Dr. Mercola, 7. november 2024
(Bemærk: Dette er en forkortet udgave af originalartiklen)
Billede: Toni Cuenca
Den korte version
- American Association for Cancer Research’s 2024-rapport afslører en betydelig sammenhæng mellem alkoholforbrug og kræftrisiko, idet 5,4 % af de amerikanske kræfttilfælde i 2019 tilskrives alkohol – og det er sandsynligvis en undervurdering.
- Seks typer kræft er direkte forbundet med et for stort alkoholforbrug: lever-, bryst-, tyk- og endetarmskræft, spiserørskræft, mavekræft samt hoved- og halskræft.
- Selv let alkoholforbrug øger kræftrisikoen. En britisk Biobank-undersøgelse viste, at et lavt alkoholforbrug øger risikoen for kræftdødelighed, især i sårbare befolkningsgrupper.
- Alkohols kræftfremkaldende virkninger begynder i munden, hvor bakterier omdanner det til acetaldehyd. Det forstyrrer også hormoner, tarmsundhed, mitokondriefunktion og søvnmønstre, hvilket øger kræftrisikoen yderligere.
- Den bedste forebyggelse er at holde sig fra alkohol. For dem, der drikker, kan indtagelse af N-acetylcystein (NAC)-tilskud før indtagelse af alkohol hjælpe med at reducere de skadelige virkninger.
Alkohol og kræftrisiko: En opsummering af AACR’s 2024 Cancer Progress Report
Den amerikanske kræftforening, American Association for Cancer Research (AACR), har i deres 2024 rapport (1) om kræftudvikling afsløret en markant forbindelse mellem alkoholforbrug og øget risiko for kræft. Selvom alkoholens skadelige virkning på leverens sundhed er velkendt, er dens rolle i kræftudvikling mindre anerkendt i offentligheden.
Ifølge rapporten blev 5,4 % af alle kræfttilfælde i USA i 2019 tilskrevet alkoholforbrug (2), men denne statistik anses af mange eksperter for at undervurdere alkoholens egentlige påvirkning. Nogle mener, at alkohol kan være en faktor i op mod en ud af tre kræfttilfælde, og selv dette tal kunne være for lavt.
Seks kræftformer relateret til alkohol
Moderate mængder alkohol, som tidligere blev betragtet som harmløse eller endda gavnlige, er nu anerkendt som sundhedsskadelige. Der er i dag ikke noget sikkert niveau for alkoholforbrug, og rapporten understreger nødvendigheden af at øge bevidstheden om alkohol som en forebyggelig risikofaktor.
Undersøgelser viser, at 51 % af amerikanerne ikke er klar over, at alkoholforbrug kan øge risikoen for flere typer kræft (3). Rapporten identificerer seks kræftformer, som direkte relateres til overdrevent alkoholforbrug: (4)
- Leverkræft
- Brystkræft
- Kolorektal kræft (kræft i tyktarmen og endetarmen)
- Spiserørskræft
- Mavekræft
- Kræft i hoved og hals
En positiv nyhed er, at det at reducere eller stoppe alkoholforbruget kan have en betydelig positiv indvirkning på kræftrisikoen. Ifølge rapporten reducerer personer, der nedsætter deres alkoholindtag eller stopper helt, deres risiko for alkoholrelaterede kræftformer med 8 %. En sådan reduktion i alkoholforbruget er også forbundet med en 4 % lavere risiko for alle typer kræft sammenlignet med dem, der fortsætter eller øger deres alkoholindtag. (5)
Ny forskning udfordrer antagelsen om moderat alkoholforbrug
En nylig undersøgelse baseret på data fra U.K. Biobank-kohorten støtter den voksende evidens for, at selv moderat og let alkoholforbrug øger kræftrisikoen. (6) I studiet, der omfattede 135.103 ældre voksne, blev det konstateret, at lavt alkoholforbrug øger risikoen for kræftdødelighed, især blandt personer med sundhedsmæssige eller socioøkonomiske risikofaktorer.
Dette finder ikke støtte i tidligere studier, der hævdede, at moderat alkoholforbrug kunne beskytte mod hjertekarsygdomme og generel dødelighed. Forskellen skyldes muligvis bedre metodevalg i dette studie, hvor man sammenlignede folk, der lejlighedsvis drak alkohol med livslange “afholdsfolk”, hvilket undgår de skævheder, der har præget tidligere forskning.
Studiet opdeler drikkevaner i kategorier baseret på dagligt alkoholforbrug. Lejlighedsvise alkoholforbrugere indtager op til 2,86 gram alkohol dagligt, hvilket svarer til cirka 1,4 drinks eller færre om ugen. Alkoholforbrugere i lavrisikogruppen var mænd, der indtog mellem 2,86 og 20 gram alkohol dagligt (ca. 1-10 drinks om ugen), og kvinder der indtog mellem 2,86 og 10 gram dagligt (ca. 1-5 drinks om ugen). Studiet viste, at risikoen for kræftdødelighed var højere i lavrisikogruppen sammenlignet med lejlighedsvise alkoholforbrugere, og at moderat og højrisiko-alkoholforbrugere havde en markant øget risiko for dødelighed generelt og fra kræft.
