C-vitamin forebygger bivirkninger fra MFR-vaccine
af Helen Saul Case
Orthomolecular Medicine News Service, September 10, 2016
Dette er ikke en artikel om, hvorvidt vaccinationer er "gode" eller "dårlige". Det er en artikel om, hvordan højdosis C-vitamin kan beskytte børn mod vaccinationsbivirkninger. Indtil vi har et reelt valg om, hvorvidt vi vaccinerer vores børn, må vi søge måder at gøre vaccinationer mere sikre. [Mange stater i USA har indført tvangsvaccinering.] Højdosis C-vitamin gør immuniseringer sikrere. (Se her)
MFR til et barn med kendt vaccinationsfølsomhed
Vores datter modtog for nylig MFR-vaccinationen (mæslinger, fåresyge og røde hunde). Faktisk modtog hun to. Staten New York har for nylig ændret loven, så der kræves et ekstra MFR-skud for at børn kan komme i børnehave. Vi måtte sørge for, at hun fik begge injektioner denne sommer, før skolen startede. Vi var bekymrede for at give hende to gange MFR (og så tæt sammen), fordi hun efter en tidligere vaccination havde fået en alvorlig reaktion.
For mange år siden, før vi lærte at give enorme doser C-vitamin før, under og efter vaccination, havde vores datter (dengang 15 måneder) en alvorlig reaktion på DPT (difteri, kighoste, stivkrampe): hun mistede koordinationsevnen, skreg, mistede balancen og fik høj feber. Høj dosis C-vitamin til mætningsniveauet kurerede hendes reaktion på DPT-vaccinen og lærte os en vigtig lektion: Giv mere vitamin C. Meget meget mere. For at beskytte vores børn mod eventuelle vaccinationsbivirkninger giver vi meget høje doser af C-vitamin før, under (ja, selv henne hos lægen) og efter vaccinationen. (For at læse mere, se: her og her.)
Nej, MFR er ikke det samme som DPT. Bare fordi vores barn reagerede på en vaccine, betyder det ikke nødvendigvis, at hun vil reagere på en anden. Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) kan "Enhver vaccine forårsage bivirkninger" og "kan, som enhver medicin, forårsage alvorlige problemer." Se: http://www.cdc.gov/vaccines/vac-gen/side-effects.htm Når man tager i betragtning, hvor meget vitamin C vores datter kunne indeholde efter MFR-vaccinationerne, måtte vi stille os selv det spørgsmål: hvor blev det alt sammen af?
Hvor meget C? En masse. En hel masse.
Vores femårige, 17 kg tunge datter modtog mætningsdoser på 8.000 til 11.000 mg C-vitamin hver dag i ugen før sin første MFR-vaccination. På selve dagen kunne hun med lethed indtage 24.000 mg. I de næste par dage blev hendes dosis reduceret til 20.000 mg / dag. Derefter faldt dosen af C-vitamin ned til 15.000 mg / dag i de næste fire dage. De næste fire: 14.000 mg, 13.000 mg, 12.000 mg og 11.000 mg pr. dag.
I de næste par uger før og helt frem til hendes anden MFR-vaccination fik hun hver dag mellem 8.000 og 11.000 mg C-vitamin.
På dagen for hendes nummer to MFR, kun lidt over en måned efter den første, fik hun igen og uden problemer 24.000 mg vitamin C. Dagen efter: 19.000 mg. Endnu engang nedsatte vi denne dosis gradvist ved hjælp af tarmtolerance som indikator i de to uger efter denne anden immunisering til gennemsnitligt 9.000 mg / dag. Til sidst gik vi tilbage til hendes regelmæssige dosis på 5.000 mg / dag eller 1.000 mg / dag for hvert år i hendes alder, efter anbefaling fra Frederick Robert Klenner, http://www.doctoryourself.com/klennerpaper.html
Ifølge CDC's vaccineinformation, som vi modtog fra vores datters børnelæge, kan MFR-vaccinen forårsage "milde problemer", herunder feber, udslæt og hævede kirtler; "moderate problemer" inklusive høj feber og smertefulde led; og "alvorlige problemer" som alvorlige allergiske reaktioner, døvhed, koma og permanent hjerneskade. Se: http://www.cdc.gov/vaccines/vac-gen/side-effects.htm
Vores datter oplevede ikke nogen af disse bivirkninger fra MFR-vaccinen. Hun havde ingen vaccinationsreaktion overhovedet. Hun havde ingen feber, ingen hævelse, absolut intet. Hun var (og er) glad og sund. Hvordan ville tingene være gået, hvis hun ikke havde fået en høj dosis med C-vitamin? Vi ved det ikke. Og vi vil ikke udfordre skæbnen med potentielle bivirkninger som koma eller permanent hjerneskade.
Brug af tarmtolerance som indikator for "nok" C-vitamin
Alle vil gerne vide: "Hvor meget C?" Der er ikke en fast mængde. Derfor er tarmtolerancen den ideelle indikator. Når det er berettiget pga. hændelser som sygdom, potentiel sygdom eller immunisering giver vi vores børn C-vitamin, så de lige når mætningspunktet med løs afføring. Dette indikeres ofte af en rumlende mave eller en smule gas. Hvis afføring bliver løs, reducerer vi mængden. Hvis vores børn er glade og tuller rundt, så er det rette mængde. Efter hvert MFR-skud accepterede vores datters krop op til 24.000 mg / dag af C-vitamin. På en hvilken som helst anden normal dag ville hun nå tarmtolerance ved meget lavere doser.
For at gentage, giver vi C-vitamin til tarmtolerance, når vores børn viser tegn på sygdom (løbende næse, hoste, nysen) og før, under og efter immuniseringer. Vi får dem op til tarmtoleranceniveauet med C-vitamin, før sygdommen bryder helt ud og for at forhindre bivirkninger fra vaccinationer.
"Tarmtolerance-metoden eller store intravenøse doser er absolut nødvendige for at opnå fremragende resultater. Metoden giver spektakulære effekter hos alle patienter, der er i stand til at tolerere disse doser. En placebo kunne overhovedet ikke virke så pålideligt, heller ikke på spædbørn og børn, og have en så stor indvirkning på kritisk syge patienter." Robert F. Cathcart III, læge
Sådan anvender vi Dr. Robert F. Cathcarts tarmtolerance-metode: Til vores femårige datter giver vi C-vitamin hele dagen i opdelte doser med en større "ladning" (ca. 3.000 mg) som den første og derefter hyppige, mindre doser (ca. 2.000 mg hver anden time) helt op til cirka en time før sengetid. Da hun var yngre, gav vi hende mindre, og hun kunne klare mindre. Tarmtolerance er en glimrende indikator for "nok" C-vitamin, uanset hvor gammelt dit barn er.
Når du er i tvivl, giv C-vitamin
Vores datter kan være en speciel "case". Måske har dit barn ikke brug for nær så meget vitamin C. Men da vi kender den utrolige sikkerhed og effektivitet ved C-vitamin i høj dosis, er vi meget trygge ved at give vores datter det, jeg vil kalde "tag-ingen-chancer"-doser, når det er vaccinationstid.
Nej, vi tager ikke chancer. Vi tager vitaminer. Og vi tager mange af dem.
Kilde: http://whale.to/c/vitamin_c_prevents_side_effects.html
Oversat af cr@mayday-info.dk 21/11/2017
Skriv et svar