Ny analyse viser, at mangel på mikronæringsstoffer ved indlæggelse på hospitalet for COVID-19 er forbundet med høj risiko for indlæggelse på intensivafdelingen og død
Af Paul Anthony Taylor 11. marts, 2022
En ny systematisk gennemgang, som er udarbejdet af forskere fra Grækenland, undersøger den prognostiske rolle, som mikronæringsstoffer og brug af kosttilskud spiller for COVID-19-resultater. I undersøgelsen konstateres det, at mangel på mikronæringsstoffer ved indlæggelse på hospitalet er forbundet med en høj risiko for indlæggelse på en intensivafdeling, intubation og død, og det fremhæves specifikt i gennemgangen, hvor vigtigt det er at sikre et sundt niveau af mikronæringsstoffer, og det bemærkes, at kosttilskud kan gøre en betydelig forskel for patienternes resultater.
Gennemgangen, der er offentliggjort i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology, omfatter 31 undersøgelser (27 observationsstudier og 4 kliniske forsøg) med i alt 8.624 patienter. Patienternes gennemsnitsalder var 61 år. 14 af undersøgelserne fokuserede på D-vitamin, 12 på calcium, 4 på zink, 4 på magnesium, 3 på fosfor, 2 på C-vitamin, 2 på selen og 2 på folat. Andre mikronæringsstoffer, der blev undersøgt, omfattede jern, B12-vitamin, E-vitamin, melatonin og N-acetylcystein (NAC).
Forskerne skriver, at de fleste undersøgelser af COVID-19-patienter er enige om, at et D-vitaminniveau inden for normale grænser ved indlæggelse på hospitalet kan bidrage til et gunstigt resultat. De siger, at dette resultat styrker hypoteserne om, at D-vitamin både virker som en immunforstærker og et antivirus-middel. Sammen med D-vitamin anfører forskerne, at calcium i øjeblikket er det mest undersøgte molekyle blandt kritisk syge COVID-19-patienter. De bemærker, at selv før COVID-19-udbruddet var lave calciumniveauer i blodet allerede en kendt abnormitet, der ledsagede flere virusinfektioner, og de siger, at deres resultater tyder på, at normale calciumniveauer virker beskyttende og er relateret til overlevelse.
I forbindelse med zink beskriver forskerne, hvordan mangel på dette mineral forstyrrer udviklingen af immunceller, og at det i klinisk praksis er blevet relateret til både virusinfektioner og alvorlig lungebetændelse blandt ældre mennesker. De tilføjer, at zinktilskud har vist sig at være effektive i forbindelse med helbredelse af forkølelse. De bemærker den kliniske forbedring hos COVID-19-patienter med normale zinkniveauer sammenlignet med dem med mangel på mineralet og siger, at zinktilskud er lovende som behandling af COVID-19.
Forskerne skriver også positivt om selen, som de beskriver som en afgørende biomarkør for prognosen af flere virusinfektioner, herunder influenza, coxsackievirus, cytomegalovirus og hepatitis C. De bemærker desuden, at lave selenniveauer er blevet relateret til høj sygdomsfrekvens af influenza og undertrykt immunrespons, og henviser til den negative rolle, som selenmangel spiller hos COVID-19-patienter.
På den anden side erkender de, at andre nyere undersøgelser er enige om, at mikronæringsstoffer spiller en afgørende rolle for COVID-19-progression, prognose og overlevelse, men forskerne hævder, at resultaterne fra undersøgelser på mennesker og kliniske forsøg med C-vitamin og andre antioxidanter er uklare. I virkeligheden er dette naturligvis næppe tilfældet.
Ikke alene har højdosis C-vitamin været anvendt klinisk i flere årtier, men en placebokontrolleret klinisk undersøgelse udført i Kina i 2020 dokumenterede, at det i høj grad reducerer dødeligheden hos patienter i livstruende stadier af COVID-19. Baseret på det resultat gav en gennemgang sidste år af 12 undersøgelser, herunder 5 randomiserede kontrollerede forsøg, endnu en yderligere bekræftelse af, at C-vitamin er effektivt til behandling af COVID-19. Forfatterne fandt klare beviser for, at intravenøst C-vitamin kan forbedre iltningsparametre, reducere inflammatoriske markører, mindske antallet af hospitalsdage og reducere dødeligheden.
Selv om de græske forskere fra det græske tidsskrift Food and Chemical Toxicology naturligvis har ret i at sige, at der er behov for mere forskning, er det en kendsgerning, at der altid er behov for mere forskning på alle videnskabelige områder. Men på et tidspunkt når man inden for lægevidenskaben et punkt, hvor der er så mange beviser for en behandlings effektivitet og sikkerhed, at tiden er inde til at gennemføre den i klinisk praksis. Hvad angår ernærings- og cellemedicinske metoder til COVID-19, er tiden nu inde.
Oversat og redigeret af May Day, marts 2022
Skriv et svar