Kære MEP
Vi henvender os til dig om et emne af allerstørste vigtighed.
Snart vil EU-Parlamentet stemme om Gigabit Infrastructure Act (GIA), et udkast til forordning foreslået af Europa-Kommissionen for at fremskynde udrulningen af digital infrastruktur, nemlig fiberoptik og 5G, samt gøre det billigere og mindre besværligt for operatørerne.
Fiberoptik og 5G er to forskellige ting
Vi mener, at fiberoptik og 5G er vidt forskellige teknologier, som ikke kan behandles på samme måde. Optisk fiber har mange fordele i forhold til 5G både med hensyn til energieffektivitet, cybersikkerhed og med fraværet af elektromagnetisk stråling. Det afspejles ikke i det nuværende udkast til GIA.
5G vil øge energiforbruget betydeligt. 5G-udrulningen kræver tre gange så mange basestationer end det eksisterende antal, og en typisk 5G-basestation bruger 2-3 gange mere strøm end en 4G-base. Dertil kommer, at 5G ikke erstatter 4G.
Cybersikkerheden samt privatliv er truet, i og med at alt hvad der er trådløst er relativt let at hacke, uanset om du er privatperson, myndighed eller en virksomhed.
Eletromagnetisk stråling blev i 2011 af IARC klassificeret som mulig kræftfremkaldende for mennesker (klasse 2B). Siden er dokumentationen for skadelige sundhedseffekter kun øget. 5G-teknologien fungerer desuden helt anderledes end de tidligere teknologier med komplekse pulserede, modulerede og stråleformede trådløse EMF-signaler – signaler, der indvirker kraftigere på livsformer end simple kontinuerlige bølger af samme intensitet og eksponeringsvarighed. 5G er desuden ikke sundhedsgodkendt hverken i Danmark eller andre lande.
Kommissionens konsekvensanalyse af forordningsforslaget har mange mangler og utilstrækkeligheder. Det franske sundhedsagentur (ANSES) har for nylig foretaget ekspertvurderinger af en række vigtige, relevante emner, såsom radiofrekvensers kræftfremkaldende egenskaber, sat spørgsmålstegn ved sikkerheden ved de gældende eksponeringsgrænser, grænseværdier som ingenlunde forholder sig til børn og andre sårbare grupper. ANSES-rapporten rejser en række bekymringer og spørgsmål og er blevet videresendt til den franske regering med henblik på handling.
Det nuværende GIA-udkast kompromitterer endvidere de lokale myndigheders mulighed for at opfylde deres forpligtelse til at tage sig af deres borgeres sundhed. Hertil kommer at kravene til behandling af tilladelser og oprettelse af Single Information Points (SIP’er) vil skabe en enorm og dyr administrativ byrde, som mange af dem vil have svært ved at finde ressourcer til. (SIP: e-forvaltningsportalerne, der giver tjenesteudbydere mulighed for at få de oplysninger, de har brug for, og gennemføre administrative procedurer online. De forvaltes af “EUGO-netværket” af nationale koordinatorer.)
Med udrulningen af 5G netværket bliver vigtige EU-politikker og erklæringer krænket. En oversigt (tabel 1) findes i Professor Rainer Nyberg et al.’s nylige forskningsartikel om den manglende vilje til at anerkende de sundhedseffekter, der er forbundet med brugen af bl.a. trådløse mobiltelefoner.
Vi beder dig venligst overveje ovenstående ved den kommende afstemning om GIA i, når den er på dagsordenen i plenarmødet.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Charlotte Ryø
på vegne af
Europeans for Safe Connections
Mere info:
1) Reinar Nyberg et al: ‘The European Union assessments of radiofrequency radiation health risks – another hard nut to crack’. Publiceret af De Gruyter den 23. august, 2023.
https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2023-0046/html
Citat: “På trods af den øgede dokumentation for alvorlige negative effekter fra radiofrekvent stråling på menneskers sundhed samt miljøet, har EU ikke anerkendt, at der er nogen risici. Siden september 2017 er syv appeller fra videnskabsfolk og læger blevet sendt til EU med anmodning om et stop for udrulningen af den femte generation af trådløs kommunikation (5G). Millimeterbølgerne (MMW) og de komplekse stråleformer fra 5G bidrager massivt til den i forvejen eksisterende planetariske elektromagnetiske forurening.”
Tabel 1 fra rapporten opsummerer de vigtigste EU-politikker og diverse paragraffer i bl.a. TFEU, der bliver krænket af den igangværende udrulning af 5G, der baserer sig på en blind overholdelse af retningslinjerne for eksponering fra det industristøttede organ ICNIRP. Tilgængeligt link findes HER (dansk).
2) Kritisk kommentar fra professor Reiner Nyberg og professor Lennart Hardell om GIA-forslaget (link)
3) Pressemeddelelse fra 6. oktober 2023 om, at ANSES vil tage de nuværende grænseværdier for elektromagnetisk eksponering op til overvejelse.
Se den her (engelsk)
Skriv et svar