11 Vitamin C og orthomolekylær terapi

Behandling med C-vitamin falder ind under orthomolekylær terapi.

Betegnelsen ‘orthomolekylær’ blev oprindeligt indført af Linus Pauling i 1968. Det græske ord ‘orthos’ betyder ‘rigtig’ eller ‘korrekt’ og vi genfinder det i andre ord som ortodiksi, ortografi og ortopædi. Glosen orthomolekylær dækker således, hvad der defineres som det, der indeholder eller benytter ‘de rette molekyler’. I denne sammenhæng er de rette molekyler dem, som organismen er forligelig med, som er forenelige med vore normale, sunde biokemiske processer og reaktioner, som er kompatible med vor krops behov og biokemiske forudsætninger.

De orthomolekylære substanser vil derfor i første række være dem, som organismen selv producerer eller gennem sin lange udvikling regelmæssigt har fået tilført udefra, gennem mad og drikke, og har forstået at håndtere til sin egen biokemiske fordel. Det vil i stor udstrækning dreje sig om – på egenproduktionsområdet – hormoner, enzymer og – delvis – aminosyrer – og på tilførselsområdet samtlige nutrienter – mineraler, vitaminer, flere aminosyrer, flere enzymer, flerumættede fedtsyrer med mere.

Det ligger i disse orthomolekylære substansers natur, at de er kompatible og derfor generelt tåles af organismen selv i meget storemængder. Samtidig er de alle væsentlige for vore vitale funktioner herunder også vort immunforsvar, vor celleregenation og vævsopbygning, vort stofskifte og vore afgiftningsprocesser, vor energiproduktion og opretholdelsen af alle vore organers og funktioners integritet.

Dermed bliver de også nogle af de kraftigste lægende og positivt regulerende substanser, vi har til rådighed, når det gælder sygdomsbehandling. Ved omhyggeligt at manipulere disse naturligt regulerende faktorer og fremme processer i stofskifte, afgiftning og vævsregeneration, hvor svigt eller sammenbrud – og derfor sygdom – har sat ind, kan vi ad naturlige biokemiske veje opnå bemærkelsværdige resultater ganske uden de bivirkninger, den farmaceutiske sygdomsbehandling udsætter os for.

Eftersom de orthomolekylære substanser i vid udstrækning er essentielle nutrienter, vil en stor del af den orthomolekylære terapi overlappe, hvad vi nu gennem mange år har betegnet som samvirkende ernæringsterapi.

Faktisk vil i mange tilfælde fremgangmåde, midler, mål og resultater være identiske.

Sygdomsbehandling med C-vitamin er eksemplet par excellence på orthomolekylær terapi, som idag i vid udstrækning og med stor succes bruges i behandlingen af en lang række sygdomme, især de store civilisationssygdomme som cancer, hjerte- og kredsløbssygdomme, gigt og rheumatisme, mentale lidelser, diabetes og hypoglykæmi, auto-immune lidelser, fordøjelsessygdomme og infektioner.