Stop forbud mod naturlig sundhed!
Åbent brev fra Dr. Matthias Rath til Angela Merkel
2. november 2017
Kansler Merkel,
Jeg skriver dette brev til Dem, fordi det, der er på spil, er et spørgsmål om liv og død for millioner af mennesker over hele verden. Den tyske regerings handlinger spiller en vigtig rolle mht., om disse mennesker lever eller dør.
Videnskabelige gennembrud inden for naturlig sundhed gør det i dag muligt for menneskeheden at slippe af med nogle af nutidens mest udbredte epidemier, herunder hjerte-kar-sygdomme og kræft. Det næste store mål, der forener menneskeheden, er at bringe de epidemier til ophør og gøre dem stort set ukendte for de kommende generationer.
Som læge og videnskabsmand har jeg været privilegeret mht. til at bidrage til gennembrud i bekæmpelsen af følgende to større sygdomme:
- Hjerte-kar-sygdomme er primært resultat af ustabile arterievægge forårsaget af en langvarig mangel på C-vitamin og andre mikronæringsstoffer i kosten. På samme måde som med sømandssygdommen skørbug fører vitaminmangel til en forringet produktion af collagen og andre stabiliseringsmolekyler. Det udløser deponering af fedtmolekyler (lipoproteiner) og andre 'risikofaktorer' i blodet, som er kroppens forsøg på at reparere den strukturelt kompromitterede blodkarvæg. Overdrivelse af denne reparationsproces fører til dannelsen af farlig plak i årerne. Den underliggende ustabilitet i blodkarrene er særlig kritisk i hjertets arterier på grund af den mekaniske stress fra hjertets kontinuerlige pumpen. Således forklarer denne nye forståelse for første gang, hvorfor millioner af mennesker dør af hjerteanfald – og hvorfor infarkt (pludselig afbrydelse af blodtilførsel) af andre organer er undtagelsen.
Denne videnskabelige opdagelse og dens vidtrækkende konsekvenser blev støttet af nobelpristageren Linus Pauling i form af en historisk opfordring: "Call for an International Effort to Abolish Heart Disease". Den nye forståelse af hjerte-kar-sygdommes sande karakter er siden blevet bekræftet i landmark scientific experiments, hvor vejen banes for en betydelig reduktion af hjerteanfald og slagtilfælde for de kommende generationer.
- Kræft er karakteriseret ved ødelæggelsen af kropsvæv omkring cancerceller, hvilket letter cancercellernes invasion og metastase til andre organer. Denne proces sker ved en ukontrolleret fordøjelse af kollagen og andre bindevævsmolekyler af enzymer, som også anvendes af raske celler, omend under streng biologisk kontrol. Vores forskning har identificeret de vigtigste mikronæringsstoffer, der er i stand til med naturlige midler at blokere denne ukontrollerede spredning af kræftceller.
På grund af de vidtrækkende globale konsekvenser af disse videnskabelige bidrag til menneskers sundhed anser jeg det som nødvendigt for mig at henvende mig med dette brev. Ved at vælge et åbent brev kan jeg sikre mig, at indholdet også når politiske beslutningstagere og verdens befolkning.
I de sidste 25 år siden disse opdagelser blev offentliggjort er de blevet bekræftet både på vores eget videnskabelige forskningsinstitut og i andre forskningsinstitutioner. Det samlede antal publicerede undersøgelser, der dokumenterer sundhedsfordelene ved mikronæringsstoffer, er vokset eksponentielt siden dengang og omfatter nu titusinder, hvilket kan dokumenteres i verdens medicinske internetbiblioteker. Blandt de undersøgelser, der dokumenterer sundhedsfordele ved mikronæringsstoffer, har følgende tiltrukket sig verdensomspændende opmærksomhed:
Naturlig bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme:
- I 2004 viste en analyse af 9 undersøgelser med 293.172 deltagere over en periode på 10 år, at C-vitaminindtag på over 700 mg pr. dag resulterede i 25 pct. fald i risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. I 2005 dokumenterede en undersøgelse ved Charité Universitetsklinik i Berlin fordelene ved tilskud af mikronæringsstoffer, hvor patienter med hjertesvigt i væsentlig grad fik forbedret hjertepumpefunktionen.
- I 2013 dokumenterede evalueringen af 18 kliniske undersøgelser med over 240.000 deltagere, at høje blodniveauer af C-vitamin resulterede i reduktion af risikoen for slagtilfælde med 38 pct.
