Af Rob Verkerk PhD, executive & scientific director of Alliance for Natural Health Int.
5. juni 2025
Mens sommersolen står højt på himlen, er det altoverskyggende budskab, at vi skal beskytte os mod den. Nogle skoler og børnehaver forbyder deres børn at gå udendørs uden at være smurt ind i solcreme og informerer sjældent dem eller deres forældre eller omsorgspersoner om deres potentielle eksponering for giftstoffer.
Ny videnskab ændrer nu den fortælling. Mens det er tydeligt, at overdreven ultraviolet (UV) eksponering kan skade huden og øge antallet af hudkræfttilfælde, giver moderat solbadning uden solskoldning i naturligt sollys en lang række sundhedsmæssige fordele, der går langt ud over produktion af D-vitaminer. Faktisk fungerer sollys som en stærk naturlig form for fotobiomodulation (PBM), et udtryk, der ofte bruges i forbindelse med laserlysterapi på lavt niveau, der bruger bølgelængder i det synlige lysspektrum, som omfatter rødt lys (RL, 620-700 nm, nm = nanometer, der svarer til en milliardtedel af en meter) og nær-infrarødt lys (NIR, 700-1440 nm).
Ved at tilpasse vores daglige soleksponering til vores biologi kan vi udnytte en af naturens mest potente sundhedsfremmende kræfter. Det forudsætter dog, at solens geoingeniører ikke får for meget held med at reflektere energien fra planetens vigtigste energikilde tilbage ud i rummet.
Her får du lige superkort de vigtigste soltips uden fagudtryk. Men snyd ikke dig selv for den grundige gennemgang nedenfor, der også omhandler solcreme – fordele og ulemper.
Hvornår skal man tage sol: Timing er vigtig
Det er nyttigt at opdele dagen i tre sektioner som følger:
- Morgen (solopgang – kl.10): Rig på blåt lys. Bedst til regulering af døgnrytmen og forbedring af humøret.
- Middag (kl. 10-14): UVB er mest fremherskende. Ideelt til produktion af D-vitamin, nitrogenoxid og beta-endorfin. Eksponeringen skal være kort for at undgå forbrænding.
- Sidst på eftermiddagen (kl. 14 – solnedgang): Rødt og NIR-lys dominerer. Bedst til genopretning af væv, antiinflammatoriske fordele og forbedring af melatoninproduktion.
Praktiske tips til sikker og effektiv eksponering
Undgå at blive forbrændt af solen, og det afhænger i høj grad af din hudfarve, hudtype og mængden af eksponering for nylig. Nogle sololier kan fremskynde bruningen og kan derfor øge risikoen for solskoldning – så vær forsigtig.
- Begynd i det små: Når det gælder intens middagssol, skal du tænke på korte perioder med eksponering på omkring 5 til 20 minutter afhængigt af hudtype og bygge det gradvist op. Du kan bruge beskyttende olier som kokosolie, jojoba-, macadamia-, oliven- eller mandelolie. Hvis din hud begynder at føles stikkende eller følsom, har du fået for meget, men de meget lyse hudtyper har måske lært af erfaring, at der ikke er nogen fornemmelse, før det er for sent. Timing er din bedste ven her. Start langsomt og lavt, og arbejd dig op.
- Undgå forbrænding: Stop, før huden bliver rød, eller brug bare 5-10 minutter i begyndelsen. Brug naturlig skygge eller tøj (SPF-sikret til de mest følsomme), hvis eksponeringen er langvarig. [SPF står for Sun Protection Factor – eller solbeskyttelsesfaktor, red.]
- Vær konsekvent: Regelmæssig daglig eksponering er mere effektiv end sjældne, længere perioder.
Og her får du den fulde artikel inkl. videnskaben:
Hvad er fotobiomodulation (PBM)?
Fotobiomodulation er den proces, hvor specifikke bølgelængder af lys påvirker biologiske systemer, især på celle- og mitokondrieniveau. Rødt og nær-infrarødt (NIR) lys er særligt velundersøgte (se nedenfor) med effekter, der omfatter øget ATP-produktion (energi), reduceret oxidativt stress, antiinflammatoriske effekter, forbedret sårheling og bedre vævsreparation. Mens mange kommercielle PBM-apparater fokuserer på rødt/NIR-lys, giver sollys en gratis, fuldspektret kilde til biologisk aktive bølgelængder, der spænder fra ultraviolet til infrarødt.
