En ny rapport sendt til EU-Parlamentet advarer mod USA’s masseovervågning af europæerne
I en radioudsendelse på 24syv fra uge 7, 2013 fortæller en tidligere sikkerhedsekspert fra Microsoft, Casper Bowden, om bestemmelser, der tillader USA at logge sig på datalagre fra Europa, hvor folk gemmer alle deres personlige oplysninger, og tappe dem, så USA’s efterretningstjenester kan følge deres private og politiske færden.
Her kan man læse en artikel om det samme hentet fra følgende site (forfatter Ryan Gallagher): Nedenfor et oversat uddrag. http://www.slate.com/blogs/future_tense/2013/01/08/fisa_renewal_report_suggests_spy_law_allows_mass_surveillance_of_european.html
Europæere, vær på vagt: Den amerikanske regering har tildelt sig selv ret til hemmeligt at udspionere jer.
Sådan står der i en ny rapport udarbejdet til Europa-Parlamentet [af bl.a. Casper Bowden], som advarer om, at en amerikansk spionlov, der blev fornyet sent sidste år, tillader "politisk overvågning af udlændinges data", hvis de opbevares på amerikanske cloud-tjenester som dem, der leveres af Google, Microsoft og Facebook.
[Nærmere forklaring på cloud-tjenester: https://da.wikipedia.org/wiki/Cloud_computing. ]
Europæerne har tidligere været foruroligede over, at PATRIOT Act [meget vidtgående terrorlov vedtaget i USA efter 9/11] kunne anvendes til at indhente oplysninger om borgere uden for USA. Men denne gang er fokus på en anden lov – the Foreign Intelligence and Surveillance Amendments Act, forkortet til FISA.
FISA-loven blev indført i 2008 og lovliggjorde, med tilbagevirkende kraft, et kontroversielt ”uberettiget telefonaflytningsprogram”, der blev startet efter 9/11 af Bush-regeringen, [gav tilladelse til data-aflytning uden dommerkendelse]. Sent i sidste måned blev det forlænget frem til 2017. I den proces var der heftig debat om, på hvilken måde det overtræder amerikanernes privatlivsfred. Men borgerne i udenlandske jurisdiktioner [myndighedsområder med deres særlige love] har endnu større grund til bekymring, siger rapportens medforfatter, Caspar Bowden, der tidligere var chefrådgiver om privatlivsfred for Microsoft Europa.
Ifølge Bowden, skabte FISA-loven fra 2008 en kraftig mulighed for "masseovervågning" specifikt rettet mod data fra ikke-amerikanske personer uden for Amerika. Dette gælder på området cloud computing. Det betyder, at amerikanske virksomheder, der opererer i EU, kan blive pålagt at udlevere data om europæerne på baggrund af en hemmelig overvågningskendelse udstedt af en hemmelig domstol. [Se links nedenfor] Fordi ikke-amerikanske borgere uden for USA ifølge domstolen ikke falder ind under Forfatningens fjerde Amendment [en regel, der beskytter borgere mod uberettiget undersøgelse og pågribelse], åbner det døren til en hidtil uset form for snagen. "Det er som at putte et tankekontrolmiddel i vandforsyningen, som kun påvirker ikke-amerikanere," siger Bowden. De europæiske databeskyttelsesmyndigheders manglende opmærksomhed på denne bestemmelse har været "chokerende", tilføjer Bowden. Men med FISA’s forlængelse og frigivelse af rapporten kunne der godt være en ændring på vej.
De fleste landes spiontjenester overvåger rutinemæssigt igangværende kommunikation, såsom e-mails og telefonopkald fra grupper under mistanke i forhold til den nationale sikkerhed. Men hvad der gør FISA-loven anderledes er, at den udtrykkeligt giver tilladelse til at slå ned på igangværende kommunikation OG inaktive cloud data relateret til "udenlandsk-baserede politiske organisationer" – ikke bare mistænkte terrorister eller udenlandske agenter. Bowden siger, at FISA i virkeligheden er "et carte blanche til alt, hvad der fremmer amerikanske, udenrigspolitiske interesser" og legaliserer overvågning af europæiske journalister, aktivister og politikere, der er beskæftiget med et hvilket som helst emne, hvor USA har en interesse. FISA, ifølge Bowden, giver udtrykkeligt USA tilladelse til at foretage "kontinuerlig masse-overvågning af almindelige, lovlige, demokratiske, politiske aktiviteter," og kunne endda gå så vidt som til at tvinge amerikanske cloud-udbydere som Google til at sørge for en direkte "aflytning" af de europæiske brugeres data.
