af Peter Breggin MD og Ginger Ross Breggin 4. maj 2022
Tag venligst denne eksistentielle trussel mod alt, hvad frie mennesker har kært, seriøst. Prioritér at kommunikere og oplyse folk, f.eks. ved at videregive denne artikel, for at få stoppet WHO’s bemyndigelse til at overtage vores nationale suverænitet og frihed.
Den 22.-28. maj 2022 blev den endelige kontrol over USA’s sundhedssystem, og dermed dets nationale suverænitet, sendt til afstemning til Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) lovgivende organ, World Health Assembly (WHA)
Denne trussel er indeholdt i nye ændringer til WHO’s Internationale Sundhedsregulativ, foreslået af Biden-administrationen, der er planlagt som “Foreløbig dagsordenspunkt 16.2” på konferencen den 22.-28. maj 2022. (1)
Ændringsforslagene vil give WHO’s generaldirektør beføjelser til at erklære sundhedskriser i et hvilket som helst land og til at gøre det ensidigt og trods modstand fra det pågældende land. Generaldirektøren vil kunne erklære disse sundhedskriser alene på grundlag af sin personlige mening eller ide om, at der er en potentiel eller mulig trussel mod andre nationer.
Vedtages Biden-administrationens foreslåede ændringer, så vil de, ved selve deres eksistens og intention, drastisk kompromittere USA’s uafhængighed og suverænitet. Den samme trussel står alle FN’s 193 medlemsnationer overfor, da alle tillige er medlemmer af WHO og samlet repræsenterer 99,44 % af verdens befolkning. (2)
Disse regler er et “bindende instrument i forhold til international lov med ikrafttræden den 15. juni 2007.” (3). FN’s medlemsstater kan ved lov være forpligtet til at adlyde og indvillige i at følge reglerne og dermed afgive suverænitet.
Hvordan det blev officielt
Den 18. januar 2022 sendte embedsmænd fra Biden-administrationen, uden at offentligheden var klar over det, Verdenssundhedsorganisationen disse omfattende ændringer for at styrke WHO’s evne til ensidigt at gribe ind i anliggender i nationer, der blot mistænkes for at have en “sundhedsmæssig nødsituation”, som kan være af betydning for andre nationer. (4) De amerikanske ændringsforslag fjerner en kritisk eksisterende restriktion i forordningerne: “WHO skal rådføre sig med og forsøge at få en bekræftelse fra den deltagerstat, på hvis område hændelsen angiveligt finder sted… ” (5) Ved at fjerne denne og andre bestemmelser (se nedenfor) vil alle begrænsninger blive fjernet fra WHO’s generaldirektør, så han kan erklære sundhedskriser efter forgodtbefindende.
Ændringsforslagene vil give WHO ret til at tage vigtige skridt til at samarbejde med andre nationer og andre organisationer verden over for at håndtere en påstået sundhedskrise i en nation, selv mod dens erklærede ønske. Beføjelsen til at erklære sundhedskriser er et potentielt redskab til at udskamme, intimidere og dominere nationer. Den kan bruges til at retfærdiggøre udstødelse og økonomiske eller finansielle foranstaltninger mod den nation, der er målet, fra andre nationer, der er på linje med WHO, eller som ønsker at skade og kontrollere den anklagede nation.
Selvom WHO bl.a. er sponsoreret af den amerikansk regering, vil Verdenssundhedsorganisationens mest betydningsfulde brug af denne beføjelse til at erklære nationale nødsituationer kunne blive brugt mod USA, hvis vores regering nogensinde igen tør tage anti-globalistiske standpunkter, som den gjorde under Trump-administrationen.
Hvor lang tid har vi til at stoppe ændringsforslagene?
Indholdet af de foreslåede ændringer blev ikke offentliggjort før den 12. april 2022 (6), hvilket kun gav lidt tid til at protestere før den planlagte afstemning. Som nævnt var ændringerne planlagt og vil næsten med sikkerhed blive vedtaget 22.-28. maj 2022.
De eksisterende WHO-regler tillader derefter en 18-måneders periode, hvor en nation kan trække sit samtykke til ændringer tilbage, men de nye foreslåede ændringer vil reducere denne mulighed til seks måneder. Hvis de amerikanske ændringer vedtages, kan et flertal af nationerne i løbet af de næste seks måneder ændre deres individuelle stemmer og omgøre godkendelsen. Men det er en meget vanskeligere procedure end at stoppe hele processen nu.
