I et mindre studie fra 2017 (10 personer) påviser Gunnar og Sylvia Heusser fra Los Angeles, hvorledes hjerneaktiviteten er ændret hos personer, der angiver at lide af elektrohypersensitivitet. Man har fundet ændringer i den måde hjernen arbejder på hos alle de undersøgte. Ændringer, som kendes fra mennesker, der har været udsat for hovedtraume og mennesker, der har været udsat for nerveskadelige stoffer og herunder skimmelsvamp (mycotoksiner).
Fælles for disse
skadevoldere og elektromagnetiske felter (EMF) er, at de alle påvirker hjernens
filter, blod-hjerne-barrieren, som normalt skal sørge for, at giftstoffer ikke
vandrer fra kroppens kredsløb til hjernens følsomme indre.
Man henviser også til en sammenhæng mellem eksponering for EMF og nerveskadende stoffer, som indgår i problemstillingen multipel kemikalie overfølsomhed (MCS). I begge tilfælde ses mastcelle-deformiteter, som lader sig behandle medicinsk. Sammenhængen med skimmelsvamp lader sig ligeledes behandle, mens selve EMF-eksponeringen i øjeblikket kun lader sig behandle ved, at man undgår at lade sig udsætte for de elektromagnetiske felter.
De undersøgte i studiet
havde alle en historik med længevarende eksponering for elektromagnetiske
felter. Flere af dem havde også tidligere haft hovedtraume, ligesom en del af
dem havde været udsat for skimmelsvampe eller lignende nerveskadelige stoffer. Det
kunne derfor se ud, som om man er mere tilbøjelig til at udvikle EHS, når man
allerede har skadet hjernen med enten slag mod hovedet eller kemiske stoffer,
der er farlige for nervesystemet.
Andre forskere har postuleret det samme tidligere, bl.a. Belpomme og deLuca. Mistanken om, at der er en sammenhæng og et symptomsammenfald mellem EHS og MCS er derfor blot endnu engang blevet bestyrket. Olle Johansson har tidligere påvist, at medicinsk behandling af mastcelleskader kan bedre symptomerne hos EHS-ramte.
Det ser dog ud til, at ligesom med kemikalieoverfølsomme bliver EHS-ramte ved med at have en lavere tolerance over for de stoffer, der trigger deres overfølsomhedsreaktion. Det er især en overaktivitet i det såkaldte ”forreste del af default mode network”, som på dansk kan oversættes til ”autopiloten”. Dette kendes også fra personer, der lider af OCD, kroniske smerter, PTSD, traumatisk hjerneskade og stofmisbrug.
Man har afholdt sig fra at lave PET-scanninger af de EHS-ramte, da sådanne scanninger involverer infusion med radioaktive stoffer, hvilket ingen af de undersøgte ønskede. Der foreligger dog andre sådanne scanninger fra MCS-ramte, som viser en forøget aktivitet i det center i hjernen, der hedder amygdala.
Amygdala er kraftigt involveret i kontrol og styring af følelser og kan være en af årsagerne til, at det påvirker de MCS- og EHS-ramte så voldsomt på humørfronten, når de trigges af deres overfølsomhed.
Forfatteren bag studiet nævner i sin konklusion, at man tidligere kaldte epilepsi for en psykiatrisk sygdom, da man mente de epilepsiramte var besat af djævlen. På samme måde sorteres de MCS- og EHS-ramte mange steder (herunder i Danmark) under psykiatriens skraldespands diagnose ”Funktionelle Lidelser” sammen med ME-ramte, vaccineskadede, piskesmældsramte, kvinder med bækkenløsning og patienter med irritabel tyktarm.
Gennembruddet med at finde
endnu en biomarkør for tilstedeværelsen af en fysisk sygdom, som måske på sigt
kan behandles fysisk, er derfor af afgørende betydning, fordi patienter, der
psykiatriseres, mister basale rettigheder, muligheder i det sociale system og
en chance for reel fysisk udredning for somatisk sygdom.
Alt i alt et rigtigt spændende studie, der desværre ikke har fået den opmærksomhed
og mediedækning, som man kunne ønske.
Læs hele studiet her
Skriv et svar