Af Sylvia Slegers
4. december 2024
Strålingseksponeringen i elbiler ligger under grænseværdierne, så der er ingen grund til bekymring, hvis man skal tro regeringsorganet Knowledge Platform on Electromagnetic Fields. Bag dette synspunkt ligger ti år gammel EU-finansieret forskning. Kritiske eksperter hævder dog, at disse eksponeringsgrænser er utilstrækkelige. De siger, at kørsel i elbiler kan føre til træthed, koncentrationstab, kvalme, svimmelhed og hovedpine. »Tesla er den værste bil derude i denne henseende,« siger de.
Billede: Kindel Media
»Nyere forskning viser, at eksponeringen for elektromagnetiske felter er meget lavere end grænseværdierne,« står der på hjemmesiden for Videnplatformen for elektromagnetiske felter (KP-EMV), som er et regeringsorgan, der beskæftiger sig med stråling. »Ved otte elbiler af forskellige mærker blev styrken af de elektromagnetiske felter målt. Ved fødderne var styrken af magnetfeltet ca. 20 procent og ved hovedet ca. 2 procent af eksponeringsgrænsen,« står der i meddelelsen.
Målespecialisten Cees van Doorn fra Steenwijkerland, der er tilknyttet brancheforeningen Measurement Specialists Electromagnetic Radiation (VEMES) i Lisse, har en helt anden historie. »Mængden af elektrosmog i elbiler er enorm,« siger ejeren af en bilforhandler og et trailercenter i Scheerwolde. VEMES forsker i elektromagnetiske påvirkninger og faktorer, der potentielt kan skade helbredet. »Jeg hører i stigende grad fra kunder, at de oplever helbredsproblemer i elbiler. I øjeblikket sker det cirka hver 14. dag. Klagerne er stigende i omfang og hyppighed. Fra kolleger hører jeg lignende historier. De omfatter træthed, koncentrationsbesvær, døsighed, gaben, kvalme, svimmelhed, hovedpine, tung fornemmelse i hovedet, snurren i lemmerne, bøvsen, luft i maven, hyppigere vandladning. Selv oplever jeg blandt andet øget hjerterytme. Der sker også ensidige ulykker, fordi folk falder langsomt sammen bag rattet. De ekstremt dyre modeller giver flest klager. I den henseende er Tesla den værste bil, der findes.«
Hybridbiler er om muligt endnu værre, da de både indeholder elektriske systemer fra en brændstofbil – tænk på en generator – og batterier og en oplader til elektrisk kørsel. »Hvad mange ikke ved, er, at det ikke kun er karrosseriets stål, der fungerer som et Faraday-bur, men at det tonede glas, som mange biler er udstyret med i dag, også har den effekt. Det har en bestemt belægning, som ikke kun reflekterer lys, men også stråling. Jo mørkere vinduet er, jo større er denne effekt. For stadig at kunne oprette forbindelse begynder mobilteknologier også at stråle meget hårdere som følge heraf,« siger Van Doorn.
Den »nylige forskning«, som KPEMV henviser til, er slet ikke så ny. Dette »EM-Safety Project« fra Sintef, som med egne ord er »en af Europas største uafhængige forskningsorganisationer«, stammer fra januar 2014. Dette EU-finansierede projekt siges at være den mest omfattende forskning til dato. I en pressemeddelelse fra 30. april 2014 opsummerede Sintefs fysiker, Dr. Kari Schjølberg-Henriksen, kortfattet konklusionen: »Der er absolut ingen grund til bekymring«. Sintef har siden vedtaget designretningslinjer for kabler, motorer og batterier for at »minimere magnetfelter i elektriske køretøjer, hvis det er nødvendigt«. Bilproducenterne er forpligtet til at følge disse retningslinjer.
Ud over lavfrekvente magnetiske felter (LFM), som genereres af spolerne i motoren, er der også lavfrekvente elektriske felter (LEF) og højfrekvente elektromagnetiske felter (HF-EMF) i elbiler. LFE-felterne er forårsaget af den strøm, der flyder gennem de mere end fem kilometer lange kabler. HF-EMF stammer fra wifi, bluetooth og de trådløse enheder, som passagererne har på sig. Flamske Luc Leenders, som tidligere har arbejdet som fotograf og solgt mobiltelefoner, er en erfaren ekspert i strålingens sundhedsmæssige virkninger. »I elbiler oplever jeg en trykkende fornemmelse i hovedet og brystet,« siger han. I dag kæmper han som koordinator for arbejdsgruppen Low Radiation Flanders for en bæredygtig verden med mindre ‘elektrosmog’. Ifølge Leenders er magnetfelter fra elmotorer og forsyningsledninger særligt vanskelige at afskærme.