Vi skal handle nu for at forhindre vedtagelsen af ændringsforslagene, herunder lægge tilstrækkeligt pres på USA for at trække dem tilbage fra behandlingen. Hvis det mislykkes, og ændringsforslagene bliver godkendt på mødet i WHO’s styrende organ i maj, må vi efterfølgende gøre en indsats for at påvirke et flertal af nationerne til at ændre deres stemmer til “nej”.
Uden organiseret modstand vil ændringsforslagene helt sikkert vedtages
Den 26. januar 2022 sendte USA’s faste mission ved FN i Genève et notat på en side til WHO, som bekræftede, at ændringerne var blevet sendt. Den indeholdt også en kort rapport fra den samme Loyce Pace, Assistant Secretary for Global Affairs HHS. (7) Vigtigst af alt, notatet indeholdt en liste over alle de nationer, der støttede de amerikanske ændringsforslag. Gruppens størrelse og magt garanterer, at ændringsforslagene vil blive vedtaget, hvis de ikke modarbejdes af et betydeligt pres udefra.
Her er de 20 nationer, samt Den Europæiske Union, der i følge notatet understøtter de amerikanske ændringer:
Albanien, Australien, Canada, Colombia, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Guatemala, Indien, Jamaica, Japan, Monaco, Montenegro, Norge, Peru, Republikken Korea, Schweiz, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, USA, Uruguay, medlemsstater i Den Europæiske Union (EU).
Den Europæiske Union, en globalistisk organisation, har været blandt de største initiativtagere til at øge WHO’s globale magt. EU omfatter følgende 27 vestlige nationer:
Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Republikken Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Tyskland, Slovenien, Spanien og Sverige.
Det er i alt 47 nationer, der støtter de ændringsforslag, som USA har skrevet. De har alle tilsluttet sig, at WHO får beføjelse til at erklære en mulig eller potentiel sundhedsmæssig nødsituation eller krise i et hvilket som helst land på trods af dets indvendinger og afvisning af at samarbejde. Jeg gentager, at disse ændringsforslag vil blive vedtaget, medmindre de amerikanske borgere og borgere i hele verden gør meget stærk modstand.
Definition af “Sundhed” og WHO’s myndighedsdomæne
Ifølge forordet til WHO’s regulativ er der ingen specifik grænse for, hvad der udgør en sundhedsmæssig nødsituation, og det er bestemt ikke begrænset til pandemier. WHO’s domæne omfatter (8):
et anvendelsesområde, der ikke er begrænset til nogen specifik sygdom eller smitteform, men dækker ”sygdomme eller medicinske tilstande, uanset oprindelse eller kilde, der indebærer eller kan indebære en betydelig skade på mennesker …”
WHO’s indflydelsesrige rækkevidde er også defineret ved det antal af andre organisationer, som Verdenssundhedsorganisationen er autoriseret til at samarbejde med, når den har erklæret en nødsituation eller sundhedskrise: ”andre kompetente mellemstatslige organisationer eller internationale organer, med hvilke WHO forventes at samarbejde og koordinere sine aktiviteter, alt efter hvad der er relevant, omfatter følgende: De Forenede Nationer, International Labour Organization, Food and Agriculture Organization, International Atomic Energy Agency, International Civil Aviation Organisation, International Maritime Organisation, International Committee of the Red Cross, International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies, International Air Transport Association, International Shipping Federation og Office International des Epizooties.” (9)
Præamblen til WHO-forfatningen (der er adskilt fra Det Internationale Sundhedsregulativ) opsummerer WHO’s koncept for, hvad der er inkluderet under dets mandat til at forbedre, vejlede og organisere verdens sundhed: (10)
WHO er fortsat stærkt engageret i de principper, der er fastsat i præamblen til Forfatningen
- Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed.
- At nyde den højest opnåelige standard for sundhed er en af de grundlæggende rettigheder for ethvert menneske uden forskel på race, religion, politisk overbevisning, økonomisk eller social tilstand.
- Alle folks sundhed er grundlæggende for opnåelsen af fred og sikkerhed og er afhængig af det fulde samarbejde mellem enkeltpersoner og stater.
