Af Gillian Jamieson, 14, februar 2023
For et par dage siden tilbragte jeg halvanden dag i Court 73 i Royal Courts of Justice, hvor jeg lyttede til en juridisk undersøgelse, hvori Michael Mansfield udfordrede regeringen for dens “manglende evne til at give offentligheden tilstrækkelige oplysninger om risiciene ved 5G og forklare manglen på en proces til undersøgelse af eventuelle negative sundhedsmæssige virkninger”. De forsømmelser anses for at være i strid med § 6 i Human Rights Act 1998 på grund af positive forpligtelser til at beskytte menneskers liv, sundhed og værdighed som anført i artikel 2 og 8 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jeg var fascineret af Mansfields syn på de spørgsmål. De af os, der er bekymrede over de skadelige sundhedsvirkninger af radiofrekvent stråling (RFR) som f.eks. 5G, plejer at hævde, at ICNIRP’s (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) retningslinjer for eksponering, som regeringen støtter sig på for at beskytte vores sundhed, er sørgeligt utilstrækkelige, fordi de kun anerkender opvarmning af væv som potentielt skadeligt, og fordi mange tusinde velgennemførte undersøgelser har vist skadevirkninger under opvarmningsgrænsen.
Mansfield påpegede imidlertid, at ICNIRP ikke siger, at RFR er sikkert. I tillæg B til retningslinjerne for sikkerhedseksponering for 2020 tages der hensyn til skadelige sundhedsmæssige virkninger. I de fleste tilfælde anføres det, at der ikke er foretaget tilstrækkelig forskning af høj kvalitet, eller at resultaterne af undersøgelserne er modstridende, og at den pågældende sundhedsskadelige virkning derfor ikke er blevet dokumenteret. Det er meget forskelligt fra at sige, at RFR ikke vil forårsage en skadelige virkning, eller at det er sikkert. Mansfield havde også givet dommeren et skærmbillede af en ICNIRP-webside, hvoraf det fremgik, at sundhedsskader var “usandsynlige”.
Denne mangel på klarhed afspejles i det upræcise sprog, der anvendes i britiske regeringsdokumenter. F.eks. kan vi i vejledningen om reduktion af eksponering læse, at “overdreven brug af mobiltelefoner af børn bør frarådes”, eller på regeringens webside om 5G og sundhed fortæller regeringen optimistisk, at “der ikke bør være nogen konsekvenser for folkesundheden”, og siger derefter vagt, at “det er muligt, at der kan være en lille stigning i den samlede eksponering”. Men hvad ligger der i “overdreven brug” eller en “lille stigning”? Folk har brug for at vide det.
Mansfields hovedargument var faktisk, at regeringen har pligt til at informere offentligheden om hele spektret af risici ved RFR, uanset om risikoen er underbygget eller bevist eller ej. Disse oplysninger skal være fuldstændige og klare, så den enkelte kan træffe et informeret valg om sit eksponeringsniveau, hvis det overhovedet er muligt. Det er ikke tilstrækkeligt at give adgang til oplysninger via et websted. Senere nævnte regeringen i sit forsvar, at ICNIRP’s websted er tilgængeligt, men hvor mange i offentligheden har overhovedet hørt om ICNIRP?
Som vi kan se, fordi regeringen benægter enhver årsagssammenhæng mellem RFR og dårligt helbred, er der ingen proces for rapportering, undersøgelse eller overvågning af mulige symptomer på grund af eksponering. Hr. Mansfield erklærede, at der er behov for miljøkonsekvensvurderinger. Det er ikke nok at måle strålingen fra masterne, men deres indvirkning på mennesker skal vurderes.
Situationen er blevet mere presserende med fremkomsten af 5G og nye teknologier.
Selv om regeringen hævder, at de nye højere frekvenser, der skal bruges af 5G, er omfattet af ICNIRP, hævdede Mansfield, at 5G er en game changer, fordi det øger eksponeringen. Når de højere frekvenser bliver tildelt, skal der placeres små antenner på hver tredje lygtepæl. Det vil indebære brug af målrettede stråler og pulsering.
Det anerkendes, at der kun er gennemført lidt forskning om denne kombination af ny teknologi og forskellige frekvenser. I betragtning af, at denne stråling vil være overalt og vil blive udsendt hele tiden, er det uforsvarligt at ignorere risiciene. De, der ikke accepterer disse risici, vil ikke kunne undgå dem.
Mansfield talte i omkring fem timer den første dag i en fyldt retssal med omkring 70 medlemmer af offentligheden til stede, mens mange flere støttede udenfor. På den anden dag hørte vi regeringens forsvar, men ikke før den var blevet irettesat kraftigt af dommeren for ikke at have fulgt de grundlæggende procedurer med hensyn til at indsende supplerende dokumenter.
Regeringens holdning blev tydelig, da dommer Stacey bad dens repræsentanter om at oplyse, hvad de mente, at regeringens forpligtelse var med hensyn til at informere offentligheden om de potentielle sundhedsrisici ved RFR. De svarede, at regeringen ikke behøvede at sige noget, fordi der ikke var nogen sundhedsrisici ved RFR eller 5G. Dommeren gentog hr. Mansfields udtalelse om, at regeringen burde informere offentligheden om, at der er forskellige meninger om risikoen, hvortil de svarede, at regeringen ikke havde nogen forpligtelse til at kommentere forskellige meninger. Da dommeren spurgte til den anbefalede undersøgelsesproces, svarede regeringen, at der ikke var tale om en fejl i processen, fordi den havde fastslået, at der ikke var nogen risiko med hjælp fra internationale organer som ICNIRP.
Her vil jeg lige henvise til en anden tidligere afsløring fra Mansfield om ICNIRP’s retningslinjer. Det viser sig, at de ikke gælder for personer med metalimplantater, ej heller for personer med anordninger som pacemakere eller personer, der er påvirket af medicinsk behandling med radiofrekvent stråling. Det er op til lægerne at håndtere. Ved de berørte personer dett Er lægerne tilstrækkeligt informeret til at rådgive deres patienter?
Mansfield opsummerede og bemærkede, at det var misvisende at sige, at der ikke var nogen risiko ved RFR, og erklærede, at regeringen havde misfortolket ICNIRP-retningslinjerne. Det var regeringen, der havde valgt at fremme 5G, og dette valg medførte et ansvar for at være fuldt ud gennemsigtig over for offentligheden om alle risici. Det er forkert at påstå, at der ikke er nogen risiko, blot fordi risikoen ikke kan bevises fuldt ud på grund af utilstrækkelig forskning.
Offentligheden har brug for at kende til mulige risici, ikke kun til beviste risici, samt til placeringen af disse risici. WHO har indrømmet: “I betragtning af at 5G-teknologien i øjeblikket befinder sig på et tidligt stadium af udbredelsen, er omfanget af eventuelle ændringer i eksponeringen for radiofrekvente felter stadig under udredning.” Igen har offentligheden brug for at vide, at 5G-udrulningen er eksperimentel.
Der afventes nu dom fra forvaltningsdomstolen.
Nyt 5G studie her: https://www.anncaserep.com/open-access/development-of-the-microwave-syndrome-in-two-men-shortly-after-9589.pdf
Kilde: https://dailysceptic.org/2023/02/14/5g-has-its-day-in-court/
Skriv et svar