Af Louis Conte den 31. august 2026
Poul Thorsen, den hårdt pressede tidligere CDC-forsker, forventes at tilstå på tirsdag. Han har ikke blot misbrugt CDC-midler; hans forskning var med til at afvise den mulige sammenhæng mellem vacciner og autisme.
Som vi fortalte den 23. august, forventes den danske vaccineforsker Poul Thorsen at tilstå i Atlanta, Georgia, tirsdag den 1. september i forbindelse med føderale anklager om, at han stjal over 1 million dollar i CDC-tilskudsmidler. (I skrivende stund har Poul Thorsen tilstået. Se her.)
I betragtning af de svindelsager for flere millioner dollar, som DOGE (afdeling for offentlige besparelser), HHS (amerikanske sundhedsministerium) og andre har afsløret i løbet af det seneste halvandet år, kan man med rimelighed hævde, at Thorsen blot er en afledningsmanøvre – en mindre aktør i et drama med tusindvis af medvirkende.
Men Thorsen, der i over fjorten år undgik de amerikanske myndigheders forsøg på at få ham udleveret, mens han boede i Danmark, fortjener at stå øverst på plakaten. Han er langt mere end en småtyv.
Selvom det endnu er uvist, hvilke yderligere afsløringer der vil komme efter tirsdagens forventede tilståelse, kommer mange af faktaene om Thorsens lovbrud nu frem – og de er foruroligende.
Lad os starte med Thorsens romantiske forhold til sin overordnede hos CDC, Diana Schendel. Den 14. maj 2009 sendte epidemiologen Marshalyn Yeargin-Allsopp, som Schendel rapporterede til hos CDC, hende en irettesættelse.
”Det blev bemærket,” skriver Yeargin-Allsopp i en e-mail, ”at du delte oplysninger af følsom budgetmæssig og programrelateret karakter med bevillingsmodtageren (dr. Thorsen). Derudover er der af andre blevet observeret en intens fortalerindsats, der grænser til partiskhed, samt en manglende objektivitet fra din side i forbindelse med Danmark-projektet, hvilket er blevet rapporteret til din nærmeste overordnede… ”
Folk hos CDC vidste, at Schendel havde været i et forhold med Thorsen i årevis. Som Yeargin-Allsopp bemærker i sit brev, blev det ”bevidnet af andre og rapporteret til overordnede.”
E-mails mellem Schendel og Thorsen, der går tilbage til 2004 og er blevet genudgivet af Children’s Health Defense, bekræfter det, som kollegerne havde observeret. ”Kæreste elskede,” skriver Schendel i en e-mail fra 2007. ”Det er en lys og solrig dag, og jeg prøver at undgå alt stressende arbejde… ”
Yeargin-Allsops reprimande handlede imidlertid ikke kun om et upassende forhold. Folk hos CDC, der arbejdede tæt sammen med Schendel, havde andre bekymringer. Det ser ud til, at hun i et vist omfang var involveret i Thorsens økonomiske svindel. Hvorfor sagde og gjorde de intet?
Reprimanden bør ses i lyset af den tidslinje, som forfatteren James Grundvig afslører i Master Manipulator: The Explosive True Story of Fraud, Embezzlement, and Government Betrayal at the CDC, bogen fra 2015 om Thorsen og CDC.
Grundvig fortæller, at Thorsen oprettede en forskningsorganisation ved navn North Atlantic Neuro-Epidemiological Alliance (NANEA), som han ledede fra Aarhus Universitet i Danmark, hvor han var professor. Fra omkring år 2000 skaffede Thorsen bevillingsmidler fra CDC til Aarhus, og i en periode var alle de involverede glade.
Mens han ledede NANEA, sørgede Thorsen for, at hans forskere udarbejdede de videnskabelige artikler, som CDC havde brug for til at frikende vacciner som årsag til autismeepidemien.
Thorsen brugte også NANEA som et middel til at finansiere sin ekstravagante livsstil. Han holdt overdådige, alkoholrige fester i Danmark. Vi har en tendens til at forestille os forskere som stille, indadvendte mennesker, der bærer hvid kittel og udfører eksperimenter. Sådan var Poul Thorsen ikke. Han var en kvindebedårer og en festabe.
Hvilken slags videnskabsmand var han? Ifølge Grundvig havde Thorsen en dårlig arbejdsmoral og var en inkompetent videnskabsmand. En kollega anmeldte Thorsen til Aarhus Universitet, men der blev ikke gjort noget. Pengene strømmede. Spritten flød. Hans forhold til Schendel fortsatte. Og så gik det helt galt.