- Enhver stats præstation i at fremme og beskytte sundhed er af værdi for alle.
- Ulige udvikling i forskellige lande med hensyn til sundhedsfremme og kontrol med sygdomme, især smitsomme sygdomme, er en fælles fare.
- Sund udvikling af barnet er af grundlæggende betydning; muligheden for at leve harmonisk i et foranderligt miljø er afgørende for en sådan udvikling.
- Det er afgørende for at opnå den størst mulige sundhed, at alle folkeslag får adgang til fordelene ved medicinsk, psykologisk og beslægtet viden.
- Informeret meningsdannelse og aktivt samarbejde fra offentlighedens side er af største betydning for at forbedre befolkningens sundhed.
- Regeringer har et ansvar for deres folks sundhed, som kun kan opfyldes ved at sørge for passende sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger.
I betragtning af WHO’s vurdering af bredden af dens sundhedsproblemer, mandater og mål kan næsten enhver form for problematisk situation, der påvirker befolkningen i en nation, betragtes som et sundhedsproblem. Under WHO’s tilgang ville det være svært at finde et vigtigt nationalt spørgsmål, som ikke er et potentielt sundhedsproblem. Med vedtagelsen af de amerikanske ændringer til Det Internationale Sundhedsregulativ, vil WHO have suverænitet til at bruge disse udvidede definitioner af sundhed til at kalde alt, hvad organisationen måtte ønske, for en krise i hvilken som helst nation, WHO ønsker det.
WHO’s nye, vidtrækkende beføjelser
De omfattende nye beføjelser vil blive givet til WHO’s generaldirektør, der vil kunne handle på egen hånd. Generaldirektøren er Tedros Adhanom Ghebreyesus, også kendt som Tedros. Tedros, der er den første generaldirektør for WHO uden lægefaglig baggrund, er en ekstremt kontroversiel marxistisk aktivist og politiker fra Etiopien indsat af det kinesiske kommunistparti. På trods af, at hans rolle var at dække over de kinesiske kommunister fra starten af Covid-19, blev denne “kære ven af Anthony Fauci” genvalgt uden modstand i 2022 til endnu en femårig periode. (11)
Hans oprindelige valg i 2017, efterfulgt af hans genvalg uden opposition i 2022, er en ildevarslende demonstration af de kinesiske kommunisters indflydelse på WHO (12), hvilket gør det ekstremt farligt at styrke FN-agenturet yderligere.
I henhold til de nye regler, vil WHO ikke være forpligtet til på forhånd at rådføre sig med den pågældende nation for at “verificere” en hændelse, før der skrides til handling. Dette krav er sløjfet af de amerikanske ændringer (Artikel 9.1). Ændringerne kræver et svar inden for 24 timer fra den pågældende nation, ellers vil WHO identificere det som en “afvisning” og handle uafhængigt (Artikel 10.3). Hvis den pågældende nation “ikke accepterer tilbuddet om samarbejde inden for 48 timer, skal WHO “. . . straks dele de oplysninger, der er tilgængelige for organisationen med de andre deltagerlande…” (Artikel 10.4).
For at illustrerer bredden af WHO’s magt vil organisationen få ret til at involvere flere andre FN-agenturer, herunder dem, der er relateret til fødevarer og landbrug, dyresundhed, miljøprogrammer, “eller andre relevante enheder” (Artikel 6.1). Dette vil heller ikke kræve tilladelse fra den pågældende nation. Den nation, der er målet, skal også sende alle relevante genetiske sekvensdata til WHO. Og som vi har set, præsenterer forordet til disse regler en meget større vifte af potentielle samarbejdsorganisationer.
I henhold til de foreslåede regler vil WHO selv udvikle og opdatere “kriterier for tidlig varsling til vurdering og gradvis opdatering af den nationale, regionale eller globale risiko, som en hændelse af ukendte årsager eller kilder udgør…” (Ny artikel 5). Bemærk, at den sundhedsfarlige begivenhed kan være så uspecifik, at den har “ukendte årsager eller kilder.” Således vil Tedros og eventuelle fremtidige generaldirektører for WHO få ubegrænsede beføjelser til at definere og derefter implementere deres interventioner.