Den Bathmen-baserede boligbiolog Erik Leemkuil siger, at det er rigtigt, at værdierne ligger under de officielle retningslinjer for eksponering, »men de ligger langt over Standard of Building Biological Measurement (SBM)«. SBM er en retningslinje, der blev udgivet af et hold tyske eksperter under ledelse af bygningsbiolog Wolfgang Maes i 1992. Standarden er baseret på mange tusinde undersøgelser i hjemmet og på arbejdspladsen og har vist en sammenhæng mellem fysiske klager og forskellige typer elektromagnetisk stråling. Leemkuil: »De retningslinjer, som KP-EMF støtter sig til, blev udarbejdet i 1990’erne af International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP). En organisation bestående af 14 forskere, hvoraf ingen har en medicinsk eller biologisk baggrund. Disse forskeres uafhængighed er yderst tvivlsom. ICNIRP’s retningslinjer blev fastlagt ved hjælp af et sæt modelberegninger, der så på, om der ville opstå mere end 1 grads opvarmning af hovedet under telefonering. Neurologiske eller andre biologiske effekter blev ikke taget i betragtning. SBM’s retningslinjer er betydeligt mere realistiske.«
Derfor foretog Leemkuil målinger i en kørende elektrisk BMW iX2 i begyndelsen af året. »Når vi kørte med konstant hastighed, var det elektriske felt ved sædet og ved fødderne henholdsvis under 1 og under 2 volt pr. meter (V/m). Magnetfeltet på disse steder var på 80 og 135 nanoTesla (nT). Da hastigheden steg, steg det elektriske felt en smule. Men de magnetiske feltværdier steg til 600 ved sædet og 880 nT ved fødderne. Om sædevarmen var tændt eller ej, gjorde også en stor forskel i magnetfeltets styrke: fra 120 til 640 nT. Med hensyn til elektromagnetiske felter målte jeg en spidsværdi på 18.000 mikroWatt pr. kvadratmeter (µW/m2), uden at der var en mobiltelefon til stede. Når en mobiltelefon blev aktiveret i bilen, steg den til 564.000 µW/m2.« (Se tabel nedenfor for vejledende værdier).
Ifølge professor Jelte Bos, der forsker i køresyge og desorientering ved TNO, gør elektriske og selvkørende biler os hurtigere syge end forbrændingsmotorer. »Det forventes, at 60 procent af passagererne snart vil lide af køresyge, fordi vi ser på bevægelige kunstige billeder på en telefon eller tablet, mens vi kører,« skriver han i indlægget Motion sickness moves along: from car sickness to ‘cybersickness’ på TNO’s hjemmeside. Bilredaktør Niek Schenk, Content Director Automotive hos DPG Media, nævner en anden årsag. I artiklen Why we get sick faster in an electric car i Algemeen Dagblad den 8. maj 2023 siger han: »E-biler reagerer meget hurtigere og med mere greb på pedalkommandoer. Acceleration og opbremsning er mere intens, så hjernen er nødt til at matche perception og balance endnu hurtigere.«
Målespecialisten Van Doorn forventer, at stråling i biler kun vil stige yderligere. »Det skyldes, at bilindustrien hele tiden arbejder på at udvikle ‘forbundne biler’, som er udstyret med en Internet of Things (IoT)-forbindelse, der gør det muligt for disse biler løbende at kontakte deres omgivelser. Der er også planer om at bygge induktionsveje, hvor elbiler kan oplades under kørslen. Jeg holder bogstaveligt og billedligt talt vejret.«
Intet svar fra Tesla, BMW og Ford, ja fra ANWB
Andere Krant spurgte skriftligt Tesla, BMW og Ford, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er på plads, men fik intet svar. Vi spurgte også ANWB om deres kendte klager over elbiler. »ANWB følger nøje udviklingen med hensyn til elektriske køretøjer. Bortset fra nogle få rapporter er der ingen kendte rapporter om problemer med magnetfelter eller stråling i el- og hybridbiler,« informerede Annelies Tichelaar fra ANWB’s pressekontor os.
Fra ovenstående billede:
Styrken af de forskellige felter
Lavfrekvent elektrisk felt (LFE): Volt pr. meter (V/m)
Lavfrekvent magnetfelt (LMF): nanoTesla (nT)
Højfrekvent elektromagnetisk felt (HF-EMF): mikroWatt pr. kvadratmeter (µW/m2 )
Grænseværdier for eksponering Building Biology grænseværdi
LFE 5000V/m 1 V/m
LMF 200.000 nT 20 nT
HF-EMF 10.000.000 µW/m2 0,1 µW/m2 (microwatt pr. kvadratmeter)
Oversat (depL) og redigeret af CR december 2024
Skriv et svar