2. amalgam høring i USAs kongres komite

Bioprobe Newsletter No 19(4) juli 2003, oversættelse af Tandlæge Henrik Lichtenberg

Underkomiteen for menneskerettigheder og velbefindende, en del af regeringens reformkomite i USAs Repræsentanternes hus, holdt den 6. maj 2003 sin anden høring om de kviksølvholdige amalgamfyldninger.

Komiteens formand er repræsentant Dan Burton (Repuplikaner) fra Indiana og har fuldstændig opbakning fra Diane Watson (Demokrat) ældste minoritetsmedlem fra Californien.

Efter åbningsbemærkninger fra Rep. Burton og Rep. Watson, begyndte høringen med vidneudsagn af Fritz Lorscheider, Ph. D., Fysiolog forhenværende professor ved Universitetet i Calgary. Han har sammen med IAOMTs grundlægger Dr. Murray Vimy og andre har udført intensiv forskning i kviksølv fra amalgamfyldningerne. Deres undersøgelser er blevet publiceret i anerkendte kritiske videnskabelige tidsskrifter.

Dr. Lorscheider gav komiteen dokumenteret gyldig forskning, som satte spørgsmålstegn ved sikkerheden for patienterne når de blev udsat for kviksølv fra amalgamfyldningerne.

Han viste også en video fra den nyeste forskning, som viste at ultra lave mængder kviksølv forårsager nerveskader, som er identiske med dem som man finder hos Alzheimer sygdom. Denne forskning er publiceret af neuroforskere ved Universitetet i Oxford og Cambridge.

Dr. Lorscheider pointerede, at mængden af kviksølv, som forårsagede skade på nervecelle membranerne, er i koncentrationer, som er langt mindre end det som patienterne får af kviksølv fra deres amalgamfyldninger.

Han konkluderede med udtalelsen, at forskningen ikke understøtter den holdning at amalgamfyldningerne er uskadelige.

Det næste vidneudsagn blev fremført af Boyd Haley Ph.D., en biokemiker og formand for den kemiske afdeling på Universitetet i Kentucky. Dr. Haley har også udført og publiceret forskning om kviksølv fra amalgamfyldninger.

Dr. Haley fremhævede den publicerede forskning som viste den synergistiske virkning af kombinationen kviksølv med andre gifte. Det betyder, at kombination af tilførsel af kviksølv og hvilken som helst anden gift, er langt mere skadeligt end tilførsel af dem enkeltvis.

Han gjorde opmærksom på dokumentation for denne virkning når kviksølvtilførsel bliver kombineret med tilførsel af bly, aluminium, zink, antibiotika og selv testosteron.

Dr. Haley omtalte også de voksende beviser på sammenhængen mellem kviksølvpåvirkning og autisme og til andre tilstande, som cardiomyopathy.

Den næste ekspert, som vidnede var Mats Berlin, Ph. D., en af de første kviksølvtoksikologer i verden. Dr. Berlin var formand for World Health Organization (WHO)s komite af toksikologer, som etablerede WHO`s standarder for uorganisk kviksølv.

Han afleverede desuden for nylig rapporten til den svenske regering, som konkluderede, at amalgam er uegnet som tandfyldningsmateriale og anbefalede et forbud mod dets anvendelse i hele EU. (se Bioprobe Newsletter 19(3), maj 2003).

Dr. Berlin udtalte, at kviksølvdampe er en stærk gift, som blandt andet passerer hjernebarrieren og placentamembranen.

Han pointerede, at dokumentation viste en klar sammenhæng mellem tilstedeværelsen af amalgamfyldninger og mængden af kviksølv fundet i den menneskelige hjerne.

Dr. Berlin fremhævede også risikovurderingen for kviksølvpåvirkning og udtalte, at udsættelse for kviksølv i fostertilstanden og efter fødslen er en risiko for hjerneudviklingen og kan forårsage skader på hjernens udvikling. Han sagde at man ikke burde bruge amalgam.

Den sidste ekspert i det første panel var Frederick Eichmiller, D.D.S., som repræsenterede den amerikanske tandlæge forening (ADA). Dr. Eichmiller er ansat i ADA’s Sundhedsorganisation (Paffenbarger Center), som løbende er betalt med skattedollars fra National Institute of Health (NIH) og handelsdepartementet.

Dr. Eichmiller udtalte, at ADAs holdning er at amalgam er sikkert og effektivt og at deres holdning er i overensstemmelse med Food and Drog Administretion (FDA), (NIH) og WHO. Dr. Eichmiller udtalte yderligere at ADA vedkendte at de i årtier havde haft kendskab til kviksølv i amalgam.