De foreslåede bestemmelser giver sammen med de eksisterende bestemmelser mulighed for, at WHO kan træffe foranstaltninger, “hvis generaldirektøren på grundlag af en vurdering i henhold til disse bestemmelser finder, at der er tale om en potentiel eller faktisk folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning…” (artikel 12, stk. 2). Det vil sige, at Tedros kun behøver at “anse”, at der er tale om en “potentiel eller faktisk” risiko.
Globale støtter af WHO
WHO er ikke et globalt kraftcenter i sig selv. Tidligt i pandemien fungerede organisationen som en frontgruppe for de internationale udbyttere af menneskeheden, som vi beskriver i vores bog COVID-19 and the Global Predators. Det sikrede især, at de kinesiske kommunister kunne skjule alvoren af pandemien, mens den spredte sig til verden på passagerfly fra dens større byer, inklusive Wuhan. Vi har allerede noteret og dokumenteret, at det kinesiske kommunistparti og Xi Jinping har enorm indflydelse på WHO.
Selv efter at Donald Trump i februar 2020 havde skåret ned på det amerikanske bidrag til WHO, forblev USA den største donor til WHO. Den 31. marts 2020 var det amerikanske bidrag $115,8 millioner, efterfulgt af Kina der gav cirka halvdelen af dette beløb, efterfulgt af Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Brasilien. (13)
Så i begyndelsen af juli 2020 meddelte præsident Trump til Kongressen og FN, at USA formelt trak sig ud af WHO. Bill Gates annoncerede hurtigt, at han øgede sit bidrag fra Bill & Melinda Gates Foundation til 250 millioner dollars. (14)
Efter det kommunistiske kinesiske parti har Bill Gates formentlig størst indflydelse i WHO. I vores bog, COVID-19 and the Global Predators: We Are the Prey, beskriver vi i kapitel 15, hvordan Bill Gates, Klaus Schwab og Wellcome Trust, den gigantiske medicinske fond, skabte CEPI — The Coalition for Epidemic Preparedness Innovations. Dette blev centrum for globale udbytte-aktiviteter som forberedelse til den forventede pandemi. CEPI samlede vigtige amerikanske agenturer, herunder FDA, CDC, NIAID, NIH, FN, WHO, gigantiske farmaceutiske virksomheder, banker og flere andre magtfulde og finansielt stærke interessenter.
I 2017 eller tidligere indgik CEPI en aftale, et såkaldt aftalememorandum, med WHO. CEPI fremlagde derefter en PowerPoint-præsentation for WHO i juli 2017, der i virkeligheden delte verden op mellem Gates’ CEPI og WHO i den kommende pandemi. Gates ville håndtere finansieringen, leveringen og distributionen af vaccinerne, og WHO ville kontrollere og overvåge det videnskabelige og medicinske samfund. Blandt bestemmelserne i PowerPoint’en, som den Gates-oprettede fond præsenterede, var, at medicinalvirksomhederne ville få refunderet alle direkte og indirekte omkostninger af regeringen til udvikling af deres højhastigheds-produktionsplatforme.
Europæere opfordrer til yderligere udvidelse af WHO’s beføjelser
Der er en voksende debat om yderligere at øge WHO’s magt til at straffe usamarbejdsvillige eller anderledes tænkende nationer (15). Nogle ”har slået alarm over at give WHO for meget magt på bekostning af national suverænitet.” Nogle har udtrykt bekymring over Kinas indflydelse på WHO: ”Ikke kun har landet øget sin betaling til WHO i de seneste år, men det nyder også et særligt forhold til WHO’s leder.”
Andre igen opfordrer til at øge WHO’s muligheder for at sanktionere nationer, der ikke adlyder. Som et ekko af de nylige planer offentliggjort af Biden-administrationen opfordrer nogle nationer til “nationale og globale koordinerede konsekvenser for at adressere den misinformation, desinformation og stigmatisering, der underminerer folkesundheden.” Den (forhenværende red.) tyske sundhedsminister Jens Spahn har foreslået, ”at lande, der undlader at følge op på deres forpligtelser over for WHO, skal udsættes for sanktioner.” Tedros har sagt: ”måske kan det være vigtigt at udforske sanktionerne.”