Aarhus opdagede økonomiske uregelmæssigheder og fandt ud af, at Thorsen angiveligt modtog dobbelt løn ved samtidig at arbejde som fuldtidsprofessor ved Emory, det private eliteuniversitet i Atlanta. Efter at have opsagt hans kontrakt udsendte Aarhus en erklæring, hvor man tog afstand fra Thorsen og gjorde det klart, at han ikke længere havde nogen tilknytning til universitetet.
Hvad tænkte Thorsen på? To fuldtidsprofessorater ved to forskellige universiteter adskilt af Atlanterhavet; at lede NANEA; og at forvalte CDC-tilskud?
At få et professorat ved Emory, som har tætte bånd til det nærliggende CDC-hovedkvarter, er ikke let. Det er en prestigefyldt stilling, som kun kan opnås af en person med enten en fremragende karriere eller de rette forbindelser. Da Thorsen manglede det første, er det rimeligt at antage, at det sidste spillede en rolle. Men den pågældende var sandsynligvis ikke en mellemleder i CDC’s bevillingsafdeling som Schendel. Det må have været en person med anseelse og indflydelse.
Var der også nogen hos CDC, der hjalp Thorsen med hans svindel med dobbeltbetaling? Var stillingen ved Emory en del af en skjult betaling for den forskning, Thorsen udførte, og som så perfekt ”bekræftede”, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem vacciner og autisme?
Aarhus, som på det tidspunkt var under økonomisk pres, anmeldte Thorsens aktiviteter til de danske myndigheder. I USA konstaterede myndighederne, at Thorsen havde overført penge til sine konti hos CDC Credit Union.
Thorsen blev sigtet i Danmark for ikke at have betalt skat af de penge, han havde taget fra CDC-tilskuddet. Selvom disse sigtelser ikke førte til en domfældelse, vakte de opmærksomhed hos CDC-embedsmændene. I april 2011 rejste disse embedsmænd endelig tiltale mod Thorsen for 22 tilfælde af elektronisk bedrageri (wire fraud).
Så hvorfor har det taget så lang tid at stille Thorsen for retten i USA? Har CDC vendt det blinde øje til Thorsens sag? Kunne det skyldes, at de havde brug for Thorsens adgang til danske sundhedsdata for at komme ud af de juridiske vanskeligheder, som familier havde skabt ved at anlægge sager, hvor de hævdede, at de vacciner, CDC anbefalede, var årsagen til deres børns autisme?
Thorsen serverede løsningen på en krise, som vaccineproducenter, CDC og andre folkesundhedsorganisationer stod over for i begyndelsen af 2000’erne: Utallige familier rapporterede, at deres børn havde udviklet autisme efter at have modtaget børnevacciner. De anlagde sager ved ”vaccinedomstolen” mod den føderale regering. Hvis regeringen tabte sagen, og vaccinefonden blev tømt, ville de største medicinalvirksomheder, herunder Merck, Pfizer, Sanofi-Pasteur, Glaxo-SmithKline og Eli Lilly, stå til at skulle betale milliarder.
For de store medicinalvirksomheder var Thorsen ridderen på den hvide hest, der kom med en løsning. Sådan argumenterer Kevin Barry, forfatter til Vaccine Whistleblower: Exposing Autism Research Fraud at the CDC. Som han forklarer, var CDC ”desperat efter at frikende vacciner som årsag til stigningen i autisme.”
Ifølge Lyn Redwood, tidligere formand for Children’s Health Defense, fandt der et hemmeligt møde sted i Simpsonwood, Georgia, mellem medlemmer af folkesundheds- og vaccinationsmiljøerne. Hun mener, at formålet med mødet var, at deltagerne skulle udarbejde en plan for at nedtone forskning, der viste en alarmerende sammenhæng mellem thiomersal (kviksølvholdigt konserveringsmiddel) og autisme.
CDC var faktisk desperat. Epidemiologisk forskning udført af den belgiske videnskabsmand Thomas Verstraeten afslørede en forbløffende sammenhæng mellem thiomersal og autisme samt andre neurologiske lidelser.
Thorsen foreslog at bruge danske sundheds- og vaccinationsdata til at hjælpe CDC og deres partnervirksomheder inden for vaccineindustrien ud af den knibe, som Verstraetens forskning havde afsløret i de amerikanske sundhedsdata.
I sit halsbrækkende kapløb for at frikende vacciner som årsag til autisme havde CDC brug for data fra lande uden for USA. Som dansker havde Thorsen adgang til sådanne data – de danske sundhedsdata, som ingen amerikansk forsker kunne få fat i. Han foreslog en plan for, hvordan CDC kunne udnytte dem.
Resten er historie.
Forskeren Brian Hooker, medforfatter sammen med Robert F. Kennedy Jr. til bogen Vax-Unvax: Let the Science Speak, har opfordret til, at Thorsens forskning trækkes tilbage – ikke på grund af hans kriminelle aktiviteter – men fordi forskningen er mangelfuld.