Naturlig kræftbekæmpelse:
- I 2005 bekræftede en undersøgelse foretaget af forskere fra US National Institutes of Health, at C-vitamin er effektivt mod kræft, især når det anvendes intravenøst.
- I 2017 blev de præcise mekanismer, der forklarer, hvordan C-vitamin omprogrammerer kræftceller til at begå selvmord (apoptose), videnskabeligt dechifreret ved at bruge blodcancer (leukæmi) celler.
Siden De tiltrådte som Tysklands kansler i 2005, har De undladt at gøre bare et eneste forsøg på at støtte og implementere disse videnskabelige gennembrud i sundhedsvæsnet. Ved at ignorere så vigtige gennembrud på sundhedsområdet har De bidraget til en fortsættelse af disse sygdommes epidemiske omfang. Bag et røgslør af påståede "bivirkninger" har den farmaceutiske lobby, medier og politik systematisk angrebet disse gennembrud i naturlig sundhed. Med mere end 100 retssager rettet mod vores forskning og også mig selv som forsker har disse særinteresser forsøgt at standse fremskridtene inden for videnskabsbaseret naturlig sundhed. Omfanget af disse forsøg overstiger oppositionen fra status quo sammenlignet med ethvert andet videnskabeligt fremskridt i lægevidenskabens historie.
Deres tavshed i alle disse år har måske ikke været tilfældig.
- På nationalt plan har De og den tyske regering indført restriktive love og bestemmelser for naturlig sundhed med kun ét formål – at beskytte lægemiddelvirksomheder med deres kostbare patenterede lægemidler. Disse protektionistiske love sigter mod A) at holde de tilladte niveauer af mikronæringsstoffer til eget forbrug på et vilkårligt lavt niveau, B) i det væsentlige at forbyde anbefaling af mikronæringsstoffer som værende effektive, forebyggende og terapeutiske valgmuligheder for millioner af patienter og, mest forfærdeligt, C) at opretholde globale sygdomsmarkeder som grundlaget for den farmaceutiske investeringsindustri.
- I øjeblikket diskuteres planer, der går ud på at forbyde hele professionen af naturopatiske læger i Tyskland og uden tvivl tvinge andre lande via politisk pres til at følge samme uansvarlige beslutning. Under påskud af at "forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet" vil planen om at fjerne naturlige sundhedsterapeuter, som benytter videnskabelige naturbehandlinger, simpelthen blot tjene den farmaceutiske investeringsindustris interesser – og fratage millioner af mennesker effektive og økonomisk overkommelige sundhedsydelser.
- På europæisk plan har De og den tyske regering gennem Deres indflydelse på EU gjort alt for at udvide dette forbud mod videnskabsbaserede naturterapier til at dække hele det europæiske kontinent. Som følge heraf blev mere end 43.700 ud af 44.000 dokumenterede fordele ved naturlig praksis (dvs. 99,3 pct.) vilkårligt forbudt ved en såkaldt forordning udstedt af den ikke-valgte EU-Kommission. Intet demokratisk valgt nationalt parlament i Europa havde en chance for at sige "nej" til de pålagte forordninger. Disse protektionistiske foranstaltninger for medicinalindustrien er blevet bindende lov i hele Europa, hvorved 500 millioner mennesker forhindres i at modtage alsidige sundhedsoplysninger.
- På globalt plan har De og den tyske regering gjort en intensiv indsats for at udvide forbuddet mod naturbehandlinger til hele planeten. Pga. det åbenlyse i, at det hurtigt voksende område inden for naturlig sundhedsvidenskab truer det globale marked for patenterede syntetiske midler, har Deres protektionistiske indsats bredt sig over hele verden. I den forbindelse har De og den tyske regering været vært for udvalgsmøder i den såkaldte Codex Alimentarius Commission. Under påskud af at oprette globale næringsstandarder har denne internationale politiske instans i virkeligheden været en pressionsgruppe, der drives af farmaceutiske interesser for at lave forbud mod naturbehandling på verdensplan.
- Desuden forsøger EU med pres fra Dem at oprette såkaldte "frihandelsaftaler", der økonomisk og juridisk vil binde alle verdens lande og regioner til disse interesser. En væsentlig del af aftalerne er såkaldt "harmonisering af handelsstandarder". En sådan vildledende betegnelse bruges til at retfærdiggøre udvidelse af det forfærdelige forbud mod naturterapier til stort set alle lande i verden. Da folk i et hvilket som helst land vil afvise en sådan fuldstændig strangulering af deres nationale sundhedsvæsen, bliver disse "frihandelsforhandlinger" gennemført i streng hemmelighed uden for offentlighedens søgelys.