Traktater med WHO: Endnu en enorm trussel mod suverænitet – med en længere tidslinje
Før vi hørte om denne aktuelle og mere umiddelbare trussel mod USA’s suverænitet, fokuserede vi på WHO’s planer om at begynde at indgå traktater med de enkelte nationer for at overtage deres generelle sundhedsstrukturer og gøre WHO til den ledende og centrale myndighed for verdens sundhedsvæsen. Ud over mange radio-, tv- og offentlige optrædener, der giver detaljerne om denne trussel, har vi skrevet en klumme i America Out Loud, dateret 18. februar 2022: “Tedros Introduces Globalist Plan to Take Over World’s Health Systems.” (16)
Hvis disse traktater implementeres, bliver de en endnu større trussel end ændringerne til WHO’s international e Sundhedsregulativ, men vi har mere tid til at håndtere traktaterne end ændringerne.
Vi må se i øjnene, at disse ændringsforslag, der er sponsoreret af USA, er et stort skridt i retning af, at USA frivilligt afgiver sin suverænitet til den nye verdensorden eller Great Reset – og uden stærk modstand er ratificeringen af ændringsforslagene givet på forhånd. Vores succes eller fiasko med at stoppe ratifikationen af disse ændringsforslag vil fastlægge mønsteret for fremtiden, herunder WHO’s fortsatte bestræbelser på at indgå juridisk bindende traktater, der fratager nationerne deres suverænitet.
Hvorfor skulle den amerikanske regering opgive sin suverænitet
Hvorfor skulle USA afgive sin suverænitet til andre nationer? I virkeligheden har denne proces været i gang i hvert fald siden præsident Wilsons mislykkede forsøg på at få Senatet til at godkende USA’s medlemskab af Folkeforbundet. Den er eskaleret siden Anden Verdenskrig, ofte under FN’s paraply og autoritet, som mange globale rovdyr er forelsket i og bruger som dække for deres rovdrift. Som dokumenteret i vores bog, COVID-19 and the Global Predators, har Bill Gates og Klaus Schwab begge udarbejdet samarbejdsaftaler med FN om deres versioner af den nye verdensorden.
Præsident Biden har for nylig fortalt Business Round Table – præsidenterne og CEO’erne for de 200 rigeste virksomheder i USA – at de skal lede den voksende Nye Verdensorden: (17)
“Og nu er det en tid, hvor tingene er ved at ændre sig. Vi kommer til – der kommer til at være en ny verdensorden derude, og vi er nødt til at lede den. Og vi er nødt til at forene resten af den frie verden om at gøre det.”
John Kerry, præsidentens klimazar, havde meddelt, at da amerikanerne valgte Biden, stemte de for The Great Reset, uanset om de vidste det eller ej. (18)
Diskussion og konklusioner
Planlægningen af disse ødelæggende USA-sponsorerede ændringer af WHO’s Internationale Sundhedsregulativ har været så snigende, at den måske ville have undgået opmærksomhed, hvis det ikke havde været for en enkelt person, James Roguski, der gjorde en indsats. Han var den første til at erkende denne trussel, og den 31. marts 2022 offentliggjorde han en rapport med overskriften: “WAKE UP and Smell the Burning of Our Constitution. “(19) Han hjalp os også ved at gennemgå materialet og denne rapport sammen med os. Heldigvis gjorde vores modige lægekollega Robert Yoho os oprindeligt opmærksom på Roguskis arbejde og dets betydning. (20)
Vi står over for en overhængende trussel mod USA’s suverænitet ved disse juridisk bindende ændringer til WHO’s Internationale Sundhedsregulativ, der – uden hård modstand – næsten helt sikkert vil blive vedtaget under det kommende møde i WHO’s styrende organ, World Health Assembly, den 22.-28. maj 2022. Som nævnt tidligere er der en seks måneders henstandsperiode efter godkendelse af ændringer, hvor landene kan trække deres godkendelse tilbage, men et flertal, der gør det, virker meget usandsynligt. Lige nu skal vi fokusere på at forhindre WHA i at godkende ændringerne.