Alkoholens skadelige effekter på mund, hals og spiserør
Når man drikker alkohol, omdannes ethanol til acetaldehyd, et stærkt kræftfremkaldende stof. Denne proces begynder i munden, hvor bakterier i mundfloraen omdanner alkohol til acetaldehyd. Jo længere alkohol opholder sig i kroppen, desto mere acetaldehyd ophobes i spyt, hvilket skaber en kræftrisiko for vævene i munden. (8)
Alkohol er derfor en af de største risikofaktorer for mundkræft, og risikoen øges, når alkohol kombineres med tobaksforbrug. (9) Alkohol virker som et opløsningsmiddel, der letter penetration af kræftfremkaldende stoffer fra tobak, og det ødelægger cellemembranerne, hvilket gør vævet mere modtageligt for skadelige stoffer.
Kræft i spiserøret viser også en stærk sammenhæng med alkoholforbrug. En undersøgelse viste, at alkoholindtag var forbundet med en 3,44 gange højere risiko for at udvikle spiserørskræft. (10)
Acetaldehyd kan forårsage DNA-skader i spiserøret og føre til mutationer og kræft.
Alkoholens ødelægger hormonbalancen og tarmhelbredet
Alkohol har også skadelige virkninger på kroppens hormonbalance, især forholdet mellem testosteron og østrogen. Alkohol øger omdannelsen af testosteron til østrogen, (11) hvilket er en af de primære faktorer, der øger kræftrisikoen, især brystkræft. Alkohol øger desuden risikoen for kræft gennem andre mekanismer som inflammation, utæt tarm, nedsat immunfunktion og søvnforstyrrelser.
Alkohol forstyrrer tarmfloraen og de komplekse kommunikationssystemer mellem tarmen, leveren og hjernen. Alkohols antimikrobielle egenskaber dræber både skadelige og gavnlige tarmbakterier, hvilket kan føre til kronisk inflammation og dårligere tarmfunktion, som er forbundet med kræft og andre sygdomme. (12,13)
Tarmforstyrrelser udløser en række problemer, fra øjeblikkeligt fordøjelsesbesvær til øget modtagelighed for infektioner og langsigtede helbredskomplikationer.
Alkohols samlede indvirkning på kroppen
Alkoholmetabolismen er en energiintensiv proces, der udtømmer kroppen for essentielle næringsstoffer og kofaktorer. Omsætningen af alkohol producerer skadelige biprodukter som acetaldehyd, som beskadiger celler og forstyrrer kroppens fysiologiske balance.
De afledte virkninger af alkoholforbrug strækker sig til det endokrine system og bringer hormoner og blodsukkerniveauer ud af balance. Disse forstyrrelser viser sig som humørsvingninger og uberegnelige energiniveauer, samtidig med at de baner vejen for kroniske helbredstilstande som diabetes og skjoldbruskkirtelforstyrrelser.
Derudover kan leveren, som spiller en central rolle i at neutralisere skadelige stoffer, blive overbelastet. Når leverens effektivitet kompromitteres, mindskes dens evne til at behandle andre giftstoffer, hvilket fører til en ophobning af skadelige stoffer i kroppen.
Beskyttelse mod alkohols skadelige virkninger
Den bedste metode til at undgå alkoholens skadelige virkninger er at afholde sig helt fra alkohol. Men hvis man vælger at drikke, kan kosttilskud som N-acetylcystein (NAC) hjælpe med at modvirke de skadelige effekter. NAC kan øge produktionen af glutathion og modvirke acetaldehydets toksiske virkninger. For at optimere sundheden kan det dog være bedst helt at undgå alkohol og finde alternative metoder til at håndtere stress eller sociale situationer, der ofte fører til alkoholforbrug.
I sidste ende er det vigtigt at forstå de biologiske processer, der opstår, når man indtager alkohol, og hvordan de påvirker cellernes funktion og den samlede sundhed.
Kilder og referencer
- 1 American Association for Cancer Research (AACR) Cancer Progress Report 2024
- 2, 3, 5 AACR Cancer Progress Report 2024, Contents, Reducing the Risk of Cancer Development, Reduce Alcohol Consumption
- 4 AACR Cancer Progress Report 2024, Contents, Reducing the Risk of Cancer Development, Reduce Alcohol Consumption, Figure 12
- 6, 7 JAMA Netw Open. 2024;7(8):e2424495. doi: 10.1001/jamanetworkopen.2024.24495
- 8, 9 Cancers (Basel). 2024 Sep 14;16(18):3156
- 10 Epidemiologia (Basel). 2024 Sep 17;5(3):618–626
- 11 Alcohol November 2000, Volume 22, Issue 3, Pages 123-127
- 12, 13 Molecular Nutrition & Food Research
Kilde: https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2024/11/07/alcohol-consumption-cancer.aspx?
Redigeret, oversat og forkortet (med hjælp fra ChatGPT) af CR november 2024
Skriv et svar