Sollys: Naturens multispektrale PBM-værktøj
Forskellige komponenter i solstrålingen trænger ind i huden i forskellige dybder og interagerer med forskellige biologiske veje:
- UVB (280-315 nm): Primær drivkraft for D-vitaminsyntese og stimulerer også produktionen af beta-endorfin og serotonin.
- UVA (315-400 nm): Udløser frigivelse af nitrogenoxid (NO) fra hudens lagre, hvilket fremmer vasodilatation (udvidelse af blodkar) og blodtryksreduktion.
- Synligt lys (400-700 nm): Især blåt lys (450-495 nm) spiller en central rolle i reguleringen af døgnrytmen via melanopsin-fotoreceptorer i øjet.
- Rødt og nær-infrarødt (620-2500 nm): Trænger dybt ind i vævet og stimulerer mitokondrieånding og cellefornyelse.
Videnskabeligt dokumenterede sundhedsfordele ved eksponering for ikke-skoldende sollys
Nedenfor opsummerer jeg de videnskabeligt dokumenterede fordele ved eksponering for sollys på niveauer, der ikke fremkalder skoldning af huden (erytem). Under hvert punkt kan du dykke ned i de hyperlinkede referencer (klik på “[view]”), der understøtter de påståede virkninger.
1. Kardiovaskulær sundhed via nitrogenoxid (UVA)
Har du hørt om fordelene ved at producere nitrogenoxid i vores arterier ved højintensiv intervaltræning (HIIT) for at forbedre blodcirkulationen og sundhed? UVA-eksponering fra sollys får huden til at frigive nitrogenoxid, hvilket hjælper med at sænke blodtrykket og forbedre karfunktionen uafhængigt af D-vitamin. Denne effekt har vist sig at forbedre endotelfunktionen, sænke blodtrykket og kan derfor reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme (især forhøjet blodtryk).
Vigtige referencer
- Weller RB. Sunlight: Time for a Rethink? J Invest Dermatol. 2024 Aug;144(8):1724-1732 [view]
- Lindqvist PG, Landin-Olsson M, Olsson H. Low sun exposure habits is associated with a dose-dependent increased risk of hypertension: a report from the large MISS cohort. Photochem Photobiol Sci. 2021;20(2):285-292. [view]
2. Humørforbedring og smertereduktion (UVB)
UVB-eksponering øger beta-endorfiner og serotonin, vigtige neurotransmittere, der hjælper med at reducere smerter og forbedre vores humør. Som Fell og kolleger fandt ud af i 2014, kan beta-endorfin formidlet af UVB-eksponering faktisk få os til at udvikle en sund afhængighed af sollys (UV-lys) – forudsat at vi udsættes for nok sollys til at udvikle afhængigheden i første omgang! Sollys (især morgenlys) stimulerer fotoreceptorer på nethinden, som sender et signal til den suprachiasmatiske kerne (SCN) i hjernen, hvilket øger serotoninsyntesen fra tryptofan. Denne øgede produktion af beta-endorfiner og serotonin forklarer også de veldokumenterede antidepressive virkninger af sollys og dets rolle i at modvirke sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD).
Vigtige referencer
- Mead MN. Benefits of sunlight: a bright spot for human health. Environ Health Perspect.2008;116(4):A160-7. [view]
- Fell GL, Robinson KC, Mao J, Woolf CJ, Fisher DE. Skin β-endorphin mediates addiction to UV light. 2014 Jun 19;157(7):1527-34. [view]
- Lambert GW, Reid C, Kaye DM, Jennings GL, Esler MD. Effect of sunlight and season on serotonin turnover in the brain. Lancet. 2002;360(9348):1840-2. [view]
3. Regulering af søvn og døgnrytme (synligt blåt lys)
Så du troede, at blåt lys kun var dårligt? Det er måske tilfældet, når du konstant udsættes for kunstigt blåt lys – især sent om aftenen, lige før sengetid, fra digitale enheder og indendørs belysning. Men kortbølget blåt lys fra sollys, som topper fra sen morgen til tidlig eftermiddag, når solen står højest på himlen, er ikke bare gavnligt – det er vigtigt for helbredet. Det spiller en afgørende rolle i synkroniseringen af vores døgnrytme, som igen regulerer søvn, stofskifte og hormonbalance. Den sollysdrevne produktion af serotonin i løbet af dagen er afgørende, da serotonin omdannes til melatonin i koglekirtlen om natten for at understøtte en afslappende søvn. Forstyrrelse af denne naturlige rytme – kendt som dårlig døgnrytme – er blevet sat i forbindelse med øget risiko for metabolisk syndrom, kræft og psykiske lidelser.
