C-vitamin kan være forskellen på liv og død
Af William Sardi, 2018
En voksende mængde beviser foreslår, at ambulancepersonale, der arbejder præhospitalt, ikke længere giver patienterne Acetylsalicylsyre (Magnyl/Aspirin etc.), men i stedet skifter til C-vitamin, når de behandler overlevende efter hjertestop.
Hver eneste dag er der over 1.000 amerikanere, der får hjertestop. I Europa oplever andre 1.000 det samme på dagligt plan. Forskere fra Amsterdam i Holland beretter, at kun halvdelen af disse ankommer til sygehusene i live. Og heraf vil yderligere 50% af de overlevende dø eller blive svært invalide af det, der kaldes ”post-hjertestop syndrom”
Der findes ingen effektiv terapi, der kan forbedre prognosen og mindske dødsfaldene. Post-hjertestop syndrom indbefatter hjerneskade, hjertemuskelskade og død – alle et resultat af det iltrige blods frie radikaler, der dannes af uparrede elektroner.
C-vitamin er en fantastisk elektron-donor i den menneskelige krop. [Tom Levy MD, PeakEnergy.com, Aug. 19, 2013] C-vitamin modvirker den ilt-forårsagede celle- og vævsskade. Et videoklip, der forklarer, hvordan elektron-donor/C-vitamin terapi fungerer, kan ses online her: [Riordan Clinic IVC and Cancer Symposium, March 4, 2011]
Når blodforsyningen blokeres til en eller flere af de 4 af hjertets kranspulsårer, som normalt forsyner hjertemuskulaturen med iltet blod, sker skaden på hjertemusklerne, når cirkulationen genoprettes: Det iltrige blod trænger ind i hjertemusklens væv og møder ingen modstand fra endogene antioxidanter (katalase, SOD og glutathion) samt antioxidanter fra kosten, i særdeleshed C-vitamin. Jo lavere antioxidant-beskyttelse jo større celle- og vævsskade på hjertemuskulaturen. Hjertemuskulaturen dør og bliver fibrøs (danner arvæv)
Den åbenlyse løsning ville være at oversvømme hjertemuskulaturen med elektroner og da C-vitamin er så fantastisk en elektron-donor i menneskekroppen, forslår forskere, at der tilføres C-vitamin intravenøst så hurtigt som muligt efter et hjertetilfælde. Ethvert hjertetilfælde reducerer C-vitaminniveauet i hjertevævet. Det første døgn efter hjertestop bliver C-vitaminkoncentrationen i blodet reduceret med 50% og yderligere 50% i de efterfølgende tre døgn.
Nogle forskere hævder, at højdosis C-vitaminbehandling er unødvendig og endda ikke en videnskabeligt underbygget alternativ behandling. [Critical Care, Volume 22, page 70, 2018]
Med oralt indtagne C-vitamindoser kan man tilnærme sig de serumkoncentrationer, som normalt kun kan opnås ved intravenøs tilførsel. [Journal Orthomolecular Medicine, Volume 20, No. 4, 2005]
Forskerne Steve Hickey, PhD, og Hilary Roberts, PhD, hævder, at oralt C-vitamin potentielt kan være mere effektivt end intravenøs terapi.
Tilførsel af 20.000 mg oral C-vitamin opdelt i doser á 4.000 – 5.000 mg hver fjerde time medfører et niveau målt i blodet svarende til 250 µmol/liter. [Journal Orthomolecular Medicine, Volume 32, No. 2, 2017] En så høj dosering er ikke indiceret hos raske individer. Her vil 500 mg askorbinsyre indtaget hver 4.-6. time resultere i optimale værdier målt i blodet.
Og for resten, acetylsalicylsyre (Aspirin/Magnyl etc) opløser blodpropper, som måtte blokere for blodets cirkulation og transport til hjertemuskelvævet. Acetylsalicylsyre beskytter ikke hjertemuskelvævet. Men det gør C-vitamin. Der findes allerede Aspirin med C-vitaminer – men her er andelen af C-vitamin for lav.
Video: Optimering af C-Vitamin og antioxidant terapi
Kilde: NHF nyhedsbrev august https://thenhf.com/new-release-vitamin-c-may-mean-the-difference-between-life-death/
Oversat og redigeret af MWI 20.9.2018
Skriv et svar