År

Forskning

1935

Claus Washington Jungeblut, MD, professor of bacteriology at Columbia University, opdager, at C vitamin kan forebygge og behandle polio.

1936

Evan Shute, MD, and Wilfrid Shute, MD, påviser, at E-vitaminrig hvedekimolie helbreder hjertekramper.

1937

Dr. Jungeblut påviser, at ascorbate (vitamin C) inaktiverer stivkrampe-toksin.

1939

William Kaufman, MD, PhD, behandler gigt med niacinamide (vitamin B3).

1940

The Shute brothers offentliggør, at vitamin E forebygger fibromer og endometriose og kan kurere åreforkalkning.

1942

Ruth Flinn Harrell, PhD, måler den positive effekt of tiamin (B1) på indlæring.

1945

Vitamin E viser sig at kurere blødning i hud og slimhinde og kan nedsætte diabetikeres behov for insulin.

1946

E Vitamin kan forbedre sårheling væsentligt. Det ses også, at E vitamin styrker og regulerer hjerteslaget og er effektivt mod claudicatio [vindueskigger–sygdom], akut nyrebetændelse, blodpropper, skrumpelever og årebetændelse; desuden påviste William J. McCormick, MD, at vitamin C forebygger og helbreder nyresten.

1947

Vitamin E bruges mod koldbrand, Buerger's sygdom (en form for blodkarsygdom), retinitis (sygdom i øjets nethinde), og årehindebetændelse; Roger J. Williams, PhD, offentliggør, hvordan vitaminer kan bruges til at behandle alkoholisme.

1948

Frederick R. Klenner, MD, specialist i brystsygdomme, offentliggør kure for 41 forskellige virus-lungebetændelse med høje doser C vitamin. 

1949

Dr. Kaufman udgiver The Common Form of Joint Dysfunction. [Dysfunktion i led]

1950

Vitamin E har god effekt på lupus erythematosus, åreknuder og alvorlige brandsår.

1951

Vitamin D behandling er effektiv mod Hodgkin's syge (cancer i lymfesystemet) og epitheliom [svulst fra hud eller slimhinde].

1954

Abram Hoffer, MD, PhD, og kolleger påviser, at niacin (vitamin B3) kan kurere skizofreni; the Shutes' lægebog Alpha Tocopherol [E vitamin] in Cardiovascular Disease [hjerte- karsygdomme] udgives; og Dr. McCormick rapporterer, at cancerpatienter testet for vitamin C var i stor mangel, ofte med så meget som 4.500 milligram.

1955

Niacin viser sig for første gang at kunne nedsætte serum kolesterol.

1956

Mayo Clinic-forsker William Parsons, MD, og kolleger bekræfter Hoffers brug af niacin til nedsættelse af kolesterol og forebyggelse af hjerte- karsygdomme; Dr. Harrell påviser, at vitamintilskud til en gravid og ammende mor øger barnets intelligens ved tre-fire års alderen.

1957

Dr. McCormick offentliggør, hvordan C vitamin bekæmper hjerte- karsygdomme.

1960

Dr. Hoffer møder Bill W., som ermedstifter af Alcoholics Anonymous, og benytter niacin for at fjerne Bills langvarige, alvorlige depression.

1963

Vitamin D viser sig at forebygge brystcancer.

1964

Vitamin D viser sig at være effektiv mod lymfeknude reticulosarkom (en non-Hodgkin lymfekræftlidelse).

1968

Linus Pauling, PhD, offentliggør det teoretiske grundlag for psykiatrisk terapi med mega-doseringer af næringsstoffer (ortomolekylær medicin) i Science, og kort efter definerer han ortomolekylær medicin som "behandling af sygdom ved tilvejebringelse af et optimalt molekylært miljø, specielt optimale koncentrationer af substanser, der normalt findes i kroppen. (“The treatment of disease by the provision of the optimum molecular environment, especially the optimum concentrations of substances normally present in the human body.")

1969

Robert F. Cathcart, MD, benytter store doser C vitamin til behandling af lungebetændelse, hepatitis og, mange år senere, AIDS.

1970

Dr. Pauling udgiver Vitamin C and the Common Cold, og Dr. Williams udgiver Nutrition Against Disease.

1972

Udgivelse af The Healing Factor: "Vitamin C" Against Disease af Irwin Stone, PhD.

