Af Mikkel Aaen, 02-05-2020.
Den videnskabelige evidens for brugen af IV vitamin C imod COVID-19

Brugen af vitamin C imod COVID-19 har vist sig at være et kontroversielt emne. Tidligt i Coronakriseforløbet kom flere alternative behandlere i fedtefadet for at anbefale vitaminet som en behandling[1][2], og deres udtalelser blev hurtigt stemplet som kvaksalveri uden videnskabelig evidens. Men er det virkeligt sandt? Og hvad er egentligt reelt den nuværende videnskabelige evidens for brugen af vitamin C som behandling imod COVID-19 og relaterede sygdomme? Det er, hvad jeg med denne artikel satte mig for at undersøge, og jeg har faktisk til gengæld været i stand til at finde en bred vifte af studier og foreløbige lægelige anekdoter, som peger på vitamin C, og især IV vitamin C, som en supplerende behandling med godt potentiale i kampen mod Coronavirussen. Men det kan du jo være med til at bedømme for dig selv, når du læser artiklen. Hvis IV vitamin C har god chance for at være hjælpsomt, og lille chance for at være skadeligt, burde vi så i det mindste ikke overveje at bruge det? For COVID-19 patienternes skyld.
Vitamin C er vigtigt for immunforsvaret
Vitamin C har, blandt andre ting, længe været kendt som at være vigtig for normal immunsystemfunktion. Allerede siden 1920’erne har man officielt vidst, at skørbug, som er mangel på vitamin C, fører til en øget sårbarhed over for infektioner, især lungebetændelse[3]. En af de vigtigste bagvedliggende grunde til vitaminets infektionsbeskyttende egenskaber er, at det som en antioxidant (en elektrondoner) blandt andet beskytter immunceller imod de skadelige stoffer, som de selv producerer i deres kamp mod infektioner[4]. Af denne grund indeholder nogle immunceller 10-100 gange højere koncentrationer af vitamin C sammenlignet med de niveauer, der findes i blodet[5], og derfor kan en vitamin C-mangel under en infektion føre til formindsket modstand over for visse patogener[6]. Uden vitamin C fungerer dine immunceller altså ikke ordentligt. Vitamin C vil derfor ikke ’booste’ dit immunsystem, men det kan i hvert fald forøge chancerne for, at det vil fungere, som det skal under en infektion. Som et resultat af denne funktion stiger kroppens behov for vitamin C under sygdom eller stress[7][8], og så er det ærgerligt, at vi er en af de eneste dyrearter, ud over nogle andre aber, gnavere og flagermus, som evolutionært set ikke kan producere vores eget vitamin C, men bliver nødt til at optage det igennem vores kost som et vitamin[9]. Og det er måske også derfor, at tarmens evne til at tolerere og optage vitamin C forøges under sygdom[10]. Meget lave vitamin C-niveauer er et kendt fænomen for folk, som er kritisk syge[11], og kan her næsten bruges som en indikator for seriøsiteten af sygdommen.
Flere kliniske studier har vist, at små til moderate doser af oralt vitamin C kan have en positiv effekt på virusinfektioner og konsekvenserne fra disse: f.eks. fandt et Cochrane review (rapport over tilgængelige studier) fra 2013 at tilskud med vitamin C formindskede længden og alvorligheden af forkølelse[12], der ligesom COVID-19 er forårsaget af vira. Det samme review fandt også, at vitamin C dog ikke var i stand til at forbygge forekomsten af forkølelse i den brede befolkning, men at det derimod halverede forekomsten af forkølelse hos folk, som var udsat for ekstrem fysisk stress, så som f.eks. maratonløbere. Påvirkningen[13] af sådan fysisk stress på raske personer kan biologisk set i en eller anden grad sammenlignes med den påvirkning[14], som kroniske sygdomme har på patienter, der lider af disse, da de begge indebærer en tilstand af forøget oxidativ stress (elektron kaos)[15]. På den måde kan tilskud af vitamin C måske være ekstra gavnligt for folk med en kronisk sygdom, som jo er en af de samfundsgrupper, der er specielt udsat, når det kommer til COVID-19[16]. Flere studier har også vist, at vitamin C kan forhindre eller forbedre lungebetændelse[17], som er den primære bagvedliggende årsag til COVID-19’s dødelighed. Studier har også vist, at vitamin C forkorter patienters indlæggelsestid på intensive afdelinger[18].