Vigtige referencer
- Wright KP Jr, McHill AW, Birks BR, Griffin BR, Rusterholz T, Chinoy ED. Entrainment of the human circadian clock to the natural light-dark cycle. Curr Biol. 2013 Aug 19;23(16):1554-8. [view]
- Cajochen C, Münch M, Kobialka S, Kräuchi K, Steiner R, Oelhafen P, Orgül S, Wirz-Justice A. High sensitivity of human melatonin, alertness, thermoregulation, and heart rate to short wavelength light. J Clin Endocrinol Metab. 2005;90(3):1311-6. [view]
4. Fotobiomodulationseffekter og mitokondriestimulering
Rødt og NIR-lys er det sollys, du får tidligt om morgenen (efter daggry) og sent på dagen (før skumringen). Tænk på, hvor godt det føles, når du sidder og ser solen stå op eller gå ned. Disse bølgelængder har en dybtgående effekt på kroppen, idet de stimulerer mitokondriernes cytokrom c-oxidase, øger ATP-produktionen og reducerer inflammation – et konstant lavt niveau af inflammation er den proces, der ligger til grund for alle kroniske sygdomme. Disse bølgelængder understøtter vævsreparation, muskelrestitution og hudregenerering og tilbyder naturlige alternativer til kunstigt rødt lys/NIR (PBM)-udstyr.
Vigtige referencer
- Chung H, Dai T, Sharma SK, Huang YY, Carroll JD, Hamblin MR. The nuts and bolts of low-level laser (light) therapy. Ann Biomed Eng. 2012;40(2):516-33. [view]
- Hamblin MR. Mechanisms and applications of the anti-inflammatory effects of photobiomodulation. AIMS Biophys. 2017;4(3):337-361. doi: 10.3934/biophy.2017.3.337. [view]
5. Immunmodulation og begrænsning af autoimmune sygdomme (UVB/UVA)
Autoimmune sygdomme stiger voldsomt på verdensplan, og det er der mange grunde til, bl.a. dårlig kost, tab af tarmens (og nogle gange blodets/hjernens) barrierefunktion samt miljømæssige, kemiske og psykologiske traumer eller stress. Men vi er nødt til at føje mangel på sollys til listen. UV-stråling fra sollys, og især UVB, modulerer immunresponsen, reducerer overdreven inflammation og øger aktiviteten af regulatoriske T-celler. Det kan være med til at reducere forekomsten eller sværhedsgraden af autoimmune sygdomme, herunder leddegigt, multipel sklerose (MS), Crohns sygdom, colitis ulcerosa og type 1-diabetes.
Vigtige referencer
- Ponsonby AL, McMichael A, van der Mei I. Ultraviolet radiation and autoimmune disease: insights from epidemiological research. Toxicology. 2002 Dec 27;181-182:71-8. [view]
- Hart PH, Gorman S, Finlay-Jones JJ. Modulation of the immune system by UV radiation: more than just the effects of vitamin D? Nat Rev Immunol. 2011;11(9):584-96. [view]
6. Antimikrobielle og kræfthæmmende effekter (UVA/UVB)
Solen er fremme, så smør dig ind i solcreme for at beskytte dig mod hudkræft, ikke sandt? Det er, hvad vi har hørt fra de offentlige sundhedsmyndigheder i årevis. Det har vist sig, at ikke-skoldende sollys ikke kun reducerer risikoen for en lang række indre kræftformer, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en øget naturlig produktion af D-vitamin. Men UV-eksponering stimulerer også produktionen af antimikrobielle peptider som cathelicidiner og fotoprodukter som lumisterol3 og suprasteroler. Disse forbindelser har antiproliferative egenskaber og ser ud til at reducere risikoen for visse former for hudkræft.