Han indrømmede også at amalgam er giftigt før det bliver sat i tænderne og efter fjernelse fra patienten, men ikke medens det er i patienten, fordi det hærder til en stabil forbindelse. Han sagde også at ADA hverken havde magten eller ønsket om at give nogen mundkurv på. ADA`s etiske udtalelser erklærer kun at det er uetisk at fjerne amalgamfyldningerne af sundhedsmæssige grunde.

Vidneudsagnene fra de fire eksperter i det første panel blev efterfulgt af mere intens afhøring af Rep. Burton og Rep. Watson, så vel som ekstra kommentarer fra eksperterne. De fleste var rettet mod Dr. Eichmiller.

For det første gjorde Rep. Burton indsigelse mod Dr. Eichmiller`s udtalelser, at WHO havde erklæret amalgam for sikker og effektivt. Han henviste til Dr. Berlin, som i 1990 var formand for WHO`s ICPS komite af kviksølvforgiftningseksperter, som ikke konkluderede at amalgam var sikkert og som for nylig havde publiceret den udtalelse at amalgam var et uhensigtsmæssigt tandfyldningsmateriale.

Det Dr. Eichmiller undlod at nævne var at konklusionen han refererede til var fra Dentalafdelingen i WHO (aftalt med Federation Dentaire International, (FDI) en tandlægeorganisation) og ikke fra WHOs kviksølv toksikologer. På denne udfordring fra Dr. Burton svarede Dr. Eichmiller at Dr. Berlins standpunkt ikke var WHO`s aktuelle standpunkt!

Dr. Haley henviste til rapporterne fra ”sandheds komiteerne” fra WHO/FDI, FDA, NIH, ADA og andre. Han anbefalede at USA kongreskomite undersøgte medlemmerne af disse komiteers akkreditiver, som han havde gjort.

Mange af disse personer var medlem af mere end een komite og yderligere havde ingen akkreditiver i kviksølvforgiftning. Dr. Haley sagde desuden at disse komiteer ikke konkluderede at kviksølvamalgam var uskadeligt for patienterne. Tværtimod de udtalte, at der var usikre beviser på om det kan skade eller ej. I alle tilfælde var disse komiteer ikke kvalificeret til at afgøre den officielle offentlige politik.

Dr. Eichmiller svarede på spørgsmål om den vedkendte fare fra amalgamrester før anbringelse i eller fjernelse fra munden, at det kun var for at fastsætte regler for rigtig håndtering, genbrug og smittekontrol og ADA’s overholdelse af spildevandsregulativerne.

Dr. Lorscheider gjorde indsigelse mod Dr. Eichmiller’s udtalelser om at amalgam var en stabil forbindelse ved at citere Kemihåndbogen fra American Society of Metallurgi. Denne reference udtaler at amalgam er en ”fast emulsion” ikke en blanding.

Som forklaring udtalte Dr. Lorscheider at jern alene vil ruste (oxidere), men hvis det er blandet i rustfrit stål vil det ikke ruste. Dette er et eksempel på kemisk binding. Derimod er udslippet af kviksølv fra amalgam fra amalgamfyldningerne og iltningen af amalgam og kviksølvamalgam særdeles godt dokumenteret, hvilket selvmodsiger en stabil kemisk binding.

Dr. Haley nævnte sine egne eksperimenter og mange andres som viser udslippet af kviksølv fra amalgamfyldningerne – selv under statiske vilkår.

På dette tidspunkt spurgte Rep. Burton dr. Eichmiller om frigivelsen af kviksølv fra amalgamfyldningerne. Dr. Eichmiller udtalte at der ikke er nogen diskussion om dette og at ADA (amerikanske tandlægeforening) aldrig har benægtet at kviksølv frigives fra amalgamfyldningerne! Det eneste man kan debattere er om patienterne bliver eller ikke bliver skadet af det frigivne kviksølv. Han sagde at det var et spørgsmål om mængden.

Denne logiske begrundelse af Dr. Eichmiller er mildest talt forvirrende. Først udtaler han under ed overfor De forenede staters kongres at amalgam er en stabil forbindelse som ikke er nogen risiko. Derefter udtaler han, altså under den samme ed, at ADA aldrig har nægtet udslippet af kviksølv fra amalgamfyldningerne. Denne selvmodsigelse er vanskelig – om ikke umulig at få til at stemme overens.

Til spørgsmålet om hvor stor dosis kviksølv som patienterne får fra amalgamfyldningerne, svarede Dr. Eichmiller at det vidste han ikke. Rep. Burton sagde, at det burde ADA vide. Dr. Eichmiller blev ikke spurgt om hvordan han – under ed – kunne sige at han ikke kender den dosis af kviksølv som patienterne får fra amalgamfyldningerne, selv om han vidste at det var uskadeligt!

