Seneste forslag til ny aftale udelader tvangsforanstaltninger som sanktioner, nedlukninger eller vaccinekrav

Onsdag den 16. april 2025 skriver WHO (uddrag):
WHO’s medlemsstater afslutter forhandlinger og gør betydelige fremskridt med udkast til pandemiaftale
Forslaget vil blive forelagt Verdenssundhedsforsamlingen i maj til overvejelse
16. april 2025 – Genève: Efter mere end tre års intensive forhandlinger tog WHO’s medlemsstater et stort skridt fremad i bestræbelserne på at gøre verden mere sikker mod pandemier ved at udarbejde et udkast til en aftale, der skal behandles på den kommende Verdenssundhedsforsamling i maj [17.-26. maj, red]. Forslaget har til formål at styrke det globale samarbejde om forebyggelse, beredskab og reaktion på fremtidige pandemi-trusler.
I december 2021, da COVID-19-pandemien var på sit højeste, oprettede WHO’s medlemsstater det mellemstatslige forhandlingsorgan (INB) til at udarbejde og forhandle en konvention, aftale eller et andet internationalt instrument i henhold til WHO’s forfatning for at styrke forebyggelse, beredskab og reaktion på pandemier.
Efter 13 formelle møderunder, hvoraf ni blev forlænget, færdiggjorde INB i dag et forslag til WHO’s pandemiaftale. Resultatet af INB’s arbejde vil nu blive præsenteret for den 78. Verdenssundhedsforsamling til overvejelse.
Forslagene i den tekst, der er udviklet af INB, omfatter etablering af et system for adgang til patogener og deling af fordele; konkrete foranstaltninger til forebyggelse af pandemier, herunder gennem en One Health-tilgang; opbygning af geografisk forskellig forsknings- og udviklingskapacitet; fremme af overførsel af teknologi og relateret viden, færdigheder og ekspertise til produktion af pandemirelaterede sundhedsprodukter; mobilisering af en dygtig, uddannet og tværfaglig national og global sundhedsberedskabsarbejdsstyrke; oprettelse af en koordinerende finansiel mekanisme; konkrete foranstaltninger til styrkelse af beredskab og sundhedssystemets funktioner og modstandsdygtighed; og etablering af en global forsyningskæde og et logistiknetværk.
Forslaget bekræfter landenes suverænitet til at håndtere folkesundhedsspørgsmål inden for deres grænser og fastslår, at intet i udkastet til aftalen skal fortolkes, som om det giver WHO nogen myndighed til at lede, beordre, ændre eller foreskrive love eller særlige foranstaltninger. [Red. fremhæv. ]
[UDDRAG FRA SIDE 27 I »PANDEMIAFTALEN«:
Artikel 24. Sekretariat
2. Intet i WHO’s pandemiaftale skal fortolkes således, at det giver WHO’s sekretariat, herunder WHO’s generaldirektør, nogen myndighed til at lede, beordre, ændre eller på anden måde foreskrive nogen nationale og/eller lokale love eller en bestemt politik, eller til at give mandat til eller på anden måde stille krav om, at parterne træffer specifikke foranstaltninger, såsom at forbyde eller acceptere rejsende, indføre vaccinationskrav eller terapeutiske eller diagnostiske foranstaltninger eller gennemføre nedlukninger.]
INB’s medformand, Matsoso, sagde: »Jeg er meget glad for, at lande fra alle regioner i verden er gået sammen om et forslag, der skal øge ligheden og dermed beskytte fremtidige generationer mod de lidelser og tab, vi oplevede under COVID-19-pandemien. Forhandlingerne har til tider været vanskelige og langvarige. Men denne monumentale indsats er blevet understøttet af den fælles forståelse af, at vira ikke respekterer grænser, at ingen er sikre mod pandemier, før alle er sikre, og at kollektiv sundhedssikkerhed er en ambition, som vi tror dybt på og ønsker at styrke.«
En anden medformand for INB, ambassadør Amprou, sagde, at udkastet til aftalen er et stort skridt i retning af at styrke den globale sundhedssikkerhedsarkitektur, så verdens befolkning bliver bedre beskyttet mod den næste pandemi.
»Ved at udarbejde denne historiske aftale har verdens lande demonstreret deres fælles forpligtelse til at forebygge og beskytte alle, overalt, mod fremtidige pandemiske trusler«, sagde ambassadør Amprou. »Mens forpligtelsen til forebyggelse gennem One Health-tilgangen er et stort skridt fremad i beskyttelsen af befolkningerne, vil reaktionen være hurtigere, mere effektiv og mere retfærdig. Dette er en historisk aftale for sundhedssikkerhed, retfærdighed og international solidaritet.«
Den kommende forsamling, der starter den 19. maj 2025, skal overveje det forslag, der er udviklet af INB, og træffe den endelige beslutning om, hvorvidt instrumentet skal vedtages i henhold til artikel 19 i WHO’s forfatning.
Kommentar:
One-Health begrebet, som WHO hylder, skal vi være på vagt overfor. Det indvarsler medicinsk ensretning på globalt plan med retning mod mindre bevægelsesfrihed for de enkelte lande til at reagere individuelt og uafhængigt i en evt. global sundhedskrise. WHO lægger pres på medlemslandende til solidaritet, samarbejde, beredskab osv., hvor det forventes af landene, at alle står sammen, spytter i kassen og behandler med de samme midler. Pandemiaftalen er et stort skridt i den retning.
“WHO er en skygge af sig selv, nu kontrolleret af kræfter, der blandt andet ønsker at bruge frygten for pandemier til at centralisere globale sundhedsbeslutninger og i sidste ende fratage amerikanerne deres frihed til at træffe medicinske beslutninger, der har afgørende indflydelse på deres liv.” Meryl Nass, MD
Kilder
WHO nyhedsbrev, Roguski /Meryl Nass’ nyhedsbreve.
Oversaat (deepL) og redigeret af CR april 2025