Høje doser beskytter lungevævet imod inflammation
Ud over at kunne forsyne din krop og dit immunforsvar med det vitamin C, som der er brug for under en infektion med Coronavirussen, så har vitaminet også en brugbar effekt gennem andre mekanismer, hvor en af de mest relevante i kontekst til COVID-19 er dets beskyttende virkning over for inflammation (immunsystemaktivitet), som er løbet af sporet. En af de typer af vitamin C, der internationalt set ses som specielt lovende imod COVID-19 er højdosis intravenøst(IV) vitamin C, hvor det bliver givet direkte ind i en blodåre i drop. Dosering er mellem 1,5 og helt op til 100 g vitamin C per dag. Til sammenligning er den samlede mængde af vitamin C i menneskekroppen normalt mellem 0,3-2g[19], og den anbefalede dagsdosis er omkring 75 mg[20], så det er høje doser vi snakker om. Når vitaminet bliver givet i så høje doser, så har det en biologisk effekt, der er mere karakteristisk for et lægemiddel, end for det næringsstof, som det normalt er kendt for at være.
De høje blodniveauer af vitamin C, der opnås, når det gives intravenøst, og som langtfra kan opnås ved oral indtagelse, kan ved sin antioxidative effekt neutralisere effekterne fra den bølge af skadelige frie radikaler(reaktive molekyler), der bliver produceret af immunsystemet i de tilfælde af sygdommen, hvor lungernes immunforsvar i kampen mod virussen går i panik og udsender en storm af cytokiner (immunsystemets signalmolekyler), som opregulerer immunforsvaret på skadelig vis[21]. Denne overreaktion kaldes også for sepsis, og er sådan, at patienter med COVID-19 kan gå fra en alvorlig til en kritisk tilstand – når det vildfarne immunrespons påvirker lungernes normale funktion og fører til vejrtrækningsbesvær og iltmangel. Ved at de frie radikaler, der produceres under sepsis, bliver neutraliseret af vitamin C, bliver lungevævet beskyttet imod deres skade.
Flere studier, som er offentliggjort inden for det sidste årti, har vist at IV vitamin C behandling kan beskytte kroppen imod effekterne fra sådan en cytokinstorm: tidlige dyreforsøg fra en forskergruppe viste, at IV vitamin C beskyttede muselunger imod sepsis[22] [23]. Disse resultater ledte dem til at lave 2 kliniske studier, fra henholdsvis 2014[24] og 2019[25], som begge viste, at IV vitamin C formindskede alvorligheden af sepsis. En anden gruppe fandt, at IV vitamin C førte til en 80% formindskelse i dødelighed blandt patienter, som udviklede sepsis som følge af en operation[26], sammenlignet med kontrollen. Dette er især imponerende, da der, på trods er mange forsøg[27], aldrig før er fundet en effektiv behandling af sepsis, der er en seriøs komplikation, som ca. 11 millioner mennesker dør af hvert år på globalt plan[28]. I 2016 udviklede den amerikanske læge Paul Marik[29][30] en protokol bestående af IV vitamin C, hydrokortison(der er stresshormonet kortisol) og vitamin B1, som indtil videre er blevet afprøvet imod sepsis i 4 kliniske studier med lidt heterogene resultater: De 3 første studier[31] [32] [33] viste blandt andet en imponerende 50-80 % formindskelse i dødsfald, men det nyeste studie fra 2020[34] var dog ikke i stand til at vise lignende sensationelle resultater. Og til sidst har en ny meta-analyse (analyse af flere studier) fra 2020[35] fundet, at administreringen af IV vitamin C i gennemsnit var i stand til at formindske tiden i respirator med 14 %, hvor de mest syge havde bedst effekt af behandlingen med en 25 % formindskelse af deres tid i respirator. Der findes i alt over 300 kliniske og mekanistiske studier som understøtter vitamin C’s effektivitet i akutte, inflammatoriske sygdomme[36], en kategori som COVID-19 hører under.