1973

Dr. Klenner udgiver sin vitamintilskudsmetode til at standse og reversere multiple sclerosis. Det samme gør Dr. HT Mount, der rapporterer om 27 års succes med at benytte tiamin (B1). Desuden: Ewan Cameron, MD, og Linus Pauling, PhD, udgiver deres første fælles afhandling om cancerkontrol med C vitamin, to år efter at Cameron er begyndt at benytte højdosis intravenøs C vitamin.

1975

Hugh D. Riordan, MD, og kolleger benytter store doser intravenøs C vitamin mod cancer med succes.

1977

Alfred Libby, MD, og Irwin Stone opdager, at brug af vitaminer i høje doser fremskynder og nedsætter abstinenser fra meget vanedannende [hårde] stoffer.

1981

Dr. Ruth F. Harrell og kolleger påviser, at meget høje doser kosttilskud hjælper mod indlæringsvanskeligheder hos børn og skaber meget betydelige forbedringer hos dem med Downs syndrom.

1982

I Japan påviser Murata, Morishige og Yamaguchi, at C-vitamin i høj grad forlænger livet for terminale kræftpatienter.

1984

Robert F. Cathcart, MD, offentliggør data om C-vitamin-behandling af AIDS.

1986

Udgivelse af How to Live Longer and Feel Better af Linus Pauling.

1988

Dr. Lendon H. Smith udgiver Vitamin C as a Fundamental Medicine: Abstracts of Dr. Frederick R. Klenner, M.D.'s Published and Unpublished Work, nu kendt som Clinical Guide to the Use of Vitamin C.

1990

Amerikanske læger bruger C-vitamin til behandling af nyrekræft, og i 1995 og 1996 andre kræftformer, med gode resultater.

1993

Omfattende undersøgelser viser, at vitamin E-tilskud reducerer risikoen for hjertesygdomme hos mænd og kvinder.

1995

Dr. Riordan og kolleger offentliggør deres metoder til intravenøs C-vitamin behandling af kræft.

2002

E-vitamin viser sig at forbedre immunfunktionen hos patienter med fremskreden tarmkræft ved straks at øge produktion af T-hjælper 1 cytokin.

2004

Læger i Amerika og Puerto Rico offentliggør flere kliniske tilfælde af succes med C-vitamin mod kræft.

2005

Forskning sponsoreret af det amerikanske National Institutes of Health viser, at høje niveauer af C-vitamin dræber kræftceller uden at skade normale celler.

2006

Canadiske læger rapporterer, at intravenøs vitamin C virker mod cancer.

2007

Harold D. Foster og kolleger offentliggør et dobbeltblindet, randomiseret klinisk forsøg, der viser, at HIV-positive patienter, der får tilskud af næringsstoffer kan forsinke eller standse udviklingen af  AIDS.

2008

Koreanske læger rapporterer, at intravenøst C-vitamin "spiller en afgørende rolle i undertrykkelsen af spredning af flere typer af kræft," især melanom. Og naturligt

E-vitamin har vist sig væsentligt at reducere risikoen for lungekræft med 61%.

2009, 2010, 2012

Intravenøs C- vitamin og Cancer Symposium filmes og gøres frit tilgængeligt online. http://www.riordanclinic.org/education/symposium/s2009 (tolv foredrag), http://www.riordanclinic.org/education/symposium/s2010 (ni foredrag) og

http://www.riordanclinic.org/education/symposium/s2012 (elleve foredrag)

2011

Hver gang C-vitamin i plasma øges med 20 mikromol/liter (µmol/L) reduceres dødsfald pga. hjertesvigt med 9%. Desuden er B-kompleks vitaminer forbundet med en 7 procent nedgang i dødeligheden, D-vitamin med en 8 procent nedgang i dødeligheden.

2012

C-vitamin har vist sig at forebygge og behandle strålebeskadiget DNA.

2013

B-vitamintilskud ses at bremse atrofi (svind) af specifikke områder i hjernen, der er centrale for Alzheimers sygdomsforløb og er forbundet med kognitiv tilbagegang.

2014

Hos patienter med mild til moderat Alzheimers sygdom bremser 2.000 IE E-vitamin deres svækkelse i forhold til placebo. Data fra 561 patienter viste, at de, der tog E-vitamin, fungerer væsentligt bedre i dagligdagen og krævede mindst pleje.Vitamin C reducerer i høj grad bivirkninger fra kemoterapi og forbedrer kræftpatienters overlevelse.