TTIP problematisk for alle landes sundhedsvæsner
14 interesseorganisationer har den 17. februar 2016 udfærdiget og underskrevet en offentlig erklæring om TTIP’s mulige indflydelse på fremtidens sundhedspolitik.
Her de vigtigste pointer:
EU og USA konfronteres med stadig højere medicinpriser. De europæiske medlemsstater står over for en kommende krise mht. at få råd til ny, patenteret, dyr medicin. TTIP-aftalen kan hæmme tiltrængte ændringer i retning af overkommelige priser, behov for innovation og alternative incitamentsstrukturer (fx andre måder at tænke sundhed på). Oplægget fra EU, USA og den farmaceutiske industri er en trussel mod billig medicin.
TPP-handelsaftalen, der for nylig er forhandlet færdig af USA, indeholder også bestemmelser, der vil være ødelæggende for folks helbred i lande fra Chile til Vietnam. Det hollandske EU-formandskab har sat spørgsmålstegn ved den overdrevne beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IP- rettigheder)[1], der nu står til rådighed for den farmaceutiske industri. Sundhedsministeren ønsker en bedre balance for at få økonomisk overkommelig og bæredygtig adgang til medicin. Mange af bestemmelserne i TTIP vil sætte industriens interesser over patienternes helbred. Og hvis den vedtages, vil den gøre det umuligt for regeringerne at foretage ændringer senere.
TTIP kan komme til at begrænse nationale beslutninger om prisfastsættelse og godtgørelse
TTIP kan give den farmaceutiske industri meget større indflydelse på en regeringens beslutning om prisfastsættelse og patientgodtgørelse. Den kan svække regeringens forhandlingsposition mht. at gøre medicin overkommelig for patienterne ved at indføre besværlige proceduremæssige krav til de offentlige myndigheder, der forsøger at vedtage omkostningsreducerende foranstaltninger.
TTIP kan udvide monopolagtig praksis inden for intellektuel ejendomsret (IP)
TTIP kan udvide monopolperioder for patenter, regler for eksklusivitet på markedet samt forsinke konkurrencen fra billigere kopimedicin. Aftalen forventes at låse de værste regler fra hver side af Atlanten på plads og blokere vejen frem mod fremtidige omkostningsbesparende reformer.
TTIP vil stadfæste regler for forretningshemmeligheder
EU er ved at vedtage et direktiv, der har til formål at harmonisere reglerne for beskyttelse af forretningshemmeligheder blandt EU-medlemsstaterne. Direktivet henviser til en IP-rammelovgivning, der vil true borgernes ytringsfrihed og ret til at vide. Det vil sandsynligvis begrænse adgangen til oplysninger, der er i offentlighedens interesse, såsom data om et medikaments sikkerhed og effekt og teknisk know-how, der kan muliggøre konkurrence fra kopimedicin. I realiteten vil omfanget af IP-beskyttelse udvides. I USA er forhandlinger om nye regler om forretningshemmeligheder også i gang. Målet på det lange sigt er at inkludere beskyttelse af forretningshemmeligheder i TTIP, nedfældet som et internationalt benchmark (norm).
Reguleringssamarbejde[2] i TTIP kan bane vejen for mere virksomhedsindflydelse
Arbejdsgrupper i EU og USA, der løbende skal koordinere beslutninger om IP, prisfastsættelse osv. under TTIP, vil have mulighed for at påvirke den indenlandske medicinpolitik. En kompleks infrastruktur for reguleringssamarbejde vil i praksis uundgåeligt føre til flere muligheder for industrien for at påvirke den nationale politik på sundhedsområdet.
Inddragelsen af enhver form for tvistbilæggelsesordning i TTIP kan skade den offentlige sundhed
Inddragelsen af foranstaltningen med investor-stat tvistbilæggelse (ISDS) i TTIP i enhver form, uanset om det er baseret på USA-modellen eller EU-modellen, vil give udenlandske virksomheder mulighed for at udfordre regler og love og endda også retsafgørelser truffet af en regering for at beskytte folkesundheden og andet af offentlig interesse.
TTIP kan fastsætte globale standarder, der vil skade folkesundheden i lav- og mellemindkomstlande
TTIP kan skade patienter i lav- og mellemindkomstlande (LMIC’er), hvor ressourcerne er strammere. TTIP kan omfatte aftaler med USA, som direkte modarbejder udviklingslandene mulighed for at få adgang til billig kopimedicin. Mange LMICs har færre institutioner, der kan gå op mod IP monopoler og høje priser. Det kan føre til sundhedssystemer, der bliver endnu mindre i stand til at yde omsorg og behandling til patienter på grund af manglende midler.
Underskrivere:
- Health and Trade Network (www.healthandtradenetwork.org)
- European Public Health Alliance (www.epha.org)
- STOPAIDS (www.stopaids.org.uk)
- Wemos (www.wemos.nl)
- Health Projects for Latvia (www.healthprojects.lv)
- Déclaration de Berne – Berne Declaration (www.ladb.ch)
- EKPIZO (www.ekpizo.gr) PRAKSIS (www.praksis.gr)
- Access, France
- Verein demokratischer Pharmazeutinnen und Pharmazeuten (www.vdpp.de)
- The International Society of Drug Bulletins (www.isdbweb.org)
- Salud por Derecho (www.saludporderecho.org)
- Medicines in Europe Forum (english.prescrire.org/en/79/549/49237/3676/ReportDetails.aspx)
- Universities Allied for Essential Medicines (www.uaem.org)
For comment and additional information: Health Action International (www.haiweb.org) Aliénor Devalière: alienor@haiweb.org / +32 (0) 2 486 01 79 Commons Network (http://commonsnetwork.eu) Sophie Bloemen: sophie@commonsnetwork.eu / +49 170 2827005 Public Citizen (www.citizen.org) Peter Maybarduk: pmaybarduk@citizen.org / +1 202 588 7755
[1] Immaterialret eller intellektuel ejendomsret er en fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser, fx kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning, designs og forretningskendetegn. Se evt. mere på wikipedia.
[2] TTIP foreslår oprettelse af reguleringsråd, hvor industrien sammen med embedsmænd forbereder nye love, så de tilgodeser industrien bedst muligt. Dette reguleringssamarbejde sker, før lovene kommer til de folkevalgte forsamlinger.
Skriv et svar