Vigtige referencer
- Holick MF. Cancer, sunlight and vitamin D. J Clin Transl Endocrinol. 2014;1(4):179-186. [view]
- Bolerazska B, Rabajdova M, Spakova I, Marekova M. Current knowledge on the active form of Vitamin D synthesized in the skin and its effects on malignant melanoma. Neoplasma. 2017;64(1):1-12. [view]
- Felton S, Navid F, Schwarz A, Schwarz T, Gläser R, Rhodes LE. Ultraviolet radiation-induced upregulation of antimicrobial proteins in health and disease. Photochem Photobiol Sci. 2013 Jan;12(1):29-36. [view]
7. Serotonin og kognitiv sundhed (UVB/synligt lys)
Føler du, at dit sind er klarere, når du har været på ferie i solen? Det viser sig, at det ikke kun var pausen fra din normale rutine, der hjalp. Eksponering for sollys påvirker tryptofanmetabolismen og øger især omdannelsen til serotonin – et forstadie til melatonin. Højere serotoninomsætning er forbundet med bedre humør, kognition og søvnregulering. Så kom ud og få styr på hovedet! Men lad være med at blive forbrændt!
Vigtige referencer
- Kent ST, McClure LA, Crosson WL, Arnett DK, Wadley VG, Sathiakumar N. Effect of sunlight exposure on cognitive function among depressed and non-depressed participants: a REGARDS cross-sectional study. Environ Health. 2009 Jul 28;8:34. [view]
- Lambert GW, Reid C, Kaye DM, Jennings GL, Esler MD. Effect of sunlight and season on serotonin turnover in the brain. Lancet. 2002;360(9348):1840-2. [view]
8. Sund hud
Sollys skaber rynker og ælder huden, ikke sandt? Nej, det er forkert! For meget UV-lys midt på dagen kan gøre det, men rødt lys, især i det synlige røde spektrum (omkring 620-750 nm), som du bliver udsat for tidligt om morgenen og sent på eftermiddagen, gør det stik modsatte! Det har vist sig at gavne hudens sundhed ved at stimulere fibroblastaktiviteten, hvilket fører til øget kollagen- og elastinproduktion, samtidig med at det stimulerer vævsreparation og reducerer inflammation. Det forbedrer hudens elasticitet, reducerer fine linjer og rynker og forbedrer hudens generelle struktur og tone. Det har ført til ikke-invasive foryngelsesbehandlinger med kunstigt rødt lys, men du kan gøre det i naturen, mens du nyder det, som mange anser for at være de smukkeste tidspunkter på dagen: daggry og skumring.
Vigtige referencer
- Avci P, Gupta A, Sadasivam M, Vecchio D, Pam Z, Pam N, Hamblin MR. Low-level laser (light) therapy (LLLT) in skin: stimulating, healing, restoring. Semin Cutan Med Surg. 2013;32(1):41-52. [view]
- Barolet D, Boucher A. Prophylactic low-level light therapy for the treatment of hypertrophic scars and keloids: a case series. Lasers Surg Med. 2010 Aug;42(6):597-601. [view]
Oversigt over fordele og understøttende videnskab (kun delvist oversat, red.)
| Bølgelængde-område | Fordele | Beskrivelse | Peer-Reviewed Referencer |
| UVA (315–400 nm) | Nitric Oxide Release & Cardiovascular Health | Fremmer vasodilatation, sænker blodtrykket og øger blodgennemstrøm- ningen via frigivelse af nitrogenoxid. | Weller RB, et al. (2014). J Invest Dermatol, 143:1839–1846.; Liu D, et al. (2014). J Invest Dermatol, 134:1607–1615. |
| UVA (315–400 nm) | Immunomodulation | Reducerer inflammation og kan dæmpe autoimmune sygdomme via reguleringsveje. | Hart PH, et al. (2011). Nat Rev Immunol, 11(9):584–596. |
| UVB (280–315 nm) | Beta-Endorphin Production | Forbedrer humøret og reducerer smerte gennem frigivelse af beta-endorfin. | Mead MN (2008). Environ Health Perspect, 116(4):A160–A167.; Fell GL, et al. (2014). Cell, 157(7):1527–1534. |
| UVB (280–315 nm) | Serotonin Production | Øger serotoninniveauet, hvilket understøtter humørregulering og mental sundhed. | GrassrootsHealth; Lambert GW, et al. (2002). The Lancet, 360(9348):1840–1842. |