En direkte antiviral effekt
Den sidste mekanisme bag vitamin C’s potentielle effektivitet som vil blive beskrevet her, er dets direkte antivirale virkning[37]. Selvom vitaminet er kendt som en antioxidant, så virker det paradoksalt nok faktisk ogsåsom en pro-oxidant når det bliver givet i høje doser. Når de interstitielle (omkring cellerne) niveauer bliver høje nok, fører det til produktionen af frie radikaler – især brintoverilte, som siver ind i cellerne[38]. Celler, der er syge eller inficerede med virus, er mere sårbare over for brintoverilte end raske celler er[39], og derfor tager de skade af det, hvilket enten fører til spontan eller programmeret celledød[40], og dermed bliver virussens replikation i de inficerede celler forhindret. På den måde kan højdosis vitamin C kaldes for en såkaldt ‘hormetisk’ stress, hvilket er et nymodens udtryk for en sund stress, som raske, men ikke syge, celler burde være i stand til at håndtere, og derfor er det en behandling, der kan hjælpe med at ’sortere fårene fra bukkene’ og opretholde en høj bestand af raske celler i kroppen. Den genererede brintoverilte har herudover også en direkte skadelig effekt på vira, hvoraf coronavira er blandt de allermest sensitive[41]. Der er nok flere årsager til vitamin C’s direkte antivirale effekt, som vi endnu ikke forstår. Dog har denne egenskab af vitamin C været kendt i over 80 år, lige siden forskere først begyndte at bruge det i deres arbejde med polio i 1930’erne[42], og siden da er der blevet offentliggjort en lang række af studier, der tydeligt vist, at vitaminet har en antiviral virkning imod en bred vifte af forskellige vira – heriblandt influenza, herpes, HIV, parvovirus og rabies[43].
IV vitamin C imod COVID-19
Men hvad er så de videnskabelige beviser for vitamin C’s effektivitet specifikt imod COVID-19? Dem er der indtil videre desværre ikke specielt mange af, men sådan er det jo for hvilken som helst behandling på dette tidspunkt. Der er dog lige nu i alt mindst 11 kliniske studier undervejs rundt omkring i verden, som i en eller anden form tester vitamin C imod COVID-19[44], og det antal stiger hele tiden. I de fleste af studierne bliver det brugt i oral form sammen med en større protokol af andre næringsstoffer, såsom zink og vitamin D, og/eller sammen med lægemidlet hydroxychloroquin +/- azithromycin, for at undersøge om hyppigheden eller seriøsiteten af infektionen kan formindskes.
Tre studier, i henholdsvis Kina (Wuhan), Italien og USA, er i gang med at teste IV vitamin C imod virussen, og resultaterne burde rulle ind i henholdsvis september 2020, marts 2021 og maj 2021, hvilket ikke ligefrem kan siges at være i morgen. Doseringen i studierne ligger på omkring 10-24g per dag, hvilket faktisk er relativt lave doser ifølge dr. Richard Cheng Ph.d.[45] og andre medlemmer fra ISOM (International Society for Orthomolecular Medicine)[46], som normalt er vant til at bruge doser i størrelsesordenen af 50-100 g til behandlingen af deres patienter, hvor behovet som regel er afhængigt af sygdommens alvorlighed. Dr. Cheng befandt sig pludseligt i centrummet af Coronavirusudbruddet, da han besøgte sine forældre i Kina under det kinesiske nytår. Han har tidligere erfaring i brugen af IV vitamin C imod en vifte af forskellige sygdomme[47], og har været i kontakt med den ekspertgruppe fra Shanghai, som anbefalede brugen af IV vitamin C imod virussen i en tidlig artikel, der blev offentliggjort i Chinese Journal of Infectious Diseases den 1. marts[48]. Dr. Cheng har også været i kontakt med den ledende forsker fra det kliniske studie i Wuhan: dr. Zhiyong Peng. I et interview [49] med dr. Peng, fra den 16. april, udtalte han, at deres foreløbige resultater for brugen af IV vitamin C imod COVID-19 er positive. De har i alt behandlet ca. 50 kritisk syge patienter og har set en statistisk relevant formindskelse af: lungeinflammation, tiden i respirator og tiden indlagt på hospitalet – sammenlignet med studiets kontrolgruppe. Der var også en lavere dødelighed blandt vitamin C-gruppen, men antallet af forsøgspersoner er for lille til at give en statistisk sikkerhed omkring dette. Et problem for dr. Pengs studie er, at der nu næsten ikke er flere nye tilfælde af alvorlig COVID-19 infektion i Wuhan-området, hvilket har gjort, at den planlagte patientgruppe på 150 patienter ikke har kunnet blive opfyldt. Dr. Peng har derfor opfordret andre forskere til at fortsætte arbejdet, så vitamin C’s effekt kan blive belyst med en større sammenlagt patientgruppe. Han udtalte også, som en sidebemærkning, at hovedparten af de store hospitaler i Wuhan har givet deres medarbejdere 1-2 g oral vitamin C per dag for at forebygge smittespredning, og at de i deres hospitalsafdeling anbefaler høj dosis oral vitamin C for deres patienter med mild COVID-19, da det lader til at formindske chancerne for udvikling til et alvorligt forløb. En anden lægegruppe fra Shanghai, som dr. Cheng også har været i kontakt med, har også haft positive resultater med IV vitamin C, hvori de blandt andet også fandt en formindskelse i indlæggelsestider[50].
Flere og flere hopper på C-toget
Det var på baggrund af de positive anekdotiske rapporter fra brugen af IV vitamin C i Kina, sammenlagt med den eksisterende videnskabelige evidens, at en lang række hospitaler i New York i slutningen af marts begyndte at behandle deres kritisk syge COVID-19 patienter med IV vitamin C, i doser på 6-7,5 g per dag[51]. Her i Danmark er der også oprettet et borgerforslag om at tilbyde IV vitamin C til alle danskere, som er indlagt med COVID-19[52]. Forslaget har dog, på dette tidspunkt, kun omkring 1700 ud af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget kan blive fremsat og stemt om i Folketinget.
Bivirkninger og pris
Høj dosis IV vitamin C er generelt godt tolereret og har meget få bivirkninger[53]. En af de mest almindelige bivirkninger er nok lavt blodsukker, som hurtigt kan afhjælpes ved administration af IV glykose[54]. Der er dog enkelte vigtige kontraindikationer: Det skal bruges med forsigtighed i patienter med nyresygdomme, og derudover kan ca. 5 % af verdensbefolkningen ikke tåle IV vitamin C i høje doser[55], men kun i små til moderate doser, der dog er sammenlignelige med dem, som lige nu er i brug og under studie[56]. Den amerikanske læge Paul S. Anderson, som har meget erfaring med IV vitamin C, beregnede den daglige pris for sådan en behandling til at være omkring 24 USD (svarende til ca. 165 kr.) i USA[57]. Dog er alternative læger i Danmark kendt for at trække omkring 1000 kr. for en 50 g vitamin C infusion[58], og da der desuden er risiko for prisstigninger ved en eksplosion i efterspørgslen, så er det endnu ikke helt sikkert, hvor meget behandlingen ville koste det danske sundhedssystem per dag.
Forsøget værd
Som en foreløbig konklusion ud fra den nuværende videnskabelige og anekdotiske evidens, tyder det altså på, at der er en god chance for at IV vitamin C i en eller anden grad ville være hjælpsomt for COVID-19 patienter. Måske kan IV vitamin C være lovende som en støttende og komplementerende behandling for patienter, som er moderat til kritisk ramt af sygdommen. Dog mangler den præcise effekt stadigvæk at blive dokumenteret helt endegyldigt. Men med den gode sikkerhedsprofil, og den relativt billige pris, virker der i hvert fald til at være en lille risiko for, at behandlingen med vitaminet ville være et skadeligt indgreb, så derfor ville den måske, uanset hvad, være et forsøg værd. Der er dog i de konventionelle sundhedssystemer en vis udbredt, indgroet skepsis omkring brugen af højdosis vitaminer i behandlingen af sygdomme[59], hvilket måske kan være svær at overvinde, uanset bevismaterialet. Så især med det i mente er det vist kun tiden, der præcist kan vise hvor stor en rolle IV vitamin C kommer til at spille i kampen imod COVID-19 på globalt plan, og i Danmark.
