Allergier, astma og høfeber
Ægte allergier er immunreaktioner, der er løbet løbsk. Disse reaktionerfrigør substansen histamin, hvis virkning direkte kan iagttages i klassiske allergitilstande som høfeber og astma. Histamin, beslægtet med aminosyren histidin, ligger indlejret i vævet i små ansamlinger, der aktiveres når antistof kobler sig til antigener.
Hermed startes en række reaktioner, der får kapillærerne til at udvide sig og gør karvæggene gennemtrængelige for plasma. Den deraf følgende udsivning fører til lokalt ødem i form af blærer og blister eller mere omfattende. Kløe skyldes histaminens irritation af nerveender og påvirkning af den glatte muskulatur, der får den til at trække sig sammen, kan give kramper i bronchier og lunger. Massiv akut histaminreaktion kan føre til et dødeligt allergisk anfald, nemlig anafylaktisk shock.
Som bekendt varierer histaminreaktioner kraftigt fra individ til individ og en række undersøgelser godtgør, at plasmaaskorbinsyre er en væsentlig modererende faktor ved histaminløsningen. Vævshistamin stiger med faldende plasmaaskorbinsyre, som man har kunnet iagttage ved eksperimental skørbug hos marsvin. Fra naturens side synes hensigten at have været, at C-vitamin skulle kunne afbalancere histaminløsningen og hindre den i at løbe løbsk.
Histamin neutraliseres af C-vitamin; men destrueres selv i processen, således at de allerede lave vævskoncentrationer af askorbinsyre yderligere reduceres og derfor forværrer tilstanden, såfremt betydelige mængder C-vitamin ikke bliver tilført. Allergier kan derfor meget vel vise sig at være endnu en accelererende manifestation af pre- eller sub-skørbug.
Mennesker, aber og marsvin – alle mutanter uden evne til selv at danne C-vitamin – er langt mere sårbare end andre skabninger overfor anafylaktisk shock. Allerede i 1938 havde forskere imidlertid konstateret, at man kunne beskytte marsvin overfor sådanne shock ved rigelig tilførsel af askorbinsyre. Hermed var der dannet baggrund for at forsøge at behandle allergier med samme middel, hvilket blev forsøgt talrige gange fra begyndelsen af 40’erne og fremover.
Alle tidlige initiativer af denne art gav imidlertidmeget blandede og uklare resultater. Problemet var det samme som ved anden tidlig askorbinsyre terapi. Doseringerne var – ligeson RDA/ADT – dikteret af skørbugsmodellen og derfor alt for lave. Først da man kom op på daglige indtagelse på 750 mg og derover i længere perioder begyndte man at opnå stabile resultater, der kunne reproduceres af andre forskere.
Indenfor de seneste årtier har en række velformulerede undersøgelser vist, at daglig indtagelse af 1 gram over perioder på op til 6 måneder giver forbløffende gode resultater for praktisk talt alle klassiske allergiske lidelser.
Cathcarts forslag til behandling af allergier som astma og høfeber baseret på gennemsnitlige tarmtoleranceværdier er 15 til 50 gram i døgnet fordelt på 4 til 8 doseringer.
Skriv et svar