| UVB (280–315 nm) | Antimicrobial & Anticancer Effects | Fremmer antimikrobielle peptider og fotoprodukter (f.eks. lumisterol3) med potentielle antitumor-effekter. | Holick MF (2013). Dermato-Endocrinology, 5(1):51–108.; Bolerazska B, et al. (2017). J Cosmet Dermatol, 16(4):446–452. |
| Synligt lys (450–495 nm) | Circadian Rhythm Regulation | Synkroniserer det cirkadiske ur, forbedrer søvnen og reducerer risikoen for metaboliske sygdomme. | GrassrootsHealth; Wright KP, et al. (2013). Curr Biol, 23(16):1554–1558. |
| Red & Near-Infrared (620–2500 nm) | Photobiomodulation (wound healing, tissue repair, pain reduction, reduced inflammation, muscle recovery and performance, skin rejuvenation and anti-aging, neurological benefits, hair growth) | Forbedrer vævsreparation, reducerer inflammation og forbedrer energimetabolismen. | Chung H, et al. (2012). Ann Biomed Eng, 40(2):516–533.; Hamblin MR (2017). AIMS Biophys, 4(3):337–361. |
Lysets spektrum
Det lys, som bliver udsendt af Solen mod Jorden kalder vi ”hvidt lys”. Hvidt lys er en blanding af alle de farver lys, som mennesket kan se, og også ”farver” som mennesket ikke kan se. Regnbuer er fx et fænomen, hvor det hvide lys fra Solen bliver fordelt, så man kan se forskellige farver fra det hvide lys.
Man kan betragte lys som bølger. De forskellige farver har hver deres bølgelængde. Det hvide lys fra Solen er altså stråling med en masse forskellige bølgelængder.
Hver farve har sin bølgelængde (λ – lambda).
Rødt lys er langbølget:
Blåt lys er kortbølget:
Lys bevæger sig med ca. 300.000 km/sek. Det betyder at lyset fra Solen er 8 minutter om at nå ned på Jorden.
I dette diagram kan man se en sammenhæng mellem bølgelængde:
Den stråling, som vi ikke kan se omfatter gamma-stråling, røngten-stråling, ultraviolet stråling, infrarød stråling, radiobølger mm.
Bølgelængder bliver normalt målt i nanometer – en nanometer (nm) er en milliardtedel af en meter. Det er altså meget småt. De bølger, som menneskets øje kan fange, er fra 380 nm til 760 nm, og kaldes det synlige spektrum.
Den korteste bølgelængde mennesket kan se er den violette på omkring 380 nm. Ved 450 nm begynder det blå, og ved 500 nm har vi grøn, efter grøn kommer gul ved omkring 600 nm, efterfulgt af orange. Rødt lys har bølgelængder over 700 nm.
Hvornår skal man tage sol: Timing er vigtig
Som du har læst, udsættes vi for forskellige bølgelængder af sollys på forskellige tidspunkter af dagen. For at udnytte fordelene ved sollyset er det vigtigt at tilpasse solbadning til de naturlige lyscyklusser. Det er nyttigt at opdele dagen i tre sektioner som følger:
- Morgen (solopgang – kl.10): Rig på blåt lys. Bedst til regulering af døgnrytmen og forbedring af humøret.
- Middag (kl. 10-14): UVB er mest fremherskende. Ideelt til produktion af D-vitamin, nitrogenoxid og beta-endorfin. Eksponeringen skal være kort for at undgå forbrænding.
- Sidst på eftermiddagen (kl. 14 – solnedgang): Rødt og NIR-lys dominerer. Bedst til genopretning af væv, antiinflammatoriske fordele og forbedring af melatoninproduktion.
Praktiske tips til sikker og effektiv eksponering
Lad mig understrege det igen: Undgå at blive forbrændt af solen, og det afhænger i høj grad af din hudfarve, hudtype og mængden af eksponering for nylig. Nogle sololier kan fremskynde bruningen og kan derfor øge risikoen for solskoldning – så vær forsigtig.
- Begynd i det små: Når det gælder intens middagssol, skal du tænke på korte perioder med eksponering på omkring 5 til 20 minutter afhængigt af hudtype og bygge det gradvist op. Du kan bruge beskyttende olier som kokosolie, jojoba-, macadamia-, oliven- eller mandelolie. Hvis din hud begynder at føles stikkende eller følsom, har du fået for meget, men de meget lyse hudtyper har måske lært af erfaring, at der ikke er nogen fornemmelse, før det er for sent. Timing er din bedste ven her. Start langsomt og lavt, og arbejd dig op.