Hvis du vil lære mere omkring vitamin C’s rolle i infektioner og dets potentiale imod COVID-19, så er disse 2 reviews et godt sted at starte:
Vitamin C og infektioner:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5409678/
Vitamin C og COVID-19: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7172861/?fbclid=IwAR0bcq0LI08ScDZhVrF7uEuoEm2zSVtT38ghpYtb9nYD_LsZLukUHDS6pwE
[1] https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-milena-penkowa-spreder-bullshit-om-c-vitamin-og-coronavirus
[2] https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/video-om-coronavirus-og-c-vitamin-spreder-sig-men-dit-immunforsvar-bliver-ikke
[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5409678/
[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16373990
[5] https://portlandpress.com/biochemsoctrans/article/46/5/1147/67650/Vitamin-C-and-immune-cell-function-in-inflammation
[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19263912
[7] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16373990
[8] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29228951
[9] https://en.wikipedia.org/wiki/Vitamin_C#cite_note-125
[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7321921
[11] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5725835/
[12] https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD000980.pub4/full
[13] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6162669/
[14] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5927356/
[15] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5409678/
[16] https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/need-extra-precautions/groups-at-higher-risk.html
[17] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28353648
[18] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30934660
[19] https://ods.od.nih.gov/factsheets/VitaminC-HealthProfessional/
[20] https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/36500#Ref_2318
[21] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2590098620300154#bb0050
[22]https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=21358394
[23] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=22523283
[24] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=24484547
[25] https://www.youtube.com/watch?v=-3_aYNT1KNA
[26] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4843590/
[27] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5389495/
[28] https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(19)32989-7/fulltext
[29] https://www.youtube.com/watch?v=yfXVce34A78&t=278s
[30] https://www.youtube.com/watch?v=adYqbucF8M4
[31] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27940189
[32] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30029205
[33] https://www.sciencedaily.com/releases/2020/01/200122080549.htm
[34] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31950979
[35] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32047636
[36] https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14787210.2020.1706483
[37] https://www.youtube.com/watch?v=L0x8CxUKDrc
[38] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=17502596
[39] https://www.nature.com/articles/nrmicro1930?proof=true
[40] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=16157892
[41] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/203115
[42]https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7172861/?fbclid=IwAR0bcq0LI08ScDZhVrF7uEuoEm2zSVtT38ghpYtb9nYD_LsZLukUHDS6pwE
[43] https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14787210.2020.1706483
[44] https://clinicaltrials.gov/ct2/results?cond=COVID&term=vitamin+C&cntry=&state=&city=&dist=
[45] https://www.youtube.com/watch?v=QxnwHYmZ-m4
[47] https://www.youtube.com/watch?v=mRibRtwpzB0&t=1784s
[48] http://www.drwlc.com/blog/2020/03/21/shanghai-expert-consensus-on-covid-19-treatment/
[49] http://www.drwlc.com/blog/2020/04/16/video-conference-with-dr-zy-peng-of-the-worlds-first-high-dose-ivc-trial/
[50] http://orthomolecular.org/resources/omns/v16n18.shtml
[51] https://nypost.com/2020/03/24/new-york-hospitals-treating-coronavirus-patients-with-vitamin-c/
[52] https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04578
[53] https://www.cancer.gov/about-cancer/treatment/cam/hp/vitamin-c-pdq
[54] https://www.youtube.com/watch?v=L0x8CxUKDrc&t=7s
[55] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19233695
[56] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6448313/
[57] https://isom.ca/wp-content/uploads/2020/03/IVAA-COVID19-Hospital-Use-Anderson-03.24.2020.pdf?fbclid=IwAR0Y_JKv5STwQsJsIpeClwfIcza30TlPxFog2IEAPNS7ju_uuh1JAgXQ8SE
Skriv et svar