C-vitamin giftig for cancerceller
Ved Erik Kirchheiner, FRSA 1997
En væsentlig strømpil inden for den seneste forskning, der viser den vej, som cancerbehandling i fremtiden utvivlsomt vil gå, foreligger i en artikel af N.H. Riordan og medarbejdere i Medical Hypothesis i 1995, der påviser, at C-vitamin er direkte giftigt for cancerceller!
Disse erkendelser er gjort ved at behandle cancercellekulturer in vitro med C-vitamin. Dette falder helt i tråd med erfaringer, som blev gjort for over 20 år siden af den i dag nu så navnkundige dobbelte Nobelprismodtager Linus Pauling og hans medarbejdere ved to store undersøgelser af C-vitaminbehandling af terminale patienter i Skotland.
Siden har enkelte behandlere, som f.eks. Catchcart Junior II, behandlet både cancer og AIDS med stor succes ved hjælp af intravenøse C-vitamin-infusioner på op til 200 gram pr. session.
De nye oplysninger er altså en udvidelse af gamle erkendelser, men overskrider alligevel en grænse ved den meget interessante iagttagelse, at det særdeles ugiftige vitamin C er specifikt giftig over for cancerceller og således sandsynligvis i nær fremtid vil kunne erstatte den giftige kemoterapeutiske behandling med syntetiske, farmaceutiske midler og etablere en effektiv form for cancerbehandling uden bivirkninger.
Som nævnt er de foreløbige iagttagelser gjort med cellekulturer (in vitro), og forskerne maner til forsigtighed med hensyn til konklusioner. Men på baggrund af de samlede referencer er det tydeligt, hvilken vej forskningen bør gå i den nærmeste fremtid.
Reference:
Riordan NH, Riordan HD, Meng X, Li Y, Jackson JA. Intravenous ascorbate as a tumor cytotoxic chemotherapeutic agent. Med Hypotheses. 1995;44(3):207-13.
May Days Nyhedsbrev nr. 2, 1997.
Skriv et svar