- Undgå forbrænding: Stop, før huden bliver rød, eller brug bare 5-10 minutter i begyndelsen. Brug naturlig skygge eller tøj (SPF-sikret til de mest følsomme), hvis eksponeringen er langvarig. [SPF står for Sun Protection Factor – eller solbeskyttelsesfaktor, red.]
- Vær konsekvent: Regelmæssig daglig eksponering er mere effektiv end sjældne, længere perioder.
- Overvej valg af solcreme: Non-nano zinkoxid-solcreme uden farve lader NIR og synligt lys passere, mens den blokerer for skadelig UVB/UVA.
Sollys og mikrobiomet
Ultraviolet (UV) stråling fra sollys påvirker i høj grad mikrobiomet – det mangfoldige samfund af mikroorganismer, der lever på vores hud og i vores tarme – og påvirker vores sundhed på forskellige måder. Samspillet er komplekst og endnu ikke helt forstået, og der er tegn på både gavnlige og skadelige påvirkninger af hudens mikrobiota, som kan reducere eller øge hudsygdomme, herunder visse former for hudkræft som melanom (der kun udgør ca. 1 % af hudkræfttilfældene).
Nogle, men ikke alle, af de positive virkninger formidles gennem hudens produktion af D-vitamin, som har veldokumenterede immunmodulerende virkninger, herunder hjælp til at opretholde et afbalanceret hudimmunrespons og støtte mikrobiel homøostase [balance i kroppens indre miljø, red.].
Men sollys kan også forbedre forsvarspeptider, der kontrollerer overvækst af patogene mikrober og understøtter en sund mikrobiel balance i huden, samtidig med at de fremmer tolerancen over for gavnlige kommensaler som Staphylococcus epidermidis. Interessant nok producerer S. epidermis forbindelser som 6-HAP, der kan hæmme væksten af kræftceller, hvilket tyder på en potentiel beskyttende rolle mod UV-induceret hudskade.
Men højdosis eller langvarig UV-eksponering (især UVA og UVB) kan skade hudbarrieren og føre til inflammation, oxidativ stress og dysregulering af antimikrobielle peptider. Disse ændringer har en negativ indvirkning på sammensætningen og stabiliteten af hudens mikrobiom.
Men UV-eksponering påvirker ikke kun huden; den kan også påvirke tarmmikrobiomet. Forskning viser, at eksponering for UVB-lys kan føre til ændringer i tarmens mikrobiota, herunder en stigning i den bakterielle mangfoldighed og ændringer i forekomsten af specifikke bakteriefamilier, herunder en stigning i den relative forekomst af Firmicutes og Proteobacteria (forbundet med overvægtige fænotyper) og et fald i den relative forekomst af Bacteroidetes (forbundet med slankere fænotyper). Disse ændringer menes at være relateret til produktionen af D-vitamin, som stimuleres af UVB-lys og spiller en rolle i immunfunktionen og den mikrobielle balance.
Det, du kan tage med dig, er følgende: Selv om moderat soleksponering kan have gavnlige virkninger på mikrobiomet, er det vigtigt at afbalancere det med risikoen for hudskader. Overdreven UV-eksponering kan føre til hudskader og øge risikoen for hudkræft. Derfor er det tilrådeligt at beskytte huden mod langvarig soleksponering og samtidig opretholde en sund livsstil, der understøtter både hudens og tarmens sundhed. Derudover skal man vide, at huden og tarmen er meget tættere forbundet end tidligere anerkendt; så vi skal nu ikke kun værdsætte tarm-hjerne-aksen, men også tarm-hud-aksen, eller endda tarm-hjerne-hud-aksen!
Giftige solcremer
Mens solcremer i vid udstrækning promoveres som vigtige til at beskytte huden mod solskoldning og hudkræft, indeholder mange almindelige solcremer kemiske ingredienser, der giver anledning til alvorlige sundheds- og miljømæssige bekymringer. Nogle af de mest anvendte UV-filtre – såsom oxybenzone, octinoxate, octisalate, homosalate, octocrylene og avobenzone – er blevet sat i forbindelse med en række skadelige virkninger. Disse omfatter hormonforstyrrelser, reproduktionstoksicitet, allergiske reaktioner og cellulært oxidativt stress. En undersøgelse i Journal of the American Medical Association (JAMA) viste, at flere af disse forbindelser, især oxybenzon og octinoxat, let optages gennem huden, og at der er fundet rester i blod, urin, brystmælk og endda fostervand. Oxybenzone og octinoxate er også blevet identificeret som bidragydere til blegning af koralrev, hvilket har ført til forbud på Hawaii og Palau.