Modsigelsen mellem titusinder af videnskabelige publikationer, der dokumenterer sundhedsfordelene ved mikronæringsstoffer på den ene side og Deres indsats for at blokere den udvikling for at beskytte den farmaceutiske eksportindustri på den anden er tydelig. Fortsat at beskytte en industri, der er afhængig af udbredelsen af sygdomme – såvel som markeder, der løber op i multimilliarder af dollar – er ikke længere en ansvarlig politisk mulighed.
I løbet af det sidste årti har De ignoreret sundhedstruslen fra dieselbiler for at beskytte den tyske bilindustris globale eksportinteresser. Hidtil er De ikke blevet holdt juridisk ansvarlig, selv om statistikker nu viser, at sygdomme forårsaget af luftforurening er ansvarlige for to tredjedele af de 9 millioner forurenings-relaterede dødsfald, der forekommer på verdensplan hvert år.
At ignorere den videnskabelige udvikling inden for naturlig helse vil sandsynligvis have andre konsekvenser for Dem og enhver anden politisk beslutningstager, der ignorerer de foreliggende videnskabelige beviser. Nu, hvor det står helt klart, at C-vitamin selektivt dræber kræftceller uden at skade raske celler, bliver dette videnskabelige faktum et politisk problem. Jeg opfordrer Dem og politiske beslutningstagere rundt om i verden til at bringe denne viden frem for at forbedre folks helbred og beskytte dem mod de skadelige og unødvendige bivirkninger af konventionelle behandlinger som kemoterapi.
Manglende handling vil udsætte Dem – og andre politikere – for at blive gjort ansvarlig for grov uagtsomhed. Desuden vil fortsættelse på politisk plan med at forhindre implementeringen af viden om naturlig sundhed, der kan redde liv, risikere at skade millioner af menneskers liv og helbred, og det vil derfor opfylde kriterierne for en forbrydelse mod menneskeheden.
Dr Matthias Rath underskriver åbent brev
Millioner af menneskers liv og muligheden for at spare milliarder i sundhedsudgifter er på spil!
Med dette brev opfordrer jeg Dem og Deres regering til at:
- Ophøre med at sætte lægemiddeleksporterende landes og de farmaceutiske multinationale virksomheders profitinteresser i milliardklassen over verdensbefolkningens helbredsinteresser.
- Ophøre med at fremme forbud mod naturlige terapier og forsøg på at forbyde sundhedsanprisninger for videnskabsbaserede naturlige sundhedsbehandlinger.
- Ophøre med at prakke de irrationelle restriktive tyske love inden for naturlig sundhed på andre landes sundhedsvæsner under dække af internationale "frihandelsaftaler".
- Ophøre med at prøve at forbyde erhverv, der specialiserer sig i videnskabsbaserede naturlige og forebyggende sundhedsbehandlinger.
Jeg opfordrer også Dem og Deres regering til at fremme naturlig og forebyggende sundhedspleje som grundlag for et effektivt og økonomisk overkommeligt sundhedsvæsen ved at:
- Fremme forskning inden for naturlig og forebyggende sundhed gennem offentlig finansiering – uafhængigt af den farmaceutiske investeringsindustri – på alle niveauer i det eksisterende sundhedsvæsen.
- Fremme oprettelse af nye nationale og internationale forskningscentre, der udfører uafhængig forskning i naturlig sundhed med fokus på et bredt spektrum af sygdomme, herunder sjældne tilstande.
- Fremme uddannelse i sygdomsforebyggelse på alle niveauer fra grundskolen til avanceret uddannelse.
- Fremme forebyggende sundhedscentre i alle lokalsamfund, der fokuserer på at uddanne folk i sundhed samt lave høringer, som hjørnesten i et nyt sundhedsvæsen.
- Fremme og udbygge den rolle, som læger og sundhedspersonale med speciale i videnskabsbaseret naturlig og næringsrigtig sundhed har.
- Fremme videnskabsbaserede, effektive naturlige sundhedsprodukter som grundlag for forebyggende og terapeutiske behandlinger inden for det offentlige sundhedsvæsen, betalt af sygesikringen.
Jeg opfordrer verdens politiske beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan til at gennemføre disse krav.
Jeg opfordrer verdens befolkninger til at støtte disse krav og sørge for, at de implementeres over hele verden – i denne generations interesse og menneskehedens kommende generationers interesse.
|
Dr. Matthias Rath |
2. november 2017 |
Oversat af cr@mayday-info.dk 19/12/2017
Skriv et svar