Pensioneret dyrlæge Hanne Koplev går i rette med Sundhedspolitisk Tidsskrifts dækning af speciallæge Jesper Mehlsens forskning og faglige virke samt de foranstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat efter Mehlsens kritik af HPV-vaccinen Gardasil ud fra mangeårig forskning.
Kære Bo Karl Christensen
Ang. din artikel: “Heftig kritik af HPV-vaccineforsker Jesper Mehlsen: Udsætter børn og unge for fare”
Vaccineproducenten MERCK fandt, at 2,3 % af tidligere raske unge kvinder og 1,5 % af ditto drenge udviklede alvorlige autoimmune lidelser efter injektion med Gardasil eller et falsk placebo indeholdende aluminium-adjuvans (AAHS). (tabel 9 og 10).
https://www.merck.com/product/usa/pi_circulars/g/gardasil/gardasil_pi.pdf
Da der er mere end dobbelt så meget aluminium-adjuvans i Gardasil 9 end i den kvadrivalente Gardasil, kan man formode, at der er endnu flere, som udvikler autoimmune lidelser efter vaccination med Gardasil 9.
Jesper Mehlsen beskæftiger sig med gruppen med autoimmune lidelser, jævnfør hans forskning.
Det er almindeligt brugt at behandle autoimmune lidelser med binyrebarkhormon.
Hvis du beregner eksponeringen for aluminium ved HVP-vaccination, vil du vide, at den overskrides markant.
(citat): “Scientists at Europe’s food safety watchdog have assessed the safety of aluminium from all sources in food and established a Tolerable Weekly Intake ( TWI ) of 1 milligram of aluminium per kilogram of body weight.” (citat slut).
https://www.efsa.europa.eu/en/news/efsa-advises-safety-aluminium-food
Men der er forskel på at indtage noget gennem føden (aluminium optages kun med ca. 0,1 % fra føden) og få det injiceret.
https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1999/87-7909-367-1/html/bil13.htm
HPV-vaccinen Gardasil 9 indeholder 0,5 mg Aluminium. se punkt 2.
https://ec.europa.eu/health/documents/community-register/2016/20160404134583/anx_134583_da.pdf
hvilket svarer til 500 mg. Aluminium indtaget med føden (jævnfør ovenstående).
En 12 års pige ved HPV-vaccination vejer gennemsnitlig 40 kg og må derfor udsættes for 40 mg. aluminium i løbet af én uge.
Hun udsættes for 500 mg aluminium, hvilket svarer til det tolerable indtag af aluminium gennem føden i 12 ½ uge ved bare én vaccination.
Der vaccineres med 2 eller 3 vacciner.
Med venlig hilsen
Hanne Koplev
Pensioneret dyrlæge
Skriv et svar