Vi skal straks iværksætte en international kampagne, især fokuseret i Amerika, for at tvinge USA til at trække disse ændringsforslag tilbage, før de kommer til afstemning. Ellers vil Amerika og verdens nationer tage et kæmpe skridt hen imod at fortabe national suverænitet til WHO og FN. I virkeligheden vil de miste deres suveræne beføjelser til de globale snyltere, der styrer FN og WHO, inklusive det kinesiske kommunistparti og tilhængere af The Great Reset, som Bill Gates, Klaus Schwab og gigantiske fonde og selskaber – som alle nyder godt af svækkelse eller ødelæggelse af de vestlige nationers suverænitet. Den vestlige civilisation, og hovedsageligt USA, er alt, der står i stærk opposition til den globalistiske magtovertagelse af verden, kaldet New World Order eller The Great Reset.
References:
1 /WHO/U.S.-proposed-amendments-to-WHO-International-Health-Regulations-with-cover-materials_1.pdf Top lefthand corner provides the date and proposal ID.
2 https://www.worlddata.info/alliances/un-united-nations.php
3 International Health Regulations (2005) (who. int) These are the original WHO International Health Regulations before the proposed amendments by the U.S.A. The Overview on this page (before going to the link to the Regulations) in the second sentence contains the statement about their legally binding nature.
4 /WHO/U.S.-proposed-amendments-to-WHO-International-Health-Regulations-with-cover-materials_1.pdf The document dated January 18, 2022, is found on pages 3-4, From the “Permanent Mission of the United States of America to the United Nations and Other International Organizations in Geneva.” It lists the Amendments as an enclosure, along with a “Letter from HHS Assistant Secretary Loyce Pace.”
5 /WHO/U.S.-proposed-amendments-to-WHO-International-Health-Regulations-with-cover-materials_1.pdf See p. 6 of the amendments, Article 9 (1.).
6 /WHO/U.S.-proposed-amendments-to-WHO-International-Health-Regulations-with-cover-materials_1.pdf The date is in the upper righthand corner.
7 https://geneva.usmission.gov/2022/01/26/strengthening-who-preparedness-for-and-response-to-health-emergencies/ This is a One-page statement from U.S. to WHO about amendments. Lists supporting nations and DHHS support.
8 International Health Regulations (2005) (who.int). Download the Regulations and go to the Foreward.
9 International Health Regulations (2005) (who.int). International Health Regulations, Section on Revision Of The International Health Regulations, pp. 3-4.
10 https://www.who.int/about/governance/constitution
11 https://www.foxnews.com/world/world-health-organization-chief-tedros-unopposed-second-term. Even The New York Times had serious reservations about Tedros’ initial nomination, citing allegations of his covering up epidemics in his home country of Ethiopia: https://www.nytimes.com/2017/05/13/health/candidate-who-director-general-ethiopia-cholera-outbreaks.html
12 https://foreignpolicy.com/2020/04/02/china-coronavirus-who-health-soft-power/
13 https://www.statista.com/chart/21372/assessed-contributions-to-the-world-health-organization/
15 Swab, Petr. Proposal to Sanction Countries Disobeying WHO Pandemic Response Rules is Concerning: Author. The Epoch Times, April 14, Updated April 19, 2022. Swab’s report is the source for all the quotes in this section. is https://www.theepochtimes.com/proposal-of-sanctions-on-countries-disobeying-who-pandemic-response-rules-concerning-author_4405091.html
16 https://www.americaoutloud.com/tedros-introduces-globalist-plan-to-take-over-worlds-health-systems/
18 https://redstate.com/heartlandinstitute/2020/11/30/john-kerry-great-reset-will-happen-n286949 We have also checked a video of Kerry’s remarks.
19 https://jamesroguski.substack.com/p/wake-up-and-smell-the-burning-of?s=r
Kilde: https://breggin.com/article-detail/post_detail/Biden-Handing-Over-US-Sovereignty-to-WHO
Oversat og redigeret af May Day maj 2022.
Erik Jørgensen
Har Bill Gates købt WHO?
Dette er ikke bare umuligt det er også hysterisk? Der er Politiker i alle de suveræne stater sygdomme kan opstå i, og det må være dem der sætter dagsordenen i en hver given situation for vores vedkommende danske myndigheder! Det her svarer jo til at vi skulle have FN soldater til at patruljer byer og gader hvis der måske er chancen for at der kunne opstå borgere krig eller revolution! Vi er ikke her på kloden for at være syge, vi er her for at ha det godt! Hvor er FN med de millioner af narkomaner der “altid” har været her? Har de det godt? Er det globalt? Vi skal stoppe hysterien og bruge hinanden til noget godt! Hvis det findes i nu?