Ud over UV-filtre kan yderligere solcremeingredienser som syntetiske duftstoffer, parabener og partikler i nanostørrelse udgøre yderligere risici. Duftblandinger indeholder ofte ukendte kemikalier, der kan forårsage allergiske reaktioner eller forstyrre hormonfunktionen, mens parabener er blevet forbundet med østrogen-aktivitet og mulige forbindelser til brystkræft. Nogle mineralske solcremer bruger nanotitandioxid eller zinkoxid, som kan trænge ind i huden eller udgøre en risiko ved indånding, når de sprayes. Det er her, mineralbaserede solcremer, der ikke indeholder nano-zinkoxid eller titandioxid, og som er fri for syntetiske duftstoffer og konserveringsmidler, kommer ind i billedet (se nedenfor).
Bloker forbrænding, ikke sollyset: solvenlige solcremer
Sollys er en stærk kraft – både nærende og potentielt skadelig. Den voksende forståelse for sollysets sundhedsmæssige fordele ud over D-vitamin har fået mange af os til at stille spørgsmål: Kan vi beskytte os mod UV-strålernes skadevirkninger, mens vi stadig nyder godt af solens gavnlige bølgelængder som rødt og nærinfrarødt lys? Svaret er heldigvis ja – med den rette tilgang.
Solskoldning, eller erytem, skyldes primært UVB-stråling (bølgelængder på 280-315 nm), som udløser direkte DNA-skader og inflammatoriske reaktioner i huden. UVB er meget “erythemogen” – et videnskabeligt udtryk for dens evne til at fremkalde solforbrænding.
Men hvad med resten af solspektret?
- UVA (315-400 nm) forårsager typisk ikke solskoldning, men det trænger dybere ind i huden og bidrager til oxidativ stress (aldring), immununsvækkelse og langvarig fotoaldring. [En forandring i elastin- og kollagenfibrenes retning, hvilket får huden til at blive slap og miste dens spændstighed, og rynker opstår, red.] Det spiller også en kræftfremkaldende rolle i hudkræft.
- Synligt lys (400-700 nm) og nær-infrarødt (NIR, ~700-1400 nm) forårsager ikke forbrænding, men de interagerer med huden på andre vigtige måder – ved at modulere pigmentering, døgnrytme og mitokondriernes energiproduktion.
Kan man blokere for de skadelige stråler uden at blokere for de gavnlige?
Ja – delvist, med det rigtige produkt. De fleste bredspektrede solcremer er designet til at blokere UVB og UVA, mens de lader synligt og NIR-lys slippe igennem. Men meget få er udtrykkeligt udviklet til kun at blokere UV og lade resten trænge igennem. Alligevel kan man med omhu vælge produkter, der gør netop det.
‘Smarte’ solcremer
Der kommer et stadig større udvalg af solvenlige, såkaldte “smarte” solcremer på markedet. Nogle er naturlige, andre ikke – vi anbefaler altid at gå efter de naturlige, simpelthen fordi ingredienserne næsten helt sikkert vil have en bedre kendt sikkerhedsprofil. Følgende tabel hjælper dig med at skelne mellem, hvad de forskellige ingredienser sigter mod at opnå.
| Formål | Vælg |
| Blokere UVB (beskyttelse mod solskoldning) | Zinkoxid, titandioxid eller octinoxat |
| Blokere delvist UVA (aldring) | Zinkoxid, avobenzon eller bemotrizinol |
| Tillade synligt og NIR-lys | Mineralsk solcreme med ikke-nano-zinkoxid, ingen farvestoffer eller jernoxider |
| Undgå at blokere gavnligt lys | Spring farvede produkter over eller dem med infrarød-blokerende tilsætningsstoffer |
Typer af solcreme, der lukker det gode lys ind
1. Transparente zinkoxidbaserede mineralske solcremer (ikke-nano)
Fordele: Blokerer UVB og UVA, men lader rødt, gult, grønt og NIR-lys slippe igennem.