”Hvad angår thiomersal, anvendte Thorsen forskellige inklusionskriterier fra år til år for at skabe den illusion, at forekomsten af autisme steg, efter at thiomersal var blevet fjernet (fra de danske vacciner). I virkeligheden faldt forekomsten, ikke steg,” skriver Hooker.
Om MMR-vaccinen og autisme tilføjer Hooker: ”Thorsen manipulerede blot tallene i den rigtige retning for at afkræfte sammenhængen mellem MMR-vaccinen og autisme.”
Hooker omtalte også Thorsens økonomiske forbrydelser. ”Det er helt umuligt, at andre hos CDC ikke vidste præcis, hvad han havde gang i,” skriver Hooker. Hooker har 100 % ret.
Undertegnede var ansvarlig for forvaltningen af føderale tilskudsmidler til strafferetssystemet, da jeg arbejdede i en lokal forvaltning tilbage i 2000. De føderale tilsynsførende, jeg rapporterede til, var i topklasse. De lagde vægt på, at pengene skulle bruges på godkendte formål, og at hver eneste cent skulle redegøres for. De stod altid til rådighed for at besvare spørgsmål og var altid hjælpsomme. Rapporter blev indsendt regelmæssigt og gennemgået grundigt.
Sammenlign dette med, hvad der skete hos CDC. Thorsen købte en bil, motorcykler og et hus, og på en eller anden måde var der ingen, der slog alarm. Hvordan var det overhovedet muligt?
CDC har en kommandostruktur ligesom mange andre føderale myndigheder. De personer, der også burde have opdaget det, var sat i kopi på en e-mail fra Yeargin-Allsopp til Jose Codero – Catherine Murphy, Coleen Boyle og Yeargin-Allsopp selv – alle i CDC’s ledelseskæde.
Disse personer kunne have vidst – og burde faktisk have vidst – at Thorsen havde begivet sig ud på et voldsomt forbrugsorgie og omdirigeret CDC’s forskningsmidler ned i sin egen lomme. Yeargin-Allsopps advarselsbrev til Schendel tyder på, at mange hos CDC vidste, hvad der foregik, og rapporterede det.
På et eller andet tidspunkt burde en ansvarlig person hos CDC have indkaldt Schendel og spurgt: ”Hvad ved du om din elskers økonomiske forhold? Hvor ender alle pengene?”
Men ingen hos CDC greb ind, og da CDC’s ledelse endelig gjorde det, var skaden allerede sket, og Thorsen var flygtet til Danmark.
Der er rigeligt med beviser, der tyder på, at Thorsen sparede CDC’s vaccineprogram og vaccineproducenterne for milliarder af dollars.
CDC havde den forskning – hvis man da kan kalde det det – der var nødvendig for at benægte sammenhængen mellem vacciner og autisme. De familier, der indgav erstatningskrav til vaccinedomstolen, fik deres børns sager afvist.
Mens han var på flugt, levede Thorsen et behageligt liv i Danmark uden en eneste bekymring. Han så sig aldrig tilbage på det kaos, han havde efterladt sig. Vaccinefortalere som Paul Offit henviser stadig til Thorsens artikler som bevis på, at vacciner ikke forårsager autisme.
Den dag i dag gentager medierne i det uendelige, at vacciner ikke forårsager autisme, uden nogensinde at indse, at påstanden bygger på fejlbehæftet forskning udført af en kriminel, der nu sidder i fængsel, under ledelse af en korrupt klike af systemtro regeringsbureaukrater.
James Grundvig beskriver Thorsen i sin bog som en mesterlig manipulator. Grundvig har helt ret – ligesom han har ret i, at Thorsen ikke kunne have handlet alene.
Thorsen er mere end blot en tyv. Det kræver en vis form for fordærvelse at leve det gode liv, mens man fabrikerer videnskabelige resultater for at skjule uoprettelig skade på uskyldige børn og sikre, at flere børn kommer til skade.
I to årtier bidrog Thorsens svigagtige undersøgelser til, at de føderale sundhedsmyndigheder satte en stopper for al forskning i årsagerne til autisme, der ikke var genetisk.
I de mere end 20 år, der er gået, siden Thorsen festede igennem og med sit fupnummer skaffede sig et blakket ry, er millioner af børn blevet diagnosticeret med autisme. Og indtil for nylig har den statslige myndighed, der har ansvaret for at beskytte amerikanernes sundhed, aldrig undersøgt årsagen hertil.
Det er Thorsens egentlige forbrydelse.
Og som yderligere undersøgelser vil afsløre, handlede han ikke alene.
Kilde: https://www.themahareport.com/p/why-poul-thorsen-matters
Oversat (deepL) og redigeret af CR oktober 2026
Skriv et svar