet blinde for dens ødelæggende kræfter. Og vi håber inderligt, at de vil høre vores appel.Der findes en vej tilbage til et ønskværdigt liv i en beboelig verden. Den er enkel, billig og inden for alles rækkevidde: frihed til at VÆLGE– ikke at være forbundet eller at koble sig fra. Dette skridt vil give plads til poesi, fællesskab og menneskelig samhørighed.
Før det er for sent, er det tid til at generobre vores menneskelige suverænitet i en verden mættet af digital teknologi, vende os bort fra dødelig udvindingsrus og elektronisk affald og omfavne ægte mådehold – begyndende med en drastisk reduktion af vores digitale forbrug. Dette angår vores fysiske og mentale helbred, vores stadig mere svækkede frie vilje og dømmekraft – samt skæbnen for vores allerede syge planet.
Der er stadig tid til at knytte bånd uden algoritmers filter og genlære menneskelig autonomi. Det handler om at forsvare vores friheder, det, der er tilbage af vores privatliv, social beskyttelse, sundhed, livskvalitet og anerkendelse af minoriteter – samt en opfordring til afkolonisering af vores fantasi.
Det er tid til at fuldende Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
Vi afviser forpligtelsen til at være forbundet samt den totale digitalisering af vores sociale liv. Vi vil forbinde os, når og hvis VI, BORGERNE, bevidst vælger det. For på spil står selve demokratiets ånd, vores civilisationers fremtid og værdierne i en ny humanisme, der omfatter alle levende væsener.
Vi kræver etableringen af en UNIVERSEL OG FORFATNINGSSIKRET RET TIL AT VÆRE OFFLINE og/eller TIL AFKOBLING.
Citizens’ Watch Collective of Nantes (CNVC), Nantes, Frankrig, oktober 2025
Kontakt:colnantvigilcit@proton.me