På dette tidspunkt påpegede Dr. Haley at vandforsyningen til universitetet i Kentucky var lukket ned, da der var for meget kviksølv, men at mængden var langt lavere end kviksølvmængden i spyttet hos mennesker med amalgamfyldninger.

Dr. Lorscheider påpegede, at konklusionen fra WHO’s kviksølvforgiftningseksperter (EHC 118, side 39, 1991) viste at amalgam var langt den største kviksølvkilde for mennesker der ikke er arbejdsmæssigt eksponeret. Dr. Berlin, som var formand for denne WHO komite, bekræftede dette.

På spørgsmål fra Rep. Watson indrømmede Dr. Eichmiller, at ADA advarer tandplejepersonalet om at amalgam er et hasarderet materiale, men videregiver ikke den advarsel til patienterne! Hun spurgte hvorfor? Dr. Eichmiller svarede, at det ikke var blevet bevist, at der var nogen systemisk risiko.

Det sidste spørgsmål i denne samling var måske det mest afslørende, idet det viste det niveau som kviksølvforgiftnings eksperten Dr. Eichmiller havde.

Rep. Watson spurte ham om kviksølv var toksisk, specielt neurotoksisk? Dr. Eichmiller svarede:” nogle former er”. Uheldigvis blev han ikke spurgt om hvilke former for kviksølv der ikke var toksiske. Vi kender ikke nogen ikke-toksisk form for kviksølv.

Denne høring, sammen med den tidligere høring i november 2002 skaffede megen viden. Det skulle også give tandlægeprofessionen noget at tænke over.

ADA havde sørget for en ekspert (Dr. Eichmiller) til at vidne under ed om amalgam foran en komite fra Repræsentanternes Hus i USA. Angiveligt er denne ekspert den bedste ADA kunne få om kviksølvamalgam. Hvis han ikke er deres bedste, hvorfor valgte ADA så ham til at vidne på sådan et vigtigt retsforhandlingssted.

Denne ekspert, Dr. Eischmiller vidnede at:

1) Amalgam er en stabil blanding, dog frigiver det kviksølv, som ADA aldrig har benægtet. Hvordan kan en stabil blanding konstant afgive sine bestanddele? Desuden, hvis ADA aldrig har nægtet udslippet af kviksølv fra amalgam, hvorfor har så mange almindelige tandlæger så erklæret, at der ikke slipper noget kviksølv ud?

2) Amalgam er farligt før det kommer i tænderne, og efter fjernelse fra tænderne, men er ikke toksisk mens det er i tænderne! Vi advarer tandlægepersonalet om dette, men fortæller ikke patienterne det! Dette bliver vanskeligt for tandlægeprofessionen at forklare. Loven påbyder ”fuldstændig oplysning” til forbrugerne. Hvordan retfærdiggør professionen så overtrædelse af loven?

3) Kun nogle former for kviksølv er toksiske, eller specielt neurotoksiske. Dette er vitterligt falsk. ALLE former for kviksølv er toksiske. Der er en relativ forskel i toksiciteten af de forskellige former, men de er alle giftige.

4) Risikoen for optagelse af kviksølv er dosisrelateret, men vi kender ikke den dosis patienterne får fra amalgamen. Derfor er menneskets optagelse af kviksølv uskadelig! Hallo! Det er en udtalelse som det vil være meget vanskelig at forklare.

Der er en yderligere kendsgerning involveret i dette. De anerkendte sikre grænser for udsættelse for kviksølvdampe er alle baseret på LOAELS (laveste skadelige niveau) og ikke NOAELS (ingen skadeligt niveau).

Forskerne har alle erklæret, at en uskadelig grænse (toksisk grænse) for udsættelse for kviksølvdampe aldrig er blevet fundet. Med andre ord, hvordan kan udsættelse for kviksølvdampe fra amalgamfyldningerne være uskadeligt hvis der ikke er nogen kendt skadelig grænse uanset mængden.

Dette bliver en meget vanskelig sag for tandlægeprofessionen at se i øjnene. Rep. Burton og Rep. Watson har begge i denne høring erklæret, at de vil fortsætte denne efterforskning indtil sandheden er kendt og brugen af amalgamfyldninger er forbudt

Sandheden er – at tandlægeprofessionen ikke er godt nok informeret om kviksølvforgiftning, idet de baserer deres holdninger og handlinger på fejlagtige meninger, og resultatet er at befolkningens sundhed ikke bliver godt varetaget. Takket være disse modige medlemmer af USA’s kongres og mange loyale, interesserede personer vil dette blive ændret.

Tandlægeprofessionen må hellere snart se at vågne op. Oplysningerne sendt ud overalt i verden er klare og tydelige.