Måske ikke så overraskende har amerikanske embedsmænd hele tiden afvist påstande om masseudspionering af europæerne. I en tale sidste år talte den amerikanske ambassadør i EU, William Kennard, om, hvad han kaldte "frygten for den amerikanske regerings ubegrænsede adgang til data," og påpegede, at al form for retshåndhævelse og nationale sikkerhedsundersøgelser i USA er underlagt juridiske og retslige begrænsninger for at beskytte privatlivets fred. Det er helt sikkert tvivlsomt, om en amerikansk domstol, selv i hemmelighed, ville være dristig nok til rent faktisk at tillade masseudspionering af europæiske journalister, selv om det er en teoretisk mulighed. Men i Europa er der fortsat alvorlig skepsis. På grund af manglende tilfredshed med de amerikanske embedsmænds forsikringer, opfordrer rapporten fra Bowden til, at EU-borgerne får ”markante advarsler” om, at deres data kan udsættes for amerikansk, politisk overvågning. Rapporten foreslår også, at europæerne skal ydes samme beskyttelse i amerikanske domstole [som amerikanere].
Bekymringer om spørgsmålet om USA’s adgang til udlændinges data har ulmet i flere år – og kan snart nå kogepunktet. Den hollandske politiker Sophia in't Veld, næstformand i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, er blandt en håndfuld europæiske parlamentarikere, der arbejder på at løse problemet. Problemet er komplekst, siger Veld, fordi virksomheder er forpligtede til at overholde to modstridende sæt juridiske regler, så ny lovgivning vil ikke nødvendigvis løse situationen. Der er også politik involveret. "Det er meget tydeligt, at Europa-Kommissionen vender det blinde øje til," siger Veld. "Det samme gør de nationale regeringer – dels fordi de ikke forstår spørgsmålet, og dels fordi de er bange for at modsætte sig USA’s autoritet."
Men nu synes det uundgåeligt, at Europas politikere i sidste ende bliver nødt til at leve op til spørgsmål om USA’s udspionering, uanset hvor kontroversielt det er. Den seneste rapport bruger ord som ”tungt-kaliber masseovervågnings-ildkraft rettet mod skyen” – et sprog, der ikke kan fejes ind under gulvtæppet i længere tid.
Desuden fortæller Bowden i interviewet med Radio 24syv, at allerede i 2003 installerede USA’s national Security Agency (NSA) noget udstyr på hovedkablet (fibernettet) for hele det vestlige USA med både national og international datatrafik, som kunne kanalisere data tilbage til NSA til nærmere analyse. Dette var en permanent installation, der filtrerede udenlandsk trafik fra og sendte den til NSA. I lovgivningen i 2008 blev der tilføjet et afsnit, uden at nogen rigtig lagde mærke til det, der gjorde det muligt at gøre det samme med cloud computing. Kryptering hjælper ikke, da det kun er linjen mellem folks egne computere og webstedet eller skyen, der er kryptering på. Hvis en sådan dataopsnapnings-installation er placeret inde i skyen, er der direkte link mellem folks private, oplagrede data og NSA. Eller mellem virksomheders gemte data, som så kan scannes, analyseres og sendes videre til diverse efterretningstjenester.
Hør hele interviewet med Bowden på Radio 24syv her; http://arkiv.radio24syv.dk/video/7754817/aflyttet-uge-7-2013
Links
http://usgovinfo.about.com/od/uscourtsystem/a/fiscourt.htm
http://reason.com/blog/2009/01/21/a-new-national-security-except
Skriv et svar