2. “D-vitaminoptimerede” solcremer
Disse nichemidler sigter mod at tillade en vis UVB-eksponering for at understøtte D-vitaminsyntesen, mens de stadig giver UVA-beskyttelse.
3. Fototerapikompatible solcremer
Specialiserede produkter, der bruges i kliniske sammenhænge for at tillade gennemtrængning af rødt og NIR-lys til terapeutiske formål. De er ualmindelige på mainstream-markederne.
Undgå at bruge:
- Tonede solcremer eller BB-cremer – de indeholder ofte jernoxider, som blokerer for blåt og grønt lys.
- Formler, der blokerer for infrarødt lys – nogle avancerede solcremer, der markedsføres med “infrarød beskyttelse”, kan filtrere det gavnlige NIR-lys fra.
Hvis du ønsker at beskytte din hud uden at gå glip af de sundhedsfremmende fordele ved naturligt lys, er den ideelle solcreme efter vores mening:
- Mineralbaseret med ikke-nano-zinkoxid
- Fri for farvestoffer, jernoxider og tilsatte infrarøde blokeringsmidler
- Bredspektret for UV, men transparent for synligt og nær-infrarødt lys
Denne type produkt giver dig mulighed for at nyde solen sikkert og strategisk og understøtter din døgnrytme, mitokondriefunktion og endda mental og kardiovaskulær sundhed – uden at du bliver forbrændt.
Det større billede
Den moderne livsstil, der holder os indendørs, kan sammen med overdrevne budskaber om at undgå solen og rutinemæssig brug af potentielt giftige solcremer utilsigtet fratage folk den vigtige og gavnlige eksponering for sollys. Det bidrager ikke kun til udbredt D-vitaminmangel, men forstyrrer også døgnrytmen og er en ofte glemt medvirkende årsag til den stigende forekomst af kroniske sygdomme, som nu truer med at få sundhedssystemerne til at bryde sammen. At omformulere sollys som et naturligt PBM-værktøj [laser-terapeutisk, red.] tilskynder til ansvarlig, bevidst eksponering som en del af en bredere, naturforbundet livsstil.
Afsluttende ord
Sollys, den ultimative kilde til næsten al den energi, der bruges af levende organismer, inklusive mennesker og al tilhørende teknologi, tilbyder, når det udnyttes klogt, langt mere end D-vitamin. Det fungerer som en mangefacetteret, fuldspektret naturlig PBM-terapi, der modulerer inflammation, giver energi til celler, regulerer søvn og løfter humøret. Det er kun med en bevidsthed om de utroligt brede fordele ved eksponering for sollys, at vi kan begynde at forstå, hvordan vores arts udvikling i retning af indendørs, kunstigt oplyste liv er en vigtig – og ofte ignoreret – bidragyder til den eskalerende epidemi af kroniske sygdomme, der nu har ramt alle industrialiserede samfund.
Ved at eksponere os for regelmæssigt, ikke-solskoldende sollys i overensstemmelse med de naturlige lyscyklusser kan vi genvinde et af de ældste og mest effektive redskaber til at fremme menneskers sundhed og vitalitet.
Nyd sommeren – forsigtigt og uden kemikalier!
Kilde: https://www.anhinternational.org/news/feature-harness-don-t-hide-the-healing-power-of-summer-sun/
Ekstra tip til hudpleje især efter for meget sol:
Umiddelbar solskoldning: Prik hul på en kapsel med E-vitamin, og smør på. Det tager smerten og forbrændingen. Hav altid med på solferie.
Hvis din hud har fået for meget sol over længere tid, så tag en vinterkur med niacin. Du kan tage både nikotinsyre, som giver rødmen, og nikotinamid. Begge virker – den første dog hurtigere. Hvis du bruger nikotinsyre, så start med kun 50 mg, og fortsæt med det, indtil du ikke rødmer mere. Sæt så dosis langsomt op til max 500 mg, og bliv der. Hvis rødmen bliver for kraftig, så gå 100 mg ned. Når der ikke er flere reaktioner på 500 mg, så trap ned. Understøt med alle de andre vitaminer.
Med nikotinamid kan man over længere tid tage 500-1000 mg dagligt. Det hjælper også huden til at reparere og restituere.
Oversættelse (ChatGPT) og redigering af CR juni 2025.
